Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der i relation til parcelhusreglen forstås ved "tjent som bolig" og "husstand".

Afsnittet indeholder:

At tjene som bolig
Vurderingen af om ejendommen har tjent som bolig
Husstand
Fortolkningen af begrebet husstand
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit (C.H.2.1.15.1) hvor det fremgår, at anvendelsen af parcelhusreglen forudsætter, at huset eller lejligheden skal have tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand i hele eller en del af ejertiden.

At tjene som bolig

Hvorvidt en lejlighed eller et hus har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand fastlægges ved en bedømmelse af det samlede hændelsesforløb fra anskaffelsen til salget af ejendommen.

Vurderingen af om ejendommen har tjent som bolig

I bedømmelsen af, om et hus eller en lejlighed har tjent som bolig, lægges der vægt på en række momenter. Det er skatteyderen, der skal bevise og dokumentere, at ejendommen har tjent som bolig, og den bevisbyrde kan ejeren løfte ved eksempelvis at dokumentere eller afkræfte disse momenter:

Flytning af bohave
Har ejeren flyttet sit samlede bohave fra den tidligere bopæl til huset eller lejligheden, er der en formodning om, at ejendommen skal tjene til bolig. Hvis bohavet ikke er flyttet, kan den omstændighed sammen med andre faktorer tale imod, at ejendommen tjener eller har tjent som bolig.
En retssag drejede sig om en ejer, der opførte et hus på 232 m2. Landsretten lagde blandt flere forhold vægt på, at ejeren kun havde taget en seng, et skrivebord og nogle hylder med fra sit værelse hos forældrene, og at det ikke var dokumenteret, at der efter kærestens indflytning med bohave fra en lejlighed på 78 m2 var købt yderligere møbler. Det nyopførte hus blev ikke anset for at have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2011.141.VLR.

Udlejning
Udlejning af en del af huset eller lejligheden forhindrer ikke, at ejendommen tjener eller har tjent som bolig for ejeren. Men hvis ejeren udlejer huset eller lejligheden og under udlejningsperioden tager ophold i ejendommen, tjener den ikke som bolig for ejeren.
I en landsskatteretssag, hvor en ejendom efter anskaffelsen blev udlejet til ejerens datter og dennes familie, havde ejeren i to omgange taget ophold hos barnet, men havde i disse perioder ikke haft juridisk rådighed over ejendommen, og den havde derfor ikke tjent som bolig for ejeren. Se SKM2002.672.LSR.

Anden bolig til rådighed
Har ejeren haft en anden bolig til rådighed under sit ophold i ejerboligen, vil udgangspunktet være, at ejendommen ikke har tjent som bolig.
I en højesteretssag havde ejeren ejet en ejerlejlighed i 22 år og flyttede fra ægtefællen til lejligheden. 2 ½ måned senere flyttede ejeren tilbage til ægtefællen uden at have gjort forsøg på at finde en anden bolig. Ejerlejligheden blev ikke anset for at have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2005.404.HR.
I en sag, hvor skatteyderen havde købt og bebygget en byggegrund og kortvarigt havde beboet ejendommen, fandt byretten, at salget var omfattet af parcelhusreglen, da det havde været hensigten for ejeren at bebo ejendommen sammen med en kæreste. Den omstændighed, at ejeren før indflytningen og igen før flytningen til en ny bolig kortvarigt havde boet hos sine forældre, blev ikke tillagt betydning. Se SKM2010.493.BR.

Indretning
Indretningen af huset eller lejligheden er ikke afgørende for, om ejendommen kan anses for at have tjent som bolig for ejeren. Men det må som udgangspunkt kræves, at de fornødne faciliteter er installeret i ejendommen, før den kan have tjent som bolig.
I en sag blev der lagt vægt på ét blandt flere momenter, nemlig at det nybyggede hus ikke var forsynet med hårde hvidevarer, da det blev videresolgt, og derfor ikke kunne have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2002.594.LSR.

