Klagen skyldes, at SKAT Inddrivelsescentret har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af studiegæld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, som er født i 1980, er enlig og barnløs.

Klagerens samlede gæld til det offentlige udgøres af klagerens studiegæld. SKAT har den 26. april 2010 opgjort gælden til 47.942 kr. Studiegælden administreres af Økonomistyrelsen. Beløbet er endnu ikke forfaldent til betaling, idet afvikling af gælden først skal påbegyndes januar 2011.

Klagerens sygdom begyndte i 2001 med, at hun ikke kunne løbe, idet hun fik muskeltræthed efter kort tids anstrengelse. Hun måtte derfor opgive idræt, fodbold og ridning.

1 2001 fik hun konstateret forhøjet stofskifte som følge af betændelse i skjoldbruskkirtlen samt tankemylder og søvnløshed. Stofskiftesygdommen og søvnløsheden er blevet medicinsk behandlet siden henholdsvis 2001 og 2004. I 2004 fik hun konstateret en svulst i hypofysen. Det fremgår af klagerens journal, at hun siden 2001 har været stærk hæmmet af kun at kunne bruge sine muskler i kort tid om dagen, før de udtrættes og stivner, og at hun siden da har været stærkt påvirket af søvnmangel og træthed og har måttet opgive et normalt socialt liv.

Det fremgår af en psykiatrisk speciallægeerklæring fra 3. marts 2009, at klageren har været indlagt i 2007 og frem til april 2008 til udtrapning af medicinmisbrug, og at hun siden april 2008 har været i behandling hos sin praktiserende læge, hvor hun behandles intensivt med forskellige former for sovemedicin, antidepressiv medicin, melatonin og morfika efter behov. Det fremgår videre, at klageren er massivt påvirket af sine fysiske og psykiske symptomer og angiver, at hun tilbringer 22-23 timer i døgnet i sengen eller i lejligheden.

Klageren har oplyst, at hendes årlige medicinforbrug andrager 20.000 - 25.000 kr., og at hun får tilskud til medicin. Klageren har fremlagt en kvittering af 28. april 2010 for køb af medicin, Zolpidem (sovemiddel) og Kodein (smertestillende middel).  Klageren har ved sagens behandling for Landsskatteretten oplyst, at hun fik en medicinbevilling i sommeren 2008, som forløb frem til sommeren 2009, og at hendes sagsbehandler er ved at undersøge, om hendes medicinbevilling kan forlænges.

Klageren var fra september 2003 til december 2003 indskrevet på Y1 universitet. Fra september 2005 til januar 2006 var hun indskrevet på Professionshøjskolen X1. Fra februar 2006 til september 2006 var hun indskrevet på Professionshøjskolen X2. Fra januar 2007 til januar 2009 var hun indskrevet på Professionshøjskolen X1.

Det fremgår af et fremlagt gældsbrev, at klageren har optaget et lån på 64.132,25 kr. til privat formål i Bank 1, og at lånet tilbagebetales med 1.000 kr. pr. måned, første gang den 1. juli 2008 og sidste gang den 1. december 2015. Klageren har oplyst, at hun har en kassekredit i Bank 2 på 15.000 kr., og at hun optog kreditten til brug for køb af en computer, idet hendes tidligere computer var gået i stykker.

Det fremgår af klagerens lejekontrakt, at lejemålet begyndte den 1. august 2008, og at lejemålet ophører den 1. august 2010. Den månedlige leje udgør 3.200 kr. og omfatter internet, kabeltv, vand, varme, køkkenudstyr, vaskemaskine, el og familieforsikring. Klageren har oplyst, at lejen stiger til 3.380 kr. pr. 1. august 2010.

Klageren har oplyst, at hun har modtaget kontanthjælp fra 1. september 2006 til 1. september 2009.

Klageren ansøgte den 14. august 2009 SKAT om eftergivelse af sin studiegæld. Klageren begrundede ansøgningen med, at hun pr. 1. september var tildelt førtidspension og henviste til sin sygdom. SKAT meddelte klageren afslag den 25. august 2009 under henvisning til, at hun modtog kontanthjælp, som er en midlertidig ydelse, hvorfor hendes økonomiske forhold måtte anses for uafklarede. SKAT meddelte klageren, at hun kunne ansøge om eftergivelse igen, da hun havde oplyst, at hun pr. 1. september 2009 havde fået tildelt førtidspension.

Klageren fik med virkning fra 1. september 2009 tildelt førtidspension. Det fremgår af afgørelsen om tildeling af førtidspension, at:

"Begrundelsen er, at Deres arbejdsevne skønnes at være varigt nedsat og at nedsættelsen er af et sådan omfang, at De ikke vurderes at kunne blive selvforsørgende ved et indtægtsgivende arbejde, hverken ordinært eller ved støttet beskæftigelse, som eksempelvis fleksjob."

Det fremgår af udprint fra www.kk.dk, at satsen for førtidspension pr. 1. januar 2009 udgør 15.704 kr. pr. måned.

Klageren har den 1. september 2009 ansøgt SKAT om eftergivelse af sin studiegæld.

