A’s klage for indkomståret 1996 skyldes, at skattemyndighederne har anset underskud og renteudgifter fra I/S B for kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Dette medfører, at interessentskabets resultat er omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13, stk. 6. Som følge heraf har myndighederne ikke godkendt rentefradrag på 176.758 kr. – 101.014 kr. eller 75.744 kr. og underskud på 37.817 – 34.260  eller 3.557 kr. Endvidere er de godkendte fradrag henført til kapitalindkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren havde én ud af 10 andele i I/S B. I/S B blev stiftet ultimo 1990. Interessentskabets formål var at købe og udleje ejendommen X i  Tyskland.

I/S B blev udbudt af C via D S.A. Luxembourg. Udbyderen har udbudt en række tilsvarende projekter om investering i fast ejendom  i Tyskland. 

Ifølge udbudsmaterialet for I/S B var investeringen likviditetsneutral efter ca. 27 måneder. Nettoresultatet var ifølge udbudsmaterialet skattefrit i henhold til gældende skattelovgivning og dobbeltbeskatningsoverenskomsten.  Det fremgår af udbudsmaterialet, at der forelå en huslejegaranti i 5 år, der var sikret via bankgarantier. Der forelå tillige driftsgaranti for overholdelse af driftsbudgettets omkostninger i 5 år med supplerende sikkerhedsstillelse i forbindelse med ejendommens finansiering. Driftsgarantien var supplerende sikret gennem bankgaranti på 500.000 kr.

Det fremgår af  tegningsaftalen, at klageren indbetalte i alt 372.701 kr. i indskudskapital fordelt i 4 årlige rater. Klageren hæftede som udgangspunkt ubegrænset, solidarisk og direkte for interessentskabets gæld. For så vidt angår pengemarkedslån og kassekredit optaget i långivende dansk pengeinstitut på i alt 1.222.294 DM hæftede klageren pro rata. Det fremgår videre af tegningsaftalen, at direktør C og advokat E var bemyndiget til at indgå alle nødvendige aftaler og underskrive alle nødvendige dokumenter i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen X. Direktør C og advokat E var tillige bemyndiget til at optage de fornødne lån og indgå administrationsaftale vedrørende omhandlede ejendom.

Der er ikke fremlagt administrationsaftale for I/S B. Der er udarbejdet administrationsaftale med F i et tilsvarende projekt: I/S G. I denne adminstrationsaftale er F’s (ejendomsinspektør) opgaver fastlagt i relation til bygnings- og arealtilsyn, bogføring og afregning samt eftersynsrapport.

Det fremgår af  interessentskabskontrakten, at interessentskabets indskudskapital udgjorde 3.727.015 kr. fordelt på 10 lige store andele. Interessenternes hæftelse var ubegrænset, solidarisk og direkte – dog var hæftelsen alene pro rata for så vidt angår pengemarkedslån og kassekredit, ca. 1.222.294 kr. Det tilstræbtes at interessentskabets likviditet balancerede således, at der hverken var over- eller underskud. Eventuelt underskud skulle indbetales af interessenterne ligesom et eventuelt overskud skulle udloddes. Det fremgår videre af interessentskabskontrakten, at interessentskabets resultat deltes mellem interessenterne i forhold til antal andele. Indskud til dækning af likviditetsmæssigt underskud eller udlodning fra I/S B fordeltes ligeledes i forhold til antal andele. Interessentskabets øverste myndighed var interessentskabsmødet og interessentskabet blev ledet af en bestyrelse bestående af  3 interessenter.

Ejendommen X blev erhvervet den 15. december 1990 for 15.246.650 kr. I/S B finansierede dette via indskudskapitalen og via låneoptagelser hos dansk bank (1.620.000 DM) og hos tysk bank  (2.626.000 DM). Der foreligger lånedokumenter med begge banker.

Til ejendommen X var der knyttet to lejemål. Det ene lejemål vedrørte en lager/fabrikshal med tilhørende kontor og personalefaciliteter. Det andet lejemål vedrørte en tankstation. Tankstationen blev siden solgt fra hovedejendommen.

Det fremgår af  lejekontrakten for lager/fabrikshal med tilhørende  kontorer, at den årlige leje var 246.000 DM. Den årlige leje blev indeksreguleret med 80 % af stigningen i forbrugerprisindekset med basis 1985 = 100. Lejemålet var uopsigeligt indtil 31. december 1999. Det påhvilede ifølge kontrakten lejer at betale alle med ejendommen forbundne driftsomkostninger f.eks. renholdelse af vej, kloakgebyr, skorstensfejer, glasskader, glasforsikring, brandforsikring, bygningsforsikring. Herudover påhvilede det lejeren at forestå fjernelse af  sne og is, vedligeholdelse, reparation af skader, skønhedsreparationer, service på alle tekniske og mekaniske anlæg og alle bygningsskader i øvrigt.

Det fremgår videre af lejekontrakten, at lejeren skulle betale alle omkostninger og udgifter til den berettigede. Ejeren skulle afholde ejendomsskatter og den del af udvendig vedligehold, der vedrørte almindeligt slid.

For så vidt angår lejemålet til tankstationen fremgår det, at den årlige leje var 31.800 DM. Lejekontrakten havde en løbetid på 3 år uden lejeregulering. Der forholdes med driftsomkostninger som i hovedlejemålet.

Ejendommens viceværtopgaver blev varetaget af  F og hustru. På grundlag af bilagsmateriale, der er fremkommet under sagens behandling hos skattemyndighederne er der udarbejdet følgende oversigt til illustration af  deres opgaver for interessentskabet:

Bilag R 142	Brev af 14.11.94	fra klageren til F med anmodning om at der sker afregning via check af rejseudgifter til H og klageren, samt at der betales til den tyske revisor.
Bilag R 143	Brev af 03.03.95	med anmodning om betaling af den tyske revisor, samt honorar til bestyrelsens medlemmer
Bilag R 144	Brev af 19.04.96	fra H til I om forlods afregning med anmodning om at F’s efterfølgende check videreendosseres til H (der har lagt rejsepengene ud)
Bilag R 145	Brev af 25.04.96	fra bank vedr. 50 checks tilsendt F
Bilag R 146	Brev af 07.10.96	Overførselsanmodning til banken underskrevet af F til K (vedrørende varmeanlæg). Beløbet er ændret fra 57.500 DM til 43.000 DM
Bilag R 147	Brev af 05.12.96	fra F til bank ang.: überweisungsauftrag von 07.10.1996 zu ändern von 57.500 DM auf 43.000 DM.“
Bilag R 148	Brev af 06.01.97	fra F til bank med anmodning om afregning så hurtigt som muligt til K af restbeløb på 14.500 DM.
Bilag R 149	Brev af 06.01.97	Afregningsbilag fra bank underskrevet af F på 14.500 DM
Bilag R 150	Brev af 22.01.97	Kontoudtog fra bank til F vedr. Nebenkostkontoen
Bilag R 151	Brev af 22.01.97	Opkrævningsbilag/overførselsbilag til bank fra Stadtwerke (forsyningsværkerne) udfyldt af F vedrørende vand.
Bilag R 152	Brev af 23.01.97	Kontoudskrift fra bank til F
Bilag R 153	Brev af 03.02.97	Overførselsanmodning til bank underskrevet af F for afregning til Finannzamt X (antageligt moms)
Bilag R 154	Brev af 06.02.97	Kontoudtog fra banken adresseret til F
Bilag R 155	Brev af 14.02.97	fra F til den tyske revisor ang. diverse projekters regnskabsforhold.
Bilag R 156	Brev af 17.02.97	Rykkerskrivelse til I/S B c/o F fra firma K til F (beløb 12.681 DM).
Bilag R 157	Brev af 20.02.97	Anmodning fra F til banken om afregning p.g.a. rykker fra firma K. (Tilføjelse: ” Herr Investor A vom Vorstand (bestyrelsen) der I/S Stadt B wurde hiervon unterrichtet”.)
Bilag R 158	Brev af 21.02.97	Kontoudtog til F fra banken vedr. diverse pengeoverførsler
Bilag R 159	Brev af 24.02.97	do.
Bilag R 160	Brev af 23.05.97	fra F til lejeren indeholdende en årsopgørelse af ”nebenkosten” vedrørende 1996, som det påhviler denne lejer at betale, og en anmodning om at saldoen DM 30.331,32 indsættes på ”Nebenkost”-kontoen.

Til ejendommen var der knyttet en konto ”Nebenkostkontoen” i banken. På denne konto indbetalte lejerne vedligeholdelsesomkostninger m.v. På kontoen blev der trukket beløb til betaling af vedligeholdelse, moms, bestyrelsesomkostninger, vicevært m.m. F’s hustru havde eneprokura til Nebenkostkontoen. Bestyrelsen rettede henvendelse til F, når bestyrelsen skulle have egne omkostninger og honorar dækket. Nedenfor følger oversigt over samtlige posteringer på kontoen i 1996:

Måned	Dato	Tekst	Debet, DEM	Kredit, DEM
Januar	5	A conto neben L	316,25
	8	Plakatleje	2.616,25
	10	Moms		3.640,76
Februar	6	A conto neben L	316,25
	8	Moms
	9	Overført fra hovedkonto	4.300,00
	12	Skorstensfejer		95,54
	15	Ejendomsskat		3.737,16
	16	Overført fra hovedkonto	3.800,00
Marts	4	Rep. af tag		411,32
	6	A conto neben L	316,25
	6	Moms		3.750,18
	12	Overført fra hovedkonto	3.900,00
	14	Vicevært		934,38
	15	Kopier m.v.		265,08
	18	Kørsel m.v.		2.166,05
	31	Renter og gebyrer		80,22
April	4	A conto neben L	316,25
	9	Overført fra hovedkonto	3.040,00
	10	Moms		3.270,00
	17	Momsefterbetaling		1.744,14
	18	Overført fra hovedkonto	5.100,00
	24	Efterbetaling nebenkosten	390,64
	25	Bankomkostninger		26,50
	26	Efterbetalinger nebenkosten	30.863,61
Maj	6	A conto neben L	316,25
	7	Moms		3.762,64
	8	Bestyrelsesomkostninger		3.276,00
	10	Bestyrelsesomkostninger		4.023,00
	17	Bestyrelsesomkostninger		2.910,00
	20	Ejendomsskat		3.737,16
Juni	5	A conto neben L	316,25
	11	Moms		7.326,05
	30	Renter og gebyrer		103,88
Juli	4	A conto neben L	316,25
	8	Plakatleje	2.616,25
	11	Moms		3.762,94
August	5	A conto neben L	316,25
	12	Moms		4.103,89
	16	Ejendomsskat		3.737,16
	19	Overført fra hovedkonto	5.500,00
	29	Udlæg bestyrelse	490,00
September	2	Vicevært		934,38
	3	A conto neben L	316,25
	9	Overført fra hovedkonto	1.100,00
	10	Moms		3.762,64
	11	Overført fra hovedkonto	3.800,00
	30	Renter og gebyrer	88,26
	30			934,38
Oktober	4	A conto neben L	316,25
	9	Moms		3.518,88
	24	Overført fra hovedkonto	2.900,00
November	4	Forsikring		5.477,70
	5	Skorstensfejer		140,22
	5	A conto neben L	316,25
	6	Reparation af tag		1.154,61
	7	Moms		3.762,64
	18	Ejendomsskat		3.737,17
	19	Overført fra hovedkonto	16.000,00
	21	Reparation af tag		642,69
December	3	A conto neben L	316,25
	5	Varmeanlæg		43.000,00
	6	Reparation at tag		1.594,15
	9	Overført fra hovedkonto	45.000,00
	13	Moms		3.508,61
	18	Vicevært		934,38
	20	Overført fra hovedkonto	3.700,00
	30	Renter og gebyrer		334,15
		Sum DEM	123.435,01	117.476,23

F modtog et årligt honorar på 3.250 DM af  I/S B. Herudover betalte interessentskabet særskilt for andre ydelser – uden at dette fremgår af regnskaberne eller bilagsmaterialet i øvrigt.

Interessentskabets bestyrelse blev ifølge regnskaberne honoreret som følger:

År	Bestyrelseshonorar	Rejseudgifter	Uspecificeret bestyrelses- honorar/rejseudgifter
1991	25.000	16.905
1992	50.000	12.628
1993	25.000	-0-
1994	25.000	23.623
1995	25.000	14.012
1996	25.000	20.276
1997			89.169
1998			73.485
1999			80.120

Der er udarbejdet følgende drifts- og statusbudget pr. andel i I/S B:

År:	Investering:	Skatte- besparelse	Udbetalinger	Indtægter akk. v. 5 % på ½ år	Akkumuleret likviditet
1990	187.711	75.663	0	75.663	-112.048
1991	60.748	133.803	0	216.641	-31.818
1992	61.659	134.341	0	365.308	55.191
1993	62.584	128.378	0	515.389	142.688
1994	0	108.301	0	652.489	279.788
1995	0	96.612	0	784.548	411.847
1996	0	95.396	0	922.047	549.345
1997	0	99.389	0	1.070.599	697.897
1998	0	104.150	0	1.231.552	858.850
1999	0	102.093	755.902	2.173.343	1.800.642

Indbetalinger pr. andel	372.701
Skattebesparelse i alt pr. andel:	1.078.124
Udbetalinger i alt pr. andel:	755.902
Nettoresultat pr. andel á 1/10	2.173.343
Samme beløb investeret i obligationer	554.236
”Risikopræmie”:	1.619.107
Akkumuleret likviditet i alt ultimo 1999	1.800.642
Nutidsværdi v. rente 5 % (halvårligt) tilbageført, (18 terminer) fra år 9 til år 1:	1.393.474

Skattemyndighederne har gjort gældende, at I/S B’s ejendom og en række andre ejendomme blev administreret af F. Det medfører, at ejendommen må anses for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Myndighederne har henvist til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit 2.1.1.2.2. om formidling og administration af udlejning - samt cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, punkt 9. Der er videre henvist til revisionsrapport om ejendomsprojekter udbudt af  C.

Skattemyndighederne har særligt lagt vægt på omfanget og karakteren af de opgaver F udførte for interessentskabet og andre ejendomsbesiddere. Myndighederne har ikke i de fremlagte bilag fundet støtte for den påståede arbejdsindsat fra bestyrelsens side.

Myndighederne er af den opfattelse, at alle henvendelser fra eksterne leverandører m.v. skete til F, der også betalte alle fremlagte regninger, herunder honorarer og rejseomkostninger til bestyrelsen. Klageren har ifølge myndighederne ikke fremlagt nogen bilag, der viser, at lejer, bank, revisorer, ejendomsmæglere, tinglysningskontor, håndværkere eller offentlige myndigheder henvendte sig til bestyrelsen eller modtog henvendelser fra bestyrelsen i indkomståret 1996. Hertil kommer, at det var hr. F, der havde den direkte kontakt med håndværkerne.

Der er derfor ifølge myndighederne ikke grundlag for advokatens udtalelse om: ”at F’s bistand har indskrænket sig til udarbejdelse af foreløbigt momsregnskab samt et mindre antal betalinger af driftsudgifter, herunder aconto afregninger af moms, ligesom der i enkelte tilfælde efter konkret anmodning har været tale om rådgivning om byggetekniske spørgsmål.”  Bilagsmaterialet dokumenterer ifølge myndighederne, at F’s arbejdsopgaver var langt mere vidtgående. Klageren har afvist, at der er indgået en samlet aftale med hr. og fru F om omfanget af deres forpligtelser, uden at kunne fremlægge dokumentation af nogen som helst art for karakteren af det samarbejde, som tydeligvis eksisterer.

Myndighederne har herefter lagt den i sagsfremstillingen nævnte fordeling af arbejdsopgaver i I/S B mellem bestyrelsen og F til grund ved sagens afgørelse. Det er således myndighedernes opfattelse, at F udførte følgende opgaver:

• kontrol af rettidig betaling af den kontraktfastsatte husleje
• bogføring / kontering
• betaling og fakturakontrol af alle regninger
• beregning og afregning af moms til tyske myndigheder
• beregning af  nebenkost
• opkrævning af nebenkost over for lejer
• årsafslutning af alle konti og videregivelse af alle ønskede oplysninger til interessentskabets revisor i Tyskland inden den 31. januar i hvert kalenderår med henblik på udarbejdelse af lovpligtige tyske regnskaber
• omgående orientering til ejer såfremt der opstår forhold, der medfører betydelige budgetafvigelser
• opkrævning af lejebetaling og korrekt varsling af alle mulige lejeforhøjelser
• repræsentant i forhold til tyske myndigheder
• tilsyn med ejendommen
• rådgivning om ejendomsforhold i vid forstand, herunder byggeteknisk assistance, udlejningsforhold, matrikulære forhold, bisidder/deltager ved forhandlinger med forretningspartnere og andre ejendomsforhold
• forbindelse mellem lejer og ejer
• har prokura
• har forbindelsen til/tilsyn med håndværkere.

Det er skattemyndighedernes opfattelse, at bestyrelsen har varetaget følgende opgaver:

• budgetkontrol
• forhandlinger med udbyderne
• forhandlinger med pengeinstitutter vedrørende finansiering
• forhandlinger med lejerne vedrørende forlængelse af lejemål
• forhandlinger med naboer og lejer om etablering af varmeforsyning
• forhandlinger vedrørende frasalg af  tankstationen
• stillingtagen til renoverings- og forbedringsarbejder
• årligt besøg på ejendommen
• kontrol af regnskaber
• afvikling af  interessentmøde
• orientering af interessenterne om interessentskabets forhold.

Skattemyndighederne har i sin begrundelse bl.a. lagt vægt på nogle dokumenter, der ikke  vedrører I/S B. Myndighederne har herved anset det for sandsynliggjort, at forholdene vedrørende ejendomsadministration er ens i de projekter som er udbudt af C. Der er tale om følgende dokumenter:

Bilag R110: et udkast af 7. december 1992 til en aftale mellem F og I/S G, der er etableret af samme udbydere som I/S B.

Bilag R111: en underskrevet aftale mellem I/S G og F af den 19. og 27. marts 1993.

Bilag R131: referat af 11. januar 1993 af et bestyrelsesmøde i K/S M, der også er etableret af samme udbyder som I/S B og I/S G.

Told- og Skattestyrelsen er enig med skattemyndighederne i, at det foreligger fælles administration. Styrelsen har bl.a. begrundet dette med, at den omstændighed at klageren ikke på opfordring er i stand til at fremlægge dokumentation, der må anses at være sædvanlig i sådanne forhold, og som godtgør hans påståede retsstilling, medfører skadesvirkning for klageren. Styrelsen har videre bemærket, at reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er en del af et lovindgreb, der i 1989 blev vedtaget for at modvirke de skattemæssige fordele ved deltagelse i anpartsprojekter.

Regionen kan ligeledes tilslutte sig skattemyndighedernes opfattelse om, at der foreligger fælles administration. Dette er særligt begrundet med, at det ikke forekommer sandsynligt, at der som påstået ikke eksisterer nogen skriftlig aftale med Hausverwaltung F. Det er i denne forbindelse bemærket, at der eksisterer sådanne aftaler i relation til tilsvarende projekter, og at der nødvendigvis må være formuleret retningslinier for F’s beføjelser og arbejdsopgaver, jf. især den omstændighed at F disponerer over ”nebenkostkontoen” og udbetaler alt lige fra ejendomsskatter til refusion af bestyrelsesomkostninger. Regionen er ikke enig med Landsskatterettens kontor i, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger fælles administration. Der er fremlagt dokumenter fra Y Kommune (koordinator på projektet), der ifølge regionen sandsynliggør, at der er indgået ensartede administrationsaftaler med Hausverwaltung F i relation til alle de af direktør C udbudte projekter. Dokumenterne kan endvidere sandsynliggøre, at det af Hausverwaltung F modtagne administrationshonorar er udtryk for et normalt honorar for ejendomsadministration.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren for indkomståret 1996 er berettiget til at fradrage yderligere underskud på 3.557 kr. og yderligere renteudgifter på 75.744 kr.  Der er særligt henvist til, at I/S B ikke er omfattet af underskudsbegrænsningen i personskattelovens § 13, stk. 6.

Advokaten er af den opfattelse, at den omstændighed, at et skatteankenævn når frem til en anden afgørelse end 3 andre skatteankenævn i lignende sager, er i strid med lighedsgrundsætningen. De 3 andre skatteankenævn har haft de samme oplysninger om sagens faktuelle forhold. Der er således ikke tale om tilfælde, hvor de 3 andre ankenævn har været uvidende om sagens faktuelle forhold. Der er derimod tale om at de 3 andre ankenævn har en anden faktuel og juridisk vurdering af den samme sag.

Der er i denne forbindelse henvist til advokatens supplerende indlæg til skatteankenævnet af 14. december 2001 med tilhørende bilag. Heraf fremgår:

• at nr. 1 Skatteankenævn den 21. november 2000 fandt det sandsynliggjort, at F ikke var administrator, og dermed var projektet ikke begrænset af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,
• at nr. 2 Skatteankenævn den 17. august 2001 udtalte, at der ikke er grundlag for at fastholde skatteforvaltningens afgørelse for så vidt angår K/S N, samt
• at nr. 3 Skatteankenævn den 14. november 2001 tilkendegav, at man kunne tilslutte sig de to andre ankenævns afgørelser.

Advokaten har tilføjet, at Skatteankenævnet i nærværende sag alene har taget stilling til, om F administrerede I/S B’s ejendom. Skatteankenævnet har derimod ikke taget stilling til, om F administrerede andre ejendomme, hvilket er forudsætningen for at anvende personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

I/S B’s ejendom (og ejendommene i de 12 tilsvarende projekter) blev ifølge advokaten ikke administreret af  F, hvorfor ejendommen ikke omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

Skatteankenævnet har ifølge advokaten ikke taget hensyn til en række faktiske forhold, der kan udledes af parternes forklaringer og af de fremlagte bilag. Advokaten har i denne forbindelse særligt fremhævet følgende forhold:

• Bestyrelsen forestod administrationen af ejendommen.
• Bestyrelsen besigtigede årligt og i forbindelse med relevante forhold ejendommen i X.
• Bestyrelsen tog selvstændigt stilling til forhold om anskaffelse af nyt varmeanlæg, salg af en del af ejendommen til en lejer, pålægning af nyt tag og andre praktiske forhold vedrørende den faste ejendom.
• F’s rolle var at skaffe oplysninger til brug for bestyrelsens beslutninger.
• Bestyrelsen var tillagt rollen at skaffe oplysninger til brug for bestyrelsens beslutninger.
• Bestyrelsen var tillagt et honorar på 50.000 kr. på grund af bestyrelsens omfattende arbejde.
• Bestyrelsen bestod af  personer, der var kyndige med ejendomme, idet klageren selv var professionel opkøber og udlejer af ejendomme, og idet én af de andre bestyrelsesmedlemmer var uddannet arkitekt m.a.a.
• I/S B har ikke indgået nogen skriftlig administrationsaftale med F.
• F havde alene fuldmagt til Nebenkostkontoen, hvorfra der kunne betales regninger med accept fra bestyrelsen.

Der er herefter henvist til advokatens bilag omfattende breve af 29. september 2000, 12. oktober 2000 og telefax af 21. november 2000 samt ”Übersetzung”. Det er advokatens opfattelse, at F i disse bilag erklærer følgende:

• Ejendommens administration blev forestået af interessentskabets bestyrelse.
• Bestyrelsen havde den fornødne viden til at foretage ejendomsadministration.
• F var ansat til at passe de pligter som naturligt følger af viceværtfunktionen, herunder afregning af tysk moms.
• F modtog herfor et beskedent honorar på 3.500 DEM årligt (ca. 11-12.000 kr.).
• Bestyrelsen havde løbende kontrol, herunder med udbetaling af regninger.
• Bestyrelsen aflagde besøg på ejendommen og talte med lejere og tog stilling til vedligeholdelse af ejendommens tag og facader m.v.
• Bestyrelsen har været i kontakt med det lokale gasforsyningsselskab.
• Bestyrelsen førte forhandlinger vedrørende salget af en del af ejendommen, herunder med offentlige myndigheder vedrørende udstykning m.v.
• Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om omfanget og afregningen af F’s bistand.
• Fru F er uden særligt uddannelse.
• Ægtefællen har en fuldtidsstilling som ingeniør i det offentlige.
• Fru F blev anmodet om at aflægge det månedlige momsregnskab, herunder afregne den foreløbige moms, i alt 13 betalinger, samt de faste tilbagevendende beløb til ejendomsskat og forsikring, i alt 5 betalinger.
• Der blev i 1996 i alt foretaget 35 betalinger, hvilket med fradrag af ovennævnte 18 betalinger svarer til 17 betalinger, hvoraf 6 betalinger vedrørte F’s eget honorar, herunder kørsel. 4 betalinger vedrørte bestyrelsesomkostninger, 4 betalinger vedrørte dagrenovation og 3 betalinger vedrørte oliefyrsservice.
• F havde ikke at gøre med andre økonomiske forhold, men var dog på konkret forespørgsel interessentskabet behjælpelig med råd om vedligeholdelsesopgaver, herunder tagrenovering.

Advokaten har herefter henvist til bestyrelsens beretninger for 1996/97 og 1997 samt til ”Referat fra møde i Tyskland den 12. januar 1996”. Det fremgår heraf, at det var bestyrelsen, der tog stilling til alle væsentlige spørgsmål vedrørende ejendommen, herunder besigtigelse af ejendommen ved mangler (tagdækning, facade, brandmur og olietank) samt møde med ingeniør, maler og VVS-firmaet K. F er alene benævnt som vicevært.

Advokaten har herefter i detaljer gennemgået ”Nebenkostenkontoen”. Advokaten har i denne forbindelse forklaret, at der var i alt 35 posteringer på kontoen opdelt i ”moms”, ”ejd skat”, ”tagdækker”, ”forsikring”, ”F”, ”best omk” og ”andet”. F modtog sit årlige honorar på 3.500 DEM for disse ydelser.

Der er herefter henvist til de almindelige retningslinier for administration af ejendomme. Det fremgår af  ”Almindelige Betingelser for Administration af fast ejendom 1998 (ABA98)”, at administrator står for den løbende økonomiske administration omfattende opkrævning og debitorkontrol (A 1.0), betalinger (A 1.1), lønninger og honorarer (A 1.2), bogføring og afstemninger (A 1.3), moms (A 1.4), delregnskaber (A 1.5), forbrugsregnskaber (A 1.5), budgettering & Budgetkontrol (A 1.7), årsregnskab og revision (A 1.8), overvågning (A 1.9) samt rapportering & statistik (A 1.10).

Det fremgår videre af ABA98, at administrator står for supplerende økonomisk administration, herunder forbrugsregnskaber (A 5.0), lejeregulering (A 5.1), udlejning (A 5.2), ind- & udflytning (A 5.3), lejehenvendelse & sagsbehandling (A 5.4), fælles aktiviteter (A 5.5) samt tvistbehandling (A 5.6).

Det er advokatens opfattelse, at disse almindelige retningslinier for administration af ejendomme indebærer en ganske anden aktiv indsats fra administrators side end den indsats, som F har ydet for I/S B. 

