Under hensyn til Højesterets dom af 27. juni 2000 blev sagen om A ved forlig i Landsretten hjemvist til fornyet behandling i Ligningsrådet.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var oprindelig, om aktionærerne i A kunne anvende kurs 1.140 som anskaffelseskurs/indgangsværdi den 19. maj 1993 ved en senere aktieafståelse. Ligningsrådet besvarede dette spørgsmål benægtende og fandt, at aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 var kurs 495.

Selskabet beskæftigede i 1993 43 medarbejdere (nu 48).

A havde pr. 30/6-1993 en aktiekapital på nom. 2,8 mio. kr., hvoraf nom. 2.540.500 kr. var ejet af 16 personer fordelt på 13 personer med hver en andel på nom. 194.962 kr. og på 3 personer med hver en andel på nom. 2.000 kr., medens de resterende nom. 259.500 kr. var ejet af det udstedende selskab og dets datterselskab, A Finans A/S.

Selskabet har eksisteret siden 1971, og fra 1980 har selskabet været ejet af medarbejdere i selskabet.

Af vedtægterne fremgår, at selskabets aktier ikke er omsætningspapirer, og at selskabet har forkøbsret til aktierne.

Det fremgår af vedtægternes § 3:

"...

Ingen aktie kan overdrages - hverken i levende live, gennem arv, frivilligt, gennem retsforfølgning, eller i forbindelse med bodeling ved separation eller skilsmisse - uden først at være tilbudt selskabet ved bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt aktierne skal erhverves af selskabet eller de øvrige aktionærer indbyrdes i så fald i forhold til disses aktiebesiddelse.

Aktierne overdrages til den kurs, der svarer til aktiernes regnskabsmæssige værdi ved afslutningen af sidste regnskabsår, beregnet efter det sidst godkendte regnskab. Denne værdi skal fastsættes under forudsætning af kontantudbetaling for de udbudte aktier og svare til aktiernes værdi ud fra et nøgternt forretningsmæssigt skøn, baseret på det sidst afsluttede årsregnskab med fradrag af beregnet skat, udbytte og tantieme m.v. og med tillæg af skjulte reserver, som der ved forsigtig vurdering kan tages hensyn til, dog reduceret med den forventede fremtidige skattebyrde, der påhviler sådanne reserver, samt de hidtidige driftsresultater og udsigterne for de kommende regnskabsår.

..."

I henhold til en af aktionærerne tiltrådt aktionæroverenskomst har de enkelte aktionærer accepteret, at et forretningsudvalg fastsætter den aktiekurs, der skal være gældende for overenskomstens medlemmer i tilfælde af indløsning af disses aktier.

Af § 5 fremgår, at kursen fastsættes i overensstemmelse med § 3 i selskabets vedtægter samt de retningslinier, som et enigt forretningsudvalg har fastlagt.

Af § 9 fremgår:

"Såfremt en aktionær ophører med ansættelsesforholdet indenfor de første 3 år efter indtræden i aktionærkredsen, er han forpligtet til at afhænde sin aktiebesiddelse til anskaffelsessummen, medmindre ophøret skyldes aktionærens sygdom eller død.

Aktionærer, der ophører med ansættelsesforholdet i virksomheden - bortset fra udtræden som følge af sygdom eller pension, se nedenfor - det være sig ved opsigelse eller afskedigelse, er uanset vedtægternes bestemmelse berettiget og forpligtet til at lade sine aktier indløse fuldstændigt. I mangel af mindelighed fastsættes kursen som foreskrevet i § 5.

..."

Af § 9a fremgår:

"Uanset § 9 er en aktionær berettiget til at beholde sin aktiebesiddelse ved varig sygdom, der medfører uarbejdsdygtighed og dermed udtræden af ansættelsesforholdet. Bestemmelsen gælder dog først, når fratrædelsestidspunktet ligger mere end 3 år efter aktionærens indtræden i aktionærkredsen, jfr. § 9, stk. 1.

Pensionsalderen fastsættes til 60 år [senere ændret til 67 år], således at en aktionær er forpligtet til at ophøre med ansættelsesforholdet og udtræde af aktionæroverenskomsten den først følgende 1.ste. i måneden efter det fyldte 60. år. Også i dette tilfælde er aktionæren berettiget til at beholde sin aktiepost.