I ansøgningen oplyste klageren følgende om sine indtægter, udgifter, aktiver og passiver:

Indtægter efter skat	11.000 kr.
Husleje	3.200 kr.
Bad hos nabo	100 kr.
Forsikring, ulykkes	171 kr.
Befordring, buskort, 2 zoner	320 kr.
Telefon	500 kr.
Medicinudgifter, har medicinbevilling på kontanthjælp	1.500 kr.
Månedlig afdrag på gæld	1.000 kr.
Udgifter i alt	6.791 kr.
Aktiver	0 kr.
Gæld til Bank 1	57.000 kr.
Studiegæld, ca.	47.750 kr.

Klageren har anført, at hun søger hel eftergivelse af sin studiegæld på grund af sygdom.

Klageren har aldrig haft anden indkomst end SU og kontanthjælp. Klagerens private lån er optaget til køb af TV, computer, DVD, depositum til ungdomsbolig på Y2, depositum til ungdomsbolig i Y1, buskort fra Y1 til Y3 under studiet, som kostede 1.000 kr. pr. måned, køkkenudstyr, mikroovn, tandlæge, store medicinudgifter, forsikringer, gaver, printpatroner, trådløs internetforbindelse, vinterjakke, tøj og rejse til forældre i Y4. Klageren bor midlertidigt til leje i en vens lejlighed, men lejekontrakten løber snart ud.

SKAT afslog ved afgørelse af 21. januar 2010 klagerens ansøgning om eftergivelse af studiegælden (se nedenfor).

Klageren har den 29. marts 2010 klaget over SKATs afslag på eftergivelse af studiegælden. I klagen har klageren oplyst følgende om sine månedlige indtægter og udgifter:

Indtægt	11.000 kr.
Husleje	3.280 kr.
Lån, Bank 1	1.000 kr.
Bad, nabo	100 kr.
Telefonregning	700 kr.
Ulykkesforsikring	171 kr.
Buskort	320 kr.
Mad og smøger	3.800 kr.
Rådighedsbeløb	1.629 kr.

Klageren har ved klagen over afgørelsen fremlagt en telefonregning af 9. februar 2010 for perioden 1. januar 2010 til 31. januar 2010 på 764,85 kr. samt dokumentation for sit sygdomsforløb.

Klageren fik den 22. april 2010 tilbudt en ældrebolig. Det fremgår, at tilbuddet omfatter en lejebolig på 65,7 kvm. med et indskud på 14.500 kr. til en månedlig leje på 4.887 kr., hvortil kommer varme på 411 kr. og antenneudgift på 270 kr.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

SKAT har afslået anmodningen om eftergivelse af studiegælden. Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt afgørelsen.

En betalingsevneberegning viser følgende betalingsevne:

Indtægt efter skat	11.000 kr.
Boligstøtte	0 kr.
Husleje	3.200 kr.
Bad	100 kr.
Rådighedsbeløb til leveomkostninger	5.380 kr.
Betalingsevne	2.320 kr.

Rådighedsbeløbets størrelse er fastsat således, at udgifter til transport indtil 660 kr., telefon og ulykkesforsikring skal dækkes heraf, hvorfor disse udgifter ikke indgår i beregningen. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 21.

Klagerens betalingsevne efter tabeltræk fastsat på baggrund af klagerens indkomst i februar 2010, som udgjorde 11.914 kr., udgør 950 kr. pr. måned.

Klagerens udgifter til medicin er ikke medtaget i beregningen, da der ikke er indsendt dokumentation herfor, og da det er uvist, om klageren får medicinbevilling til dækning af udgifterne.

Klageren har ej heller fremlagt dokumentation for sygdom eller sygdomsforløb.

Afdrag på gælden til Bank 1 er ikke medtaget i budgettet, da afvikling af privat gæld som udgangspunkt ikke kan nedsætte afvikling af offentlig gæld. Ydelsen på gælden er ikke anset for at vedrøre erhvervelser, der er omfattet af trangsbeneficiet, da lånet er et forbrugslån.

Klageren har således ikke godtgjort, at hun inden for den nærmeste tid ikke er i stand til at betale restancen, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Da hendes boligforhold er midlertidige og hendes økonomiske forhold er uafklarede, kan der ikke indrømmes eftergivelse af den offentlige gæld, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 2. Endelig har klageren privat gæld.

Da klagerens studielån er i Økonomistyrelsen og er forholdsvist nyt, og da klageren har afbrudt sit studium senest i januar 2009, hvormed tilbagebetalingspligten først indtræder i januar 2011, er studiegælden ikke saneringsmoden. Studielånet skal ved ordinær afvikling tilbagetales over en periode på 7 til 15 år, som fastsættes på baggrund af gældens størrelse. Klageren får 8 år til at tilbagebetale studielånet.

Der foreligger ikke særlige forhold, som berettiger til eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om eftergivelse af studiegælden imødekommes.

