Dato for udgivelse
18 jan 2010 12:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 okt 2009 13:26
SKM-nummer
SKM2010.40.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-123105
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Etableringskontomidler - Hævning - Investeringsselskab
Resumé
Skatterådet bekræfter, at spørger kan hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i et nærmere bestemt investeringsselskab, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2, der er organiseret som aktieselskab, såfremt og kun hvis investeringen udgør mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller mindst 50 pct. af stemmerne i investeringsselskabet. Skatterådet bekræfter endvidere, at spørger, såfremt der kan hæves etableringskontomidler i forbindelse med investering i investeringsselskabet, skal medregne 5 pct. af det hævede beløb til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet anvendes til erhvervelse af aktier og de følgende 9 indkomstår
Hjemmel

Etableringskontolovens § 7, stk. 2 og stk. 11.
Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2

Reference(r)

Etableringskontolovens § 7, stk. 2 og stk. 11.
Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 E.D.2.5.1.2

Spørgsmål

1. Kan spørger hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i C Valuta Invest II A/S, hvis investeringen udgør mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller mindst 50 pct. af stemmerne i C Valuta Invest II A/S?

2. Kan spørger hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i C Valuta Invest II A/S, hvis investeringen udgør under 25 pct. af selskabskapitalen og under 50 pct. af stemmerne i C Valuta Invest II A/S?

3. Såfremt spørger kan hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i C Valuta Invest II A/S, skal spørger da medregne 5 pct. af det hævede beløb til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet anvendes til erhvervelse af aktier og de følgende 9 indkomstår?

Svar

1. Ja. Se sagsfremstilling

2. Nej. Se sagsfremstilling

3. Ja. Se sagsfremstilling

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer i dag 3 pct. af aktiekapitalen i C Valuta Invest A/S. Selskabet foretager køb og salg af valuta.

Aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 19, stk. 2, nr. 2.  Selskabet er dermed skattefritaget, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Selskabet er stiftet i 2007. Det fremgår af vedtægterne, at selskabets formål er at foretage valutaforretninger og investere i aktieindeks, råvarer og rentefutures samt at foretage investeringer i andre værdipapirer efter bestyrelsens nærmere skøn.

Det fremgår af årsregnskabet for 2008, at omsætningen var ca. 86 mia. DKK fordelt på 4.406 handler (optioner og futures). Repræsentanten oplyser, at der på grund af den finansielle krise er sket en generel nedgearing. Omsætningen for 2009 til dato er ca. 16 mia. DKK fordelt på ca. 1.800 handler. Eneste aktiver ultimo 2008 var likvide beholdninger.

Spørger er direktør og medlem af bestyrelsen i selskabet og varetager selskabets investeringer.

Spørger har 5 års erfaring som Valuta Dealer i en større finansiel virksomhed.

Han har en uddannelsesmæssig baggrund som Cand. Polit. og har herudover ACI Dealer Diploma Course.

Spørger påtænker at foretage investering i et helt tilsvarende selskab, C Valuta Invest II A/S. Det kan lægges til grund for det bindende svar, at C Valuta Invest II bliver helt tilsvarende C Valuta Invest med samme vedtægter, samme aktivitetsomfang og samme porteføljeforvalter m.v. Spørger vil også i dette selskab være ansat som direktør og varetage investeringsområdet. Arbejdsindsatsen vil være over det minimumskrav, der fremgår af etableringskontolovens (ETBL) § 7, stk. 4, 2. pkt.

Der vil være tale om et nystiftet selskab og en stiftelse ved kapitalindskud. Aktierne eller anparterne vil ikke blive erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven eller ved arv, arveforskud eller gave.

Spørger vil ved stiftelsen erhverve aktier for over grundbeløbet i ETBL § 7, stk. 4, 1. pkt. Det ligger endnu ikke klart, om skatteyderen (eller dennes ægtefælle) vil få en ejerandel på over 25 pct. af kapitalen eller 50 pct. af stemmerne, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 1.

Spørger ønsker i den forbindelse at hæve indskud fra etableringskonti. Indskuddene er foretaget efter indkomståret 2002.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er repræsentantens opfattelse, at de stillede spørgsmål skal besvares med ja.

