Indhold

Dette afsnit handler om betingelserne for omgørelse. Se SFL § 29.

Afsnittet indeholder:

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter
Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige
Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne
De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter

For at få tilladelse til omgørelse skal en række betingelser være opfyldt. Dispositionen må fx ikke i overvejende grad have været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter eller afgifter. Se SFL § 29, stk. 1, nr. 1.

Afgørelser, hvor omgørelse er nægtet, fordi betingelsen i SFL § 29 stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt

I SKM2016.126.BR anses betingelserne for omgørelse af dispositionerne ikke opfyldt.

I SKM2009.621.VLR havde to hovedaktionærer betalt et beløb til selskabet og anset det for fradragsberettiget. SKAT anså beløbet for at være tilskud til selskabet og nægtede fradrag. Retten lagde til grund, at betalingen var sket for at undgå, at hovedaktionærerne blev beskattet af maskeret udlodning og anså derfor ikke betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, for opfyldt.

Omgørelse af dispositioner i form af fx overdragelse af aktiver til en åbenbar over- eller underkurs vil normalt ikke kunne tillades.

Betingelsen i SFL § 29 stk. 1, nr. 1, blev ikke anset for opfyldt i en sag, hvor byretten lagde til grund, at kursen for overdragelse af en fordring til den skattepligtiges selskab ikke var godtgjort som realistisk. Se SKM2008.855.BR.

Der blev ikke tilladt omgørelse af en gaveoverdragelse af aktier fra forældre til børn til en væsentlig underkurs, idet det blev lagt til grund, at et af hovedformålene med overdragelsen var at undgå, at børnene skulle betale gaveafgift. Se SKM2002.403.LR.

Omgørelse af dispositioner, i forbindelse med hvem der er rette indkomstmodtager, vil normalt ikke blive tilladt.

Honorar for en læges arbejde blev placeret i et selskab og ikke hos lægen personligt. Højesteret fandt, at lægen personligt og ikke hans selskab var rette indkomstmodtager af honoraret, idet Højesteret fandt, at honoraret var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold. Højesteret afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til omgørelse af dispositionen efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispositionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skat. Se SKM2015.717.HR.

Byretten fandt, at betingelserne for omgørelse efter SFL § 29 stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt, idet vederlaget måtte anses for indtægtsført i selskabet med henblik på udskydelse af beskatningen heraf. Se SKM2012.652.BR. Hovedanpartshaver blev anset for rette indkomstmodtager af honorar, som var indtægtsført i hans helejede selskab. Byretten lagde blandt andet vægt på, at der var tale om et honorar, der ubestridt var vederlag for hovedanpartshaverens personlige arbejdsydelser.

Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, for at tillade omgørelse, var ikke opfyldt i en situation, hvor en revisor blev anset for rette indkomstmodtager i forhold til et honorar, der var indtægtsført i revisorens selskab. Se SKM2006.133.VLR.

Tilsvarende i et tilfælde, hvor en borger drev forfatter- og komponistvirksomhed i selskabsform og havde undladt at lade sig udbetale løn, uanset at selskabet ikke var nødlidende. Som følge heraf blev udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse anset for skattepligtig indkomst for borgeren, der derfor ønskede tilladelse til omgørelse, således at der alligevel blev udbetalt løn. Omgørelse blev nægtet med henvisning til SFL § 29, stk. 1, nr. 1, idet afkaldet på løn blev anset for i overvejende grad at være motiveret af skattebesparelse, ligesom de relevante oplysninger ikke var lagt klart frem for myndighederne. Se SKM2007.248.HR. Stadfæstelse af SKM2005.489.VLR. Landsretten anså dispositionen for ikke at være klart lagt frem for myndighederne efter § 29, stk. 1, nr. 3. Dette tog Højesteret ikke stilling til.

Tilladelse til omgørelse blev nægtet i et tilfælde, hvor borgeren havde indtægtsført vederlaget for en arbejdsopgave i sit 100 %-ejede selskab, men hvor SKAT beskattede vederlaget hos borgeren. Se SKM2003.422.LR.

Begrundelsen for afslaget var, at indtægtsførelsen i selskabet tilsigtede skatteudskydelse. Afgørelsen har været genforhandlet, men fastholdt. Se SKM2004.68.LR.