Klagerens forældre blev skilt i 1996, og klagerens mor betalte forhøjet bidrag til klagerens underhold hos faderen. Bidraget blev angivet på klagerens selvangivelse, men faderen udbetalte ikke pengene til klageren.  Klagerens dårlige helbred medførte, at hun blev nødt til at opgive sit økonomistudium på Y1 Universitet, hvorefter hun læste suppleringsfag i fysik og kemi på VUC i Y1. Herefter påbegyndte klageren radiografuddannnelsen, men klageren måtte også afbryde dette studium som følge af sin sygdom.

Klageren har aldrig haft en normal indkomst, førtidspensionen er den højeste indtægt, klageren har oppebåret. Klageren har derfor ikke mulighed for at tilbagebetale studielånet. Klageren har ikke været hos tandlægen siden 2005, og hendes indkomst levner ikke klageren mulighed for at købe julegaver og fødselsdagsgaver.

Klagerens bankrådgiver fra Bank 1 har oplyst, at det månedlige afdrag på 1.000 kr. ikke kan ændres. Lånet har klageren brugt til indskud i alle de lejligheder, klageren har beboet. Klageren er flyttet næsten en gang årligt, da det er svært at finde et sted at bo i Y1 og Y5, og hun har haft høje huslejer. Lånet er yderligere anvendt til bøger på begge studier, ca. 6.000 kr. på økonomistudiet for 1. semester og ca. 12.000 kr. på radiografstudiet for 1. og 2. semester. Klageren har yderligere anvendt lånet til køb af i alt 6 computere, da de løbende er gået i stykker. En computer er studierelevant. Endelig har klageren anvendt lånet til transport mellem Y1 og Y3, idet klageren på 2. semester fik en praktikplads i Y3.

Klageren afholder store udgifter til telefon, da hun ofte må ringe til sygehus, sagsbehandler, læge og støtteperson. Klagerens udgifter til tobak er steget. Klageren har ikke ressourcer til at lave mad til sig selv, og hun henter derfor ofte færdiglavet mad.

Klagerens ulykkesforsikring kan ikke ændres, idet en ændring forudsætter, at hendes læge attesterer, at hun er rask, hvilket klageren ikke er.

Klagerens liv og fremtidsmuligheder blev ødelagt, da hun blev kronisk syg som 21-årig, og det har været hårdt for klageren, og har sat hende i en meget vanskelig situation. Et afslag på klagerens ansøgning om eftergivelse af studiegælden vil forværre klagerens forhold.

SKAT Koncerncentrets udtalelse

Landsskatteretten har som led i sagsbehandlingen anmodet SKAT Koncerncentret om en udtalelse om, hvorvidt studielånet kan eftergives på et tidspunkt, hvor det ikke endnu er forfaldent.

SKAT Koncerncentret har udtalt, at studielånet ikke er forfaldent og derfor ikke kan eftergives efter inddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Der er ikke en fordring under opkrævning i Økonomistyrelsen og langt mindre en restance i SKAT, hvilket må anses som en forudsætning for anvendelse af eftergivelsesbestemmelsen i inddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Skatteministeren har i forbindelse med lovens vedtagelse besvaret 3 spørgsmål om adgang til eftergivelse af studielån. Det fremgår heraf, at adgangen til eftergivelse af studielån bliver udvidet ved vedtagelse af inddrivelsesloven i forhold til de hidtil gældende regler for eftergivelse af studielån.

SKAT Koncerncenteret er imidlertid enig i, at denne udvidelse ikke rækker til eftergivelse af ikke forfalden gæld.

SKAT, Koncerncentret har desuden bemærket, at Landsskatteretten allerede den 19. maj 2010 har truffet en afgørelse med samme problemstilling og med samme resultat.

Klagerens bemærkninger til SKAT Koncerncentrets udtalelse

Klageren har fastholdt, at hendes anmodning om eftergivelse af studiegælden skal imødekommes. Klageren ønsker sagen genoptaget, når gælden forfalder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af inddrivelseslovens (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige) § 1, stk. 1, fremgår følgende:

"Loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige."

Af § 13, stk. 1 - 6 fremgår følgende:

"Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk.1, efter reglerne i denne lov. Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2. Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,

b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,

c) er stiftet med henblik på forbrug eller

d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse eller

6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldner har anden betydelig gæld kan eftergivelse nægtes.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. (...)

Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign."

Da klagerens studiegæld ikke er tilbagebetalingspligtig før januar 2011 og dermed endnu ikke er forfalden, havde klageren ikke på ansøgningstidspunktet en fordring, der opkræves eller inddrives af det offentlige, se inddrivelseslovens § 1. Da studiegælden ej heller kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, se inddrivelsesloven § 13, stk. 1, da tilbagebetalingstidspunktet endnu ikke er indtrådt, kan klagerens studiegæld ikke eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Landsskatteretten skal bemærke, at det er Økonomistyrelsen, der eventuelt kan fastsætte en afdragsordning vedrørende gælden. Hverken SKAT eller Landsskatteretten kan derfor på nuværende tidspunkt tage stilling til, om klageren, når der eventuelt er fastsat en afdragsordning vedrørende denne gæld, måtte være berettiget til at få eftergivet en del af sin offentlige gæld.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.