Spørgsmål

1. Vil leveringsstedet for varer, som A A/S sælger til et 100 % ejet tysk datterselskab blive anset for værende uden for Danmark, når varen sendes ud af Danmark, og det tyske selskab er momsregistreret i Tyskland, således at varerne kan sælges uden dansk moms?
2. Vil det ændre på besvarelsen af spørgsmål 1, når det er A A/S' samarbejdspartnere i Danmark, som formidler kontakten til det tyske datterselskab over for danske kunder?

Svar

1. Nej.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S indkøber og videresælger varer til B A/S (90 % ejet datterselskab) samt kædebutikker landet over. Ved kædebutikker her forstås Y forretninger, der enten er helt eller delvist ejet af A A/S eller lokalt ejet.

A A/S leverer primært varer til ca. 450 butikker inden for forbrugerelektronik, husholdningsapparat- og belysningsbranchen. Selskabet leverer desuden serviceydelser i forbindelse med salget af varerne, herunder fx salg af tillægsforsikringer, administration af finansieringsordninger samt udlejning af hårde hvidevarer.

Desuden udbyder og udvikler selskabet koncepter, vareområder samt serviceydelser til samarbejdspartnerne.

A A/S opnår således stordriftsfordele på indkøb og administration af varer til videresalg, hvilket samtidigt giver mulighed for en meget effektiv administration.

A A/S har som et naturligt led i denne forretning til hensigt at levere varer til et 100 % ejet tysk datterselskab, som igen sælger varerne til danske kunder.

Salget fra det tyske selskab formidles gennem B A/S samt de nævnte kædebutikker. 

Formidlingen skal ske i fremmed navn og for fremmed regning, således at de danske kunder ikke er i tvivl om, at de reelt handler med det tyske selskab. Kunder skal herefter selv afhente varen i Tyskland - alternativt selv indgå en aftale med en transportør herom.

I forbindelse med konceptet vil der blive indgået følgende tre aftaler:

1. Aftale mellem det tyske datterselskab og B A/S (og øvrige kædebutikker) vedrørende formidling.
2. Aftale mellem det tyske datterselskab og A A/S vedrørende varesalg og administrationsydelser.
3. Aftale mellem B A/S (og øvrige kædebutikker) og A A/S vedrørende administrationsydelser.

A A/S skal sælge varer til det tyske datterselskab. Det tyske selskab vil være momsregistreret i Tyskland, og varerne vil blive leveret til en adresse i Tyskland. 

Det tyske selskabs bestillinger sker gennem de formidlere, der skaber kontakt mellem det tyske selskab og de danske kunder.

Selve vareflowet, ordregangen samt faktureringen i hele konceptet kan nærmere beskrives som følger:

Salget mellem A A/S og det tyske selskab

Leverancerne sker på baggrund af de bestillinger, som danske kunder har afgivet til det tyske selskab via B A/S og andre kædebutikker. B A/S og kædebutikkerne sender således en orientering til A A/S om, at det tyske selskab ønsker at bestille de varer, som kunderne har bestilt i butikkerne.

I de tilfælde hvor A A/S har varen liggende på lager, sendes varen til det tyske selskabs lager i Tyskland. Hvis A A/S derimod ikke har varen på lager, vil B A/S (og de øvrige kædebutikker) bestille den pågældende vare hos A A/S' leverandører, som herefter leverer varen på A A/S' lager i Danmark. A A/S vil herefter sende varen til det tyske selskabs lager i Tyskland. Varen købes således først af A A/S, som herefter videresælger varen til det tyske selskab.

A A/S vil fakturere det tyske datterselskab uden dansk moms, da der er tale om et EU-varesalg i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, da varen forlader landet, og det tyske selskab er momsregistreret i Tyskland.

Salget mellem det tyske selskab og den danske kunde

Det tyske selskab indgår via B A/S (og øvrige kædebutikker) en aftale med den danske kunde om salg af en vare med leveringssted i Tyskland. Kunden skal selv hente varen i Tyskland. Alternativt kan kunden bestille en transportør til at afhente varen i Tyskland. Det tyske selskab vil ikke være involveret i denne transportaftale, udover at selskabet muligvis vil stille en liste over en række transportører til rådighed for kunden.

Da det tyske selskab vil få et lager i Tyskland, vil selskabet betale en uafhængig lagerchef til at varetage varemodtagelsen samt udleveringen af varer i Tyskland.

Det tyske selskab vil udstede fakturaer til de danske kunder med tysk moms.

Kædebutikkens formidling af varesalg på vegne af det tyske selskab

Kædebutikkerne skal på vegne af det tyske selskab formidle salget af varer til de danske kunder. Formidlingen skal ske i det tyske selskabs navn og for det tyske selskabs regning, således at selve varehandlen sker mellem de danske kunder og det tyske selskab.

