A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet, for så vidt angår 66.210 kr., ikke har godkendt avance ved salg af jordtilliggende for genanbragt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren erhvervede en landbrugsejendom, B, der havde et jordtilliggende på 39,98 ha, den 22. august 1985. Ved skøde af 26. marts 1997 frasolgte klageren et jordtilliggende på 20,57 ha for en kontantomregnet salgssum på 1.393.262 kr. Avancen ved salget af jordtilliggendet er opgjort til 482.908 kr. før ejertidsnedslag.

Klageren har i 1998 afholdt 203.725 kr. til udskiftning af tegltaget på restejendommens stuehus. I forbindelse hermed har klageren valgt at genanbringe 190.000 kr. af avancen i denne udgift efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.

Skatteankenævnet har godkendt, at 137.515 kr. af avancen genanbringes i udgiften til udskiftning af tegltaget på restejendommens stuehus efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.

Nævnet har i begrundelsen for afgørelsen bl.a. anført, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C giver ret til genanbringelse i udgifter, der er afholdt til om-, til- eller nybygning på en ejendom. I tilfælde af ombygning på en ejendom kan der både være forbedrings- og/eller vedligeholdelsesudgifter. Ifølge Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 26. marts 1998 kan der kun godkendes genanbringelse i forbedringsudgifter, men ikke i vedligeholdelsesudgifter. Ved vedligeholdelsesudgifter forstås fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Idet levetiden for et tegltag kan fastsættes til 40 år, og da klageren har ejet ejendommen i 13 år, har nævnet anset 13/40 af udgiften på 203.725 kr. til udskiftning af stuehusets tegltag for vedligeholdelse. Det herved fremkomne beløb på 66.210 kr. er ikke godkendt genanbragt efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at 190.000 kr. af avancen kan genanbringes i udgiften til udskiftning af tegltaget på ejendommens stuehus efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at der ved fortolkningen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C, herunder forståelsen af ordet ombygning, skal lægges vægt på ånden og sammenhængen i ejendomsavancebeskatningsloven, herunder særligt formålet med genanbringelsesreglerne i lovens §§ 6 A - 6 C. Det fremgår af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 18. august 1998, at der kan genanbringes i udgifter, der kan medregnes til anskaffelsessummen for ejendommen. I Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 26. marts 1998 sondres der ikke imellem, hvorvidt der er tale om fradragsberettigede eller ikke-fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, men det er repræsentantens opfattelse, at der menes fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Under hensyn til at genanbringelse af ejendomsavance sker således, at anskaffelsessummen for den ejendom, hvori der er genanbragt, reduceres, må reglerne skulle fortolkes i overensstemmelse med begrebet anskaffelsessum. Da der ved opgørelse af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 også kan medregnes vedligeholdelsesudgifter afholdt på stuehuset, må det heraf følge, at der kan ske genanbringelse i vedligeholdelsesudgifter afholdt på stuehuset, når disse ikke kan fradrages i indkomstopgørelsen. Endelig har repræsentanten anført, at genanbringelse i vedligeholdelsesudgifter ikke kan anvendes til at finansiere vedligeholdelse af stuehuset, idet genanbringelsesreglerne alene udskyder beskatningstidspunktet.

Told- og skatteregionen har under sagens behandling for Landsskatteretten indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Regionen har herved henvist til, at det ikke kan antages, at det har været hensigten med indførelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C, at man kan finansiere vedligeholdelse af stuehuset på denne måde. Såfremt dette havde været tilfældet, ville bestemmelsen have været udformet, så den også omfattede vedligeholdelsesudgifter. Regionen har endvidere henvist til, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, jf. TfS 1998.199 LSR, og at ombygning ud fra en ordlydsfortolkning må forstås som en forandring eller en forbedring af ejendommen. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 18. august 1998 støtter efter regionens opfattelse ikke klagerens fortolkning af bestemmelsen, idet en mælkekvote forbedrer ejendommens driftsmæssige værdi, hvorimod vedligeholdelsesudgifter ikke forbedrer ejendommens værdi. Endelig har regionen anført, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C er klart formuleret, og at en ordlydsfortolkning af bestemmelsen må føre til, at der ikke kan genanbringes i vedligeholdelsesudgifter.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at klagerens erhvervsmæssigt drevne landbrugsejendom er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

Anskaffelsessummen for ombygninger udført på ejendomme, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, kan nedsættes med fortjeneste ved afståelse af fast ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, hvorved fortjenesten ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C.

Retten finder, at ombygning i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 Cmå forstås i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, således at ombygning kan defineres som de udgifter, der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, anses for ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter. Der er herved henset til en naturlig sproglig forståelse af ordet ombygning og til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 26. marts 1998.

Herefter finder retten, at klagerens udgift til udskiftning af taget på ejendommens stuehus kan anses for delvis vedligeholdelse og delvis forbedring af ejendommen. Retten har herved henset til den gennemsnitlige levetid for tegltage og til klagerens ejertid. Idet retten kan tiltræde det af de stedlige skattemyndigheder udøvede skøn, hvorefter 66.210 kr. af udgiften til udskiftning af stuehusets tag er anset for vedligeholdelse af ejendommen, og da klageren ikke er berettiget til at genanbringe den ved frasalget af jordtilliggendet opnåede avance i denne del af udgiften, stadfæstes den påklagede afgørelse. Det af klagerens repræsentant anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.