Skatteyderen A anmodede om bindende forhåndsbesked på følgende spørgsmål:

1) Beskattes A i 2003 af kapitalværdien efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 af den livsbetingede løbende ydelse?

2) Skal værdiansættelsen af denne løbende ydelse ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000, uanset om sælger bliver gjort bekendt med, at køber har afdækket sin forpligtelse til en anden pris?

3) Indgår modtagne løbende ydelser under virksomhedsordningen?

4) Indgår kapitalværdien af de løbende ydelser som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen?

5) Betragtes kapitalværdien af den løbende ydelse som et finansielt aktiv?

6) Berettiger den ved salget opnåede ydelse A til at opnå udsættelse med betaling af den derpå faldende skat efter afskrivningslovens § 40?

Svar

Ad 1) Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2) Bortfalder, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 3) Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 4) Nej, jf. besvarelsen af spørgsmål 3.

Ad 5) Bortfalder, se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 6) Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det er oplyst, at skatteyderen A i en årrække har drevet en tømmerhandel som K/S med en personlig ejerandel som kommanditist på 95 pct. A anvender virksomhedsordningen. På det seneste er der sket en betydelig skærpelse af konkurrencen i tømmerhandelens lokalområde. A er nu 56 år og mener, at de nødvendige investeringer i tømmerhandlen mest hensigtsmæssigt foretages af en ny ejer.

A har derfor opfordret sine rådgivere til at udarbejde et udbudsmateriale, hvor der særligt tages hensyn til, at han som ejer/leder ikke har foretaget passende opsparinger på pensionsordninger.

A agter at udbyde virksomheden til salg i 2003. Ved den påtænkte afhændelse af tømmerhandelen er det meningen, at køberen skal yde en betaling for virksomhedens goodwill på 3 mio. kr. efter virksomhedsskat på 30 pct., svarende til at der betales 4.286.000 kr. før skat.

Salgsoplægget forudsætter, at betalingen for virksomhedens goodwill skal berigtiges som en opsat livsbetinget ydelse. Den løbende ydelse skal udbetales, så længe A eller hans hustru er i live, og skal sammensættes således, at der årligt udbetales 287.000 kr. i månedlige rater fra oktober 2007. (Ifølge A's revisor udgør kapitalværdien heraf efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift i oktober 2007 3.650.000 kr.). Ud over de månedlige ydelser udbetales et éngangsbeløb på 1.286.000 kr. i januar 2009. A's revisor fremhæver, at éngangsbeløbet svarer til A's a conto virksomhedsskat på transaktionen. Ifølge revisoren agter A at indskyde det maksimale beløb på ca. 2 mio. kr. på en pensionsordning i henhold til § 15 a i pensionsbeskatningsloven. Efter afhændelsen agter A at fortsætte med at drive selvstændig virksomhed ved at eje den ejendom, hvorfra tømmerhandlen drives. Køberen af tømmerhandelen tillægges en forkøbsret til ejendommen og en køberet i tilfælde af A's død.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Udgør en løbende ydelse helt eller delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 2 -11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt. Ifølge ligningslovens § 12 B, stk. 1, 2. pkt., er der tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Den således kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor den gensidige aftale indgås. Da udbetalingen af den omhandlede løbende ydelse er gjort betinget af, at enten A eller hans hustru er i live, er der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse tale om en ydelse, der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 12 B.

Den bekendtgørelse, som A's revisor henviser til, bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift, er udstedt i medfør af § 20 i lov om arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 15. oktober 1991 med senere ændringer, samt § 48, stk. 1, jf. § 44, stk. 2, i boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 843 af 4. september 2000. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal de tabeller, der knytter sig til bekendtgørelsen, anvendes ved fastsættelse af værdien til beregning af arve- og gaveafgift af livsvarige brugs- , rente- eller indtægtsnydelser. Hverken ordlyden af ligningslovens § 12 B eller lovforslaget til bestemmelsen indeholder oplysninger om, at bekendtgørelsen kan anvendes uden for det område, der angives i bekendtgørelsens § 1. Det er derimod forudsat i ligningslovens § 12 B, stk. 2, at kapitaliseringen af den løbende ydelse skal udtrykke handelsværdien af ydelsen, idet den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Told- og Skattestyrelsen indstiller herefter, at Ligningsrådet besvarer spørgsmål 1 benægtende med henvisning til, at den løbende ydelse ifølge ligningsloves § 12 B, stk. 2, skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, og at den kapitalisering, der foretages af parterne, er underkastet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Hverken parterne eller den skatteansættende myndighed er således bundet af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000.

Ad spørgsmål 2:

Spørgsmålet forudsætter, at parterne ved fastsættelsen af kapitalværdien af den løbende ydelse er bundet af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000. Denne forudsætning finder Told- og Skattestyrelsen ikke er opfyldt, jf. indstillingen vedrørende spørgsmål 1. Det indstilles derfor, at Ligningsrådet udtaler, at spørgsmål 2 bortfalder.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 1 finder Styrelsen, at det følger af ligningsloves § 12 B, stk. 2, at den løbende ydelse skal kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet for indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Det indstilles, at Ligningsrådet vejledende udtaler, at dette gælder, uanset om køber har afdækket sin forpligtelse til en anden pris.

Ad spørgsmål 3:

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan virksomhedsordningen anvendes på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvad der forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed er hverken defineret i selve lovteksten eller i bemærkninger til lovforslaget til virksomhedsskatteloven (L 107 af 5. december 1985). I stedet for henvises der i lovbemærkningerne til, at den foreliggende praksis må lægges til grund ved afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

I Ligningsvejledningen for 2002, afsnit E.A. 4.2, defineres erhvervsmæssig aktivitet således:

"Selvstændig erhvervsmæssig aktivitet er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomsomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde økonomisk udbytte. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af helt underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager. Begrebet selvstændig erhvervsdrivende må i øvrigt fortolkes ens i alle skattemæssige relationer."

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse må det herefter lægges til grund, at en ren passiv modtagelse af en pensions-lignende ydelser som den omhandlede, hvortil der haves en ubetinget ret, ikke har karakter af udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere har modtagelsen af den løbende ydelse ingen tilknytning til A's udlejningsvirksomhed. Styrelsen finder derfor, at ydelserne ikke kan indgå i virksomhedsordningen, og det indstilles således, at Ligningsrådet besvarer spørgsmål 3 benægtende.

Ad spørgsmål 4:

Som en konsekvens af Told- og Skattestyrelsens indstilling vedrørende spørgsmål 3 indstiller Styrelsen, at Ligningsrådet ligeledes besvarer spørgsmål 4 benægtende.

Ad spørgsmål 5:

Told- og Skattestyrelsen indstiller, at Ligningsrådet udtaler, at spørgsmål 5 bortfalder, da den løbende ydelse, og dermed også den kapitaliserede værdi heraf, ikke er et erhvervsmæssigt aktiv og dermed ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Ad spørgsmål 6:

Ved salg af aktiver omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, (dvs. goodwill og nogle andre immaterielle aktiver) medregnes den fortjeneste, der herved opnås, ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 7, giver skatteministeren dog på den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten. Den beføjelse har skatteministeren uddelegeret til told- og skatteregionerne, jf. § 6, stk. 1, i Skatteministeriet bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 (udlægningsbekendtgørelsen).

Under forudsætning af at den værdi af virksomhedens goodwill på 3 mio kr., der anslås af A og hans rådgivere, svarer til den faktiske handelsværdi, indstiller Styrelsen, at Ligningsrådet besvarer spørgsmål 7 bekræftende.

Ligningsrådet

tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.