Kædebutikkerne får ud over retten til at formidle varesalget også ret til at udstede fakturaer på vegne af det tyske selskab. Det betyder, at kædebutikkerne får adgang til det tyske selskabs fakturadatabase. Det er hensigten, at denne adgang vil ske gennem en serviceportal, som administreres af A A/S, jf. nærmere nedenfor.

Kædebutikkerne får endvidere beføjelse til at modtage købesummen fra kunden på vegne af det tyske selskab.

Vedrørende selve formidlingsydelsen vil kædebutikkerne udstede en faktura til det tyske selskab. Denne faktura vil blive udstedt uden dansk moms efter reglerne for reverse charge, jf. momslovens § 21, stk. 3. Det er herefter det tyske selskab, som skal beregne tysk erhvervelsesmoms.

Selve betalingen af formidlingsydelsen vil ske ved modregning i det beløb, som det tyske selskab har til gode ved den enkelte kædebutik (herunder B A/S), i og med at kædebutikken (herunder B A/S) modtager betaling af varerne fra kunderne på vegne af det tyske selskab.

Den praktiske beregningsmodel for denne formidlingsydelse (provision) er ikke endeligt fastlagt.

Administrationsydelser

A A/S indgår en administrationsaftale med det tyske selskab.

I henhold til denne aftale skal A A/S forestå de administrative opgaver for det tyske selskab, angivelse af tysk moms, løn, samt øvrigt bogholderi.

A A/S skal i den forbindelse også opkræve det nettotilgodehavende, som det tyske selskab har ved B A/S (og øvrige kædebutikker). Da A A/S ligeledes har et tilgodehavende ved det tyske selskab for salg af varer leveret i Tyskland, vil dette tilgodehavende blive modregnet i det beløb, som der opkræves ved B A/S (og øvrige kædebutikker), inden det endelige beløb overføres til det tyske selskab.

A A/S udsteder en faktura til det tyske selskab med dansk moms for disse administrationsydelser.

A A/S indgår også en administrationsaftale med B A/S (og øvrige kædebutikker) vedrørende de økonomiske transaktioner mellem B A/S (og øvrige kædebutikker) og det tyske selskab, således at disse transaktioner også føres via den enkelte butiks mellemregningskonto med A A/S.

Afsluttende bemærkninger

Der er tale om planlagte dispositioner.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er vores opfattelse, at det første svar skal besvares med et ja, idet den varehandel, der sker mellem A A/S og det tyske selskab udgør et momsfrit EU-varesalg, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

A A/S er således et dansk momsregistreret selskab, som driver økonomisk virksomhed omfattet af momsloven § 3. Der er endvidere tale om salg af varer mod vederlag, hvorfor salget også er momspligtigt efter momsloven § 4, stk. 1.  Da A A/S sælger varerne til et tysk momsregistreret selskab, og varerne samtidig forlader Danmark, opfylder A A/S dermed de betingelser, som er nævnt i momslovens § 34, stk.1, nr. 1, hvorefter salget er fritaget for dansk moms. 

A A/S vil sikre sig dokumentation for, at varerne også fysisk forlader Danmark, og fakturaerne vil blive påført det tyske selskabs momsnummer i Tyskland samt betegnelsen "Free of VAT". A A/S opfylder hermed også de formelle krav vedrørende et EU-varesalg, jf. bl.a. momsbekendtgørelsen § 41, stk. 2.

At varerne i Tyskland sælges til danske kunder kan efter vores opfattelse ikke ændre på det forhold, at transaktionerne mellem A A/S og det tyske selskab er omfattet af momsloven § 34, stk. 1, nr. 1.

Se eventuelt også Vestre Landsrets dom af 24. maj 2007 (SKM2007.403.VLR).

Vi skal gøre opmærksom på, at en af kædebutikkerne, nemlig det 90 % ejede datterselskab B A/S, samtidig med nærværende anmodning om bindende svar ligeledes har anmodet om bindende afgiftssvar.

Vi ønsker, at det bindende svar får virkning fra den 1. september 2007.

Bemærkninger til sagsfremstilling

Vi skal indledningsvis bemærke, at vi er uforstående over for indstillingen, hvor der er lagt op til, at Skatterådet skal afvise at besvare de rejste spørgsmål.

Ved fremsættelsen af L110 (lovforslaget bag bindende svar) fremgik følgende i forhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2:

"Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administration af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Selvom eksemplerne næppe er udtømmende, er der intet der tilnærmelsesvist peger på, at de af A A/S rejste spørgsmål falder inden for en kategori, der kan berettige til afvisning.