...

Såfremt en pensionist ønsker at afhænde sin aktiepost, skal han have pligt til at tilbyde sin aktiebesiddelse til de øvrige aktionærer/selskabet gennem selskabets bestyrelse til den kurs, han bevisligt kan opnå fra trediemand. Tilbuddet skal fremsættes med en acceptfrist på en måned fra tilbuddets modtagelse. Hvis tilbuddet ikke accepteres af selskabets bestyrelse, er aktionæren berettiget til at afhænde aktieposten til trediemand til den tilbudte eller højere kurs.

...

Når en aktionær er omfattet af nærværende bestemmelse, har selskabet på intet tidspunkt forpligtelse til at indløse den pågældende aktionærs aktiepost.

...".

Vedtægternes § 3 kan give anledning til tvivl om, hvad der er resultatet af en kursberegning i medfør af reglen.

Repræsentanten understreger imidlertid i sin stævning til landsretten, at "forkøbsretsbestemmelserne i selskabets vedtægter alene udtrykker, at forkøbsretten skal udøves til værdien i handel og vandel".

Selskabets tidligere repræsentant har endvidere bekræftet, at opgørelsen af værdien af aktierne efter vedtægternes § 3 ikke vil føre til et nævneværdigt andet resultat end den beregnede indløsningskurs efter aktionæroverenskomstens § 5. Dette synspunkt er fra selskabets side imødegået under sagens behandling for Landsretten.

Således har to småaktionærer solgt aktier i 1994 og 1998 til den af forretningsudvalget fastsatte kurs for de pågældende år (i 1994: kurs 549 og i 1998: kurs 885), og det samme er tilfældet ved to storaktionærers salg af deres aktieposter i hhv. 1998 og 1999 (i 1999: kurs 940).

Indløsningskursen i henhold til aktionæroverenskomsten var den 19. maj 1993 beregnet til 495 på grundlag af regnskabet med status pr. 30. juni 1992. Goodwill indgik i kursberegningen med et beløb på 164.000 kr.

Selskabets omsætning har for regnskabsårene afsluttet pr. 30. juni i årene 1991, 1992 og 1993 udgjort henholdsvis 49 mio kr., 45 mio. kr. og 43 mio kr. For de tilsvarende regnskabsår er egenkapitalen forrentet med henholdsvis 37 %, 39% og 28 % (resultat før skat i % af egenkapitalen primo) og indre værdi udgjorde skattemæssigt henholdsvis 684, 406 og 469 og regnskabsmæssigt henholdsvis 760, 455 og 509. Skattekursen beregnet på grundlag af regnskabet med status pr. 30. juni 1992 udgjorde 430.

Vedrørende handler indenfor de seneste år er det oplyst, at der blev handlet den 26. juni 1991 nom. 3.000 kr. aktier til kurs 689 og den 16. juni 1994 nom. 1.000 kr. aktier til kurs 549, samt at der ved begge handler er tale om salg fra selskabet til ansatte. I tiden mellem første og sidste handel blev aktiekapitalen udvidet fra nom. 1,4 mio. kr. til nom. 2,8 mio. kr. ved udstedelse af fondsaktier, således at førstnævnte handel ved en aktiekapital på nom. 2,8 mio. kr. svarer til kurs 344,5.

Rådgivningsfirma B har ifølge en af selskabets revisor indhentet rapport af 12. april 1994 vurderet handelsværdien af aktierne i A pr. 19. maj 1993 til 29 mio. kr., hvorved der fremkommer en kurs på 1.140 beregnet i forhold til den eksternt ejede aktiekapital på nom. 2.540.500 kr. Ved vurderingen af virksomheden er der lagt vægt på, at en udenlandsk virksomhed primo 1994 har signaleret, at virksomheden har en værdi på ca. 27 mio. kr.

