Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses, når begge ægtefæller dør samtidigt.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor ægtefæller dør samtidigt, uden at det kan konstateres, om en af ægtefællerne har overlevet den anden.
Regel
Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL § 4, stk. 1.
Der er to dødsboer hvert bestående af den pågældende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje og eventuelle fuldstændige særeje. Se DBSL § 4, stk. 7.
Det betyder, at der kan opstå i alt 4 dødsboer, nemlig hver ægtefælles
- andel af hidtidige delingsformue og skilsmissesæreje
- eget særeje.
Se afsnit C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og særeje.
Bemærk
Ved indtægter og udgifter forstås ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.