Det er korrekt, at der i bestemmelsen er mulighed for at afvise en besvarelse, når "det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende". Det er imidlertid ikke forhold vedrørende den pågældende (A A/S), der ligger til grund for SKATs afvisning, men derimod det samlede koncept ("spørgsmålene ikke er egnet til at blive besvaret løsrevet fra det samlede koncept"). Der er en klar gradsforskel heri.

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, har aldrig været tiltænkt klare anmodninger om bindende svar, hvor alle relevante oplysninger i forhold til selskabets dispositioner er belyst. Det vil være i modstrid med lovens intentioner at afvise et bindende svar til A A/S.

Momsloven

Som beskrevet i anmodningen om bindende svar, er A A/S´ rolle at sælge varer til et tysk datterselskab. En sådan transaktion er i sit udgangspunkt momspligtig i Danmark, jf. momslovens § 14.

Transaktionen fritages dog for moms i form af en 0-sats på leverancen, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er blot en forudsætning, at varerne fysisk sendes til et andet EU-land, og at køberen er momsregistreret i Tyskland. Begge disse betingelser vil være opfyldt her.

Hvorvidt det tyske selskabs primære formål er at sælge varer til danske forbrugere, er under disse omstændigheder uden betydning for A A/S´ momsforhold.

De tyske myndigheder vil i øvrigt også klart have en forventning om, at det tyske selskab afregner erhvervelsesmoms i Tyskland af købet.

Vi skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at det tyske selskab overvejer at oprette et egentligt udsalgssted i Tyskland, hvor det bliver muligt at købe varer. Dette forhold må som udgangspunkt være uden betydning ved bedømmelsen af det rejste spørgsmål, idet A A/S´ behandling af de fysiske vareleverancer til det tyske selskab alene skal bedømmes under hensyntagen til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Kernepunktet er, om man ved særlige grænsehandelskoncepter kan udnytte forskellen mellem dansk og tysk moms, så salg og levering til danske kunder kan ske med tysk moms i stedet for med dansk moms.

I SKM2006.530.SR har Skatterådet afgjort, at grænsehandelskoncepter kan indrettes, så campingvogne kan handles med tysk moms, hvis følgende forhold er opfyldt:

1. At spørgeren etablerer et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland. Den tyske samarbejdspart kan være et af den danske forhandler 100 pct. ejet tysk datterselskab.
2. At potentielle købere ved deres henvendelse til spørgeren alene får oplysning om, at såfremt de ønsker at købe en campingvogn af en bestemt type med tysk moms, kan de gøre dette ved henvendelse til den tyske samarbejdspart i Tyskland.
3. At spørgeren sælger campingvognen til den tyske samarbejdspart og modtager betaling herfor.
4. At spørgeren efterlever momslovens bestemmelser vedrørende EU-varehandel mellem to momsregistrerede virksomheder.
5. At spørgeren transporterer campingvognen til den tyske samarbejdspart i Tyskland og at spørgeren eller den tyske samarbejdspart bærer risikoen for evt. beskadigelse af campingvognen under transporten.
6. At handelsaftalen indgås direkte mellem den danske køber og den tyske samarbejdspart.
7. At campingvognen udleveres til den danske køber i Tyskland.
8. At det er den danske køber, der sørger for transporten af campingvognen fra Tyskland til Danmark.
9. At campingvognen ikke er indregistreret i Danmark inden den tyske samarbejdspart udleverer den til den danske køber i Tyskland.

De oplistede kriterier er vejledende for bedømmelsen af andre grænsehandelskoncepter.

I SKM2007.758.SR fandt Skatterådet, at en dansk virksomheds grænsehandelskoncept med salg af hårde hvidevarer ikke kan ske med tysk moms, da virksomheden ikke har etableret et samarbejde med en virksomhed i Tyskland, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland.

Det er SKATs opfattelse, at spørger i lighed med virksomheden i SKM2007.758.SR ikke har etableret et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland, og at salget til de danske kunder gennem B A/S (og øvrige kædebutikker) derfor ikke kan ske med tysk moms. 

Da grænsehandelskonceptet således samlet ikke er indrettet, så de hårde hvidevarer kan handles med tysk moms, indstiller SKAT, at Skatterådet afviser at give bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, da spørgsmålene ikke er egnet til at blive besvaret løsrevet fra det samlede koncept.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen giver ikke SKAT anledning til at ændre indstillingen.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Allerede fordi de stillede spørgsmål vedrører leverancer, som indgår som en del af et grænsehandelskoncept, hvor der ikke er etableret et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland, og konceptet således ikke samlet er indrettet så de hårde hvidevarer kan handles med tysk moms, jf. kriterierne i SKM2006.530.SR, svarer Skatterådet nej til både spørgsmål 1 og 2.