A’s klage for indkomståret 2000 skyldes, at skatteankenævnet ikke har godkendt fradrag for den del af udgifterne til genopførelse efter stormskade, der kan henføres til selvrisikoen.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for vedligeholdelse/straksfradrag i forbindelse med stormskade, 14.099 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren har i en årrække drevet landbrug fra en landbrugsejendom.
I forbindelse med stormen den 3. december 1999 skete der skade på driftsbygningerne. Der blev efterfølgende afholdt udgifter til genopførelse på 140.981 kr. Klagerens forsikringsselskab udbetalte i den forbindelse 126.882 kr., svarende til 90 % af genopførelsesudgifterne, da selvrisikoen ifølge forsikringsvilkårene udgjorde 10 %.
Klageren har for indkomståret 2000 foretaget fradrag for vedligeholdelsesudgift på 14.099 kr., svarende til det beløb klageren har betalt som følge af selvrisikoen.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt det foretagne fradrag for vedligeholdelse på 14.099 kr. Nævnet har endvidere ikke godkendt, at beløbet kan fradrages efter reglerne om straksfradrag.
Der er ikke tale om en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6 a. Når en bygning udsættes for en skade, der ikke kan udbedres ved almindelig vedligeholdelse på grund af f.eks. en stormskade, betragtes en udbetalt forsikringssum i princippet som salgssum. Opgørelse af ejendomsavance kan dog under visse betingelser undlades/udskydes.
Hvis en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte bygning, skal reglerne i afskrivningslovens § 24 anvendes. Med henvisning til afskrivningslovens 24, stk. 3 og 4, skal det hidtidige afskrivningsgrundlag for den skadelidte bygning videreføres. Hvis beløbet, der er anvendt til genopførelsen, er større end den modtagne forsikringssum, kan der afskrives på den del af det overskydende beløb, der er anvendt på de afskrivningsberettigede bygninger, jf. stk. 4. Der er ikke mulighed for straksfradrag, da § 24, stk. 4, henviser direkte til § 18, stk. 1, og dermed ikke til § 18, stk. 2, om straksfradrag.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for vedligeholdelsesudgiften på 14.099 kr. godkendes som selvangivet. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at beløbet på 14.099 kr. kan fradrages efter straksfradragsreglen i afskrivningslovens § 18, stk. 2. Mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at beløbet på 14.099 kr. kan fradrages som driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6 a.
Ved orkanen den 3. december 1999 skete der skade på driftsbygningerne, hovedsagelig på foderladen, der lå mest udsat for orkanen, men også skade på stalden, staldvinduer m.v. Gavl og port på foderladen blæste ind ved orkanen og desuden var der skade på lægter og tagplader på denne bygning. Derudover var enkelte staldvinduer blæst ind. Der var stormskade for i alt 140.981 kr., hvilket klagerens forsikringsselskab anerkendte. Forsikringsselskabet refunderede 126.882 kr., da klageren i henhold til forsikringsaftalen selv skulle betale 10 %, svarende 14.099 kr. Klagerens egenbetaling skyldes, at klageren havde valgt en forsikring med 10 % selvrisiko.
Der ligger ikke i skadesudbedringen nogen form for bygningsforbedring, men alene reparation af den af orkanen forvoldte skade.
Skadens udbedring kostede 140.981 kr., og dette anerkendes af forsikringsselskabet. Der er således ingen tvivl om, at forsikringssummen er på 140.981 kr., hvorimod forsikringsudbetalingen på grund af forsikringsaftalen var 10 % mindre.
En dækningsaftale mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager kan ikke være afgørende for, om et beløb skal regnes som forbedring efter afskrivningsloven eller som vedligehold efter reglerne herfor. Den af klageren afholdte udgift på 14.099 kr. er således ikke et beløb, der kommer ind under reglerne for anskaffelse af investeringsgoder. Afskrivningsloven, herunder § 24, vedrører alene investeringsgoder, og det ligger ikke i loven, at beløb, der klart anerkendes som reparation, falder herindunder. Udgifter, der er afholdt til vedligehold eller opretholdelse af bygningernes tilstand, kommer ikke ind under afskrivningsloven, men er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6 a. Det har aldrig været tiltænkt, at afskrivningslovens § 24 skulle anvendes på beløb, der hverken er forbedringer eller ”genopførelse”.
