Spørgsmål

1. Kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en medarbejders hjem henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., idet tyverialarmen i overvejende grad er installeret af hensyn til arbejdet og kun installeres hos særligt udvalgte medarbejdere?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en medarbejders hjem så henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis arbejdsgiveren afholder udgiften til hele abonnementet, men kun afholder udgifter til selve det udstyr, som er placeret af hensyn til kontor/hjemmearbejdsplads?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, kan en arbejdsgiverbetalt tyverialarm i en medarbejders hjem så henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., såfremt arbejdsgiveren kun afholder udgifter forbundet med sikringsudstyr, der er placeret af hensyn til kontor/hjemmearbejdsplads og en forholdsmæssig del af abonnementet, som kan henføres til at vedrøre sikring af kontor/hjemmearbejdsplads?

4. Hvis der bliver gennemført en konstant sikring af de pågældende aktiver, som medarbejderen har til sin rådighed både i og uden for hjemmet, vil den arbejdsgiverbetalte tyverialarm i en medarbejders hjem da kunne henføres til beskatning efter bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.?

Svar

Spørgsmål 1. Nej.

Spørgsmål 2. Nej.

Spørgsmål 3. Nej.

Spørgsmål 4. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren ønsker at sikre/beskytte selskabets aktiver og fortrolige materiale, når disse/dette befinder sig i udvalgte medarbejderes hjem. Det er en sikring for udvalgte ledere og specialister, der har en hjemmearbejdsplads, og som for at kunne udføre arbejde i hjemmet bringer fortrolige oplysninger i elektronisk eller papirform og værdifulde aktiver, såsom bærbare computere, med hjem.

Spørgeren påtænker at kræve en tyverialarm installeret i udvalgte medarbejderes private hjem. Den tyverialarm, som installeres, vil som udgangspunkt være en trådløs tyverialarm, som bl.a. består af rumfølere, dørkontakter, sirene, fjernbetjening mv. Rumfølerne registrerer bevægelse i rummene, hvorefter der sendes besked til vagtselskabet, som reagerer herpå.

Spørgeren indgår aftale med vagtselskabet om installation og drift af en tyverialarm. Det vil således være spørgeren, som hæfter for udgifter forbundet med aftalen. Hvis f.eks. en medarbejder opsiger sin stilling, vil det være spørgeren, som hæfter for udgifterne til abonnement i en opsigelsesperiode, eventuel nedtagning af tyverialarm mv. Det er spørgeren, som betaler den fulde udgift til installation, leje af sikringsudstyr og den løbende abonnementsudgift til vagtselskabet. Hermed er det således spørgeren, som er den retmæssige "ejer" af installationen. Det betyder, at medarbejderen ved opsigelse skal levere installationen og hvad hermed følger tilbage til spørgeren eller betale et eventuelt ejerskiftegebyr.

Udgift til tyverialarmen overstiger ikke kr. 5.000 (2005) på årsbasis.

De omhandlede medarbejderes stilling hos spørgeren og deres arbejdes karakter er sådan, at det for alle de beskrevne stillinger er sædvanligt og regelmæssigt, at medarbejderen udfører arbejdsopgaver i hjemmet, som indebærer, at medarbejderen har bragt en bærbar computer og fortroligt materiale i papir eller elektronisk form med hjem.

Det er et krav fra spørgerens side, at de udvalgte ledere/specialister får installeret en tyverialarm i deres hjem for at sikre det fortrolige materiale og de værdifulde aktiver, som de pågældende medarbejdere er i besiddelse af. Det vil ikke være muligt for disse medarbejdere at fravælge en tyverialarm i hjemmet.

Det vil som nævnt kun være få udvalgte medarbejdere, som spørgeren kræver en tyverialarm installeret hos. Årsagen er, at disse medarbejdere i kraft af deres stilling er i besiddelse af fortrolige oplysninger og endvidere værdifulde aktiver (bærbare computere og andet pc-udstyr), som er af så stor værdi for spørgeren, at dette ønskes sikret mest optimalt.

