Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 24. april 2001 offentliggjort i SKM2001.199.LR/TfS 2001.527.   

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

Kan handelsværdien på aktierne i A A/S  pr. 19. maj 1993 fastsættes til kurs 1.292 ?

Ligningsrådets har besvaret spørgsmålet således:

Nej. Handelsværdien 19. maj 1993 var kurs 985.

Det af sagen omhandlede spørgsmål er tidligere behandlet af Ligningsrådet ved en bindende forhåndsbesked af 3. januar 1996 (kurs fastsat til 140) samt af Landsskatteretten ved en kendelse af 29. maj 1998 (j. nr. 621-1943-0086) (kurs fastsat til 146,88 svarende til selskabets indre værdi beregnet af revisor).  

Sagen blev af A A/S indbragt for Østre Landsret (påstand kurs 1.292). For så vidt der under sagens behandling for Landsskatteretten havde været afholdt syn og skøn efter skattestyrelseslovens § 30, hvor kursen var fastsat til 844 (forventet nettoresultat i 1993 12 mio. kr. x P/E faktor 8,55, eller værdi 102,6 mio. kr.), blev det fra selskabets side gjort gældende, at der fremkom en beregningsfejl (P/E faktoren 8,55 skulle være 9,975), således at der i stedet fremkom kurs 985, jf. processkrift af 17. marts 1999. Dette blev tiltrådt af Kammeradvokaten i processkrift af 15. juni 1999, som dog bl.a. bemærkede, at syns- og skønsmændene havde konkluderet, at regnefejlen ikke kunne tillægges afgørende betydning for deres skøn over aktiernes værdi, jf. at det i syns- og skønsmændenes brev af 17. april 1997 til selskabet bl.a. anføres:. ”at den handelsværdi vi har fundet, skal betragtes ud fra en helhedsvurdering og som et skøn. Vi har i vores erklæring angivet de vigtigste faktorer, der har dannet baggrund for værdifastsættelsen, men skønnet er ikke alene baseret herpå”.   

For Østre Landsret blev sagen ifølge kopi af retsbogudskrift af 24. november 2000 forligt således: ”Sagen hjemvises til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien af en minoritetsaktiepost i A A/S den 19. maj 1993, idet den skønsmæssige ansættelse skal ske i overensstemmelse med Højesterets dom TfS 2000.560 H”.

Ligningsrådet har herefter i den påklagede bindende forhåndsbesked af 24. april 2001 ansat handelsværdien af aktierne i A A/S den 19. maj 1993 til kurs 985, som svarer til syns- og skønsmændenes kurs på 844 alene korrigeret for beregningsfejlen. Klagen til Landsskatteretten angår, at kursen ifølge det foreliggende syn og skøn på 844 – og dermed også den af Ligningsrådets fastsatte kurs 985 – findes at være fastsat for lavt.

De faktiske forhold, herunder også indholdet af syns- og skønserklæring af 19. marts 1997 og supplerende syns- og skønserklæring af 28. juli 1997, er beskrevet i Ligningsrådets afgørelse af 24. april 2001  i overensstemmelse med Landsskatterettens tidligere kendelse af 29. maj 1998.   

For så vidt Ligningsrådet - i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling – har ansat handelsværdien af aktierne i A A/S den 19. maj 1993 til kurs 985, er der med udgangspunkt i Højesterets dom i TfS 2000.560 bl.a. henvist til, at bestemmelserne om omsættelighedsbegrænsningen og formålet hermed samt de realistiske muligheder for afståelse uden begrænsninger og syns- og skønsmændenes vurderinger samlet må føre til denne kurs.

Det er bl.a. lagt til grund, at en afståelse uden omsættelighedsbegrænsninger var en realistisk mulighed for minoritetsaktionærerne den 19. maj 1993, og at der derfor ikke skal ses bort fra merværdierne i selskabet, at der kan tages udgangspunkt i syns- og skønsmændenes vurdering, herunder kan anvendes price/earning metoden, men at der dog skal ske korrektion af regnefejlen, samt at kurs 985 gælder for alle minoritetsaktionærer, uanset at aktionærerne ikke besad den samme viden om selskabets fremtidsmuligheder. Det forhold, at en direktør i A A/S kendte til de intensive bestræbelser på et samlet salg af virksomheden og derfor flittigt opkøbte aktier til favørkurs i 1993 (frem til generalforsamlingen i oktober 1993, hvor de øvrige aktionærer blev orienteret om det planlagte salg af aktierne), er således ikke anset at bevirke, at kursen den 19. maj 1993 på hans aktier var højere end kursen for aktier ejet af de andre minoritetsaktionærer, som ikke kendte til salgsbestræbelserne.