I SKM2020.168.ØLR fandt retten, at det ikke var godtgjort, at betaling af konsulenthonorar til et selskab i stedet for en tidligere direktør, som nu var bestyrelsesmedlem, ikke i overvejende grad var båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Retten lagde vægt på korrespondancen mellem selskabet og bestyrelsen, samt på, at honoreringen var opdelt i hhv. en formandsaftale og en konsulentaftale, at samarbejdsaftalen, der henførte indtægten til selskabet, ikke kunne anses at være indgået af forretningsmæssige grunde, og at formanden i de pågældende år ikke hævede løn i selskabet, og derved ved en senere udbyttebeskatning udskød skatten.

Afgørelser, hvor omgørelse er tilladt, fordi betingelse i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Omgørelse vil normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer succession, selvom dispositionen må antages i overvejende grad at være båret af andre hensyn end at udskyde skatten.

Overdragelse sket med succession, hindrer ikke muligheden for omgørelse. Se SKM2006.629.HR.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om muligheden for omgørelse, hvor der var sket indtægtsførelse af honorar i selskabet.

Det var muligt at få omgørelse efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, i en situation, hvor honorar var indtægtsført i selskabet. På baggrund af forklaringerne under hovedforhandlingen, og da erhvervelsen af selskabet havde fundet sted i 2002 i nær tilknytning til erhvervelsen af honoraret, fandt byretten det sandsynliggjort, at henføringen af honoraret til selskabet fremfor personligt ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat. Se SKM2013.133.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel handler om muligheden for omgørelse, hvor avance var indbetalt på en pensionsordning.

Det var muligt at få omgørelse efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, i en situation, hvor en avance ved salg af virksomhed var indbetalt på en pensionsordning i henhold til dagældende PBL § 15A, idet formålet med oprettelse af ordningen ikke blot var skattebesparelse, men også at sikre fremtidige pensionsindtægter. Se SKM2006.789.LSR.

Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige

For at få tilladelse til omgørelse skal en række betingelser være opfyldt. Dispositionen skal bl.a. utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Se SFL § 29, stk. 1, nr. 2.

I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om væsentlighed i relation til den pågældende disposition, men et generelt krav om, at de uforudsete skattemæssige virkninger er væsentlige.

Afgørelser, hvor omgørelse er nægtet, fordi betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt

A conto udlodning af værdipapirer i forbindelse et dødsboskifte havde ikke medført utilsigtede skattemæssige virkninger. Se SKM2010.775.BR. Byretten lagde vægt på, at de skattemæssige virkninger af dispositionen var forudset, men det var blot ikke forudset, at der ville komme et kursfald på værdipapirerne, der medførte, at en udlodning ved boets slutning ville have medført, at såvel aktieavancebeskatningen og dødsboafgiften ville være væsentlig mindre.

Omgørelse blev nægtet, hvor dispositionen bestod i moderselskabets salg af aktier til et datterselskab. Se SKM2010.52.BR.

Omgørelse blev nægtet på grund af revisors kendskab til de skattemæssige virkninger af likvidationsudlodning. Anmodningen om omgørelse var begrundet med, at det var den utilsigtede skattemæssige virkning, at muligheden for underskudsfremførsel i sambeskatning dermed var ophørt. Landsskatteretten fandt ikke, at der var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem salget af datterselskabets aktier og den efterfølgende manglende mulighed for underskudsfremførsel. Se SKM2008.982.LSR.

Tilladelse til omgørelse nægtet, fordi det blev lagt til grund, at selskabets revisor var bekendt med de skattemæssige virkninger af likvidationsudlodning, således at der ikke var tale om utilsigtede skattemæssige virkninger for selskabet. Se SKM2008.982.LSR.

Tilladelse til omgørelse nægtet, fordi den aftalte og selvangivne forrentning blev anset for en følge af koncernens interne forretningspraksis, således at beskatningen af den selvangivne renteindtægt ikke var en utilsigtet skattemæssig virkning. Se SKM2001.222.LR.

I hvert fald i situationer, hvor transaktionen er omfattet af LL § 16 E, kan udbyttebeskatning ikke anses for at være en utilsigtet skattemæssig virkning for udbetaling i form af udbytte. Se SKM2019.655.LSR og SKM2020.129.LSR. I ►SKM2024.44.HR◄ fastslår Højesteret, at de skattemæssige konsekvenser af kontantudlodninger må anses for at have været forudset på tidspunktet for vedtagelsen af udbytteudlodningerne, idet der forelå en klar og almindeligt kendt lovregel herom. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 2, var derfor ikke opfyldt. Retten anfører yderligere, at det er en betingelse for omgørelse, at det civilretligt og faktisk er muligt at tilbageføre dispositionen. Denne betingelse var ikke opfyldt her, da fordringen (det ulovlige anpartshaverlån) var ophørt på tidspunktet for Skattestyrelsens afslag på omgørelse.

