Parter

A
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/dvokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 4. februar 2009 og vedrører spørgsmålet om anpartslejligheden ...1, har tjent som bolig for sagsøger, A, med den følge, at hans fortjeneste ved salget af lejligheden er skattefri.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at fortjeneste ved salg af anpartslejligheden ...1 i indkomståret 2005 anses for skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. stk. 3.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Parterne er enige om, at fortjenesten ved salget kan opgøres til 314.940 kr.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

I Landsskatterettens kendelse af 5. november 2008 hedder det

"...

Sagens oplysninger

Klageren købte anpartslejligheden ...1, ved købsaftale af 6. februar 2005 med overtagelse den 1. april samme år. Det tinglyste areal udgør 50 m2.

Forbruget af el på ...1 har i perioden 2. april 2005 - 21. december 2005 været på 157 kWh, og der har i samme periode været et forbrug af gas på 0 m3. Der foreligger ikke nogen opgørelse af vandforbruget for den pågældende lejlighed, da der er fælles måler for hele ejendommen.

Klageren har fået renoveret badeværelse for 25.000 kr. jf. regning fra murerfirma af 19. maj 2005, og han har fået lavet diverse vvs og sanitet for 12.125 kr., jf. regning fra vvs-firma af 30. juni 2005. Klageren har selv sat lejligheden i stand, da han er byggeleder. Klageren flyttede kun visse møbler til lejligheden og opmaganiserede andre.

Den 27. maj 2005 fik klagerens ejendomsmægler lavet en tingbogsattest vedrørende ...1, og den 14. juni 2005 underskrev klageren en formidlingsaftale om salg af anpartslejligheden. Den 20. november 2005 underskrev klageren aftale om salg af lejligheden med overtagelse den 1. december 2005. Skødedatoen er den 23. december 2005.

Den 27. juni 2005 købte klageren hus på ...2 sammen med sin kæreste. Klageren blev gift med kæresten den 17. september 2005.

Klageren har siden 2004 haft folkeregisteradresse på følgende adresser

Adresse	Periode
...3	1. februar 2004 - 15. april 2005
...1	15. april 2005 - 15. august 2005
...2	15. august 2005 -

Der foreligger diverse bilag, hvoraf klagerens navn og adressen på ...1 fremgår.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Reglerne i § 8, stk. 1, gælder også for anpartslejligheder, jf. lovens § 8, stk. 3.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter en samlet vurdering, at anpartslejligheden på ...1 ikke reelt har tjent til bolig for klageren. Klageren skal derfor medregne fortjeneste ved salget af lejligheden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Der er bl.a. henset til, at klageren købte lejligheden på ...1 den 6. februar 2005 og solgte den efter en kortere ejertid den 20. november 2005. Sammen med sin kæreste købte han en villa beliggende ...2, den 27. juni 2005. Kæresten havde indtil da adresse på ...4. Efter at klageren fraflyttede den fremlejede lejlighed på ...3, flyttede han kun nogle få møbler til adressen ...1, mens resten blev opmagasineret. Lejligheden var i hele ejerperioden under renovering og toiletforholdene var i en periode ikke i funktion, ligesom el- og gasforbrug var meget begrænset. Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren reelt har beboet lejligheden.

To retsmedlemmer finder, at klageren har løftet bevisbyrden, for at han har beboet lejligheden og stemmer således for at give klageren medhold i, at lejligheden kunne sælges skattefrit efter EBL § 8.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, er retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor i overensstemmelse hermed.

..."

Forklaringer

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøger, A, og af sagsøgers daværende kæreste og nuværende ægtefælle, BA.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under proceduren:

"...

"Det gøres gældende, at fortjeneste ved salg af den pågældende lejlighed er skattefri, idet den har tjent til beboelse for A i den nævnte periode på 4½ måned, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. stk. 3."

Der var tidligere i loven et krav om minimum 2 års beboelse, men efter at dette krav blev ophævet i 1989, har det været gældende ret, at selv kortvarige beboelsesperioder er tilstrækkelige til at opnå skattefrihed, jf. Skatteministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 47-48 til L 2 1989/90.

Det afgørende er, om skatteyder reelt har beboet lejlighed i den nævnte periode, hvilket gøres gældende er tilfældet. Det er i denne forbindelse afgørende, at sagsøger opgiver sin tidligere lejlighed ...3 og ikke har nogen anden bolig til rådighed end ...1, før han flytter til ...2 den 15. august 2005 sammen med sin nuværende hustru og dennes døtre.

Der er i rets- og landsskatteretspraksis en række tilfælde, hvor en skatteyder ikke er anset for at have reel bolig i en lejlighed eller et hus, fordi han eller hun er flyttet tilbage til sin oprindelige bopæl, jf. f.eks. SKM2007.599.ØLR, SKM2005.404.HR, SKM2005.414.ØLR og SKM2004.221.VLR, men noget sådant er der netop ikke tale om i dette tilfælde.

I Lærebog om indkomstskat, 13. udgave, 2009 side 504 er retsstillingen opsummeret således

"Ifølge praksis tillægges det afgørende vægt, om den oprindelige bolig er bevaret, således at der alene har været tale om en midlertidig flytning. Et andet afgørende moment kan være, om der i tilknytning til den angivne indflytning er indledt salgsbestræbelser vedrørende den omtvistede bolig."

I dette tilfælde er den oprindelige bolig ikke bevaret, ligesom den omhandlede bolig først sættes til salg efter 2½ måneders ejertid og således ikke i tilknytning til indflytningen. I det konkrete tilfælde understøttes beboelsen endvidere af det meget store antal bilag, der viser at omverdenen har anset lejligheden for at være sagsøgers bopæl.

Praksis er meget konkret, men jeg skal specielt henvise til SKM2003.285.LSR, hvor der var tale om et skattefrit salg ved 1 måneds beboelse. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at skatteyder i et tilfælde, hvor der etableredes samliv i denne ene måned, ikke havde andre boliger til rådighed.

Jeg skal endvidere henvise til Landsskatteretskendelse af 11. februar, der er fremlagt som bilag 30, hvor skatteyder flyttede fra sin hidtidige helårsbolig til en nyindkøbt ejendom. Efter 4 måneders ophold flyttede skatteyder tilbage til den oprindelige bolig.

Landsskatteretten udtalte følgende

"Udfra en konkret og samlet vurdering finder retten det for sandsynliggjort, at klageren har beboet ejendommen i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der er herved lagt vægt på klagerens forklaring om, at købet har været motiveret i et ønske om at adskille arbejdet og familielivet, og den korte beboelsesperiode og tilbageflytningen til den oprindelig bolig kan begrundes i køberens økonomiske og familiære situation.

Da det således må anses for godtgjort, at klageren ved købet havde til hensigt at tage varigt ophold på ejendommen er avancen ved salget heraf skattefrit"

Det viser således, at mere kortvarige beboelsesperioder accepteres i praksis og at det tilmed gælder i en tilbageflytningssitiation".

Sagsøgeren [Sagsøgte.red.SKAT] har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under proceduren:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelsen for anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det følger af retspraksis, at det er en betingelse for anvendelse af denne skattefritagelsesbestemmelse, at ejendommen reelt har tjent til bolig for skatteyderen, jf. bl.a. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR.

Bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, påhviler sagsøgeren.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at anpartslejligheden, ...1 reelt har tjent til bolig for sagsøgeren i den periode, hvori sagsøgeren har ejet lejligheden.

Til støtte for, at bevisbyrden ikke er opfyldt, henvises navnlig til følgende

Sagsøgeren overtog lejligheden den 1. april 2005 og iværksatte salgsbestræbelser i maj 2005, jf. bilag A om indhentet tingbogsattest. Der blev således indledt bestræbelser på at sælge ejendommen allerede måneden efter, at sagsøgeren havde overtaget denne.