Selskabets advokat har nedlagt påstand om, at værdien pr. 19. maj 1993 af aktierne i A A/S principalt ansættes til kurs 1.292 og subsidiært til en efter Landsskatterettens skøn højere kurs end 985.

Det er gjort gældende, at den rette kurs er 1.292, idet kursen findes at svare til den kurs, hvortil aktierne blev solgt til uafhængig tredjemand i januar 1994. Særligt 3 forhold findes at medføre, at kursen ifølge det foreliggende syn og skøn – alene korrigeret for beregningsfejlen - ikke kan anses som udtryk for aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993.

For det første er det gjort gældende, at det skønnede nettoresultat for 1993 på 12 mio. kr. er vurderet for lavt begrundet i, at syns- og synsmændene har haft ufuldstændige oplysninger til rådighed.

Der er henvist til, at det skønnede resultat efter skat for 1993 på 12 mio. kr. - udover at ligge markant under det faktisk realiserede nettoresultat (ca. 17,1 mio. kr.) - tillige ligger markant under selskabets egne forventningsresultater, jf. følgende 4 dokumenter:    

a) Brev af 21. maj 1993 fra B til C, hvorefter ”et overskud før skat på vel over 25 mio. kr. er sandsynligt” svarende til et resultat efter skat på ca. 16,5 mio. kr.

b) Referat af 11. juni 1993 af møde afholdt den 10. juni 1993 med den senere køber, hvor det af pkt. 10 fremgår ”Jeg udleverede Info om A og fortalte, at vi havde budgetteret med 16-17 mill. kr. i overskud, men forventede et bedre resultat, da vi var foran budgettet”.

c) Redegørelse om ”A’s økonomiske situation” af 14. juli 1993, hvor nettoresultat for 1993 vurderes til 15,2 mio. kr. (resultat før skat 23 mio. kr.).

d) Halvårsregnskab for 1. halvår 1993 udarbejdet den 24. august 1993 (med et nyt revideret budget), hvorefter der forventes et resultat før skat på 24,5 mio. kr. (mod budgetteret 16,3 mio. kr.) og efter skat på 16,1 mio. kr. (mod budgetteret 10,1 mio. kr.). Det er oplyst, at de budgettal, der henvises til i halvårsregnskabet (tal i parentes), er fra 8. december 1992.

Vedrørende disse dokumenter fra 1993 forelå for syns- og skønsmændene redegørelsen fra juli og halvårsregnskabet fra august, men ikke brevet fra maj og mødereferatet fra juni. Ledelsen kunne på et meget tidligt tidspunkt grundet præcise informationer om ordrebeholdningen med stor sikkerhed forudsige nettoresultatet for 1993. Resultatet kan, som det er almindeligt for ordreproducerende virksomheder, med høj grad af sikkerhed forudsiges så langt frem, som der er ordrer, og for selskabet var ordrebogen rent faktisk i maj 1993 fyldt for resten af året, hvilket syns- og skønsmændene ikke var klar over. Rigtigheden af ledelsens vurdering underbygges af brevet fra maj og mødereferatet fra juni, og disse 2 dokumenter viser yderligere, at ledelsen allerede i maj 1993 havde haft forventning om et overskud før skat på 25 mio. kr. svarende til et nettoresultat  på omkring 16,5 mio. kr., og at der har været konsistens i ledelsens vurdering i hele perioden. 

Der er således ikke grundlag for syns- og skønsmændenes pessimistiske vurdering af nettoresultatet for 1993. Bruges ledelsens eget autentiske skøn fra maj 1993 på 16,5 mio. kr. som udgangspunkt for en værdiberegning efter syns- og skønsmændenes formel, kommer man frem til kurs 1.354 (beregnes således: 16,5 x 9,975 : 12.150.000 kr.), hvilket er over, men ikke langt fra kurs 1.292, som gøres gældende som den rigtige.

For det andet er det gjort gældende, at det findes forkert, at syns- og skønsmændene har fastsat værdien ud fra, at der er tale om minoritetsaktier. 

Det fremgår af Højesterets dom i TfS 2000.560, at betydningen af begrænsninger i aktiers omsættelighed efter aktionæroverenskomst eller vedtægter ved værdiansættelsen pr. 19. maj 1993 beror på en konkret vurdering, og at muligheden for salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder må  anses for urealistiske.

Ligningsrådet har korrekt lagt vægt på, at en afståelse uden omsættelighedsbegrænsninger var en realistisk mulighed for minoritetsaktionærerne den 19. maj 1993, og at der derfor ikke skal ses bort fra merværdierne i selskabet. Den værdi, som var lagt til grund i relation til syns- og skønsmændenes kurs 844 - og dermed også Ligningsrådets kurs 985 – er imidlertid fejlagtigt ikke værdien ved et samlet salg, men værdien ved salg som minoritetspost, således at det ikke er taget i betragtning, at omsættelighedsbegrænsningerne indebar en fordel for aktionærerne. Det fremgår udtrykkeligt af syns- og skønserklæringen, som forelå forinden TfS 2000.560 HD, at kurs 844 er værdiansættelsen af en minoritetspost, og at omsætning af større aktieposter, som medfører, at køber opnår en dominerende indflydelse, giver højere kurser, end der er lagt til grund ved skønnet.

Selskabets aktionærer var ganske vist alle minoritetsaktionærer, men det er forkert at fastsætte værdien ud fra, at der er tale om minoritetsaktier. Alle aktionærer var på grund af vedtægter og aktionæroverenskomst bundet således til hinanden, at de realistisk kunne regne med et samlet salg af alle aktier, således som det faktisk også skete. Hensigten med de omsættelighedsbegrænsninger, der var indeholdt i vedtægter og aktionæroverenskomst, var netop at sikre en høj kurs. Der var pr. 19. maj 1993 en realistisk forventning om, at alle aktier kunne sælges samtidig, og at alle aktionærer derfor kunne få fordel af den højere kurs, der altid følger af et samlet salg. Efter Højesterets dom er der tale om en urigtig retsanvendelse, hvis man ikke tager højde for, at hver enkelt aktionær rent faktisk havde sikret sig en andel af denne majoritetspræmie.

Spørgsmålet, om aktierne skal værdiansættes som minoritets- eller som majoritetsaktieposter, findes i øvrigt i virkeligheden at være en ligningsmæssig, retlig bedømmelse, som ligger uden for syns- og skønsmændenes kompetence. 

For det tredje er det gjort gældende, at det findes forkert, at syns- og skønsmændene har foretaget et konservativt og forsigtigt skøn. Der er henvist til, at det af syns- og skønserklæringen fremgår, dels at ”resultatestimatet er konservativt og forsigtigt”, dels at ”Værdien er skønnet ud fra et konservativt, forsigtigt grundlag”.

Det er et retligt forkert udgangspunkt at foretage et konservativt og forsigtigt skatteretligt skøn. Skatteretligt kan der ikke af ”forsigtighedsgrunde” skønnes til ugunst for skatteyderne. Der må anlægges et så vidt muligt neutralt skøn. Der må lægges vægt på, at aktierne i januar 1994 blev afhændet til kurs 1.292, uden at der i perioden fra maj 1993 til januar 1994 var indtruffet begivenheder, der begrundede en markant værdistigning.

For så vidt der ved syns- og skønsmændenes metodevalg lægges stor vægt på virksomhedens økonomiske resultat i afståelsesåret, er det bemærket, at syns- og skønsmændene ved skønnets udøvelse har foretager et fradrag på 30 % for dette forhold, og at aktionærerne således ved værdiansættelsen har ”betalt” så rigeligt for den usikkerhed, som måtte knytte sig til virksomhedens fremtidige indtjeningsevne. Et synspunkt om, at syns- og skønsmændene har ønsket at foretage en korrektion for fokuseringen på årsresultatet ved at foretage et ”konservativt og forsigtigt” skøn over forventningerne til årsresultatet, falder hermed til jorden. Syns- og skønsmændenes resultatansættelse på 12 mio. kr. svarende til kurs 985 findes også at skulle ses i lyset af selskabets egne resultatforventninger. 

I øvrigt findes den fastsatte kurs 985 at føre til et uforklarligt stort spring i aktiernes værdi i perioden fra maj 1993 – januar 1994 (stigning på 30 % i perioden).

For så vidt salgskursen ved salget af aktier i A A/S i 1994 var på 1.292 og i 1995 på 920, er det bemærket, at selskabet som ordreproducerende havde store udsving i indtjeningen, og at kursforskellene ved salgene i hhv. 1994 og 1995 skyldtes, at der ved beregningsmodellen indgik indtjeningen for forskellige år. Ved beregningsmodellen i syns- og skønserklæringen er korrigeret for denne usikkerhed.

Kammeradvokaten har som repræsentant for Told- og Skattestyrelsen med udgangspunkt i et indlæg til Landsskatteretten, hvor der nærmere er gennemgået ”Sagens baggrund” samt ”Ligningsrådets afgørelse og syns- og skønserklæringen”, indstillet den påklagede bindende forhåndsbesked stadfæstet. 

Vedrørende punkt 1 er det gjort gældende, at syn- og skønsmændene har set alle væsentlige dokumenter med oplysninger af betydning for vurderingen af selskabets indtjeningsevne i 1993, således som denne kunne foretages pr. 19 maj 1993, herunder redegørelsen fra juli 1993, halvårsregnskabet fra august 1993 (med et nyt revideret budget) og ”Information om A A/S” dateret den 17. maj 1993.  

Af brevet fra maj 1993 og mødereferatet fra juni 1993, som Ligningsrådet i øvrigt ved sin afgørelse var bekendt med, kan i virkeligheden ikke udledes andet og mere end den kendsgerning, som syns- og skønsmændene rent faktisk har regnet med. Det håndskrevne brev fra maj 1993 er et uforpligtende, optimistisk gæt, som ikke hviler på et seriøst grundlag, og som ikke er noget, som en potentiel køber ville kunne lægge særlig vægt på. Mødereferatet fra juni 1993 viser ganske vist, at man på dette tidspunkt forventede et bedre resultat end det budgetterede, men nævner intet om størrelsen. Syns- og skønsmændene har rent faktisk også i deres erklæring netop lagt til grund, at årets resultat ville blive bedre end budgetteret. Det var først i juli 1993, hvor resultatet af analysen af selskabets økonomiske situation reelt forelå, at man første gang - på et seriøst grundlag – kunne sætte et tal på forventningerne. Resultatet ifølge den nye prognose var 15,2 mio. kr. efter skat, hvilket ganske vist er mere end det estimat på 12 mio. kr., som syns- og skønsmændene har lagt til grund, men tallet forelå også først i en økonomisk analyse fra juli 1993 – og ikke allerede den 19. maj 1993. Den nye prognose skal endvidere bedømmes i lyset af et tidligere udarbejdet budget, hvor man kun havde regnet med et nettoresultat på 10,1 mio. kr.     

Vedrørende punkt 2 er det gjort gældende, at syns- og skønsmændene med rette har foretaget værdiansættelsen ud fra en forudsætning om, at der er tale om en minoritetsaktiepost. 

Samtlige aktionærer var minoritetsaktionærer, og det blev meget tydeligt ved Højesterets dom TfS 2000.560 H fastslået, at efter ordlyden af § 19, stk. 3, 1. pkt. sammenholdt med 2. pkt. og efter bestemmelsens formål må ”aktiernes handelsværdi” forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier. I den forbindelse er dog fra Told- og Skattestyrelsens udtalelse af 30. juli 2001 til Landsskatteretten, hvor klagen kommenteres, citeret følgende: ”Hermed dog ikke sagt, at værdien af selskabet ved et samlet salg er irrelevant. Værdien af selskabet ved et samlet salg af alle aktierne vil påvirke handelsværdien af en minoritetsaktiepost, afhængig af udsigten til et samlet salg. Handelsværdien af en minoritetsaktiepost fastsættes således under hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder værdien af selskabet ved et samlet salg.” 

