Parter

A
(advokat Bo Ascanius)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Lars Christensen og Charlotte Hove Lasthein (kst.)

Byretten har den 16. december 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 3-1316/2007).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han rejste meget frem og tilbage mellem Danmark og USA efter købet af farmen i USA. Frem til flytningen i marts 2001 opholdt han sig nok nogenlunde lige meget i Danmark, USA og Holland. Når han skulle købe flybilletter, var det enten hans svigerinde eller hans søster i Holland, der hjalp ham med at købe billetterne over internettet. Han fløj typisk til og fra USA via Holland og kørte i bil mellem Holland og Danmark. Han lånte normalt en bil fra en af sine søskende i Holland. Bilen tog han med til Danmark, og han kørte så tilbage igen til Holland med bilen, når han næste gang skulle flyve til USA. Han benyttede alle mulige forskellige flyselskaber til rejserne til og fra USA. Han brugte oftest kontanter til de daglige fornødenheder, og det gør han stadig. Kontanterne kom fra salg af kalve i USA. Han hævede også penge i banken. Han har dog også et visa-kort, men han bruger det sjældent. I perioden fra august 2000 til marts 2001 boede han på ...1, når han var i Danmark. Han boede alene og opholdt sig derfor også en del hos sin bror og svigerinde i løbet af dagene. Da han besluttede sig for at opføre en farm i USA, tog han kontakt til et anerkendt udviklingsselskab fra Holland. Han mener, at opførelsen af farmen begyndte i vinteren 1999/2000. Farmen var knap nok færdig den 31. juli 2000. Selve driften på farmen kom i gang i august 2000. Besætningen blev tilført løbende i andet halvår 2000 og blev købt af dels ham selv og dels hans bestyrer. Det var primært bestyreren, der stod for ansættelsen af folk til farmen. Han havde stor tillid til sin bestyrer og til det selskab, der stod for opførelsen af farmen, og han havde på den baggrund ikke behov for nøje at følge opførelsen. Det var således ikke nødvendigt, at han opholdt sig meget i USA, og han valgte derfor at opholde sig i Danmark og Holland en stor del af tiden. Hvis bestyreren havde behov for at tale med ham, ringede bestyreren til hans bror, der sørgede for at få beskeden videre til ham, hvorefter han ringede tilbage via brorens telefon. Han havde afmeldt sin danske mobiltelefon. Det var i første omgang hans tanke, at han ville drive farmen i USA ved hjælp af en bestyrer og således ikke nødvendigvis selv bosætte sig i USA. Han valgte dog at bosætte sig på farmen i marts 2001, fordi han ville sætte lidt fart på udviklingen af farmen. Han har netop fået fornyet sit visum til USA med 5 år. Der er fortsat tale om et investorvisum. Han har i dag 25-27 ansatte på farmen i USA. Han rejser meget i hele verden og opholder sig ikke så meget på farmen.

VN har forklaret, at han er hollandsk statsborger. Han har boet i Danmark fra 1992 til 2007, og i en stor del af denne periode drev han en gård i Danmark. I dag driver han en gård i Tyskland. Han lærte A og BB at kende i Danmark. A solgte sin gård i Danmark, og hjalp herefter til på sin brors gård. A hjalp også til på vidnets gård i 2000 og 2001. A boede på et tidspunkt på ...1, hvor han har besøgt A måske 5-6 gange i samme periode. Ejendommen på ...1 var sparsomt møbleret, men der var det mest nødvendige. Sådan var det også på den gård, som A tidligere havde i Danmark. A benyttede ofte en hollandsk bil, som han vist havde lånt af sin søster i Holland. A fortalte ham på et tidspunkt, at han havde købt en farm i USA. Farmen blev drevet af en manager. A rejste indimellem selv til USA for at følge farmen. Det skete måske en gang om måneden.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har fremlagt en lejekontrakt vedrørende ejendommen ...1, der tilhørte hans bror, og rådighed over en bolig i Danmark må som udgangspunkt tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, hvorvidt A efter den 31. juli 2000 havde bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der foreligger dog ikke entydig dokumentation for, at A efter den 31. juli 2000 har afholdt udgifter vedrørende lejeboligen i form af f.eks. husleje, el, varme og licens.

Det må samtidig tillægges betydning, at As altoverskyggende erhvervsmæssige aktiviteter lå i USA efter erhvervelsen af farmen den 31. juli 2000, hvorimod hans erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark alene bestod i besiddelsen af en mindre udlejningsejendom. A havde i en årrække forud beskæftiget sig med landbrug, og det har formodningen imod sig, at han ikke i betydeligt omfang personligt var til stede på farmen i opstartsfasen.

Det må også i dette lys tillægges særlig betydning, at A havde afmeldt sin mobiltelefon i Danmark, at han afhændede sin bil, og at han i 1999 opnåede visum til USA og fik udstedt et social security number i USA.

Forud for erhvervelsen af farmen i USA havde A modtaget rådgivning fra et statsautoriseret revisionsselskab om blandt andet skattemæssige konsekvenser ved etablering af landbrug i USA og om opretholdelse af virksomhedsordning.

På trods heraf foreligger der ikke dokumentation for As ophold i Danmark efter den 31. juli 2000, ligesom A ikke er fremkommet med nærmere oplysninger eller dokumentation for hans rejser til og fra USA, selv om det kan lægges til grund, at skattemyndighederne allerede på et tidligt tidspunkt har efterspurgt sådanne oplysninger.

Under disse omstændigheder må det efter en samlet vurdering lægges til grund, at A opgav sin bopæl her i landet den 31. juli 2000, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 60.000 kr., der vedrører udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.