Kommunens skatteforvaltning og Told- og Skatteregionen har under sagens behandling for Ligningsrådet udtalt, at aktiernes værdi pr. 19. maj 1993 findes at burde fastsættes til indløsningskursen i henhold til aktionæroverenskomsten pr. denne dato, som er beregnet til 495. Der er ikke anset at kunne bortses fra de meget væsentlige omsætningsbegrænsninger, der er bestemt i vedtægter og aktionæroverenskomst. Skatteforvaltningen har herved henvist til, at hele aktionærkredsen udelukkende består af (medarbejder)aktionærer, der alle har forpligtet sig til samme beregningsmetode for overdragelseskursen. Told- og skatteregionen har bemærket, at det findes sandsynliggjort, at der ved et samlet salg af virksomheden ville kunne indbringes en kurs, der væsentligt overstiger indløsningskursen 495, men at det imidlertid må lægges til grund, at ingen aktionær den 19. maj 1993 kunne have en forventning om, at et eventuelt salg ville kunne indbringe mere end kurs 495.

Ligningsrådet har fundet, at kurs 495 må anses for aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Det er anført, at Ligningsrådet er enig med de stedlige skattemyndigheder i, at der ved fastsættelsen af aktiernes værdi i handel og vandel ikke kan bortses fra vedtægtsbestemte forhold samt aftalemæssige bestemmelser, der fastlægger begrænsninger i visse tilfælde af aktieovergang samt bestemmelser om forkøbsret, værdiansættelse m.v., at Ligningsrådet på denne baggrund er enig med de stedlige skattemyndigheder i, at ingen af selskabets aktionærer kunne påregne at opnå en kurs højere end 495 den 19. maj 1993, og at spørgsmålet om, hvorvidt aktionærerne ved et samlet salg af aktierne til trediemand, eventuelt kunne have opnået en højere kurs, ikke kan anses for relevant i det foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt bemærket, at handelsværdien pr. 19. maj 1993 alene vil kunne anvendes for personlige aktionærer, der ikke var værnsaktionærer pr. 18. maj 1993, og under forudsætning af, at aktierne afhændes efter mindst 3 års ejertid.

Der er under sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt en skrivelse af 31. januar 1994 fra det norske selskab C´s adm. direktør til A's direktør, hvoraf det fremgår, at det norske selskab har ført forhandlinger med to lignende selskaber i Danmark, at selskabet har indgivet bud på det ene, og at dette afklares i løbet af marts måned, samt at der ikke kan gives et bud på bedriften i A nu, men at man med en egenkapital på 15 mio. kr. som et realistisk niveau kan signalere en pris på ca. 27 mio. kr.

Det er oplyst, at C omkring november 1993 uopfordret havde haft rettet henvendelse til A vedrørende samarbejde eller køb, og at der herudover havde været rettet henvendelse til et andet dansk firma. Den signalerede pris i skrivelsen af 31. januar 1994 var fremkommet, efter at man havde set regnskaber og budget og i øvrigt besigtiget virksomheden. Videre forhandlinger blev imidlertid ikke gennemført, fordi C fik accept på afgivet tilbud vedrørende den virksomhed, som havde stået først på listen. Det havde ikke forud for den 19. maj 1993 eller på et senere tidspunkt mellem aktionærerne indbyrdes været drøftet at sælge hele virksomheden til trediemand.

Det er i øvrigt oplyst, at aktionærerne er medarbejdere, som for de flestes vedkommende indskød medarbejderkapital i 1980 for at sikre deres arbejdsplads, at de 13 større minoritetsaktionærer er fordelt i selskabets afdelinger, at ingen af disse aktionærer ved indskud af medarbejderkapital i 1980 havde nogen særlig ledelsesmæssig erfaring, hvorfor de besluttede, at virksomheden skulle ledes af en ansat direktør, så ingen aktionærer i det daglige fik anden status end dennes placering i organisationen berettigede, og at den ansatte direktør har direkte reference til bestyrelsen, der består af 3 medlemmer fra aktionærkredsen og 3 eksterne medlemmer med erhvervsmæssig ekspertise.

For selskabet var der for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at handelsværdien af aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 værdiansættes til kurs 1.140. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at aktiernes handelsværdi fastsættes til en højere kurs end 495 efter Landsskatterettens nærmere skøn.

Det er anført, at det helt klart har været hensigten med overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, at der ved fastlæggelsen af handelsværdien pr. 19. maj 1993 skal tages hensyn til uvildige sagkyndige erklæringer, jf. forarbejderne til bestemmelsen og cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om aktieavancebeskatningsloven, pkt. 3.3.3. hvor der står anført: "Hvis den skattepligtige f.eks. ved en uvildig sagkyndig vurdering godtgør, at aktiernes handelsværdi er en anden, lægges denne til grund", og at der ifølge Told- og Skattestyrelsen ved fastsættelsen af handelsværdien på aktier den 19. maj 1993 lægges vægt på dokumenterede købstilbud, jf. SR-Skat 1995 p.79 og Ligningsvejledningen 1994 S.G. 2.4.4.2.5. p.325.