På nuværende tidspunkt drejer det sig om 8 personer, som i henhold til spørgerens krav skal have en tyverialarm installeret i hjemmet. Nedenfor er en beskrivelse af de pågældende personers stillinger hos spørgeren:

Vice President i Danmark

Personen er Vice President i Danmark og daglig leder af spørgerens kontor i X-by. Deltager i spørgerens sponsorers lederteams i Y-land ca. 2 gange om måneden.

Chief Technology Officer

Personen er ansvarlig for udviklingen på det tekniske plan for spørgerens kontor i X-by. Deltager i opstarten af teknologiske projekter i Y-land og er derfor i besiddelse af fortrolige informationer om nye teknologiske tiltag hos spørgeren.

Line Manager

Personen er Line Manager for et antal af spørgerens udviklere. Er endvidere meget involveret i intern udvikling af medarbejdere ansat på spørgerens kontor i X-by. Personen er i besiddelse af fortrolige oplysninger om både medarbejdere og projekter.

Ansvarlig for IS-, IT- og QA-afdelinger

Denne person er i besiddelse af fortrolige oplysninger om IS, IT og håndtering af outsourcingkontrakter, som spørgeren har indgået med samarbejdspartnere. Personen er desuden ansvarlig for spørgerens testlabs.

Sikkerhedschef

Personen er sikkerhedschef for hele den danske del af spørgerens virksomhed og fungerer endvidere som udvikler for spørgeren.

Ansvarlig for facility management, travel og forsikringer

Personen er endvidere Business Controller for kontoret i X-by og er herved i besiddelse af fortrolige oplysninger om spørgerens økonomiske situation. Personen er også i besiddelse af oplysninger om ansættelsesforhold, lønreguleringer, eventuelle nedskæringer i medarbejderstaben og aftalegrundlag for outsourcing.

Line Manager

Personen er ansvarlig for en af spørgerens afdelinger og er dermed i besiddelse af både personrelateret og projekt/teknologirelateret fortrolig information.

Line Manager

Personen er Line Manager og udstationeret til Y-land i 6 måneder. Spørgeren ønsker at sikre fortrolige informationer i medarbejderens hjem i Danmark i forbindelse med ophold i Danmark under udstationeringen.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

I henhold til Statsskattelovens § 4 er alle indkomster skattepligtige, uanset om indkomsten fremtræder som kontanter eller formuegoder.

Som udgangspunkt er spørgerens betaling af en tyverialarm til sikring af medarbejderens hjem et skattepligtigt personalegode for medarbejderen, idet medarbejderens hjem og indbo også sikres, og medarbejderen herved opnår en privat nytte af godet.

Goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, vil være omfattet af bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16, stk. 3. Det betyder, at medarbejderen ikke skal beskattes af en afledet privat nytte, forudsat at spørgerens udgift til tyverialarmen ikke overstiger kr. 5.100 (2006) på årsbasis.

Installation af en tyverialarm hos spørgerens medarbejdere er efter repræsentantens opfattelse ikke et generelt gode, idet det kun er få udvalgte medarbejdere, som får tyverialarmen installeret. Dette sammenholdt med det forhold, at det er et krav fra spørgerens side, at de udvalgte medarbejdere får installeret tyverialarmen, understøtter, at tyverialarmen i overvejende grad er installeret af hensyn til arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen.

I henhold til en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, SKM.2004.462.LR, vil installation af en tyverialarm i en medarbejders hjem som udgangspunkt ikke kunne antages i overvejende grad at være installeret af hensyn til arbejdet. I særlige tilfælde må en tyverialarm dog antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette vil afhænge af en konkret bedømmelse.

I afgørelsen fra Ligningsrådet er det oplyst, at man i konkrete sager kan "...lægge vægt på, om installationen af en tyverialarm er et krav fra arbejdsgiverens side eller et valg fra den ansattes side". Som nævnt ovenfor er det et krav fra spørgerens side, at de udvalgte medarbejdere får installeret en tyverialarm. Medarbejderne har ikke mulighed for at fravælge installationen.