Afgørelser, hvor omgørelse er tilladt, fordi betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 2, er opfyldt

Den ledende dom fastslår, at betingelse nr. 2 er opfyldt, med mindre borgeren rent faktisk var bekendt med de efterfølgende skattemæssige virkninger. Se SKM2006.629.HR.

I sagen havde borgeren anvendt etableringskontomidler til køb af faderens ejendom med fuld succession. Da der i forbindelse med fuld succession ikke kan anvendes etableringskontomidler, skulle der ske efterbeskatning efter reglerne i ETABL.

Der blev derfor anmodet om omgørelse, således at overdragelsen i stedet skulle ske med delvis succession.

Højesteret anså betingelsen i den dagældende tilsvarende bestemmelse i SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, for opfyldt, selv om borgeren inden indgivelsen af selvangivelsen havde modtaget et brev fra den lokale skattechef om, at det ikke var muligt at anvende etableringskontomidler. Borgeren havde imidlertid ikke åbnet dette brev, og havde derfor ved indgivelsen af selvangivelse med valg af fuld succession ikke kendskab til brevets indhold.

Det fremgår af dommens præmisser, at:

Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd må forstås således, at der ikke i nr. 2 er hjemmel til at betinge omgørelse af andet og mere end, at den privatretlige disposition blev foretaget uden at de skattemæssige virkninger, som indtræder, var forudset på dispositionstidspunktet. Omgørelse kan således ikke nægtes med henvisning til, at den skattemæssige virkning burde være forudset, eller at selvangivelse blev indleveret med kendskab til den skattemæssige konsekvens. På den baggrund lægger Højesteret efter bevisførelsen til grund, at der i sagen utvivlsomt foreligger utilsigtede skattemæssige virkninger. Væsentligheden er ikke bestridt.

Bemærk

Som følge af begrundelsen i SKM2006.629.HR kan begrundelsen i SKM2006.245.LSR ikke længere anses for gældende ret.

Landsskatteretten har efterfølgende i SKM2006.789.LSR givet en borger medhold i, at der var tale om utilsigtede skattemæssige virkninger i en situation, hvor borgeren var blevet nægtet fradrag for indbetaling af en ejendomsavance på en ophørspensionskonto. Se PBL § 15A.

Årsagen til, at fradrag blev nægtet, var, at der som krævet i BEK nr. 326 af 10. maj 2001 om beskatning af pensionsordninger ikke var indsendt en revisorerklæring om fortjenestens størrelse.

SKAT havde anset dette krav for så klart foreskrevet, at der i modstrid med Landsskatterettens afgørelse ikke var tale om utilsigtede skattemæssige virkninger, når kravet ikke blev efterlevet.

Derimod er Ligningsråds praksis vedrørende perioden inden SKM2006.245.LSR i overensstemmelse med dommen fra Højesteret. Se SKM2006.629.HR.

Fra denne praksis kan nævnes følgende afgørelser:

SKM2006.404.LSR, SKM2005.419.LR, SKM2002.403.LR, SKM2002.122.LR, SKM2001.657.LR, SKM2001.289.LR og SKM2001.221.LR.

Omgørelse af udbytteudlodning nægtet allerede fordi dispositionen, der ønskes omgjort, ikke havde haft utilsigtede skattemæssige virkninger. Se SKM2010.92.LSR. Afgørelsen blev anket af borgeren, og Skatteministeriet har efterfølgende taget bekræftende til genmæle. SKAT og Landsskatteretten var enige om, at selve udbytteudlodningen ikke medførte utilsigtede skattemæssige virkninger. Det, der var uhensigtsmæssigt, var, at bestyrelsen besluttede ikke at udbetale udbytte, som bevirkede, at den indbetalte kildeskat ikke kunne kræves tilbagebetalt.

Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne

Dispositionen skal oprindeligt have været lagt frem for den skatteansættende myndighed. Se SFL § 29, stk. 1, nr. 3.

Afgørelser, hvor omgørelse er nægtet, fordi betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt

Det var ubestridt, at den disposition, der ønskedes omgjort - overdragelse af et varelager til et amerikansk selskab ejet af borgeren - ikke var blevet selvangivet. Uanset at borgeren ikke havde forsøgt at skjule overdragelsen, og uanset at avancen fra efterfølgende salg fra varelageret blev selvangivet for en anden virksomhed ejet af borgeren, fandt landsretten, at dispositionen ikke havde været lagt frem for SKAT fra begyndelsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at borgeren var i en vildfarelse om sine dispositioner, eller at borgeren efterfølgende fremsendte oplysninger om overdragelsen til SKAT på forespørgsel fra SKAT. Se SKM2017.176.ØLR.

Betingelse nr. 3 blev ikke anset for opfyldt i SKM2019.124.BR, fordi eksistensen og indholdet af dispositionerne, som var ønsket omgjort, ikke kunne udledes af de selvangivet oplysninger og skatteregnskab.

I SKM2016.126.BR anses betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, ikke for opfyldt. Nu SKM2017.294.ØLR, der ikke tager stilling til omgørelse.

Efter Højesterets opfattelse må omgørelse som udgangspunkt forudsætte, at den pågældende disposition fremgår eller kan udledes af de relevante oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2.

Højesteret er af den opfattelse, at borgeren har forsøgt at skjule dispositionen, således at det er gjort vanskeligt for myndighederne uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmaterialet at gennemskue forholdet, og det var derfor utvivlsomt, at betingelsen i nr. 3 ikke var opfyldt. Se SKM2011.769.HR.

Betingelse nr. 3 blev ikke anset for opfyldt, hvor selvangivne oplysninger ikke umiddelbart viste, at der ikke var grundlag for at medtage et frasolgt datterselskabs underskud i sambeskatningsopgørelsen. Se SKM2010.52.BR.

I SKM2018.624.HR anså Højesteret det for at være uden betydning, at dispositionen havde været lagt frem for de amerikanske skattemyndigheder.

►I SKM2024.173.ØLR anså landsretten det ikke for godtgjort, at skatteyderen havde lagt en virksomhedsdannelse klart frem for skattemyndighederne. Landsretten lagde vægt på, at den skattepligtige ikke havde indsendt lovpligtige oplysninger til skattemyndighederne om virksomhedsomdannelsen inden for de lovbestemte frister herom, og henviste herudover til de grunde, byretten havde anført.◄ Se SFL § 29, stk. 1, nr. 3.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om, at der ikke i regnskabet var oplyst om forholdet.

Højesteret fandt, at udlodningen ikke havde været lagt klart frem for skattemyndighederne. Se SKM2012.209.HR.

Højesteret henviste i præmisserne til, at det af det udbyttemodtagende selskabs selvangivelse fremgik, at selskabet havde modtaget et skattefrit udbytte på 37.000.000 kr. fra det udloddende selskab. Imidlertid fremgik udbyttet ikke klart af det udbyttemodtagende selskabs årsregnskab for samme periode, der var vedlagt selvangivelsen.

Udbytteerklæringen, udbytteattester og revisorerklæringen fra det udloddende selskab efterlod ligeledes indtryk af, at udbytte først var udbetalt efter en generalforsamling, dvs. i det andet ejerår og dermed ikke i det første ejerår, hvor en udlodning ville være skattepligtig.

Højesteret fandt derfor under disse omstændigheder, at udlodningen ikke havde været lagt klart frem for skattemyndighederne.

Det var Højesterets opfattelse, at betingelserne i SFL § 29, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, men IKKE betingelsen om, at dispositionen, der ønskes omgjort, skal være lagt klart frem for myndighederne, se SFL § 29, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af SKM2011.769.HR, at omgørelse som udgangspunkt må forudsætte, at den pågældende disposition fremgår eller kan udledes af de relevante selvangivelser.

Med tilsvarende begrundelse blev omgørelse nægtet, fordi overdragelse af en fordring til den skattepligtiges eget selskab til overkurs alene fremgik indirekte af regnskabet. Se SKM2008.855.BR.

Byretten fremhævede særligt i præmisserne, at den omstændighed, at en disposition ikke har været skjult for skattemyndigheden, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde betingelse nr. 3.

Eksempel 2

Dette eksempel handler om, at oplysningen om overdragelse ikke var lagt klart frem for SKAT.

Den skattepligtige ønskede omgørelse af en overdragelse af nogle anparter til det af ham ejede holdingselskab. Da overdragelsen fejlagtigt var sket til overpris, var avancebeskatningen blevet for stor. Se SKM2006.188.VLR.

Landsretten fandt ikke, at oplysningen om overdragelsen var lagt klart frem, da der hverken var oplyst noget om den i selskabets årsregnskab eller i overdragerens selvangivelse, og det ændrede ikke noget heri, at overdragelsen var oplyst til alkoholbevillingsmyndigheden.

Betingelse nr. 3 blev tilsvarende ikke opfyldt og tilladelse derfor nægtet i følgende afgørelser:

SKM2002.403.LR, SKM2003.422.LR og SKM2005.489.VLR. Sidstnævnte afgørelse er refereret under omtalen af SFL § 29, stk. 1, nr. 1.

Afgørelser, hvor omgørelse er tilladt, fordi betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, er opfyldt

Eksempel 1

Dette eksempel beskriver, at betingelse nr. 3 anses for opfyldt i forbindelse med omgørelse af indtægtsførelsen af honoraret i selskabet.

Byretten fandt, at provisionen fremgik af selskabets årsrapport for 2002 og den hertil knyttede opgørelse af selskabets indkomst og selvangivelse. Den skattemæssige disponering af honoraret fandtes herved at have været lagt klart frem for myndighederne. Se SKM2013.133.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel beskriver, at betingelse nr. 3 anses for opfyldt i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse.

Landsskatteretten fandt, at det ikke kunne tillægges afgørende vægt, at oplysningerne om anparternes anskaffelsessum ikke fra begyndelsen var oplyst. Se SKM2011.759.LSR.

Eksempel 3

Dette eksempel beskriver, at betingelse nr. 3 anses for opfyldt hvad angår et moderselskabs afståelse af udbytte fra et datterselskab.

Betingelse nr. 3, blev anset for opfyldt, hvor der ønskes omgørelse for så vidt angår et moderselskabs afståelse af udbytte fra et datterselskab. Se SKM2008.98.LSR.

Landsskatteretten fandt, at dispositionen havde været lagt klart frem for myndighederne, da det fremgik af datterselskabets årsrapport, at modtagelsen af udbyttet var afslået, og at udbyttet var tilbageført på egenkapitalopgørelsen.

De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige

De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. Se SFL § 29, stk. 1, nr. 4.

En tilladelse til omgørelse kan således afslås, hvis en imødekommelse af omgørelsesanmodningen vil resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige skatteansættelser.

Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen om skatteforbehold i SFL § 28, stk. 2. Se A.A.14.3.

Eksempel

Dette eksempel handler om, hvornår betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4, ikke kan anses for opfyldt.

Der blev anmodet om tilladelse til at ændre datoen for borgerens køb af en tidligere firmabil. Da købet skete med borgerens eget selskab som mellemled, ville en tilladelse til omgørelse udløse så mange kompenserende reguleringer, at betingelsen i den dagældende tilsvarende bestemmelse i SSL § 37 C, stk. 1, nr. 4, ikke blev anset for opfyldt. Se SKM2004.155.LR.

Eksempel

I SKM2018.624.HR fandt Højesteret det ikke godtgjort, at de privatretlige virkninger af, at det nederlandske selskab G8 CV som kreditor i et længerevarende internationalt koncernlåneforhold, der for flere år siden var ophørt ved indfrielse, skulle udskiftes med et amerikansk selskab som kreditor, kunne anses for enkle eller overskuelige. Hertil kom, at det var oplyst, at det fra et amerikansk skattemæssigt perspektiv ikke var muligt at gennemføre en ændring med tilbagevirkende kraft, og der fandtes at være betydelig tvivl om de afledte skattemæssige virkninger af en omgørelse. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt.