Det er endvidere anført, at kursen i handel og vandel i henhold til sagkyndig og uvildig vurdering af 12. april 1994 vil andrage 1.140 ved kontant betaling, at denne kurs i øvrigt underbygges af skrivelsen af 31. januar 1994 fra C, der signalerede et prisniveau på ca. 27 mio. kr. svarende til en kurs på ca. 1.060, og at der må påvises tungtvejende grunde til at se bort fra disse to bevismidler når henses til, at hensigten med bestemmelsen i § 19, stk. 3, var at sikre, at værdistigning indtruffet før den 19. maj 1993 ikke bliver beskattet, ligesom dette også må ses i lyset af, at aktionærerne på anskaffelsestidspunktet havde en berettiget forventning om, at aktierne kunne sælges skattefrit.

Det er endelig anført, at kursen ved et samlet salg af aktierne til trediemand findes relevant, hvorved det er bemærket, at det må anses for mest sandsynligt, at aktierne i selskabet vil blive solgt samlet til trediemand. Det er herved bl.a. anført, at det anses for overordentligt sandsynligt, at aktionærerne i A ville have solgt den samlede aktiekapital i selskabet, hvis de den 19. maj 1993 havde fået et tilbud på aktierne på 27 mio. kr. eller mere herunder henset til, at hver aktionær ville modtage en kontant salgssum på 2 mio. kr., at aktionærerne formentlig fortsat kunne bevare deres stilling i selskabet, at aktionærerne gentagne gange har givet udtryk for, at de ved en eller flere aktionærers fratræden og dermed udtræden af selskabet antageligt vil søge den samlede aktiekapital solgt, fordi ingen af de øvrige er indstillet på at optage lån for at udvide deres aktiebesiddelse, og at en eventuel ny deltager i aktionærgruppen for en fratrædendes aktiepost da skulle betale ca. 1,1 mio. kr. Det er endvidere anført, at den manglende interesse i at øge aktiebesiddelsen skal ses på baggrund af aktionærkredsens sammensætning både hvad angår uddannelse og alder, som der nærmere er redegjort for i klageskrivelsen til Landsskatteretten.

Det er i øvrigt anført, at der ved værdiansættelsen ikke findes at skulle tages hensyn til bestemmelserne om forkøbsret i vedtægterne og aktionæroverenskomsten. Det er herved anført, at bestemmelserne om forkøbsret er tidsbegrænsede, at sagen derfor bl.a. af denne grund heller ikke er sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse i TfS 1996.182, at det er hensigten med forkøbsretten at reducere et eventuelt incitament til at udtræde af aktionærgruppen, og at det er i strid med tidligere opfattelse af gældende ret at tillægge en forkøbsret betydning for værdiansættelsen af aktier, jf. herved cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning, pkt. 14 og Ligningsvejledningen 1994 A.H.3.1.1. p.435 om formueansættelsen af en aktiepost, og at denne praksis også må lægges til grund ved værdiansættelse af aktier i relation til overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, jf. herved Erik Werlauf TfS 1995.126.

I afgørelsen har deltaget 4 retsmedlemmer.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Ligningsrådets opfattelse, at handelsværdien af aktierne i A den 19. maj 1993 kan ansættes til kurs 495. Det er herved lagt til grund, at det ikke på baggrund af det fremlagte materiale kan anses for godtgjort, at handelsværdien af aktionærernes aktier i selskabet pr. denne dato skulle overstige denne værdi.

Det bemærkes herved, at de personlige aktionærer, som alle er ansatte i A, ved ophør med ansættelsesforholdet, hvor dette ikke skyldes sygdom eller pension, er såvel berettiget som forpligtet til at lade deres aktier indløse fuldstændigt til en af forretningsudvalget fastsat indløsningskurs, idet der dog ved ophør med ansættelsesforholdet indenfor de 3 første år efter indtræden i aktionærkredsen skal ske afhændelse til anskaffelsessummen, jf. den mellem aktionærerne indgåede aktionæroverenskomst, og at indløsningskursen i henhold til aktionæroverenskomsten er beregnet til 495 den 19. maj 1993.

