Enhver erhvervsdrivende, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven , skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 (mindstekravsbekendtgørelsen) stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet. Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring af de skatteansættende myndigheder (SKAM) at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange aktionær-/ anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt«. Se Erhvervs-og Selskabsstyrelsens Bogføringsvejledning, juni 1999, kapitel 4, afsnit 4.5.7 (www.eogs.dk).

For så vidt angår bestyrelsers forhandlingsprotokoller er disse dokumenter som nævnt i SKL § 6, stk. 1, og derfor omfattet af udleveringspligten.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være forpligtet dertil, jf. SKL § 6, stk. 1.

Udenlandsk regnskabsmateriale mv.Indsendelsespligten efter SKL § 6, stk. 1, omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

»Bilag«Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for f.eks. en håndværksmesters salgsfakturaer foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.

Opbevares de i SKL § 6, stk. 1, nævnte regnskabsoplysninger m.v. på mikrofilm, et elektronisk medium eller på anden lignende måde, kan skattemyndighederne forlange oplysningerne udleveret i klarskrift eller på diskette m.v. Afgørende for udleveringspligten er ikke på hvilken måde regnskabsoplysningerne m.v. opbevares, men om de pågældende oplysninger er omfattet af SKL § 6, stk. 1.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. som nævnt i SKL § 6, stk. 1, påhviler endvidere alle juridiske personer, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ej, jf. SKL § 6, stk. 2.

KrydsrevisionMaterialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for »skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale m.v., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i SKL § 6 således også mulighed for, at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om indsendelse af dokumentation efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen skatteansættelse.

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning, men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Såfremt en erhversdrivende ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale efter SKL § 6, stk. 1 og 2, afgør skatteministeren, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil, og om udleveringspligten skal gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Denne kompetence er udlagt til told- og skatteregionerne, København og Frederiksberg skatteforvaltninger med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.

Også regnskabsmaterialet for det løbende årSkattemyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende år. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. gælder derfor også for det løbende regnskabsår, jf. SKL § 6, stk. 1.

»Ingen tidsbegrænsning bagud«Regnskabs- og bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 10 i bogføringsloven pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold, der er ældre end 5 år.

Regnskabsmaterialet hos trediemandBeror regnskabsmaterialet hos tredjemand, skal den pågældende, selv om denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende tredjemand, jf. SKL § 6, stk. 3. Tredjemands udleveringspligt omfatter alene den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som f.eks. revisors interne arbejdsnotater m.v.

Skattemyndighedernes pligt til at underrette den oplysningspligtige I det omfang der er indhentet regnskabsmateriale m.v. i medfør af SKL § 6, stk. 1 eller 2, skal skattemyndighederne underrette den skattepligtige om resultatet af undersøgelsen, såfremt det modtagne materiale ikke giver anledning til ansættelsesændringer. Underretningen bør vejledende gives senest 3 måneder efter materialets modtagelse. Er undersøgelsen ikke afsluttet eller ansættelsesændringer ikke varslet inden dette tidspunkt, skal der orienteres om, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og om, at den skattepligtige vil blive orienteret om resultatet af undersøgelsen, når denne er afsluttet. Regnskabsmaterialet m.v. må kun tilbageholdes så længe behandlingen af sagen gør det påkrævet, og den skattepligtiges begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet m.v. eller udlevering af fotokopi af nærmere angivne bilag eller dokumenter m.v. bør så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.Gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedetHvis det skønnes nødvendigt, har skattemyndighederne i medfør af SKL § 6, stk. 4, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos erhvervsdrivende efter stk. 1 og juridiske personer efter stk. 2 på stedet at foretage en gennemgang af det i stk. 1 nævnte regnskabsmateriale m.v. samt foretage opgørelse af kassebeholdningen og lignende. Skattemyndighedernes beføjelser omfatter også kontrol på stedet hos alle juridiske personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller ej. Efter den tidligere bestemmelse kunne kontrol på stedet alene finde sted hos erhvervsdrivende juridiske personer. 

Skattemyndighederne har endvidere hos erhvervsdrivende adgang til at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. "På stedet" skal forstås som den erhvervsdrivendes forretningslokaler, herunder lokaler der benyttes af virksomheden til f.eks. opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og - for så vidt angår ikke erhvervsdrivende juridiske personer - lokaler, der benyttes til formålet.

Ved en gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet har skattemyndighederne i medfør af SKL § 6, stk. 8, også adgang til regnskabsoplysninger m.v., der er registreret elektronisk, d.v.s. at skattemyndighederne har adgang til at koble sig direkte på virksomhedens edb-anlæg, og virksomheden kan ikke henvise skattemyndighederne til at få udleveret oplysningerne alene i klarskrift.

