Spørgsmål

Skal spørger betale ejendomsavanceskat ved salg af ejendommen B, såfremt hun vælger at sidde i uskiftet bo.

Nej.

Spørgerens ægtefælle afgik ved døden den ...  2007. Ægtefællerne boede ikke på samme adresse, men var ikke separerede.

Afdøde købte i 1991 ejendommen B med det formål at bebo ejendommen. Afdøde har selv beboet ejendommen i hele ejerperioden, ligesom han haft sin folkeregisteradresse og postadresse dér.  Spørger har ikke beboet ejendommen.

Spørger og to fællesbørn har begæret boet efter afdøde udleveret til privat skifte, men overvejer nu at lade boet overgå til hensidden i uskriftet bo, såfremt der ikke skal betales ejendomsavanceskat.

Det er spørgers opfattelse, at der ved uskiftet bo succederes i afdødes ejertid.

Afdøde afgik ved døden dagen før en aftale vedr. salg af ejendommen skulle underskrives. Det uskiftede bo vil, under forudsætning af skattefrihed, sælge ejendommen til køberen iflg. købsaftalen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers repræsentant mener, at spørgsmålet skal besvares med et nej. Der er ikke fremkommet bemærkninger til sagsfremstillingen.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL), jf. lovens § 1, stk. 1.

Loven indeholder en række undtagelser fra denne regel. Bl.a. fremgår af EBL § 8, stk.1, at fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamiliehuse og  ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for kunne afstås skattefrit efter bestemmelserne i EBL. § 8, stk. 1.

Med hensyn til en - og tofamiliehuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller

2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller

3) udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

I nærværende sag drejer det sig om et parcelhus med et matrikuleret areal på 594 m2. Ud fra det oplyste, herunder at ejendommen har tjent som bolig for afdøde, finder SKAT, at ejendommen kunne have været solgt skattefrit af afdøde i medfør af EBL § 8, stk. 1, idet boligen, ikke kan anses for erhvervet som et led i den afdødes næringsvej.

For så vidt angår spørgsmålet om spørger også ville kunne sælge ejendommen skattefrit, såfremt boet udleveres til spørger til uskiftet bo, bemærkes, at iflg. dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 1 kan ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, forudsat at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet.

Endvidere fremgår det af dødsboskattelovens § 59, at den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt den afdøde. Ved beskatning af den efterlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte den afdøde, for erhvervet af den efterlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Da efterlevende ægtefælle således succederer i afdøde skattemæssige vedrørende omhandlede ejendom, betyder dette, at spørger vil kunne sælge ejendommen uden at en opnået fortjeneste skal medregnes til spørgerens skattepligtige indkomst.

Skat indstiller herefter, at det stillede spørgsmål besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet er enig i indstillingen og begrundelsen.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsen.