Spørgsmål

1. Vil medarbejdere i X være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor medarbejderne tilbydes forskellig slags træning, motion m.v. på et motionscenter med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet?
2. Hvis der svares nej til spørgsmål 1, kan ordningen så finansieres ved en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne om kontantlønsnedgang som skitseret, uden at det får skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?
3. Vil medarbejdere i X være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor der etableres en ordning som beskrevet under spørgsmål 1, men hvor behandlingen er lægefagligt begrundet?
4. Hvis der svares nej til spørgsmål 3, kan ordningen så finansieres ved en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne om kontantlønsnedgang som skitseret, uden at det får skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?
5. Vil medarbejdere i X være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor medarbejderne tilbydes massage, zoneterapi eller kiropraktik med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet?
6. Hvis der svares nej til spørgsmål 5, kan ordningen så finansieres ved en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne om kontantlønsnedgang som skitseret, uden at det får skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?

Svar

1. Ja.
2. Bortfalder.
3. Nej, se dog sagsfremstillingen og begrundelsen.
4. Ja.
5. Nej.
6. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X beskæftiger ca. 20 medarbejdere omfattende administration, ejendomsfunktionærer og rengøringspersonale. Y indgår blandt de ca. 20 ansatte.

X ønsker at etablere en sundhedsordning for alle medarbejdere således, at arbejdsrelaterede skader bliver behandlet og fremadrettet reduceret. Ordningen tilbydes alle medarbejdere.

Sundhedsordningen finansieres delvist via medarbejderbetaling. Der udarbejdes et tillæg til hver ansættelseskontrakt, hvor der aftales en generel og reel reduktion af lønnen med fremadrettet virkning. Aftalen er gældende i mindst 12 måneder.

X påtager sig en økonomisk risiko, idet ændringer i pris på sundhedsordningen ikke giver mulighed for at ændre medarbejdernes delvise betaling.

Der foreslås etableret en af følgende 3 ordninger:

1. Der etableres en ordning, hvor medarbejderne på et motionscenter tilbydes forskellig slags træning, motion m.v. med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet.
2. Der etableres en ordning som beskrevet under pkt. a, men hvor behandlingen er lægefagligt begrundet.
3. Der etableres en ordning, hvor medarbejderne tilbydes massage, zoneterapi, kiropraktik m.v. med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers vurdering, at praksis på området er under løbende forandring og at det ikke er rimeligt at medarbejdere, som er ansat i mindre virksomheder og som derfor ikke i egne lokaler kan anvende motionsfaciliteter, skal beskattes ved benyttelse af tilsvarende faciliteter udenfor virksomhedens adresse.

Medarbejdere i virksomheder med egne motionsfaciliteter kan benytte disse uden beskatning.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Efter Ligningsloven § 16, stk. 1 medregnes goder, der modtages som et led i et ansættelsesforhold, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1, at ligningsloven § 16 kun finder anvendelse på goder, der er ydet af arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.

 

Ligningsloven § 30, stk. 1 omfatter skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet. Efter Ligningsloven § 30, stk. 3 er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

Retspraksis

SKM2007.567.SR om beskatning af motionsfaciliteter
SKM2001.253.LR om beskatning af arbejdsgiverbetalt zoneterapi
SKM2001.252.LR om beskatning af arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling
SKM2007.674.SR om beskatning af massage på arbejdspladsen

Indledende bemærkning

Skatteministeren har ved svar på spørgsmål S 424 af 19. november 2008 oplyst, at regeringen vil arbejde for, at der i denne regeringsperiode indføres skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ordninger, der omfatter motion og idræt for medarbejdere i offentlige og private virksomheder. Ordningen skal gælde både fitnesscentre og idrætsforeninger.

Et lovforslag herom er ikke medtaget på regeringens lovprogram for 2008/2009 og forventes tidligst fremsat i efteråret 2009.

Spørgsmål 1

 

Vil medarbejdere i X være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor medarbejderne tilbydes forskellig slags træning, motion m.v. på et motionscenter med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet?

 

Der skal som udgangspunkt ske beskatning af motionsordningen efter Statsskatteloven § 4 samt Ligningsloven § 16, da der som udgangspunkt er tale om private udgifter.

 

Medarbejderne i X kan undgå beskatning af den i spørgsmål 1 påtænkte sundhedsordning, såfremt ordningen kan falde ind under én af følgende tre bestemmelser:

1. Personalegoder, der er almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
2. Statsskattelovens praksis om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter.
3. Bagatelgrænsen efter Ligningsloven § 16, stk. 3, 3.pkt.

Ad 1

Det fremgår Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningsloven § 16. Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen kan efter SKATs praksis falde herunder.

Det er SKATs opfattelse, at medarbejdernes brug af motionsordningen ikke er omfattet af ovennævnte bestemmelse i cirkulæret, allerede fordi godet ikke er stillet til rådighed på den arbejdsplads, hvor de er ansat.

 

I SKM2007.567.SR kom Skatterådet til samme resultat. I denne afgørelse fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

 

Ad 2

 

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af en medarbejders sundhedsudgifter. Der skal være tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, jf. Ligningsvejledning 2009-2 A.B.1.9.24.

 

Spørger har oplyst, at der er tale om en ordning, hvor medarbejderne tilbydes træning i et motionscenter med henblik på at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader.