Efter ETBL § 7, stk. 2, kan der frigives etableringskontomidler til køb af aktier. Efter ETBL er det uden betydning om aktierne er omfattet af ABL § 19 eller ABL´s almindelige bestemmelser.

Det er en betingelse efter ETBL § 7, stk. 2, 1. pkt., at aktierne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. I henhold til § 7, stk. 2, 3. pkt., gælder 1. pkt. ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

F.s.v.a. betingelsen efter ETBL § 7, stk. 2, nr. 1, om ejerandel i selskabet, er det repræsentantens opfattelse, at bestemmelsen ikke kan kræves opfyldt, hvor det drejer sig om et investeringsselskab, der beskatningsmæssigt nærmest er transparent.

Under hensyntagen til, at der er tale om investering i aktier, og at selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed, er det repræsentantens vurdering, at der kan frigives etableringskontomidler til investeringen.

SKATs indstilling og begrundelse

Det lægges til grund for nedenstående besvarelse, at C Valuta Invest II bliver helt tilsvarende C Valuta Invest med samme vedtægter, samme aktivitetsomfang og samme porteføljeforvalter m.v.

C Valuta Invest II A/S vil være et investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2.

Ved et investeringsselskab forstås i henhold til ABL § 19, stk. 2, nr. 2, (jf. dog bestemmelsens stk. 3):

1) ...,

2) Et selskab, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor

a.       andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes formidler at selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, eller

b.      hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v., hvorved forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Investeringsselskaber er undtaget fra skattepligt, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Beskatningen sker hos aktionærerne m.v. efter et modificeret lagerprincip, jf. ABL § 19, stk. 1, og § 23, stk. 5.

Til spørgsmål 1og 2

Der spørges til, om spørger kan hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i C Valuta Invest II A/S, hvis investeringen udgør h.h.v. mindre end 25 pct. eller mindst 25 pct. af selskabskapitalen i C Valuta Invest II A/S.

Efter ETBL § 5, stk. 1, 4, 6 og 7, gælder følgende:

"Ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed eller anskaffelse af aktier og anparter i et selskab hæves indskuddene i overensstemmelse med reglerne i § 7. Pengeinstituttet må dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra kontohaveren. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette skema.

...

Stk. 4. Etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger et grundbeløb på 113.900 kr. (2010 niveau). Det er endvidere en betingelse for, at etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet, herunder et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, og for det følgende indkomstår…"

...

Stk. 6. ...Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 7. ...Indskud kan ligeledes hæves ved og efter anskaffelse af aktier og anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller."

Som det fremgår af de faktiske forhold, er betingelserne efter ETBL § 5, opfyldt.

Efter ETBL § 7, stk. 2, gælder følgende:

"Efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Kontohaveren eller dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

2) Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i § 33, stk. 1 og 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer til ejerforholdet, ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

3) Aktierne eller anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven eller ved arv, arveforskud eller gave."

Muligheden for at hæve etableringskontoindskud til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform, blev indsat i etableringskontoloven ved lov nr. 151 af 15/3 2004 (L 87 2003/04).

Til den første betingelse, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 1, bemærkes:

Det er en betingelse, at spørger eller dennes ægtefælle eller begge ægtefæller tilsammen ejer aktier eller anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Betingelsen, der er af selskabsretlig karakter, kan, efter SKAT´s opfattelse, ikke fraviges under henvisning til, at beskatningen vedrørende investeringsselskaber sker hos aktionærerne.

Til den anden betingelse, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, bemærkes:

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (L 87 2003/04), svarer afgrænsningen til den afgrænsning af virksomheder med mange finansielle aktiver, der findes i eksempelvis dødsboskattelovens § 29, stk. 3.

En sådan (objektiveret) pengetankregel findes udover i DBSL § 29, stk. 3, ligeledes i ABL § 34 (§ 11, stk. 1 og 8 i den tidligere ABL) og Pensionsbeskatningslovens § 15 a. ABL § 34 er indsat ved lov nr. 1314 af 21. december 2005 (L 78 2004/05). Bestemmelserne stiller, som ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, betingelser til aktiviteten og formuens sammensætning i det underliggende selskab. Pengetankreglerne i DBSL § 29, stk. 3 og ABL § 34, kan føres tilbage til lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L 36 2000/01) og - f.s.v.a. DBSL § 29, stk. 3 - yderligere til lov nr. 431 af 26/6 1998 (L 100 1997/98), der indeholder en ikke objektiveret pengetankregel.