Eksempel

I SKM2022.25.BR fandt byretten, at sagsøger ikke havde godtgjort, at de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, var enkle og overskuelige, uanset at det kunne have store økonomiske konsekvenser for sagsøger. Sagen omhandlede en virksomhedsomdannelse, der havde fundet sted i 2013. Anmodning om omgørelse blev indgivet i april 2017. På trods af opfordring hertil, havde skatteyder ikke redegjort yderligere for omgørelsen af dispositionen. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt. ►Landsretten har i SKM2024.173.ØLR stadfæstet byrettens dom, men tager i præmisserne ikke stilling til betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2024.44.HR◄	►Omgørelse nægtet, idet betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt. Højesteret fandt, at de skattemæssige konsekvenser af kontantudlodninger i forbindelse med et ulovligt anpartshaverlån, må anses for at være forudset på tidspunktet for vedtagelsen af udbytteudlodningerne, da der forelå en klar og almindelig kendt lovregel herom.◄	►Stadfæstelse af SKM2023.353.ØLR. Tidligere SKM2021.427.LSR og en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende spørgsmålet om omgørelse.◄
SKM2018.624.HR	Omgørelse nægtet Højesteret lagde til grund, at hverken G1 eller H1 lagde dispositionen og dens skattemæssige bedømmelse i udlandet frem for de danske skattemyndigheder før i forbindelse med, at myndighederne på eget initiativ i 2011 tog spørgsmål om beskatning af renterne op. Herefter fandt Højesteret, at dispositionen ikke fra begyndelsen havde været lagt klart frem for skattemyndighederne. Det var uden betydning, om dispositionen havde været lagt frem for amerikanske skattemyndigheder. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, var derfor ikke opfyldt. Højesteret fandt det desuden ikke godtgjort, at de privatretlige virkninger af, at det nederlandske selskab G8 CV som kreditor i et længerevarende internationalt koncernlåneforhold, der for flere år siden var ophørt ved indfrielse, skulle udskiftes med et amerikansk selskab som kreditor, kunne anses for enkle eller overskuelige. Hertil kom, at det var oplyst, at det fra et amerikansk skattemæssigt perspektiv ikke var muligt at gennemføre en ændring med tilbagevirkende kraft, og der fandtes at være betydelig tvivl om de afledte skattemæssige virkninger af en omgørelse. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt.
SKM2015.717.HR	Højesteret afviste, at lægen og hans selskab var berettiget til omgørelse af dispositionen efter SFL § 29, stk.1, nr. 1, idet det ikke var godtgjort, at dispositionen med at lægge indkomsten i selskabet ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skat Omgørelse nægtet.	SKM2014.846.ØLR
SKM2012.209.HR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 3. Højesteret fandt, at udbyttet ikke klart fremgik af det udbyttemodtagende selskabs årsregnskab. Udbytteerklæringen, udbytteattesten og revisorerklæringen fra det udloddende selskab efterlod ligeledes indtryk af, at udbytte først var udbetalt efter en generalforsamling	Stadfæstelse af SKM2009.494.VLR.
SKM2011.769.HR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk.1, nr. 3. Højesteret fandt, at borgeren havde forsøgt at skjule dispositionen, således at det var gjort vanskeligt for SKAT uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmaterialet at gennemgå forholdet.	Ledende dom. Tidligere: SKM2009.260.ØLR, der ændres af Højesteret.
SKM2006.629.HR	Overdragelse med succession. Omgørelse tilladt, idet betingelsen efter SFL § 29, stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt.	Ledende dom Tilsvarende: SKM2006.789.LSR SKM2006.404.LSR SKM2005.419.LR SKM2002.403.LR SKM2002.122.LR SKM2001.657.LR SKM2001.289.LR SKM2001.221.LR Ikke længere udtryk for gældende ret: SKM2006.245.LSR.
SKM2007.248.HR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, idet afkaldet på løn blev anset for i overvejende grad at være motiveret af skattebesparelser.	Stadfæstelse af SKM2005.489.VLR Landsretten anså dispositionen for ikke at være klart lagt frem for myndighederne efter § 29 stk. 1, nr. 3. Dette tog Højesteret ikke stilling til.
Landsretsdomme
►SKM2024.173.ØLR◄	►Omgørelse nægtet, idet betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, ikke var opfyldt. Landsretten anså det ikke for godtgjort, at skatteyderen havde lagt en skattefri virksomhedsdannelse klart frem for skattemyndighederne. Landsretten lagde vægt på, at den skattepligtige ikke havde indsendt lovpligtige oplysninger om virksomhedsomdannelsen til skattemyndighederne inden for de lovbestemte frister herom, og henviste herudover til de grunde, byretten havde anført.◄	►Stadfæstelse af SKM2022.25.BR. Landsretten tog i ankesagen ikke stilling til betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4.◄
