Dato for udgivelse
18 Sep 2003 10:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
4. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.390.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-240-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skatteansættelse, agterskrivelse, frist, bevis
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en kommune havde afsendt en agterskrivelse inden for fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1. Der forelå ikke et egentligt bevis for afsendelsen, men under hensyn til, at der i kommunens sag vedrørende sagsøgeren fandtes dels en brevkopi af agterskrivelsen, og dels et journalnotat om udarbejdelse af agterskrivelsen, samt, på grundlag af en vidneforklaring fra en ansat i kommunen og indhentede oplysninger om kommunens rutiner i forbindelse med postafsendelse, fandt Østre Landsret det godtgjort, at agterskivelsen var afsendt inden fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1 (dagældende)

Henvisning

Processuelle regler 2003 - 1 G 1.1.1

Parter

A
(advokat Birger Lennart Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Ejler Bruun og Inge Neergaard Jessen)

Under denne sag, der er anlagt den 24. januar 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1995 nedsættes med tab på unoterede aktier på 997.027 kr., ligesom den skattepligtige indtægt for skatteåret 1995 nedsættes med aktieindkomst 1.877.984 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen angår spørgsmålet, om .... Kommunes skatteafdeling ved varsel om ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1995 har overholdt fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, således at den ændrede skatteansættelse er gyldigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 31. oktober 2000, at der for indkomståret 1995 var sket forhøjelse af sagsøgerens aktieindkomst med 1.877.984 kr. vedrørende salg af aktier i H1 ApS og ikke godkendt fradrag på 997.027 kr. for tab på unoterede aktier i H2 A/S. I kendelsen er anført følgende vedrørende spørgsmålet om overholdelse af fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1:

"...

Klageren har nedlagt principal påstand om, at ansættelsen er ugyldigt foretaget. Han har til støtte herfor anført:

"Jeg modtager vedrørende skatteårene 95 en endelig skatteansættelse den 20. maj 1999 og samtidig modtager jeg forslag til ændring af skatteansættelsen for 96 og 97 samme dato. Jeg gør indsigelser og forstår Skatteadministrationen den 27. april 1999, skulle have sendt et forslag til ændring af skatteansættelsen, en skrivelse jeg først modtog kopi af med brev af 08.06.1999.

Det er min opfattelse, at jeg forinden der foretages en ændring af skatteansættelsen for 1995, skal fremsendes et forslag til ændringen, og en sådan modtager jeg først som ovenfor nævnt med brev af 08.06.1999.

Det er derfor min opfattelse, at formalia ikke er opfyldt."

Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne den 22/2 1999 til brug ved behandlingen af selvangivelsen for indkomstårene 1995-1997 inklusive har anmodet klageren om at indsende diverse materiale for 1995, 1996 og 1997. Klageren har den 16/3 1999 anmodet om frist med besvarelse, og den bliver bevilget samme dag. Den 8/4 1999 har klageren anmodet om yderligere frist til udgangen af maj måned. Det meddeles den 8/4 1999, at frist til den 23/4 1999 indrømmes for 1995 og til den 3/5 for 1996 og 1997.

Fristbegrænsningen for 1995 er begrundet med, at ændringer af skatteansættelser for 1995 skal varsles inden den 1/5 1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

Der foreligger i sagen en agter for 1995 af 27/4 1999. Det anføres, at hvis klageren ikke har reageret inden den 18/5 1999, vil ændringerne blive gennemført uden at afvente svar. Den 20/5 1999 afsendes den endelige kendelse.

Klageren har anført, at han ikke modtog agteren af 27/4 1999. Han har videre i sin klage til Landsskatteretten anført, at han i samme kuvert modtog kendelsen af 20/5 1999 for 1995 og agterskrivelse for 1996 og 1997. Klageren har videre bemærket, at han først modtog agteren dateret den 27/4 1999 i et brev fra skattemyndigheden den 8/6 1999.

Skattechefen i kommunen har over for Landsskatteretten pr. telefon forklaret, at når det i et ligningsark som det foreliggende anføres, at agterskrivelse vedrørende 1995 den 27/4 1999 udarbejdes på det foreliggende grundlag, er det udtryk for, at agteren er afsendt på dateringsdagen. Der finder ikke anden registrering sted af afsendte breve.

Klageren har her over for anført, at det forekommer ejendommeligt, at agteren kun er afsendt til ham personligt og visse andre breve fra skattemyndigheden både til revisoren og til ham personligt.

Det fremgår, at brevet af 22/2 1999 er sendt til revisoren og klageren. Den 15/3 1999 har klageren personligt anmodet om henstand. Den bevilges skriftligt den 16/3 1999. Den 7/4 1999 har klageren personligt anmodet om yderligere henstand i 2 til 3 uger. Henstand er skriftligt bevilget den 8/4 1999. Den 3/6 1999 har klageren personligt skrevet til skatteafdelingen, og brevet er overbragt.

Klageren har videre anført, at skattemyndigheden har haft hastværk med agterafsendelsen for 1995 grundet fristen den 1/5 1999. Der er for klageren noget, der tyder på, at agteren ikke er afsendt den 27/4 1999, og at skattemyndigheden har prøvet at skjule dette. Det forekommer videre klageren ejendommeligt, at kendelsen af 20/5 1999 er postet i samme kuvert som agteren for 1996 og 1997. Han har fundet, at det havde været rimeligt, at agteren for 1995 var afsendt rekommanderet for at afskære nogen tvivl om, at afsendelsen var sket rettidigt. Dette også set i lyset af den korte frist for afsendelsen af agterskrivelsen til den 1/5 1999.

Landsskatteretten finder, som sagen foreligger oplyst, at det må lægges til grund ved sagens afgørelse, at skattemyndighedernes agterskrivelse af 27. april 1999 er afsendt til klageren inden for den i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, angivne frist, 1. maj 1999. Ansættelsen er derfor gyldigt foretaget.

..."

I en skrivelse af 27. marts 2001 har .... Kommune, Skatteafdelingen, på Kammeradvokatens anmodning redegjort for afdelingens rutiner i forbindelse med postafsendelse, herunder afsendelse af agterskrivelser. Af skrivelsen fremgår:

"Al post til afsendelse fra skatteafdelingen bliver af den enkelte sagsbehandler afleveret i en central placeret udbakke i afdelingen. I løbet af dagen afhenter en rådhusbetjent posten i udbakken. Posten bliver herefter frankeret af rådhusbetjenten og afleveret på posthuset. Der finder ingen registrering sted af afsendt post - udover hvad der noteres i den enkelte sag.

Afsendelse af den pågældende agterskrivelse af 27. april 1999 er foretaget på tilsvarende måde."

Post Danmark har i en skrivelse af 3. april 2001 til Kammeradvokaten oplyst, at man har afsluttet undersøgelsen vedrørende et bortkommet almindeligt brev afsendt den 27. april 1999 fra .... Kommune, Skatteafdelingen, til A, X-vej 15, ...., og at det ikke har været muligt at opklare årsagen til bortkomsten, da reklamationsfristen for efterlysning af postforsendelser er 1 år. I skrivelsen videregiver Post Danmark endvidere oplysninger fra Nordsjællands Postcenter om, at der i driftdøgnene 27.-28. april 1999 og 28.-29. april 1999 har været henholdsvis 8.600 og 23.800 forsinkede forsendelser til hele landet. Ifølge Post Danmark kan det ikke udelukkes, at den efterlyste forsendelse har været heriblandt, men dette kan kun have forårsaget en forsinkelse.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnet LF.

Sagsøgeren har forklaret, at han i mange år har drevet bilforretning og virksomhed med byggeri af huse. Hans virksomhed har tidligere haft adresse på X-vej 12, ...., hvortil kommunens brev af 22. februar 1999 er sendt. Han modtog dette brev gennem sin revisor. Han driver nu og drev også i 1999 virksomhed fra adressen X-vej 15, ..... Al indgående post til adressen X-vej 15 bliver samlet i en postboks, som han personlig afhenter hver morgen. Også post uden postboks-angivelse ligger i boksen, ligesom der ligger meddelelse om eventuel anbefalet post. Han åbner selv posten. .... kommune har i mange andre tilfælde sendt anbefalet post til ham, ligesom kommunen også i nogle tilfælde har overbragt post gennem en rådhusbetjent, som afleverede post mod kvittering for modtagelsen. Bygningen X-vej 15 kaldes H3. H3 er endvidere navnet på et af de anpartsselskaber, hvori han driver virksomhed. Der er i alt 7-8 firmaer/selskaber, som modtager post på adressen X-vej 15. Størstedelen af den daglige post er til ham personlig eller til H3 ApS. I hele april måned 1999 og i starten af maj 1999 var han hjemme. Når han er hjemme, er han også altid på kontoret. Når han ikke selv er på kontoret, åbnes posten af AB, som er en af hans tre medarbejdere. I de perioder, hvor han ikke er på kontoret, er han i daglig telefonisk kontakt med AB. I en kuvert, hvorpå adressen var maskinskrevet, sendte kommunen den 20. maj 1999 dels den endelige ansættelse for 1995 dels 2 agterskrivelser for henholdsvis 1996 og 1997. Han blev først bekendt med kommunens skrivelse af 27. april 1999, da han modtog en redegørelse af 8. juni 1999 fra kommunen. .... Kommunes behandling af hans skattesag bærer præg af, at der har været mange forskellige medarbejdere på sagen.