Endvidere bemærkes, at der ikke forud for den 19. maj 1993 har været aktuelle forhandlinger om salg af hele aktiekapitalen i selskabet, og at den efterfølgende henvendelse fra C heller ikke resulterede i et egentligt købstilbud, jf. herved skrivelsen fra selskabets adm. direktør af 31. januar 1994.

Endeligt bemærkes, at det ikke på baggrund af B´s vurdering af 12. april 1994, hvor der er lagt vægt på den i skrivelsen af 31. januar 1994 signalerede pris, kan anses for godtgjort, at aktiernes handelsværdi skulle overstige kurs 495.

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 8. september 1994 stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Selskabets endelige påstand for Landsretten var kurs 1.181 svarende til syns- og skønsmændenes vurdering af kursen ved et samlet salg.

I selskabets stævning til Landsretten gjorde repræsentanten følgende gældende:

"Baggrunden for, at de ansatte aktionærer har pligt til at afstå aktierne ved ansættelsesforholdets ophør, er blandt andet at sikre, at den ansatte forbliver i virksomheden længst muligt.

Når den ansatte har været i virksomheden indtil pensionsalderen og herefter ønsker at afhænde aktierne til tredjemand, har de øvrige aktionærer forkøbsret til aktierne til den pris, som tredjemanden har tilbudt, det vil sige på markedsvilkår.

Aktionæroverenskomsten regulerer alene visse overdragelsessituationer, eksempelvis overdragelse ved ansættelsesforholdets ophør.

Derimod regulerer aktionæroverenskomsten ikke en lang række andre overdragelsessituationer, eksempelvis hvis en tredjemand på et givent tidspunkt tilbyder at overtage samtlige aktier i selskabet, eller den situation, at en ansat aktionær, uden at ansættelsesforholdet ophører, ønsker at overdrage sine aktier.

Sammenfattende kan derfor anføres, at forkøbsretsbestemmelserne i selskabets vedtægter alene udtrykker, at forkøbsretten skal udøves til "værdien i handel og vandel" og således ikke medfører nogen pligt til at overdrage til en lavere kurs til de øvrige aktionærer, samt at indløsningsbestemmelserne i aktionæroverenskomsten alene medfører pligt til i visse kvalificerede overdragelsessituationer at sælge aktier til de øvrige aktionærer eller selskabet til en lavere kurs end værdien i handel og vandel.

Disse i antal få og kvalificerede situationer, hvor en aktionær er forpligtet til at tilbyde sine aktier til de øvrige aktionærer til en kurs, som er mindre end værdien i handel og vandel, kan efter sagsøgernes opfattelse ikke udtrykke "aktiens værdi" pr. 19. maj 1993. I så fald vil der være tale om, at visse undtagelsessituationer anvendes til at udtrykke værdien i handel og vandel.

Endelig skal anføres, at såfremt aktionæroverenskomstens bestemmelser konkret ville føre til et åbenbart urimeligt resultat, ville den enkelte aktionær efter omstændighederne kunne påberåbe sig aftalelovens § 36, jf. hertil princippet i aktieselskabslovens § 19 til støtte for, at kursfastsættelsen efter aktionæroverenskomsten skulle tilsidesættes helt eller delvist.

Udover det for Ligningsrådet og Landsskatteretten nævnte, gjorde repræsentanten i sin stævning til Landsretten gældende:

