Indhold

Dette afsnit handler om kravet om, at forhåndsbeskeden skal have indflydelse på den skattepligtiges handlinger for undtagelsesvis at kunne binde myndigheden.

Afsnittet indeholder:

Indflydelse på den skattepligtiges dispositioner
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Indflydelse på den skattepligtiges dispositioner

Retspraksis viser, at forhåndsbeskeden skal være egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, således at den skattepligtige ville lide tab, hvis forhåndsbeskeden ikke lægges til grund.

Forhåndsbeskeden skal være afgivet, før der disponeres

Forhåndsbeskeden skal være afgivet før det tidspunkt, hvor den skattepligtige disponerer. Hvis forhåndsbeskeden først er afgivet efter virksomhedens/borgerens dispositioner, kan der ikke støttes ret på den.

Højesteret har således i en række afgørelser fastslået, at det forhold, at skattemyndighederne har godkendt en skattemæssig behandling af et bestemt forhold i relation til bestemte indkomstår, ikke medfører, at der nu kan støttes ret på godkendelsen for efterfølgende år.

I afgørelserne er det et fælles træk, at den skattemæssige disposition, der udløser retsstillingen er foretaget inden godkendelsen. Se TfS 1998, 394 HD. Højesteret nægtede fradrag for renter for 1989 og 1990. At myndighederne havde godkendt fradrag for indkomstårene 1984-1988 kunne ikke medføre en retsbeskyttet forventning. Se tilsvarende UfR 1997, 302 H, UfR 1996, 391 H og UfR 1994, 792 H.

Højesterets afgørelser er fulgt op af flere afgørelser fra landsretterne.

Østre Landsret slog fast, at SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen af 8. maj 2006 ikke havde været bestemmende for skatteyders skattemæssige dispositioner for 2004, hvorfor der allerede derfor ikke kunne støttes ret på agterskrivelsen. Se SKM2013.163.ØLR.

Vestre Landsret slog fast, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse fra det dagældende ToldSkat om, at der kunne afskrives på et kursuscenter. Tilkendegivelsen var afgivet flere år efter købet af ejendommen. Se SKM2008.350.VLR.

Tilsvarende Østre Landsret i en sag, der angik den erhvervsmæssige status for et stutteri, der var erhvervet i 1988, og hvor den påberåbte tilkendegivelse først var givet i 1994, dvs. 6 år efter købet. Se SKM2003.132.ØLR. På samme måde Østre Landsret, hvor skattemyndighederne for tidligere år havde anset en discjokey for selvstændig erhvervsdrivende. Der kunne ikke støttes ret herpå, idet de dispositioner, der medførte, at der tidligere ansås at foreligge selvstændig erhvervsvirksomhed, var foretaget før tidspunktet for myndighedens udmelding. Se SKM2002.561.ØLR.

Se i overensstemmelse hermed Skatterådet i SKM2006.106.SR.

Dispositionen skal være affødt af forhåndsbeskeden

Hvis forhåndsbeskeden er afgivet før, der disponeres, er den egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges dispositioner. Skal borgeren/virksomheden undtagelsesvis støtte ret på forhåndsbeskeden, skal forhåndsbeskeden samtidig være afgørende for borgerens/virksomhedens dispositioner, og der skal bestå en reel valgmulighed. I retspraksis formuleres det ofte således, at borgeren/virksomheden skal have indrettet sig på forhåndsbeskeden.

En virksomhed havde modtaget en forhåndsbesked om betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse. Virksomheden kunne ikke støtte ret på tilkendegivelsen, da virksomheden ikke havde forsøgt at indrette sig på den. Se TfS 1999, 601 ØLD.

En skattepligtig havde modtaget en forhåndsbesked om kravene til fradrag for plejebørn. Der kunne ikke støttes ret på tilkendegivelsen, da der ikke i overensstemmelse med tilkendegivelsen var forsøgt indsamlet dokumentation for udgifterne til plejebørnene. Se TfS 1994, 551 VLD.