LF har forklaret, at han i 1994 blev ansat som skatterevisor i .... Kommunes skatteafdeling. I 1996 blev han stedfortræder for skattechefen, hvilken post han også bestred i 1999. Han er nu ansat i en sammenslutning af flere kommuners skatteforvaltninger. I 1999 var postrutinerne i .... Kommunes skatteafdeling'således, at den medarbejder, som havde udarbejdet og underskrevet et brev, daterede og kuverterede brevet og samme dag lagde brevet i en postafsendelsesbakke. Bakken blev tømt af en rådhusbetjent, som maskinfrankerede brevene. Brevene blev herefter af en rådhusbetjent kørt til postkontoret og afleveret der. Postafsendelsen blev altid udført af en ud af tre rådhusbetjente, som på skift varetog opgaven. Skatteafdelingen sendte aldrig anbefalet post. I skatteafdelingen var der i hver sag et sagsnotat, som løbende blev opdateret med modtaget og afsendt post. Sagsbehandlingen foregik i Word og Excel. Breve skulle dateres med datoen for den dag, hvor brevet blev lagt i postbakken, og denne dato blev ligeledes noteret i sagsnotatet. Post, som blev lagt i bakken efter normal tømningstid, blev dateret den dag, hvor brevet blev lagt i bakken. Når der i sagsnotatet i sagsøgerens sag ud for datoen 27. april 1999 står, at agterskrivelse udarbejdes på det foreliggende grundlag, betyder det, at agterskrivelse denne dag er lagt i postafsendelsesbakke. Når et brev afsendes, lægges der en kopi af brevet på sagen, og han har konstateret, at der i sagsomslaget ligger en kopi af brevet af 27. april 1999. Der er ikke i den pågældende sag en returneret kuvert eller noget andet, der tyder på, at brevet er kommet retur. Skatteafdelingen sender ved første ekspedition en kopi af afdelingens skrivelse til skatteyderens revisor, hvis en sådan fremgår af sagen. I de tilfælde, hvor skatteyderen svarer personligt, sendes ikke yderligere kopier til revisor, idet det bør undgås at påføre skatteyderen unødig udgift. Skatteafdelingen i .... anvendte altid rudekuverter. Sagsnotatet ligger på sagen sammen med sagens bilag og brevkopier. Sagsnotatet føres på edb, og en ny udskrift af notatet lægges på sagen efter hver ajourføring, samtidig med at det tidligere notat smides ud. I den tid, hvor han var ansat i .... Kommunes skatteafdeling, blev der ikke sendt anbefalede breve, ligesom afdelingen ikke benyttede fax eller e-mail til postafsendelse. Overbringelse af post kunne finde sted, såfremt et omfattende sagsmateriale samtidig skulle tilbageleveres.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for året 1995 er ugyldig, idet sagsøgte ikke i overensstemmelse med dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, har fremsendt agterskrivelse for indkomståret 1995 inden den 1. maj 1999. Den fremlagte agterskrivelse, udarbejdet af .... Kommunes skatteafdeling, bestrides at være modtaget af sagsøgeren, førend den fremsendes med en skrivelse fra .... Kommunes skattemyndigheder af 8. juni 1999. Sagsøgeren bestrider endvidere, at .... Kommunes erklæring af 27. marts 2001 om skatteafdelingens postrutiner og skattechefens oplysninger til brug for Landsskatterettens behandling af sagen, kan betragtes som andet end udtryk for, at man fra .... Kommunes side ønskede at fremsende en agterskrivelse. Disse oplysninger er ikke noget bevis for, at agterskrivelsen er blevet fremsendt. Heller ikke vidnet LFs forklaring, som alene vedrører generelle forhold, er bevis for afsendelsen. I den forbindelse må det komme sagsøgte til skade, at der ikke hos .... Kommune findes noget registreringssystem, herunder postbog, der sikrer, at afsendelse rent faktisk sker, og at man har valgt ikke at sikre sig dokumentation via postvæsenet, f.eks. ved anbefalet forsendelse. Det må også komme sagsøgte til skade, at man ikke har ført den pågældende medarbejder, SM, som vidne. Sagsøgte har bevisbyrden for afsendelsen, og denne er ikke løftet. Det bestrides i den forbindelse, at bevisbyrden skulle være særlig lempelig i en sag som den foreliggende. Sagsøgerens forklaring om, at han ikke har modtaget skrivelsen, er fuldt ud tilstrækkelig til at godtgøre, at dette ikke er sket. Post Danmark har ikke kunnet afvise, at der kan være tale om en personlig fejl., f.eks. fejlsortering, fejlaflevering eller lignende. Hvis det lægges til grund, at agterskrivelsen er afsendt, er det sagsøgtes risiko, at der sker fejl hos Post Danmark, idet der er tale om et påbud, der som minimum skal kunne dokumenteres at være kommet frem. Da der ved oversiddelse af fristen ikke er hjemmel til at foretage ændring af sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1995, skal sagsøgtes manglende overholdelse af fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, medføre, at de skete ændringer ikke accepteres, således at den selvangivne indkomst for skatteåret 1995 lægges til grund.