"at	kursen fastsat på basis af handelsværdien pr. 19. maj 1993 må antages væsentligt at overstige kurs 495, hvilket også er tiltrådt af Told- og Skatteregionen,
at	selvom forkøbsrettighederne i aktionæroverenskomsten måtte have indflydelse på kursfastsættelsen, medfører dette, at markedsværdien er kurs 1.140, da aktionærerne kan afstå aktierne på markedsvilkår blandt andet ved pensionsalderens indtræden og under ansættelsesforholdets beståen,
at	bestemmelserne om forkøbsret m.v. i den eksisterende aktionæroverenskomst er tidsbegrænset, hvilket ikke gør det usandsynligt, at forkøbsretten ikke vil kunne gøres gældende på salgstidspunktet,
at	bestemmelserne om forkøbsret m.v. i den eksisterende aktionæroverenskomst ikke er til hinder for, at der sker et samlet salg af aktierne i selskabet til tredjemand på markedsvilkår,
at	det ikke på forhånd i enhver situation er givet, at selskabet/de øvrige aktionærer ville og kunne udnytte forkøbsretten, med den virkning, at aktionæren kunne afstå til tredjemand,
at	hensigten med forkøbsretten er at sikre sammenhold mellem aktionærerne derved, at forkøbsretsbestemmelserne reducerer et eventuelt incitament til at udtræde af aktionærgruppen. Dette skal ses på baggrund af, at hverken selskabet eller tilbageværende aktionærer ville have nogen reel økonomisk mulighed for at overtage en udtrædende aktionærs aktier. Det var derfor det mest åbenbart sandsynlige, at et salg ville ske samlet til en fremmed kapitalstærk opkøber, når generationsskifteproblemer melder sig,
at	den enkelte aktionær i normalsituationen - det vil sige samlet salg af aktierne i selskabet til tredjemand på markedsvilkår eller ophør af ansættelsesforhold som følge af pensionering eller sygdom - ikke er undergivet den kursfastsættelse, der fremgår af aktionæroverenskomstens § 5, men i stedet har krav på at sælge til værdien i handel og vandel."

Ved landsretten blev der udmeldt syn- og skøn. Syns- og skønsmændene besvarede skønstemaet som følger:

"Skønsmændene har ved valueringen af A anlagt det synspunkt, at selskabet er "going concern", og at selskabet vil være profitabelt i principielt al evighed. Beregningerne tager udgangspunkt i selskabets driftsbetalingsstrømme efter skat. Ved et givet regnskabsårs driftsbetalingsstrøm forstås årets resultat før afskrivninger fratrukket betalt skat, investeringer samt ændringer i nettoarbejdskapital i forhold til året før. Ved nettoarbejdskapital forstås kapital bundet i varelagre og debitorer fratrukket finansiering hidrørende fra kreditorer og anden driftsgæld.

Ved at tilbagediskontere disse betalingsstrømme forekommer den gældfri værdi af selskabet, og ved derefter at korrigere denne værdi for selskabets rentebærende gæld (netto), fremkommer værdien af den samlede aktiepost i selskabet, i daglig tale "selskabets værdi"."

På denne baggrund udtalte syns- og skønsmændene, at handelsværdien pr. 19. maj 1993 af den samlede aktiepost i A var 30 mio. kr. Dette svarede til en kurs på den samlede udestående aktiepost på 1.181. Med udestående aktiepost menes aktier, der ikke er ejet af selskabet. Skønsmændene oplyste, at "Ved fastsættelse af handelsværdien af den samlede aktiepost i A er det lagt til grund, (1) at en sådan post giver fuld kontrol over selskabet, men (2) at aktieposten ikke er let omsættelig efterfølgende."

Handelsværdien pr. 19. maj 1993 af en aktiepost på nom. 194.961,54 kr. i A var ifølge syns- og skønsmændene 1.850.000 kr. svarende til en kurs på 949. De 13 aktionærer, der var omfattet af aktionæroverenskomsten, besad hver især en aktiepost af denne størrelse.

Syns- og skønsmændene blev i et tillægsspørgsmål bedt om at oplyse kursen for aktierne under hensyntagen til værdiansættelsen på 1.850.000 kr. og under hensyntagen til selskabets beholdning af egne aktier. Skønsmændene oplyste, at kursen pr. 19. maj 1993 pr. aktie nominelt kr. 100 i en aktiepost stor kr. 194.961,54 med en samlet værdi pr. 19. maj 1993 på kr. 1.850.000 er kr. 949.

Syns- og skønsmændene oplyste, at handelsværdien pr. 19. maj 1993 af en aktiepost på nom. 100,00 kr. i A var kurs 853, såfremt aktionæren ikke var omfattet af aktionæroverenskomsten og kurs 949, såfremt aktionæren var omfattet af aktionæroverenskomsten. Forskellen skyldes, at aktionæroverenskomsten specificerer en tantiemeaftale, som berettiger de af aktionæroverenskomsten omfattede aktionærer til tantieme i år med god indtjening.