 

Adgang til motionscenter kan ikke siges at være forebyggelse af arbejdsskader. Der er tale om en privat udgift. Derfor kan det ikke være skattefrit.

 

Der kan således ikke gives skattefrihed for den i dette spørgsmål omtalte sundhedsordning efter Statsskattelovens praksis.

 

Ad 3

 

Efter Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. kan goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, fritages for beskatning, såfremt den samlede sum ikke overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskatteloven § 20 og udgør 5.500 i 2009.

 

Da der her er tale om et medlemskab til et motionscenter, der giver adgang til mange forskellige ydelser/aktiviteter, kan dette medlemskab ikke siges at være ydet i overvejende grad af hensyn til den ansattes arbejde. Derfor vil arbejdsgiverens betaling af medarbejdernes medlemskab i motionscenter ikke være omfattet af bagatelgrænsen.

 

SKAT finder derfor ikke, at medarbejderne kan opnå skattefrihed for den i spørgsmål 1 beskrevne sundhedsordning.

Skats indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Spørgsmål 2

Bortfalder.

Spørgsmål 3

Vil medarbejdere i X være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor der etableres en ordning som beskrevet under spørgsmål 1, men hvor behandlingen er lægefagligt begrundet?

 

Som udgangspunkt vil medarbejderne være skattepligtige af sundhedsordningen, se besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor.

 

Efter den særlige bestemmelse i Ligningsloven § 30 kan medarbejdere dog modtage en sundhedsydelse skattefrit, såfremt godet er ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden. Ligningslovens § 30 sigter ikke mod generelle sundhedsforbedrende foranstaltninger.

 

Det er et krav, at der foreligger en lægeerklæring, jf. bemærkningerne til LFF 2002-02-06 nr. 97 samt Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.9.24. For så vidt angår behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke i et motionscenter skal lægeerklæringen udtrykkeligt angive, at behandlingen for sygdommen eller ulykken skal ske ved træning i et motionscenter.

 

Genoptræning i forbindelse med denne behandling er også omfattet, når det sker i forlængelse af behandlingen. Der skal foreligge en særskilt lægeerklæring til genoptræningen. Endeligt er sygdomsforebyggende behandlinger også omfattet, når der foreligger en lægeerklæring, der utvetydigt angiver, at den sygdomsforebyggende behandling skal ske ved træning i et motionscenter.

 

Behandlinger med rent kosmetisk sigte falder ikke ind under Ligningsloven § 30.

 

Medarbejderne i X vil derfor ikke være skattepligtige af sundhedsordningen, såfremt de opfylder de ovenfor nævnte betingelser i Ligningslovens § 30.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 3 besvares med nej samt en henvisning til sagsfremstillingen og begrundelsen.

Spørgsmål 4

 

Hvis der svares nej til spørgsmål 3, kan ordningen så finansieres ved en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne om kontantlønsnedgang som skitseret, uden at det får skattemæssige spørgsmål for medarbejderne?

 

Parterne har mulighed for at indgå en aftale om finansiering af sundhedsordningen ved en reduktion af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk.3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har herudover været opstillet 2 støttekriterier i Skatterådets praksis:

1. Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne
2. Medarbejderne skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel- at udtræde af ordningen.

Spørgeren har oplyst, at der udarbejdes et tillæg til hver ansættelseskontrakt, hvor der aftales en generel og reel reduktion af lønnen med fremadrettet virkning. Aftalen er gældende i mindst 12 måneder. Arbejdsgiveren påtager sig en økonomisk risiko, idet ændringer i pris på sundhedsordningen ikke giver mulighed for at ændre medarbejdernes delvise betaling.

 

Det er derfor SKATs opfattelse, at sundhedsordningen kan finansieres via den her skitserede reduktion af kontantlønnen, såfremt medarbejdernes overenskomst kan rumme den ændrede vederlagsaftale.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Spørgsmål 5

Vil medarbejdere i X være skattepligtige af en sundhedsordning, hvor medarbejderne tilbydes massage, zoneterapi, kiropraktik med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet?

Udgangspunktet er også her, at der skal ske beskatning af sundhedsordningen efter Statsskatteloven § 4 samt Ligningsloven § 16, da der som udgangspunkt er tale om private udgifter.

 

Efter Statsskattelovens praksis kan arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter være skattefrie for medarbejderen, når der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Behandling hos alternative behandlere, som fx akupunktører og zoneterapeuter er også omfattet.

 

Når der således er tale om, at arbejdsgiveren tilbyder at betale for en sundhedsordning med massage, zoneterapi eller kiropraktik, der gives med henblik på at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader, skal medarbejderen ikke beskattes af denne sundhedsordning.

 

Der er tidligere givet bindende svar/forhåndsbesked i lignende sager, SKM2001.253.LR om beskatning af arbejdsgiverbetalt zoneterapi, SKM2001.252.LR om beskatning af arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling samt SKM2007.674.SR om beskatning af massage på arbejdspladsen. I alle disse sager, var ordningerne skattefrie for medarbejderen.

 

Bagatelgrænsen i ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. omfatter ikke forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, da der er tale om et gode, der ikke skal beskattes.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 5 besvares med nej.

Spørgsmål 6

Hvis der svares nej til spørgsmål 5, kan ordningen så finansieres ved en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderne om kontantlønsnedgang som skitseret, uden at det får skattemæssige spørgsmål for medarbejderne?

 

Der henvises til svaret på spørgsmål 4.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 6 besvares med ja. 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.