Udgående kontrol skal som hovedregel aftales med den pågældende virksomhed/juridiske person. Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skatte- og momskontrol efter henholdsvis SKL § 6, § 6 A og momslovens § 74 og kontrol efter AMB § 14 kan gennemføres af de kompetente myndigheder ved samme kontrolbesøg.

Politiets bistand og retningslinier for gennemførelse af kontrolbesøgPolitiet kan i medfør af SKL § 6, stk. 7, yde skattemyndighederne bistand til gennemførelsen af udgående kontrol efter stk. 4. Kompetencen til at anmode om politiets bistand tilkommer told- og skatteregionen. For Københavns og Frederiksbergs kommuners vedkommende skatteforvaltningen.

1. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt kontrolbesøg, træffes af chefen for den kommunale skatteforvaltning, told- og skatteregionen eller Told- og Skattestyrelsen. Den kommunale skatteforvaltning bør underrette told- og skatteregionen om uanmeldte kontrolbesøg.
2. Uanmeldt kontrolbesøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge ganske særlige omstændigheder for, at der ikke på forhånd træffes aftale med virksomheden/den juridiske person om tidspunktet for kontrollen.
3. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation, hvis politibistand findes påkrævet på forhånd. Det må herved bl.a. forudsættes, at der er en begrundet formodning om, at adgangen til virksomhedens/den juridiske persons lokaler vil blive nægtet eller, at der på grund af kontrollens særlige karakter, herunder bl.a. tidspunktet for kontrollen, kan opstå situationer, som kræver politiets tilstedeværelse.
4. Politiets opgave er alene at overvinde hindringer for kontrollens gennemførelse, medmindre der under kontrollen opstår situationer, som er omfattet af politiets almindelige kompetence i medfør af RPL § 108 (politiets generalfuldmagt).
5. Kontrolbesøget skal foretages til mindst muligt gene for virksomheden m.v. og inden for normal forretningstid.
6. De embedsmænd, der foretager kontrollen, skal være i besiddelse af fornøden legitimation.

RansagningUndersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i RPL §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i skattekontrolloven. Begæring om politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL § 6, stk. 4:

1. Politiet leder ransagningen.
2. Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af hindringer for undersøgelsen.
3. Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.
4. Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 289 eller skattekontrolloven m.v.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand efter SKL § 22 er henlagt til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.

Indhentelse af oplysninger fra tredjemand Er det ikke muligt at indhente oplysninger af væsentlig betydning for skatteansættelsen, herunder for spørgsmålet om skattepligten og skatteberegningen, fra den skattepligtige selv efter reglerne i SKL § 6, kan skattemyndighederne med hjemmel i SKL §§ 8 C , D eller G fremskaffe oplysninger fra tredjemand. Bestemmelserne finder ikke kun anvendelse ved kontrol af tredjemands skattemæssige forhold, men tillige ved kontrol af de oplysningspligtiges egne forhold. Oplysningspligten efter SKL §§ 8 C, D eller G må som udgangspunkt kun pålægges, såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes, såfremt oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv. Der må herved henses til, at de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for skattemyndighederne, at den skattepligtige har et rimeligt krav på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende med skattemyndighederne og, at der ikke pålægges tredjemand unødige omkostninger, som ikke kan søges dækket hos den , hvorom oplysninger indfordres. Spørgsmålet afgøres dog konkret i hvert enkelt tilfælde af den pågældende skattemyndighed.

Ved afgørelsen af om en oplysning skal rekvireres fra tredjemand, skal det indgå, hvilken karakter den ønskede oplysning har. Således må oplysninger som nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private forhold kun rekvireres, hvis et nødvendigt kontrolbehov ikke kan opfyldes på anden måde.

Pålæg af oplysningspligt efter SKL §§ 8 C, D eller G skal fremsættes skriftligt over for den oplysningspligtige.Pålæg af oplysningepligt efter SKL §§ 8 C, D eller G er en forvaltningsakt efter forvaltningslovens regler. Pålægget skal derfor ledsages af en klagevejledning og skal begrundes. Begrundelsespligten vil dog ifølge sagens natur normalt være opfyldt ved at henvise til den relevante retsregel. Oplysningspligten efter SKL §§ 8 C, D og G kan i medfør af SKL § 9, stk. 1, gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Kompetencen til at pålægge fysiske personer og dødsboer daglige bøder er efter , sagudlægningsbekendtgørelsen, henlagt til told- og skatteregionerne, Frederiksberg og Københavns Skatteforvaltning. Der er efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1 (§ 22, nr. 1) klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.