Sagsøgeren er byggeleder, og lejligheden blev erhvervet som et håndværkertilbud, jf. bilag 3. Lejligheden var herefter under renovering i hele eller en meget væsentlig del at den i øvrigt korte periode, hvori sagsøgeren hævder at have beboet lejligheden. Renoveringen medførte bl.a., at toiletforholdene i en periode var ubrugelige, og at der ikke kunne laves varm mad.

I juni 2005 erhvervede sagsøgeren ejendommen ...2 sammen med BA, som han havde været kæreste med siden foråret 2004, og som han senere blev gift med. Sagsøgeren blev tilmeldt folkeregistret på adressen ...2 den 15. august 2005.

Der har i sagsøgerens ejerperiode ikke været forbrug af gas i lejligheden, og el-forbruget har været meget lavt.

Det gøres gældende, at sagsøgeren har haft bolig til rådighed hos BA i den periode, hvori han har ejet den omhandlede anpartslejlighed. Det bemærkes, at BAs bolig på ...4 var på 120 m2, heraf 3 værelser (2 børneværelser og et soveværelse). Sagsøgeren var i perioden fra han blev kæreste med BA i foråret 2004, og indtil de begge flyttede ind i ejendommen, ...2 i august 2005, tilmeldt adressen ...3, der er en 2-værelses lejlighed, hvor NK boede, jf. bilag 23. Efterfølgende flyttede sagsøgeren folkeregisteradresse til anpartslejligheden, hvor renoveringsarbejder hurtigt blev påbegyndt. Det er oplyst, at sagsøgeren frivilligt opgav fremlejemålet vedrørende lejligheden på ...3."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger erhvervede den omstridte lejlighed i ...1 den 6. februar 2005, og det kan lægges til grund, at han indledte salgsbstræbelser kort efter, idet tingbogsattesten, der er brugt i forbindelse med den efterfølgende handel, er dateret den 27. maj 2005, og formidlingsaftale med ejendomsmægler er underskrevet den 14. juni 2005.

Forud for den 6. februar 2005 boede sagsøger sammen med NK i en fremlejet lejlighed. Sagsøger opgav frivilligt fremlejemålet, som NK fortsatte, og sagsøger selv har forklaret, at en del af hans møbler lod han blive stående hos NK.

Det kan yderligere lægges til grund, at sagsøger den 29. juni 2005 efter en budrunde erhvervede den faste ejendom, ...2, sammen med hans daværende kæreste BA. På købsaftalen er sagsøgers adresse ikke angivet som ...1, men som ...4, hvor BA boede på daværende tidspunkt.

Endelig lægger retten til grund, at straks efter overtagelsen af den omtvistede lejlighed den 1. april 2010 [2005.red.SKAT] påbegyndte sagsøger en total renovering af denne med nyt køkken, nyt bad og nye overflader over alt i lejligheden. Under ombygningen var lejligheden uegnet som bolig. Toiletforholdene var ikke i funktion i 2 til 3 uger, og i en tilsvarende periode kunne der ikke laves varm mad i lejligheden. Sagsøger flyttede aldrig andet end en begrænset del af sit bohave til lejligheden, idet en del blev opmagasineret og en del blev stående hos NK i den tidligere fremlejede lejlighed. Han tegnede heller ikke en indboforsikring vedrørende adressen ...1.

Henset hertil og til oplysningerne om det ringe elforbrug finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at han reelt på noget tidspunkt tog bolig i lejlighed i ...1. Den omstændighed, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at sagsøger i et vist omfang har opholdt sig og også overnattet i lejligheden, at han meldte adresseflytning og fik posten leveret i lejligheden i 4 måneder, kan ikke føre til andet resultat. Retten finder alene at kunne lægge til grund, at lejligheden har tjent som midlertidig opholdssted og ikke som bolig for sagsøger i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Derfor tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens værdi og udfald fastsættes sagens omkostninger til 30.000 kr., hvoraf 363,75 kr. vedrører udgifter til materialesamling med tillæg af moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 30.000 kr.