Af afgørelsen fremgår det endvidere, at "Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at installationen af en tyverialarm i en ansats private bolig som udgangspunkt ikke kan antages i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Det gælder i særdeleshed i de tilfælde, hvor tyverialarmen indgår i en frivillig bruttotrækordning". Man må heraf kunne slutte modsat, således at det forhold, at spørgeren ikke tilbyder medarbejderne tyverialarmen i en frivillig bruttotrækordning, trækker i retningen af, at godet er ydet i overvejende grad af hensyn til arbejdet.

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgerens krav om installation af en tyverialarm i særligt udvalgte medarbejderes hjem må betegnes som værende installeret i overvejende grad af hensyn til arbejdet og hermed er omfattet af bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., idet følgende forhold gør sig gældende:

• Det er et krav fra spørgerens side, at der installeres en tyverialarm i udvalgte medarbejderes hjem for at sikre spørgerens fortrolige oplysninger og værdifulde aktiver (pc'ere og diverse computerudstyr).

• Det er kun medarbejdere med stillinger hos spørgeren som beskrevet ovenfor, og hvis arbejdes karakter er sådan, at medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde i hjemmet, og at medarbejderne i den forbindelse medbringer beskyttelsesværdige værdier i form af fortroligt materiale og computer mv. til hjemmet, som får installeret en tyverialarm i deres private hjem.

• Spørgeren dækker udgifter forbundet med tyverialarmen fuldt ud.

• Aftaler om installation og drift af tyverialarmerne indgås mellem spørgeren og vagtselskabet, idet denne som udgangspunkt er installeret for at sikre spørgerens værdier.

Fælles for de medarbejdere, hos hvem spørgeren afkræver at få installeret en tyverialarm i hjemmet, er, at de alle er i besiddelse af yderst fortrolige og følsomme oplysninger om spørgeren og dennes medarbejdere. Spørgeren har derfor en stor interesse i, at disse oplysninger ikke bliver stjålet.

Værdien af det arbejdsrelevante materiale, der ønskes sikret, kan opdeles i både hardware og software. Hardwaren i form af bærbare computere har en mere fastsat værdi for spørgeren, hvorimod softwaren, der strækker sig fra almindelige fortrolige breve, medarbejdernes personlige data til virksomhedens tekniske opfindelser, har en ikke ubetydelig værdi for spørgeren.

Det er derfor spørgerens opfattelse, at proportionalitetsprincippet (forholdet mellem udgiften til tyverialarmen og det arbejdsrelevante materiale) er opfyldt, idet både hardwaren og softwaren skal indgå i vurderingen af værdien af de arbejdsrelevante aktiver og konfidentielt materiale, der ønskes sikret i forhold til udgiften til alarmen.

På baggrund af ovenstående er spørgeren af den opfattelse, at SKAT bør svare ja til spørgsmål 1.

Såfremt SKAT besvarer spørgsmål 1 benægtende, er det repræsentantens opfattelse, at en af spørgeren betalt tyverialarm i de udvalgte medarbejderes hjem kan henføres til beskatning under bagatelgrænsen, hvis spørgeren kun afholder udgifter, som er direkte forbundet med sikring af et kontor i hjemmet eller en hjemmearbejdsplads.

I denne situation vil følgende forhold gøre sig gældende:

• Det er et krav fra spørgerens side, at der installeres en tyverialarm i udvalgte medarbejderes hjem for at sikre spørgerens fortrolige oplysninger og værdifulde aktiver (pc'ere og diverse computerudstyr).
• Det er kun medarbejdere med stillinger hos spørgeren som beskrevet ovenfor, og hvis arbejdes karakter er sådan, at medarbejderne regelmæssigt udfører arbejde i hjemmet, og at medarbejderne i den forbindelse medbringer beskyttelsesværdige værdier i form af fortroligt materiale og computere mv. til hjemmet, som får installeret en tyverialarm i deres private hjem.
• Medarbejderen har et separat rum i hjemmet, som fungerer som kontor eller hjemmearbejdsplads, og som kan aflukkes.
• Spørgeren dækker kun udgifter forbundet med sikring af det rum, hvor  kontoret/hjemmearbejdspladsen er indrettet. Det vil sige, at det er udgifter forbundet med installation og drift af en rumføler ved indgangen til kontoret eller en rumføler i selve rummet, som dækkes af spørgeren. Hvis medarbejderen får installeret rumfølere i andre dele af hjemmet, dækker spørgeren ikke udgifter hertil. Det vil altså være en forholdsmæssig andel af udgifter til installation og abonnement, som kan henføres til sikring af kontoret/hjemmearbejdspladsen, som dækkes af spørgeren. 
• Aftaler om installation og drift af tyverialarmen indgås mellem spørgeren og vagtselskabet, idet denne som udgangspunkt er installeret for at sikre spørgerens værdier.