Det hedder i L 36 2001/02 bl.a.:

"Lovforslaget betyder, at ved overdragelser i levende live indsættes der betingelser til aktiviteten og formuens sammensætning i det underliggende selskab, som aktierne vedrører. Betingelserne svarer til dem, der blev indført fsva. udlodninger fra et dødsbo ved lov nr. 431 af 26. juni 1998, med de ændringer, der foretages i dette lovforslag. De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.

...

Der ændres heller ikke ved, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a (aktier i finansielle selskaber i skattelylande) ...ikke kan overdrages med succession.

...

Dernæst foreslås det, at for aktier i et selskab, som driver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed, finder § 11, stk. 1, nr. 4, ikke anvendelse. Det skyldes, at aktiviteten i den type selskaber er handel med aktierne, og derfor er der ikke tale om passiv pengeanbringelse, hvilket medfører, at successionsreglerne vil kunne anvendes...

...

Beviser i investeringsforeninger sidestilles med aktier i aktieavancebeskatningsloven; dette fremgår af lovens § 1, stk. 1. Hermed omfattes overdragelse af investeringsforeningsbeviser af successionsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11. Det betyder, at opfylder beviserne i en investeringsforening ikke betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-6, kan disse ikke overdrages med succession. Investeringsforeningernes væsentligste aktivitet er pr. definition passiv pengeanbringelse, som nævnt i stk. 1, nr. 4, jf. stk. 9. Investeringsforeningernes handel er ikke omfattet af næringsbegrebet som nævnt i den foreslåede § 11, stk. 8, 2. pkt. Det betyder, at succession i investeringsforeningsbeviser reelt er udelukket med dette forslag."

Det må indledningsvis konstateres, at aktiviteten C Valuta Invest II A/S vil består i "udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende", jf. herved også bemærkningerne i L 36 til forståelse heraf.

Spørgsmålet er herefter, om C Valuta Invest II A/S "udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed", jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.

Bestemmelsen må med sin formulering antages at sigte til næringsreglerne i ABL og KGL.

Sigtet med ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, har ifølge forarbejderne ikke været at ramme selskaber, hvis aktivitet det er, at handle med aktier m.v.

Der stilles efter bestemmelsens ordlyd ikke krav om, at selskabet konkret bliver beskattet efter næringsbestemmelserne i de to love. Noget sådant kan heller ikke udledes af forarbejderne.

Aktieselskaber m.v., der er skattepligtige efter SEL - og som kan være genstand for anvendelse af etableringskontomidler, succession m.v. efter de ovenanførte bestemmelser, er generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer, og som sådan har næringsbegrebet ingen relevans for disse selskaber m.v., jf. herved KGL §§ 2-5.

Det centrale synes derfor ikke at være, om selskabet konkret bliver beskattet efter næringsbestemmelserne, men om selskabets aktivitet lever op til indholdet i næringsbegrebet efter ABL og KGL.

Det antages i forarbejderne som citeret ovenfor, at investeringsforeningers handel ikke er omfattet af næringsbegrebet.

Synspunktet har traditionelt været forbeholdt handel med aktier, jf. herved Christen Amby i SR-Skat 1989.374, og er begrundet i, at investeringen normalt har til formål at skabe et løbende afkast og værditilvækst. Synspunktet har - fsva, akkumulerende investeringsforeninger - også en vis støtte i bemærkningerne til lov nr. 421 af 25. juni 1993, § 1, nr. 7, jf. også Ane Sandager og Gitte Filthuth i SR-Skat 2002.308.

I og med, at investeringsselskaberne har (kan have) visse fællestræk med investeringsforeningerne kunne man spørge, om man generelt kan udelukke investeringsselskabernes handel fra at være omfattet af næringsbegrebet.

Der synes ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for et sådant - generelt - synspunkt i skattelovgivningen og forarbejdernes udsagn kan ikke uden videre udstrækkes til også at gælde for investeringsselskaber. I modsætning til investeringsforeningerne er investeringsselskaber, der, som i nærværende tilfælde, er organiseret som aktieselskaber, heller ikke omfattet af lovgivningen, der regulerer investeringsforeningernes aktivitet, jf. herved § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v.

