Spørgsmål

1. Kan en medarbejder pålægges at betale multimedieskat til trods for at medarbejderen kun anvender en bærbar Pc på arbejdspladsen, gerne underskriver en erklæring om, at den bærbar Pc kun er til arbejdsbrug, ikke tager den med hjem, men arbejdsgiver samtidig ikke vil udføre andre kontrolforanstaltninger?
2. Kan arbejdsgiveren i forlængelse af spørgsmål 1 undslå sig for at udføre en kontrolforanstaltning i det beskrevne tilfælde, idet medarbejderen ellers uretmæssigt vil blive pålignet en skattebetaling?

Spørgers opfattelse

1. Nej.
2. Nej.

SKATs indstilling

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Afvises, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Medlemmer på en arbejdsplads har rettet henvendelse til deres fagforening. Spørgeren stiller spørgsmålet på vegne af disse.

Situationen som spørgsmålet er stillet ud fra er, at medlemmerne fra ledelsen har fået oplyst, at ledelsen ikke ønsker at foretage kontrolforanstaltninger af medarbejdernes brug af deres bærbare Pc'er og derfor mener, at medarbejderne er nødt til at betale multimedieskat. Spørger forudsætter, at ledelsen også vil indberette at medarbejderne har Pc'er stillet til rådighed til SKAT, som om medarbejderne kan anvende Pc'en privat. Dette er selvom medarbejderne hverken anvender eller ønsker at anvende deres bærbare Pc privat, og derfor ikke skal betale multimedieskat.

Det kan i øvrigt oplyses, at medlemmerne ikke har fået eller får betalt andre goder så som internetforbindelse i deres private hjem eller fri telefon, der ellers ville udløse betalingen af multimedieskat.

Arbejdsgiverens argument for ikke at udføre kontrol er, at den krævede kontrol er så omfattende, at det ikke lader sig gøre. Arbejdsgiveren anser samtidig en bærbar Pc som et nødvendigt arbejdsværktøj som alle medarbejdere (på nær visse grupper med manuelt arbejde) skal tildeles (dette har arbejdsgiveren skriftligt meddelt medarbejderne).

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger henviser til følgende oplysninger fra SKATs spørgsmål & svar-vejledning:

..."§ 2. Skal min arbejdsgiver indberette til SKAT, når arbejdsgiveren alene stiller et multimedie til rådighed på arbejdspladsen for de ansatte?

Svar: Nej, det skal arbejdsgiveren ikke, medmindre der også er mulighed for at bruge multimediet privat, hvis det placeres eller tages med hjem på medarbejderens bopæl. Tager en medarbejder et multimedie med hjem, er der en stærk formodning ofr, at der er privat rådighed over multimediet. Det vil som udgangspunkt være arbejdsgiveren, der på baggrund af en mundtlig eller skriftlig aftale med arbejdstageren indberetter, hvorvidt en arbejdstager har et multimedie til rådighed for privat benyttelse.

Du skal være opmærksom på, at det hermed forudsættes, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at medarbejderne overholder aftaler om rådighed over multimedier..."

Hermed er der dog ikke taget stilling til den beskrevne situation, hvor medlemmerne af HK på den pågældende arbejdsplads rent faktisk ikke anvender den Pc, som de har fået stillet til rådighed og forudsættes at bruge på deres arbejdsplads, derhjemme. Hvis en skriftlig erklæring alene er tilstrækkelig i at fraskrive sig brugen i privat regi, kan dette være en løsning. Ellers vil et krav til arbejdsgiveren om at foretage kontrolforanstaltninger - i og med at medlemmerne ikke bruger Pc'en privat også kunne løse problemet. Men i modsat fald vil medarbejderen uretmæssigt blive pålignet multimedieskatten.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2009.679.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet en tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen.

I SKM2009.686.SR fandt Skatterådet ligeledes, at en ansat skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at de ansatte får stillet en bærbar computer til rådighed til brug for arbejdet. Der er ikke tale om, at medarbejderen vil tage computeren med hjem, og medarbejderne vil også indgå en tro- og loveerklæring herom. Arbejdsgiver ønsker dog ikke at følge op med kontrol af, hvorvidt dette rent faktisk overholdes.

Ad. spørgsmål 1:

I bemærkningerne til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

I bemærkningerne er det dog tillige anført, at:

..."Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren..."

Det fremgår bl.a. også af bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, at formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at der det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang.

Ifølge lovforslagets bemærkninger pkt. 2.7.2 om multimediebeskatningen, indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når denne befinder sig på bopælen.

Såfremt computeren ikke medtages på bopælen, og der er indgået aftale med arbejdsgiver herom, fremgår det af høringsskema til L 199 af 22. april 2009, bilag 35 fra Skatteministeren til bl.a. Foreningen af Statsautoriserede revisorer (FSR), at:

..."Arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at de oplysninger, der indberettes til SKAT, er korrekte. Hvor meget kontrol, der på den enkelte virksomhed er nødvendig, for at arbejdsgiveren har tiltro til, at medarbejderens oplysning om, at virksomhedens bærbare computer ikke tages med hjem på medarbejdernes bopæl, er korrekt, finder jeg, at virksomheden er nærmest til at vurdere i den konkrete situation..."

Det er således en forudsætning, at arbejdsgiveren fører fornøden kontrol med anvendelsen, for at medarbejderen ikke skal multimediebeskattes.

Dette fremgår tillige af SKATs offentliggjorte vejledning om multimediebeskatningen. Vejledningen kan ses på www.SKAT.dk.

Indstilling:

SKAT indstiller således, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 2:

Der spørgers om, hvorvidt arbejdsgiver rent faktisk kan undlade at føre kontrol med medarbejdernes eventuelle private anvendelse af arbejdsgivers computer.

SKAT kan ikke tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiver, fx af arbejdsretlige årsager mv. kan undlade at føre kontrol med arbejdstagerens multimedier, hvorfor det indstilles at spørgsmålet afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.