SKM2020.168.ØLR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1. Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at betalingen af konsulenthonorar til et selskab i stedet for personligt til en direktør, som nu var bestyrelsesformand, ikke i overvejende grad var båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Retten lagde vægt på korrespondancen mellem selskabet og bestyrelsen, og at honoreringen var opdelt i henholdsvis en formandsaftale og konsulentaftale. Landsretten tiltrådte også byrettens begrundelse. Byretten havde lagt vægt på, at samarbejdsaftalen, der henførte indtægten til selskabet, ikke kunne anses at være af forretningsmæssige grund, og at direktøren ikke i de pågældende år havde hævet løn, og derved ved en senere udbytteudlodning udskød skatten. Landsretten fandt det unødvendig at tage stilling til SFL § 29, stk. 1, nr. 3.	Før SKM2018.367.BR Byretten fandt også, at dispositionerne ikke var lagt klart frem, idet samarbejdsaftalen ikke kunne udledes af selvangivelsen.
SKM2020.53.ØLR	Omgørelse nægtet. Ændring af skattefri fusion til en skattepligtig var ikke omfattet af SFL § 29, idet der ikke herved sker en ændring af den privatretlig disposition, som fusionen af to selskaber indebar. Der er derimod tale om selvangivelsesomvalg efter SFL § 30.	Højesteret har i SKM2021.16.HR stadfæstet landsrettens dom. Appellanten har ikke påberåbt sig SFL § 29 over for Højesteret.
SKM2017.176.ØLR	Omgørelse nægtet, idet betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, ikke var opfyldt. Borgeren havde overdraget en varebeholdning fra en personligt drevet virksomhed til et amerikansk selskab, som hun ejede. Hun havde ikke selvangivet overdragelsen, da hun troede, at denne kunne ske skattefrit. Da hun efterfølgende blev forhøjet af avance ved overdragelsen, søgte hun om omgørelse. SKAT fandt, at borgeren ikke havde godtgjort, at betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, om, at den disposition, der ønskedes omgjort, dvs. overdragelse af varebeholdningen, skulle have været lagt klart frem for myndighederne. Landsretten var enig i denne vurdering, og henviste bl.a. til SKM2011.769.HR og SKM2012.209.HR om, at omgørelse som udgangspunkt må forudsætte, at dispositionen fremgår eller kan udledes af selvangivelsen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at borgeren var i en vildfarelse om sine dispositioner, eller at borgeren efterfølgende fremsendte oplysninger om overdragelsen til SKAT på forespørgsel fra SKAT.	Før SKM2016.218.BR.
SKM2009.621.VLR	Retten lagde til grund, at betalingen var sket for at undgå, at hovedaktionærerne blev beskattet af maskeret udlodning og betingelserne efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, var ikke opfyldt. Omgørelse nægtet.	Stadfæstelse af SKM2009.328.BR.
SKM2006.188.VLR	Betingelsen efter SFL § 29, stk. 1, nr. 3, ikke opfyldt, idet oplysninger om overdragelse ikke var lagt klart frem for SKAT. Omgørelse nægtet.	Tilsvarende: SKM2005.489.VLR SKM2003.422.LR SKM2002.403.LR
SKM2006.133.VLR	Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, var ikke opfyldt i en situation, hvor en revisor blev anset for rette indkomstmodtager i forhold til et honorar, der var indtægtsført i revisorens regnskab. Omgørelse nægtet.	Tilsvarende: ►SKM2007.248.HR stadfæster SKM2005.489.VLR, men tager ikke stilling til betingelsen om, hvorvidt dispositionen havde været lagt klart frem.◄ SKM2004.68.LR, der er fastholdt i forbindelse med genforhandling. Se oprindeligt SKM2003.422.LR.
Byretsdomme
SKM2022.25.BR	Omgørelse nægtet, ►idet den skattepligtige ikke havde godtgjort, at de privatretlige virkninger af omgørelsen af en virksomhedsomdannelse var enkle og overskuelige, jf. SFL § 29, stk. 1, nr. 4.◄	►Dommen er stadfæstet i SKM2024.173.ØLR. I ankesagen blev der ikke taget stilling til betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 4.◄
