Dato for udgivelse
04 jul 2003 13:58
SKM-nummer
SKM2003.311.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/03 - 4291-00346
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Anpartsreglerne, formidling af udlejning af fast ejendom, underskudsfremførsel
Resumé

Ved formidling af et lejemål i en ejendom, der blev udbudt til investorer, var det alene indtægten fra det lejemål i ejendommen, der blev formidlet, der var omfattet af anpartsreglerne, jf. personskattelovens § 4, stk.1, nr. 12. Modregning af et underskud i positiv indkomst i et senere indkomstår i samme virksomhed kan ske, selvom virksomheden ikke er omfattet af anpartsreglerne i det senere indkomstår, hvor modregningen sker. Ved afgørelse af, om en virksomhed varetager formidling eller administration af udlejning for flere end 10 personer, medregnes kun skattepligtige personers udlejning af aktiver ved opgørelsen af, om der er flere end 10 personer. Udlejning af lejemål i en ikke - afskrivningsberettiget del af ejendommen, f.eks. lejemål til beboelse, medregnes ikke ved opgørelsen af, om formidling eller administration af udlejning er foretaget for flere end 10 personer. Det vil således ikke have virkning for opgørelsen af antallet af personer (10) efter anpartsreglen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, hvis der etableres en særskilt ejendomsadministration for den boligmæssige del af udlejningen.

Reference(r)

Personskatteloven § 4, stk.1, nr.10, nr.12 og § 13, stk. 6

Henvisning
Ligningsvejledningen 2002 E.F.1.4
Henvisning
LV 2003-2 E.C.4.5
Redaktionelle noter
Denne bindende forhåndsbesked er udgået på grund af fejl i teksten. Den er rettet og offentliggjort som SKM2003.343.LR.