Det kan i øvrigt ikke være tilsigtet, at en erhvervsdrivende skal vælge en forsikring uden selvrisiko, for at kunne få fradrag for en udgift som driftsudgift. Der kan herefter ikke være tvivl om, at der er tale om en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift.
Vedrørende den subsidiære påstand kan anføres, at straksfradragsreglen i § 18, stk. 2, må betragtes som en yderligere mulighed – en tillægsmulighed – for såvel det der kommer ind under § 18, stk. 1, som det der kommer ind under § 15, stk. 2 og 3.
Det kan ikke have været hensigten, at afskrivningslovens § 24 skal anvendes på den forsikringsrisiko, der ligger i, at forsikringstager vælger ikke at være 100 % forsikret, men f.eks. som her 90 % dækket. Uanset om de 10 % i skattemæssige henseende er reparation eller opsat forsikringsudgift eller hvad man vil kalde det, så bør der ikke være tvivl om, at det kommer ind under statsskattelovens § 6 a om driftsudgifter.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Afskrivningslovens § 24 regulerer den situation, hvor der modtages en forsikringssum som følge af en skade på afskrivningsberettigede bygninger.
Afskrivningslovens § 24, stk. 1, 3 og 4, har følgende ordlyd:
”§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når
-
de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom, som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
-
genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.”
”§ 24. Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne erstatnings- eller forsikringssum.”
”§ 24. Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning om ombygnings- og forbedringsudgifter.”
Som udgangspunkt skal forsikringssummer behandles som salgssummer og beskattes efter reglerne i afskrivningslovens (AL) § 21 om genvundne afskrivninger. AL § 24 indebærer imidlertid, at der skal ske udskydelse af beskatningen, når der sker genopførelse for forsikringssummen. Efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 2 behandles en forsikringssum ligeledes som en salgssum, men der kan ske udskydelse af beskatning efter reglerne i EBL § 10. Der er parallelitet mellem afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Dette indebærer, at enten sker der beskatning efter begge love eller udskydelse af beskatningen efter begge love. Dog er det fastslået, at der – når det er drejer sig om afskrivningsberettigede bygninger – er tale om en tvungen ordning, således at hvis betingelserne for succession er tilstede, skal der succederes. Er betingelserne i AL § 24 således opfyldt, udskydes beskatningen af genvundne afskrivninger efter AL, ligesom beskatningen af ejendomsavance efter EBL udskydes.
Der er her tale om skade på afskrivningsberettigede bygninger, og AL § 24 skal derfor anvendes.
Af AL § 24, stk. 3, fremgår det, at afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen eller af forsikringssummen, hvis de afholdte udgifter svarer til den modtagne forsikringssum.
Efter ovennævnte bestemmelse kan det udledes, at det er den modtagne forsikringssum, dvs. det udbetalte beløb, der er af betydning i relation til § 24 og dermed ikke det beløb, som forsikringsselskabet har anerkendt i forbindelse med skaden, og som selvrisikoen er beregnet ud fra.
Der er efter det oplyste afholdt udgifter til genopførelsen på 140.981 kr., mens forsikringsselskabet alene har udbetalt 126.882 kr. Klageren har afholdt en udgift på 14.099 kr. som følge af selvrisikoen. I relation til AL § 24 er det den modtagne forsikringssum, der er afgørende – det vil sige beløbet på 126.882 kr.
I AL § 24, stk. 4, er det angivet, hvorledes der skal forholdes, når genopførelsesudgifterne er større end forsikringssummen. I § 24, stk. 4, er det således anført, at der kan foretages afskrivning på det overskydende beløb, der er anvendt på de afskrivningsberettigede bygninger. I § 24, stk. 4, er der henvist til § 18, stk. 1. Heraf kan udledes, at der ikke kan foretages straksfradrag jf. § 18, stk. 2, for det overskydende beløb, men alene foretages ordinær afskrivning.
Efter ovennævnte bestemmelser skal de skadelidte bygningers afskrivningsgrundlag videreføres, dog således at der på det overskydende beløb på 14.099 kr., der er anvendt til genopførelsen, kan godkendes ordinær afskrivning som anført af skatteankenævnet.
De fremsatte påstande om fradrag for beløbet på 14.099 kr. ud fra betragtninger om vedligeholdelse eller ud fra driftsudgiftsbegrebet kan således ikke imødekommes.
Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse.