I - Indledning

SKATs kontrolinformationsregister - KINFO blev oprettet i 1999/2000 i medfør af skattekontrollovens § 6 F.

SKAT er efter § 6 F bemyndiget til at foretage en tidsbegrænset registrering af fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

Denne meddelelse erstatter afsnit 1 i cirkulære nr. 123 af 28. juli 1999 om Told- og Skattestyrelsens observationsregister, jf. § 6 F, som hidtil har indeholdt de nærmere retningslinier for registret.

II - Lovgivning

KINFO er reguleret i følgende lovgivning:

Lov nr. 388 af 2. juni 1999 om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og kommuneskatteloven (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv.). Loven indeholder bl.a. hjemmel til at oprette registret og angiver domme, endelige administrative afgørelser og visse andre administrative afgørelser som registreringsgrundlag.

Lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fairplay II). Loven indeholder bl.a. regler om notifikation af virksomheder/personkredsen bag en virksomhed og angiver afgørelser om notifikation som registreringsgrundlag.

III - Generelt om KINFO

KINFO blev oprettet med hjemmel i skattekontrollovens § 6 F. Formålet med registret er at skabe et modspil til selskabstømmere, konkursryttere, udbydere af uholdbare skattearrangementer og lignende større skatteunddragere. SKAT vil med registret kunne blive varskoet om identiteten af personer og selskaber, der repræsenterer en betydelig risiko for unddragelse af skatter og lignende ydelser til det offentlige. SKAT får således bedre mulighed for at tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller selskaber er involverede, og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt eller forsøgt overtrådt.

Der blev ved udformningen af § 6 F foretaget en afvejning mellem på den ene side virkningen af at blive registreret i et register som KINFO, og på den anden side told- og skatteforvaltningens behov for registret, herunder at det indeholder aktuelle oplysninger. En registrering vil indebære, at den pågældende kan blive fulgt nøjere af SKAT, men pågældende bliver ikke - som følge af registreringen - afskåret fra nogen rettigheder.

IV - Betingelser for registrering

For at foretage registrering i KINFO af fysiske og juridiske personer kræves enten, 

• at der foreligger et registreringsgrundlag som nævnt nedenfor under punkt A og B - domme, endelige administrative afgørelser og andre administrative afgørelser - og at de generelle betingelser 1 - 3 er opfyldt,

eller

• at der foreligger et registreringsgrundlag som nævnt nedenfor under punkt C - notifikationer - og at de generelle betingelser 1 - 2 er opfyldt. 

Generelle betingelser

De to første betingelser om formål og tab gælder for alle typer registreringsgrundlag A - C:

1. Registrering i KINFO kan kun foretages, hvis formålet er at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

2. Det er derudover en betingelse for registrering, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.

Der skal være tale om et betydeligt tab for det offentlige, for at en registrering kan foretages. At tabet skal være betydeligt indebærer, at påførte tab samlet set skal være i en størrelsesorden på mindst 50.000 kr. Et tab anses i denne sammenhæng for påført, når kravet er overgivet til tvangsinddrivelse.

Den tredje betingelse om tilregnelse gælder alene for registreringsgrundlag A - B:

3. Registrering kan endvidere kun foretages, hvis pågældende forsætligt eller ved grov uagtsomhed enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant betydeligt tab.

Fremgår det ikke af registreringsgrundlaget - domme, endelige administrative afgørelser og andre administrative afgørelser - at tabet er påført eller forsøgt påført forsætligt eller groft uagtsomt, må dette forhold afklares, før en registrering kan foretages.

Registreringsgrundlag efter lov nr. 388 af 2. juni 1999:

A. Domme og endelige administrative afgørelser

Grundlaget for registrering er objektive kriterier i den forstand, at der som udgangspunkt skal foreligge en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvori det er konstateret, at pågældende forsætligt eller groft uagtsomt enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant betydeligt tab.

Den pågældende skal være part i sagen, med deraf følgende partsbeføjelser, herunder beføjelse til at påklage en afgørelse i sagen. Der kan ikke foretages registrering på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvor det kun indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige et betydeligt tab eller har forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab. Er tabet påført eller forsøgt påført af en juridisk person, vil der dog i et vist omfang kunne foretages en registrering af ejere mv. af den juridiske person, jf. nedenfor under afsnit VI.

Registrering kan finde sted på grundlag af domme såvel i straffesager som i civile sager, og registrering kan foretages, selvom dommen ikke er endelig. Registrering kan således foretages på grundlag af en byretsdom, uanset om ankefristen er udløbet, og uanset om dommen er anket. Hvis landsretten ændrer dommen, vil registreringen i KINFO skulle ændres i overensstemmelse landsretsdommens indhold.

B. Andre administrative afgørelser

Udover registrering på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse vil der kunne foretages registrering i følgende tilfælde, uanset om afgørelsen er endelig/påklaget, og i tilfælde, der ganske kan sidestilles hermed:

1) En fysisk eller juridisk person, der administrativt har vedtaget en bøde for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen.

