| Korn, der efter aftale indleveres til oplagring hos kornhandleren, anses i almindelighed for at tilhøre landmanden, selv om kornet ikke er individualiseret og følgelig ikke kan adskilles fra det øvrige korn, som kornhandleren opbevarer. I skd. 54, 224 anså Østre Landsret et parti oplagt korn for at tilhøre landmanden. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod en nærmere aftalt lagerleje. Det var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn kunne ikke individualiseres hos kornhandleren. Se også TfS 1986, 513 V. Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet er individualiseret, idet der ved afgørelsen af, hvem kornet tilhører, i tvivlstilfælde må lægges vægt på, hvem der bærer prisrisikoen for det oplagte korn.
Foderbeholdning eller salgsbeholdningDet beror på en konkret vurdering, hvorvidt oplagt korn anses for skattemæssigt at være en foderbeholdning eller en salgsbeholdning.
Oplagt korn af egen avl, som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning, forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer den kornmængde, der er oplagt hos kornhandleren.
Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning, LSRM 1982, 57. |