Advokaten har videre henvist til I/S B’s årsregnskab for 1996, hvoraf fremgår, at ejendomsindtægterne i alt udgjorde 1.156.150 kr., at driftsudgifterne udgjorde 347.724 kr., og at renteudgifter udgjorde 757.438 kr. Ejendommen er i regnskabet under ”aktiver” anført med et beløb på ca. 13,4 mio. kr.

Der er henvist til bilagene R147, R148, R149 og R157, der viser, at F har bedt banken om at betale omkostningerne vedrørende installering af varmeanlæg (oliefyret) i 1996. Ifølge nævnte bilag blev der først overført et aconto beløb på 43.000 DEM og siden 14.500 DEM. Restbeløbet på 12.631 DEM blev overført i 1997.

Advokaten har i denne forbindelse bemærket, at ankenævnets argument for, at F varetog den fælles administration, tilsyneladende er, at F bad banken om at betale oliefyret. Det er videre bemærket, at regningerne forud for betaling blev gennemgået og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen overførte beløbene fra sin hovedkonto til Nebenkostkontoen, således at F rent faktisk kunne betale regningerne. Der er ifølge advokaten ikke nogen uoverensstemmelse mellem bilagene og den af klageren afgivne forklaring.

Advokaten har på baggrund af ovenstående bemærkninger gjort gældende, at det forekommer temmelig klart, at F ikke har forestået administration af ejendommen.  F’s bistand bestod alene i udarbejdelse af foreløbigt momsregnskab samt et mindre antal betalinger af driftsudgiftsposter. I enkelte tilfælde var der tale om rådgivning af byggetekniske spørgsmål.

Det er henvist til forarbejderne til lov nr. 425 af 25. juni 1993 og Skatteministerens redegørelse refereret i TfS 1990.439,  ligningsvejledningen 1990 E.F.1.4., cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 20.1.1.2.2. Det følger heraf, at F’s bistand ikke kan anses for administration.

For så vidt angår skatteankenævnet bemærkninger m.m. i sagsfremstillingen har advokaten særligt fremhævet følgende forhold:

• F kontrollerede ikke betaling af husleje, men havde alene med den bogføring at gøre, der relaterede sig til momsbeløbene.
• F foretog ikke betalinger og fakturakontrol af alle regninger.
• F foretog alene beregning og afregning af aconto moms over for de tyske myndigheder, mens det er den tyske revisor, der forestod den endelige opgørelse.
• F forestod ikke opkrævning af Nebenkosten og ikke andre konto.
• Vedrørende tilsyn af ejendommen var det ligeledes bestyrelsen, der havde besigtiget og gennemgået ejendommen.
• F havde ikke prokura på selskabets vegne, men alene adgang til via Nebenkostkontoen at betale godkendte regninger.
• Det var bestyrelsen selv, som havde kontakten til håndværkerne, eventuelt med bistand fra F.

Advokaten har endelig gjort gældende, at investorerne er uafhængige af hinanden og ikke har et investeringsfællesskab, ligesom der ikke er tale om ensartede lejekontrakter. Der er såvel finansieringsmæssig som forsikringsmæssig adskillelse, hvilket ifølge regionen taler for, at der ikke foreligger fælles administration. Hertil kommer, at det ifølge advokaten er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for fælles administration. 

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 12, i den dagældende personskattelov, lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, at indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, medregnes til kapitalindkomsten, når administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang.

Det fremgår af reglen om underskudsbegrænsning i personskattelovens § 13, stk. 6, at underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 12, fratrækkes i samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men alene fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har godtgjort at F var egentlig administrator for ejendommen. Retten har særligt lagt vægt på, at skattemyndighederne  ikke har godtgjort, at der er tale om sådanne arbejdsopgaver som beskrevet i ”Almindelige Betingelser for Administration af fast ejendom”. Det forhold at F havde eneprokura til Nebenkostkontoen og forestod betalinger og afregninger vedrørende ejendommen kan ikke i sig selv medføre, at  F kan anses for administrator. Endvidere er henvisningen til en række dokumenter, der vedrører andre tilsvarende projekter ikke tilstrækkeligt.

Klageren får herefter medhold i sin påstand, hvorved den selvangivne indkomst opretholdes.