Med en vis forsigtighed kan det måske forudsætningsvis tillige udledes af parallelbestemmelserne i ABL § 34 og DBSL § 29, stk. 3, at investeringsselskaber ikke generelt er udelukket fra at være næringsdrivende med hensyn til værdipapirer. Bestemmelserne udelukker explicit investeringsselskaber fra et kunne være genstand for succession. Hvis disse selskaber generelt ikke kunne være næringsdrivende med værdipapirer, ville den explicitte udelukkelse være uden reelt indhold.

Endelig skal bemærkes, at det forhold, at investeringsselskaber konkret er undtaget fra skattepligt, ikke synes at have betydning for vurderingen i relation til ETBL § 7, stk. 2, nr. 2. Der er ikke holdepunkter i lov eller forarbejder for noget sådant.

Sammenfattende kan derfor siges, at hvis aktiviteten i investeringsselskabet opfylder næringskriterierne efter ABL og KGL, er betingelsen efter ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, opfyldt.

Under henvisning til det samlede omfang af spørgers aktivitet inden for det finansielle marked, den professionelle tilgang og den regelmæssighed og systematiske karakter, der kendetegner aktiviteten, er det SKAT´s opfattelse, at spørger må anses for næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer.

Til den tredje betingelse, jf. ETBL § 7, stk. 2, nr. 3, bemærkes:

Det fremgår af de faktiske forhold, at C Valuta Invest II A/S vil blive stiftet ved kapitalindskud. Aktierne erhverves ikke i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri aktieombytning efter ABL, som led i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, som arv, arveforskud eller gave. Betingelsen efter nr. 3 er derfor opfyldt.

Sammenfattende kan derfor til spørgsmål 1 siges, at såfremt spørger erhverver aktier, svarende til mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne, kan spørger hæve etableringskontomidler. Hvis der erhverves under 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne, kan der ikke hæves etableringskontomidler.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja og spørgsmål 2 skal besvares med nej.

Til spørgsmål 3

Der spørges til, om spørger, såfremt han kan hæve etableringskontomidler i forbindelse med investering i C Valuta Invest II A/S, skal medregne 5 pct. af det hævede beløb til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet anvendes til erhvervelse af aktier og de følgende 9 indkomstår?

Det hedder i ETBL § 7, stk. 11:

"Når der i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra etableringskontoen eller iværksætterkontoen, finder stk. 5, 1.-3. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende indkomstår med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999-2001, tillægges 55 pct. af det hævede indskud med 5,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 50 pct. af det hævede indskud med 5 pct. i hvert af de 10 år, jf. dog 6. pkt. Ved hævning af beløb fra iværksætterkonto tillægges det hævede indskud med 10 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder, såfremt betingelserne i § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, inden for de 2 første år efter anskaffelsen af aktierne og anparterne ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 7. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10. 7. og 10. pkt. gælder dog ikke, såfremt personen er hjemmehørende i et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001. For det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet land, opgøres skatten af de procenttillæg, der resterer for årene efter det år, hvori fraflytningen m.v. sker. Skatten opgøres ved en beregning, hvor de resterende procenttillæg medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori fraflytningen sker. Det opgjorte skattebeløb opdeles i et antal lige store rater svarende til det antal år, der ville restere, såfremt procenttillæggene skulle medregnes til den personlige indkomst over 10 år. For hvert af de efterfølgende år efter det år, hvori personen bliver hjemmehørende i det andet land, forfalder en rate til betaling med sidste rettidige betalingsdag den 31. december, indtil alle rater er betalt."

Det fremgår at ETBL § 7, stk. 11, at der skal ske en udligning af de tidligere foretagne fradrag, som er sket ved henlæggelse til investeringsfond. Genbeskatningen skal fordeles over en 10-årig periode med lige store beløb fra og med det indkomstår, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en forøgelse af (tillæg til) den personlige indkomst. For indskud, der er sket i 2002 eller senere, udgør tillægget til den personlige indkomst i alt 50 pct., som fordeles med 5 pct. i hvert af årene.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.