Det fremgår også af den bindende forhåndsbesked, at der er taget højde for alle relevante forhold, herunder også aktionærernes muligheder for at opnå en højere kurs ved et senere samlet salg. Det er bemærket, at det er Ligningsrådets skøn – og ikke syns- og skønserklæringen – som klagesagen drejer sig om. Videre fremgår, at syns- og skønsmændenes beregning er baseret på en opgørelse af værdien af hele selskabet, og at betydningen af, at der er tale om en minoritetsaktiepost (med de muligheder, der gælder for et realisere en sådan, herunder salg i forbindelse med samlet afståelse), så er kommet til udtryk på den måde, at det har påvirket den kapitaliseringsfaktor (P/E-faktoren), som er lagt til grund ved kursberegningen. P/E-faktoren er således et udtryk for de forskellige hensyn, som skal indgå i vurderingen – herunder at der er tale om en minoritetsaktiepost.

Det findes ret beset at have været til aktionærernes fordel, at Ligningsrådet – efter en konkret helhedsvurdering – trods alt ikke har fundet tilstrækkelig anledning til at fravige det resultat, der følger af syns- og skønserklæringen, herunder henset til syns- og skønsmændenes synspunkt om, at omsætningsbegrænsningerne ikke har haft betydning for den enkelte aktionærs aktiepost.

Ligningsrådet har – med rette – statueret, at ledelsens insiderviden om de aktuelle salgsbestræbelser ikke kan begrunde, at værdien af direktørens aktier var større af den grund, og denne vurdering er da heller ikke anfægtet. Det afgørende er situationen, således som den måtte bedømmes af den almindelige aktionær den 19. maj 1993. For den almindelige aktionær forelå der viden om, at 1991 havde været et dårligt år, og at resultatet i 1992 havde været endnu dårligere, og de aktuelle salgsbestræbelser var ikke kendt. Den almindelige aktionær kunne således ikke vide, at der var grund til at regne med et nært forestående - gunstigt – salg, hvilket de mange handler til favørkursen i henhold til klausulen i selskabets vedtægter også vidner om, jf. oversigt over handel med aktier i selskabet, som er nærmere omtalt i Kammeradvokatens indlæg til Landsskatteretten.

Vedrørende punkt 3 er det gjort gældende, at der er særlige hensyn, som taler for et konservativt og forsigtigt skøn ved estimering af det indtjeningsniveau, som danner grundlag for beregning af selskabets handelsværdi.

Der er tale om en virksomhed med store markedsbetingede udsving i ordreindgangen fra år til år og med tilsvarende udsving i nettoresultaterne. Dette taler for, at man - ved den anvendte beregningsmodel, hvor alene indtjeningen i afståelsesåret er i fokus - ikke uden forsigtighed bare lægger en forventet rekordindtjening i afståelsesåret til grund. Den helt rigtige beregningsmetode ville have været en model svarende til den, som rent faktisk blev anvendt ved salget, men faren ved den anvendte model, hvor alene indtjeningen i afståelsesåret er i fokus, således at der ikke tages hensyn til selskabets (meget dårlige) indtjening de foregående år eller indtjeningen de efterfølgende år, kompenseres i nogen grad ved anvendelse af et konservativt/forsigtigt skøn. Netop fordi syns- og skønsmændene har udvist denne forsigtighed ved estimeringen af indtjeningsniveauet, bliver nettoresultatet af deres værdiansættelsesmetode acceptabel. 

I øvrigt er der lagt en indtjening på 12 mio. kr. til grund – altså næsten 2 mio. kr. større end budgettet - selv om der den 19. maj 1993 ikke forelå en egentlig økonomisk analyse eller noget nyt revideret budget, men kun oplysninger om, at man på dette tidspunkt var foran budgettet. Meget kunne endnu gå galt i 1993 – således som det skete året før, hvor de forventninger, som ledelsen havde stillet i udsigt på generalforsamlingen i marts 1992, ikke ”holdt vand”, da det kom til stykket, jf. referat af generalforsamling den 31. marts 1993 i A A/S, som er nærmere omtalt i kammeradvokatens indlæg til Landsskatteretten.  

Landsskatteretten udtaler:

Ifølge § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 (om ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.) kan ved en minoritetsaktionærs aktieafståelse efter 3 års ejertid som anskaffelsessum anvendes aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.

Ifølge Højesterets dom i TfS 2000.560 må der ved bedømmelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993 i relation til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 tages udgangspunkt i handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier, og ved værdiansættelsen må betydningen af begrænsninger i vedtægter eller aktionæroverenskomst bero på en konkret vurdering. Endvidere må der ved denne vurdering tages hensyn til, at der efter bestemmelsens formål alene skal ske beskatning af gevinster vedrørende perioden efter den 19. maj 1993, og til, at værdiansættelsen skal ske uden sigte på en bestemt af flere mulige afståelsessituationer, således at mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18. maj 1993 måtte anses for urealistiske.

Vedrørende aktierne i A A/S må det lægges til grund, at der under sagens tidligere behandling for Landsskatteretten har været afholdt syn og skøn, jf. skattestyrelseslovens § 30, hvorefter handelsværdien pr. 19. maj 1993 blev ansat til kurs 844, og at Ligningsrådet ved den påklagede afgørelse af 24. april 2001 har fastsat kursen til 985, hvor der er taget udgangspunkt i kurs 844, men således at der er korrigeret for en beregningsfejl. Korrektionen er tiltrådt, selv om syns- og skønsmændene har tilkendegivet, at regnefejlen ikke kan tillægges afgørende betydning for deres skøn over aktiernes værdi, idet den skønnede handelsværdi skal betragtes ud fra en helhedsvurdering, jf. deres brev til selskabet af 17. april 1997.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af Ligningsrådet fastsatte kurs 985 ud fra det synspunkt, at værdiansættelsen ikke er i overensstemmelse med Højesterets dom i TfS 2000.560, ligesom der ikke ud fra det i sagen oplyste findes grundlag for at antage, at aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 overstiger kurs 985.

Vedrørende synspunktet - at det er forkert at fastsætte kursen ud fra, at der er tale om minoritetsaktier, idet kursen i stedet findes at skulle fastsættes ud fra kursen ved et samlet salg af selskabet - bemærkes, at A A/S pr. 19. maj 1993 var et selskab med et stort antal aktionærer, som alle var minoritetsaktionærer, og at der ved bedømmelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993 må tages udgangspunkt i handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier. Endvidere bemærkes, at syns- og skønsmændenes værdiansættelse ikke er en kunstigt lavt beregnet kurs uafhængig af merværdierne i selskabet. For så vidt der efter en konkret bedømmelse kan tages hensyn til omsætningsbegrænsninger ved værdiansættelsen, må det således lægges til grund, at de omsætningsbegrænsninger, som var gældende for aktierne pr. 19. maj 1993, i det konkrete tilfælde ikke er tillagt betydning ved syns- og skønsmændenes kursfastsættelse, herunder uanset at der rent faktisk helt frem til oktober 1993, hvor der af selskabets ledelse blev informet om et eventuelt salg, er handlet aktier i selskabet til den lave favørkurs, jf. nærmere oversigten over handler af aktier i selskabet. I øvrigt bemærkes, at salget af A A/S rent faktisk skete over 3 år (1994, 1995 og 1996) til forskellige kurser (hhv. 1.292, 920 og 1.040), således at det heller ikke er hele selskabet, som er solgt til kurs 1.292.

For så vidt det er gjort gældende – at nettoresultatet på 12 mio. kr. er for lavt begrundet i ufuldstændige oplysninger, idet der er henvist til et brev fra maj 1993 og et mødereferat fra juni 1993 – bemærkes, at selskabet under syns- og skønssagen har haft lejlighed til at fremlægge de 2 dokumenter, og at der hverken ud fra indholdet af disse eller sagens oplysninger i øvrigt findes grundlag for at antage, at størrelsen af det af syns- og skønsmændene vurderede nettoresultat for 1993 beror på et utilstrækkeligt kendskab til de faktiske forhold.

For så vidt resultatestimatet ifølge syns- og skønsmændene er konservativt og forsigtigt bemærkes i øvrigt, at der ikke efter indholdet af syns- og skønsrapporten er grundlag for at antage, at vurderingen ikke er udtryk for et skøn over handelsværdien ved fri handel mellem to uafhængige parter, og at syns- og skønsmændene også i den supplerende syns- og skønserklæring af 28. juli 1997 har givet udtryk for, at der ved vurderingen er taget udgangspunkt i ”en sædvanlig definition af handelsværdien, nemlig den fair værdi, der kan opnås ved fri handel mellem to uafhængige parter”.  

Den påklagede bindende forhåndsbesked stadfæstes derfor.