SKM2019.124.BR	Omgørelse nægtet Sagen angik, om skatteyderen kunne få omgjort et salg af fire byggegrunde, således at hans selskab og ikke skatteyderen selv blev anset som indkomstmodtager af salgssummen Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøger opfyldte betingelserne for omgørelse i SFL § 29, stk. 1. nr. 1-3. Særligt vedrørende betingelsen i nr. 3 fandt retten det ikke godtgjort, at det havde været muligt for skattemyndighederne at udlede dispositionens eksistens og indhold. Skatteyderen havde ikke selvangivet købssummerne og byggemodningsudgifterne for grundene. Derudover indeholdt skatteyderens skatteregnskab ikke specifikke henvisninger til sagsøgerens dispositioner for så vidt angår de 4 byggegrunde, udover at der mellem sagsøgeren og selskabet skulle ske en fordeling af omkostninger til lokalplan vedrørende udstykning, byggemodning, arkæologi mv., samt salg af byggegrunde.
SKM2016.126.BR	Retten fandt ikke, at borgeren opfyldte betingelserne for omgørelse i SFL § 29, stk. 1, nr. 1-3. Omgørelse nægtet.	Nu SKM2017.294.ØLR, der ikke tager stilling til omgørelse.
SKM2013.133.BR	Omgørelse tilladt, således at indtægtsførelsen af honorar i selskabet ikke i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, og da provisionen fremgår af selskabets årsrapport og den hertil knyttede opgørelse af selskabets indkomst og selvangivelse, er den skattemæssige disponering af honoraret lagt klart frem for myndighederne og betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 3, findes opfyldt.
SKM2012.652.BR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, idet vederlaget måtte anses for indtægtsført i selskabet med henblik på at udskyde beskatningen heraf. Det var byrettens opfattelse, at der var tale om et honorar, der ubestridt var vederlag for hovedanpartshaverens personlige arbejdsydelser.
SKM2010.775.BR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 2, hvor omgørelse af a´conto udlodning i et dødsbo ikke havde utilsigtede skattemæssige virkninger.
SKM2010.52.BR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 2, hvor dispositionen bestod i moderselskabets salg af aktier i et datterselskab. Betingelsen efter SFL § 29, stk. 1, nr. 3, var ikke opfyldt, idet forholdet fremgik indirekte af regnskabet.
SKM2008.855.BR	Retten lagde til grund, at kursen for overdragelse af en fordring til skattepligtiges selskab ikke var godtgjort som værende realistisk. Betingelsen efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1, ikke opfyldt. Omgørelse nægtet.	Tilsvarende: SKM2002.403.LR
Landsskatteretskendelser
SKM2021.117.LSR	Omgørelse tilladt. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 1, var opfyldt, fordi hovedårsagen til tilbagekaldelsen af arveafkaldet fandtes at være, at den afgiftspligtige også skulle have del i arven. Betingelsen i SFL § 29, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, fordi landsretten havde afsagt kendelse af om, at der ved beregningen af boafgift skulle ses bort fra tilbagekaldelsen af arveafkald. Som konsekvens heraf skulle modtagelsen anses som en afgiftspligtig gave, hvorfor disposition havde uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger.
SKM2020.129.LSR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 2, idet udbyttebeskatning ikke kan anses for en utilsigtet skattemæssig virkning af udlodningen.
SKM2019.655.LSR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 2, da den privatretlige disposition, der ønskes omgjort - indbetaling til anpartsselskab for at undgå beskatning af aktionærlån - ikke ligger til grund for en skatteansættelse. Hertil kom, at den ønskede omgørelse ikke var muligt, fordi aktionærlånet var ophørt ved indbetalingen, og at udbyttebeskatning ikke kan ved udbetaling i form af udbytte ikke kan anses som en utilsigtet skattemæssig virkning.
SKM2011.759.LSR	Omgørelse tilladt efter SFL § 29, stk. 1, nr. 3, idet det ikke kunne tilægges afgørelsen vægt, at oplysningen anparternes anskattelsessum ikke fra begyndelsen var oplyst.
SKM2010.92.LSR	Omgørelse nægtet SFL § 29, stk. 1, nr. 2, af udbytteudlodning, allerede fordi dispositionen, der ønskes omgjort, ikke havde haft utilsigtede skattemæssige virkninger.	Anket af borger og Skatteministeriet har efterfølgende taget bekræftende til genmælde.
SKM2008.982.LSR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 2, idet det blev lagt til grund, at selskabets revisor var bekendt med de skattemæssige virkninger for selskabet.
SKM2006.789.LSR	Omgørelse tilladt, hvor avance ved salg af virksomhed var indbetalt på en pensionsordning efter dagældende PBL §15A.
Ligningsrådet
SKM2004.155.LR	Omgørelse nægtet efter SFL § 29, stk. 1, nr. 4, idet en tilladelse til omgørelse ville udløse mange kompenserende reguleringer.
SKM2001.222.LR	Omgørelse nægtet, idet den aftalte og selvangivne forrentning blev anset for en følge af koncernens interne forretningspraksis.