En bank kunne ikke støtte ret på ToldSkats afgørelse for tidligere år, og Landsskatteretten bemærkede, at banken ikke havde disponeret i tillid til ToldSkats tidligere afgørelse. Se SKM2009.448.LSR.

En virksomhed kunne støtte ret på en ukorrekt tilkendegivelse fra det daværende tolddirektorat om, at der var tale om momspligtig virksomhed. Der blev henvist til, at virksomheden havde indrettet sig i tillid til tilkendegivelsen og ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke blev fulgt. Se TfS 2000, 1019 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS 1998, 394 HD	Disposition foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret.
UfR 1997, 302 HD	Dispositionen foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret.
UfR 1996, 391 HD	Dispositionen foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret.
UfR 1994, 792 HD	Dispositionen foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret.
Landsretsdomme
SKM2020.25.ØLR	Den omstændighed, at der havde været en trykfejl i position 8528 71 90 i den danske udgave af toldtariffen bevirkede ikke, at importøren var berettiget til toldfritagelse. Fejlen måtte således anses som åbenbar for importøren, ligesom det ikke var godtgjort, at fejlen havde været bestemmende for importørens toldangivelse.	Stadfæstelse af SKM2015.586.BR.
SKM2013.163.ØLR	Der kunne ikke støttes ret på agterskrivelsen af 8. maj 2006, idet den ikke kunne have været bestemmende for skatteyders dispositioner i 2004.	Stadfæstelse af SKM2012.442.BR, dog med lidt ændret begrundelse.
SKM2008.350.VLR	Salg af ejendom foretaget inden tilkendegivelsen. Ikke støtte ret.
SKM2003.132.ØLR	Stutteri erhvervet 6 år før tilkendegivelse om erhvervsmæssig. Ikke støtte ret.
SKM2002.561.ØLR	Dispositioner der medførte erhvervsmæssig virksomhed foretaget før tilkendegivelse. Ikke støtte ret.
TfS 1999, 601 ØLD	Tilkendegivelse om skattefri rejsegodtgørelse. Ikke indrettet sig i tillid til den. Ikke støtte ret.
TfS 1994, 551 VLD	Tilkendegivelse om krav til fradrag for plejebørn. Ikke indrettet sig i tillid, da ikke indsamlet dokumentation.
Landsskatteretskendelser
SKM2017.163.LSR	En klager havde fået en restanceattest fra SKAT, hvor det var anført, at der ikke var gæld. Dette var en fejl som følge af problemer med EFI. Det var SKATs opfattelse, at den fejlbehæftede restanceattest ikke var bindende for SKAT. Landsskatteretten udtalte, at den fremlagte restanceattest måtte betegnes som en uformel forhåndstilkendegivelse. I nærværende situation sås der ikke at være disponeret på baggrund af tilkendegivelsen. Klageren havde herefter ikke lidt et tab ved at tilkendegivelsen ikke blev lagt til grund. Betingelserne for at klageren undtagelsesvis havde opnået en berettiget forventning ved restanceattesten var således ikke opfyldt.
SKM2009.448.LSR	Bank kunne ikke støtte ret på tilkendegivelse. Ikke indrettet sig på den.
TfS 2000, 1019.LSR	Virksomhed modtaget urigtig tilkendegivelse om momspligt. Indrettet sig i tillid. Kunne støtte ret.
Skatterådet
SKM2006.106.SR	Spaltningsdato lå før tilkendegivelse. Ikke støtte ret.
Skatteankestyrelsen
SKM2015.612.SANST	En klager var med rette ikke blevet anset for berettiget til omkostningsgodtgørelse. Den omstændighed, at der i tilknytning til afgørelsen i klagesagen var afgivet en udtalelse om medholdsgraden, kunne ikke ændre herved. Da udtalelsen blev afgivet i tilknytning til klagesagens afslutning, kunne den ikke have påvirket virksomhedsindehaverens beslutning om at antage sagkyndig bistand til at føre klagesagen. Allerede af denne årsag kunne virksomhedsindehaveren ikke støtte ret på at få omkostningsgodtgørelse på grund af udtalelsen.