Som det fremgår af ovenstående forhold, er det udelukkende udgifter, som direkte kan henføres til sikring af et kontor eller en hjemmearbejdsplads, som spørgeren dækker. Herved er tyverialarmen efter repræsentantens opfattelse i altovervejende grad installeret af hensyn til arbejdet, og SKAT bør derfor svare ja til spørgsmål 2 eller alternativt svare ja til spørgsmål 3.

Spørgsmål 4 er stillet på baggrund af SKATs foreløbige indstilling, hvor der bl.a. er lagt vægt på, at der ikke med installationen af tyverialarm i hjemmet opnås konstant sikring af de pågældende aktiver.

SKATs indstilling og begrundelse

Såfremt en arbejdsgiver betaler udgiften til installation og drift af tyverialarm i medarbejderens private bolig, er der tale om et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16. Værdien fastsættes til den værdi, det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, jf. § 16, stk. 3. Det er således uden betydning for værdiansættelsen, at arbejdsgiveren er ejer af installationen.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb (bagatelgrænse) på 5.100 kr. (2006), jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.  Det er en forudsætning for reglens anvendelse, at godet er af konkret betydning for den ansattes arbejde, samt at der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.  

SKAT er af den opfattelse, at installation og drift af en tyverialarm i de pågældende medarbejderes hjem ikke har en sådan konkret sammenhæng med udførelsen af deres arbejde, at alarmen kan anses for omfattet af bagatelgrænsen. Udgiften har alene betydning for sikringen af arbejdsgiverens aktiver, mens de er i medarbejderens varetægt i hjemmet. Udgiften til tyverisikring af medarbejderens hjem anses at være uden den fornødne tilknytning til driften af arbejdsgiverens virksomhed, når henses til værdien af de aktiver, der søges sikret i forhold til værdien af de øvrige aktiver i hjemmet.

SKAT lægger herved vægt på, at arbejdsgiveren ikke afholder udgiften med henblik på at opnå en konstant sikring af de pågældende aktiver, idet disse medbringes af medarbejderen uden for hjemmet. Værdierne formodes endvidere at kunne sikres mere effektivt ved forsikringsdækning, sikkerhedskoder mv.

De kriterier, som er anført i Ligningsrådets afgørelse SKM2004.462.LR anses således ikke opfyldt, herunder kravet om proportionalitet (overvejende af hensyn til arbejdets udførelse) samt kravet om permanent opbevaring i hjemmet. Som det fremgår af denne afgørelse, tillægges det ikke betydning, om den ansatte har mulighed for at fravælge den private nytte eller ej.

Det indstilles på denne baggrund at svare nej til spørgsmål 1.

Da det er SKAT's opfattelse, at udgiften til tyverialarm i medarbejdernes hjem hovedsageligt er af privat karakter, skal arbejdsgiverens betaling til dækning af en del af udgiften til abonnement og/eller udstyr ligeledes anses for at medgå til dækning af privatforbruget, idet den private værdi af tyverialarmen ikke formindskes af, at alarmen samtidig til en vis grad har betydning for sikringen af arbejdsgiverens aktiver, når de befinder sig i medarbejdernes hjem. Udgiften er derfor heller ikke i denne situation omfattet af bagatelgrænsen, men skal beskattes som løn. Det indstilles derfor ligeledes at svare nej til spørgsmål 2 og 3.

Med hensyn til spørgsmål 4, er det SKAT's opfattelse, at den omstændighed, at aktiverne medtages uden for tyverialarmens rækkevidde, i sig selv indebærer, at alarmen ikke i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Det indstilles derfor at svare nej til spørgsmål 4. 

Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling med de anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.