Told- og Skattestyrelsen har i to tilfælde fra de skatteansættende myndigheder modtaget anmodninger om omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C af fusioner, idet de skatteansættende myndigheder ikke har anset sig for kompetente til at behandle anmodningerne.

I begge tilfælde er fusionen søgt gennemført som skattefri fusion, men der er ikke udstedt anparter i det fortsættende anpartsselskab, således at fusionsskattelovens § 2, stk. 1, ikke er overholdt. Omgørelsen ønskes gennemført ved, at det fortsættende selskab udsteder fondsanparter til anpartshaverne i det ophørende selskab. De skatteansættende myndigheder har ikke anset sig for kompetente til at behandle anmodningerne om omgørelse, idet kun Told- og Skattestyrelsen ifølge § 7 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning har kompetencen til at meddele afslag på en anmodning om tilladelse til skattefri fusion.

I det ene tilfælde krævede gennemførelse af en skattefri fusion ikke tilladelse efter fusionsskattelovens §§ 3-4, og den manglende anpartsudstedelse i det fortsættende selskab er konstateret ved den regionale told- og skattemyndigheds efterfølgende gennemgang af de endelige selskabsretlige dokumenter, jf. fusionsskattelovens § 6.

I det andet tilfælde havde selskaberne søgt og opnået tilladelse til skattefri fusion i henhold til fusionsskattelovens § 4, stk. 2. Den manglende anpartsudstedelse var konstateret af den skatteansættende myndighed ved en efterfølgende gennemgang af det fortsættende selskabs regnskabsforhold.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at kompetencen til at meddele et selskab, at betingelsen i fusionsskattelovens § 2, stk. 1, ikke er overholdt, tilkommer den skatteansættende myndighed, når forholdet konstateres af denne ved en efterfølgende gennemgang af det fortsættende selskabs forhold. Hvis forholdet konstateres ved regionens gennemgang af de endelige selskabsretlige dokumenter efter fusionsskattelovens § 6, bør regionen gøre selskabet opmærksom på det.

Sagsudlægningsbekendtgørelsens § 7 finder ikke anvendelse. I henhold til denne bestemmelse skal regionen oversende en sag om skattefri fusion til afgørelse i Told- og Skattestyrelsen, hvis regionen skønner, at der skal gives afslag på en anmodning om tilladelse efter fusionsskattelovens §§ 3 eller 4 eller afslag på en anmodning om at se bort fra fristoverskridelse ved indsendelse af de endelige dokumenter, jf. fusionsskattelovens § 6, stk. 6. Ingen af disse situationer forelå; i den sag, hvor der var givet tilladelse til skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 4, stk. 2, var det således ikke forudsætningerne for denne tilladelse, der var svigtet.

Told- og Skattestyrelsen fandt dernæst, at berigtigelse af en fusion, der ikke opfylder betingelserne i fusionsskatteloven for at kunne gennemføres som en skattefri fusion, forudsætter, at der tillades omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C. Der er ikke hjemmel andetsteds end i skattestyrelseslovens § 37 C til at foretage en berigtigelse i en sådan situation.

I begge de forelagte sager var anmodning om omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C korrekt indgivet til den skatteansættende myndighed, og Told- og Skattestyrelsen returnerede sagerne til de skatteansættende myndigheder til behandling og afgørelse.