Sagsøgte har gjort gældende, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1995 er gyldigt foretaget. Det fremgår af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, at skattemyndighederne indtil den 1. maj 1999 kunne afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse vedrørende indkomståret 1995. Fristen er således efter sin klare ordlyd overholdt, blot det må lægges til grund, at agterskrivelsen er afsendt inden den 1. maj 1999. Agterskrivelsen er dateret den 27. april 1999, og det gøres i overensstemmelse med skattechefens oplysninger til brug for Landskatterettens behandling af sagen, kommunens erklæring af 27. marts 2001 og vidnet LFs forklaring gældende, at agterskrivelsen er afsendt samme dag, eller dog i hvert fald umiddelbart efter dateringen. Der er herefter intet grundlag for at anse fristreglen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, for tilsidesat, og det er i den henseende uden betydning, om agterskrivelsen er kommet frem. Ex tuto har sagsøgte gjort gældende, at det må lægges til grund, at agterskrivelsen er kommet frem til sagsøgeren. Bevisbyrden for, at agterskrivelsen er afsendt og kommet frem til sagsøgeren, er lempelig, og sagsøgerens egen forklaring, som er objektivt ubestyrket, er ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at han ikke har modtaget agterskrivelsen. Det er heller ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort, at der har været uregelmæssigheder hos postvæsenet i den omhandlede periode, der kan have medført, at agterskrivelsen er gået tabt. Endelig har sagsøgte gjort gældende, at en konkret væsentlighedsvurdering i alle tilfælde fører til, at ansættelsen ikke er ugyldig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af § 35, stk. 1, i den dagældende skattestyrelseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, at skattemyndighederne ikke kunne afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Efter ordlyden af denne bestemmelse vedrører fristen alene afsendelsen af varsel, mens der ikke er fastsat frist for, hvornår varslet, der ikke har karakter af et påbud, skal være kommet frem. I praksis sender skattemyndighederne varsel ved de såkaldte agterskrivelser.

Under hensyn til, at der i .... Kommunes skatteafdelings sag vedrørende sagsøgeren findes dels en brevkopi af en agterskrivelse dateret den 27. april 1999, dels et journalnotat af samme dato om udarbejdelse af en sådan agterskrivelse, samt på grundlag af vidnet LFs forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger om skatteafdelingens rutiner i forbindelse med postafsendelse, findes det godtgjort, at .... Kommunes skatteafdelings agterskrivelse af 27. april 1999 til sagsøgeren er afsendt inden den 1. maj 1999.

Da fristen efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, således er overholdt, er ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1995 gyldigt foretaget. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 85.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.