Parter

A
(advokat Hans Henrik Skjødt)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Chr. Vinten)

Afsagt af dommerne

Torben Melchior, Børge Dahl, Niels Grubbe, Thomas Rørdam og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 21. september 2005.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteministeriet har anerkendt, at A i årene 1997-1999 har foretaget op til i alt 3 erhvervsmæssige rejser årligt til Canada, Norge, Tyskland og Sverige (Stockholm) og endvidere har deltaget i et kursus i Sverige.

BM, G1 A/S, Danmark, har i en erklæring af 18. juni 2004 til brug for sagen udtalt bl.a.

"På foranledning af direktør A, H1 A/S, skal undertegnede hermed bekræfte, at G1 A/S, Danmark i en lang årrække, herunder i perioden 1997-1999 har samarbejdet med direktør A og H1 A/S, og at medarbejdere fra G1 A/S, Danmark sammen med A har deltaget i møder med underleverandører i udlandet i forbindelse med konkrete projekter, som G1 A/S, Danmark har ønsket udført. Dette sker i øvrigt fortsat som led i vores samarbejde med A og H1 A/S.

I perioden 1997-1999 har der været afholdt en række møder for tekniske drøftelser med den svenske underleverandør G2 Group på selskabets kontor i Sverige, ligesom der har været møder med A og andre af de underleverandører, som H1 A/S har engageret til løsning af projekter for G1 A/S, Danmark, herunder med G3 i Spanien, G4, Canada, G2 i Sverige. I enkelte tilfælde har medarbejdere endvidere sammen med direktør A og enkelte andre medarbejdere fra H1 A/S deltaget i kurser i udlandet i perioden 1997-1999, herunder ASP kurser hos G2 i Sverige.

Herudover har der været afholdt møder med A på G1 A/S, Danmarks kontorer og hos H1 A/S. Det skal imidlertid for fuldstændighedens skyld oplyses, at i den indledende projektfase, der ofte vil strække sig over flere måneder, har de tekniske drøftelser i langt overvejende grad foregået hos G2 i Sverige."

Højesterets begrundelse og resultat

Lønindtægten

En person, der ikke har bopæl i Danmark, skal betale skat i Danmark af løn for virksomhed udført her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

A, der ikke havde bopæl i Danmark, var direktør i H1 A/S med hjemsted i Danmark, og det er ubestridt, at de beløb, der er nævnt i hans påstande, må anses som løn fra selskabet.

Hele H1s omsætning i 1997, 1998 og 1999 hidrørte fra G1, Danmark, hvor H1 også havde sit kontor. Det var As arbejdsindsats i H1, der dannede grundlag for selskabets aktiviteter og omsætning. Han havde en fritidsbolig i Sverige, som gjorde det muligt for ham dagligt at tage på arbejde på kontoret i Danmark, hvor han også kunne overnatte.

Under disse omstændigheder består der en formodning for, at A har udført lønarbejdet i Danmark og derfor skal betale skat i Danmark af hele lønnen.

Højesteret lægger til grund, at A, udover de forretningsrejser mv., som Skatteministeriet har anerkendt, har deltaget i møder med G2 Group i Sverige. Højesteret finder imidlertid, at han - i betragtning af hans stillings karakter - ikke herved har godtgjort, at det arbejde, han har udført uden for Danmark, er af en art og et omfang, som kan medføre, at han ikke skal beskattes i Danmark af hele lønnen.

Højesteret tiltræder herefter, at A er beskattet af hele lønnen.

Aktieudbyttet

Det er oplyst, at de udstedte anparter i H2 Ltd. var ejet af F1-Bank (Gibraltar), men A har forklaret, at han reelt ejede selskabet. Han har endvidere forklaret, at det ikke var meningen, at han skulle have løn for sit arbejde i H1, men del i dette selskabs overskud, og at han fik sine penge fra H2. Udbyttet på 400.000 kr. blev af H1 indsat på en konto, som af H1 blev ført som en mellemregningskonto med H2 - en konto, hvorpå der løbende blev trukket en lang række privatudgifter afholdt af A. Udlodningen fra H1 er således umiddelbart anvendt til udligning af hans private udgifter.

Der er ikke fremlagt regnskaber eller bogføringsmateriale for H2 eller fremkommet andre oplysninger, der kan vise, at H2 indtægtsførte udlodningen eller i øvrigt førte en modsvarende mellemregning med H1.

På denne baggrund tiltræder Højesteret, at H2 i relation til udbyttebetalingen ikke er et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra As formue, og at A er den reelle modtager af udlodningen på de 400.000 kr.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.