2) En udbyder eller erhvervsmæssig formidler af skattearrangementer, der ved forskudsregistreringen eller ligningen er tilsidesat som værende uden reelt indhold. Et skattearrangement er karakteriseret ved, at der med det primære formål at spare eller udskyde skat er anskaffet et formuegode eller finansielt instrument, og at anskaffelsen helt eller delvis er finansieret ved lån.

3) En fysisk eller juridisk person, der har deltaget i momskarruselsvindel. Ved momskarruselsvindel forstås en svindelmetode, hvor der igangsættes transaktioner mellem en række momspligtige i to eller flere EU-lande med eller uden varer med henblik på misbrug af reglerne vedrørende momsfrit salg mellem momsregistrerede virksomheder i medlemslandene.

4) En fysisk person, der har deltaget i selskabstømning på køberside.

5) En fysisk eller juridisk person, der har fået inddraget en bevilling til særlige kreditvilkår til told- eller afgiftslempelse, fordi den pågældende har overtrådt de vilkår, som bevillingen var tildelt under.

6) En juridisk person, der mere end to gange er ansat skønsmæssigt på grund af manglende (selv-)angivelse af den skattepligtige indkomst/afgift.

7) En fysisk person, der står bag virksomheder, der mere end to gange er gået konkurs eller er tvangsopløst med tab for staten til følge.

Det ligger således udenfor intentionerne med bestemmelsen, at der kan foretages registrering alene på grundlag af en almindelig skattesag. Men som eksempelvis nævnt under nr. 2 kan der i visse tilfælde foretages en registrering af udbyder eller formidler, hvis det i forbindelse med forskudsregistreringen er konstateret, at et skattearrangement er uden reelt indhold.

Registreringsgrundlag efter lov nr. 408 af 8. maj 2006:

C. Notifikationer

SKAT kan efter momslovens § 46, stk. 9, udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved sine handler, når SKAT vurderer, at virksomheden har deltaget i en momskarrusel. Notifikationen gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1 - 3.

Registrering på grundlag af en notifikation kan finde sted, uanset om afgørelsen om notifikation er endelig/påklaget. Som anført ovenfor gælder de to betingelser om, at formålet med registrering skal være at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige, og at den notificerede skal have påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, også for registrering af notifikationer. Der stilles derimod ikke krav om tilregnelse, og registrering kan således foretages på objektivt grundlag, uden at det kan godtgøres, at den notificerede virksomhed/personkreds har udvist forsætlig eller uagtsom adfærd.

V - Afgørelse og klageadgang

SKAT træffer konkret afgørelse om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person skal optages i KINFO, med klageadgang til Landsskatteretten.

Fysiske personer har endvidere efter persondataloven mulighed for at klage til Datatilsynet for så vidt angår den elektroniske databehandling af personoplysninger, der finder sted i forbindelse med afgørelser om registrering i KINFO.

VI - Oplysninger i KINFO

De oplysninger, der registreres, er oplysninger om den pågældendes identitet og oplysninger om grundlaget for registreringen. I forbindelse med registrering af identiteten af en juridisk person, der ejes eller beherskes af en eller få fysiske personer, fx et aktieselskab ejet af en hovedaktionær, vil der udover en registrering af identiteten af den juridiske person og den, der på den juridiske persons vegne forsætligt eller groft uagtsomt har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab, kunne foretages registrering af identiteten af den pågældende hovedaktionær.

VII - Tavshedspligt

Det fremgår af skattekontrollovens § 6 F, stk. 2, at registrerede oplysninger i KINFO og oplysninger hos SKAT, der ligger til grund for en registrering, er omfattet af samme tavshedspligt som den, der gælder for oplysninger omfattet af skatteforvaltningslovens § 17. Det er endvidere kun SKAT, som har direkte adgang til at søge i registret.

VIII - Registreringsperiodens længde og sletning af oplysninger

Den registrering, som SKAT kan foretage efter skattekontrollovens § 6 F, er begrænset tidsmæssigt. Det fremgår direkte af § 6 F, stk. 3, at registrering ikke kan foretages eller opretholdes mere end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er konstateret.

Det vil sige, at en registrering ikke kan foretages senere end fem år efter, at eksempelvis dommen er afsagt, eller den endelige administrative afgørelse er truffet.

Endvidere at registreringsperioden højst kan udgøre fem år. Fristen regnes fra konstateringstidspunktet, og det indebærer for eksempelvis domme som registreringsgrundlag, at fristen regnes fra dommen i 1. instans. Registreringsperiodens længde forlænges ikke, uanset om ankeinstansen ændrer eller stadfæster dommen. Hvis ankeinstansens behandling resulterer i en frifindelse, bortfalder registreringsgrundlaget, og registreringen af pågældende skal dermed slettes.

En registrering skal i øvrigt slettes, når der er forløbet fem år efter, at det forhold, der har begrundet registreringen, er konstateret, medmindre der forinden er fremkommet nye grunde for en registrering. Konstateres der efterfølgende nye forhold, der begrunder en registrering, løber der en ny femårig frist.