Syns- og skønsmændene oplyste endvidere, at "Ved fastsættelse af handelsværdien af en minoritetsaktiepost i A er det lagt til grund, (1) at en sådan post ...ikke giver kontrol over selskabet, (2) at aktieposten ikke er let omsættelig efterfølgende og (3) at selskabet derudover har en ikke-triviel aktionæroverenskomst."

I Landsretten blev sagen forligt med følgende ordlyd:

"Sagen hjemvises til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien den 19. maj af hver enkelt aktionærs aktiepost i A, idet den fornyede ansættelse skal ske i overensstemmelse med Højesterets dom af 27. juni 2000 (TfS 2000.560H) og under hensyntagen til den merværdi, der er dokumenteret ved besvarelsen af spørgsmål 1 i syns- og skønserklæring af 3. december 1998 og spørgsmål 7 i supplerende syns- og skønserklæring af 31. august 1999.

..."

Spørgsmål 1 i syns- og skønserklæringen angik handelsværdien pr. 19. maj 1993 af den samlede aktiepost i A. Skønsmændenes svar var 30 mio. kr.

Spørgsmål 7 i syns- og skønserklæringen angik kursen på den samlede udestående aktiepost (aktier, der ikke var ejet af selskabet) baseret på den skønnede handelsværdi (30 mio. kr.) af den samlede aktiepost. Skønsmændenes svar var kurs 1.181.

Selskabets repræsentant er af den opfattelse, at syns- og skønsmændene ved vurderingen af kursen på en minoritetsaktiepost på nom. 194.961,54 kr. i selskabet, ikke har indregnet en forholdsmæssig værdi af aktiepostens andel af A´ egne aktier. Repræsentanten har derfor i forbindelse med nærværende behandling for Ligningsrådet gjort gældende, at kursen på en minoritetsaktiepost på nom. 194.961,54 kr. skal sættes til 1.046.

Kurs 1.046 fremkommer ved, at repræsentanten gør gældende, at værdien af en minoritetsaktiepost på nom. 194.961,54 kr. (værdi:1.850.000 kr. ved kurs 949) skal tillægges den forholdsmæssige andel af værdien af selskabets egne aktier. Da en minoritetsaktiepost på nom. 194.961,54 kr. udgør 7,67% af den samlede udestående aktiepost på nom. 2.450.000 kr., skal 7,67% af værdien af selskabets egne aktier, nom. 259.500 kr. (værdi: 2.462.655 kr. ved kurs 949) derfor tillægges værdien af en nom aktiepost på 194.961,54 kr., der således vil være 1.850.000 kr. + 7,67% af 2.462.655 kr. Dette svarer til en kurs på de udestående aktier på 1.046.

Repræsentanten gør endvidere gældende, at "På baggrund af Højesterets dom som gengivet i TfS 2000.560 skal der i overensstemmelse med det indgåede retsforlig tages hensyn til såvel den dokumenterede merværdi ved et samlet salg som den under sagen indgåede aktionæroverenskomst. under sagen indgåede aktionæroverenskomst." samt at skønsmændenes vurdering af handelsværdien af en minoritetsaktiepost er sket "uden hensyntagen til merværdien, som den er udtrykt i spørgsmål 1 og 7 i syns- og skønserklæringen, hvilket indebærer, at kursfastsættelsen nødvendigvis skal ske til en højere kurs end 949 og maksimalt kan andrage kurs 1.181."

Repræsentanten har ønsket sit indlæg af 10. september gengivet i sin helhed. Indlægget er vedlagt som bilag 1 til sagen.

Ligningsrådet udtaler

:

Det må lægges til grund, at et samlet salg af aktierne i A måtte anses som en realistisk mulighed den 19. maj 1993. På baggrund heraf og efter en konkret vurdering finder Ligningsrådet, at der ved fastlæggelsen af handelsværdien af hver enkelt aktionærs aktiepost i A den 19. maj 1993 skal anvendes kurs 1.100. Ligningsrådet bemærker, at det ikke herved bør komme aktionærerne i A til skade, at syns- og skønsmændene til brug for den i Vestre Landsret verserende retssag, som førte til forlig om hjemvisning til Ligningsrådet, er nået frem til en lavere vurdering.