Folkeregistertilmelding
Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen har ikke selvstændig betydning for, om huset eller lejligheden anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at ejendommen ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen. Tidspunktet for tilmeldingen til folkeregisteret kan dog få betydning i de tilfælde, hvor den er foretaget på et tidspunkt, hvor der var indledt salgsbestræbelser på ejerboligen.
I en sag lagde landsretten bl.a. vægt på, at salgsbestræbelserne var indledt 2 måneder før, at ejeren tilmeldte sig folkeregisteret på ejerboligens adresse. Ejendommen kunne bl.a. af den grund ikke anses for at have tjent som bolig for ejeren. Se SKM2011.386.ØLR.

Forsikringsforhold, abonnementer og internetopkobling
Hvis ejeren ikke har tegnet en indboforsikring kan det være et udtryk for, at indboet er af beskedent omfang og værdi, hvilket kan indikere, at indflytningen ikke er sket for at ejendommen skal tjene som bolig. Tilsvarende vil manglende internetopkobling samt tegning af abonnementer på aviser og tidsskrifter efterlade et indtryk af, at ejendommen ikke skal tjene som bolig.

Forbrug (varme, vand, elektricitet og gas)
Et forbrug af energi og vand, der er væsentligt under gennemsnitsforbruget, har betydning for bedømmelsen af, om ejerboligen har tjent som bolig for ejeren.
En ejer havde i en sag ejet en ejendom i knap 13 år inden indflytningen. Ca. 2 måneder efter indflytningen flyttede ejeren tilbage til sin tidligere adresse, hvor ægtefællen stadig boede. Det samlede elforbrug var for en periode på 5 måneder, der omfattede de 2 måneders ophold, opgjort til 50 kwh. Landsretten fastslog, at elforbruget var af et omfang, der afgørende talte imod, at ejeren havde boet på ejendommen. Se SKM2004.221.VLR.

Varigheden
Der stilles som udgangspunkt ikke krav om længden af den periode, hvor ejendommen skal have tjent som bolig. En kortere periode i ejendommen kan være tilstrækkelig. At ejendommen har tjent til bolig i en kortere periode kan således være tilstrækkeligt. Der stilles dog krav om, at ejendommen reelt skal have tjent til bolig og at opholdet ikke er af midlertidig karakter eller proforma. Se besvarelse af spørgsmål 34 til L 2 fremsat den 4. oktober 1989. Se desuden SKM2007.74.HR, SKM2008.815.ØLR, SKM2009.762.ØLR, SKM2011.563.ØLR, SKM2012.160.VLR og SKM2017.623.ØLR, der understøtter, at et ophold af midlertidig karakter ikke opfylder kravet om reel og permanent beboelse, hvis ejeren har flere boliger til rådighed i den periode, hvor ejeren bebor ejendommen, eller kun midlertidigt har fraskrevet sig rådigheden over en anden helårsbolig.
Se ligeledes SKM2012. 593.ØLR, hvor ejeren navnlig gjorde gældende, at han i den periode, hvor han havde været folkeregistertilmeldt adressen (ca. 7 mdr.), reelt havde beboet ejendommen, og at han i en periode på i et hvert fald ca. 2 ½ måned ikke havde haft anden bolig til rådighed. Retten fandt ikke, at ejeren havde løftet sin bevisbyrde for reel beboelse. Retten lagde bl.a. vægt på ejerens skiftende forklaringer om tidspunktet for indflytning på ejendommen, at salgsbestræbelser var indledt i nær tidsmæssige sammenhæng med indflytningen, og de i sagen fremlagte oplysninger om et lavt forbrug på ejendommen i den omtvistede periode.

Se også SKM2012.160.VLR, hvor ejeren af to landbrugsejendomme gennem en lang årrække havde drevet landbrugsvirksomhed fra ejendommene. Den ene af ejendommene havde tjent som bolig for ejeren, mens den anden ejendom havde været udlejet. Ejeren erhvervede en tredje ejendom (almindeligt parcelhus), og umiddelbart herefter blev den først den ejendom, der havde tjent som bolig for ejeren i en lang årrække, solgt. Herefter flyttede ejeren i tre måneder bopæl til landbrugsejendom nr. 2 for herefter at flytte videre til parcelhuset. Landsretten fandt, at ejerens ophold på landbrugsejendom nr. 2 ikke kunne anses for andet end et midlertidigt ophold, hvorfor betingelserne for at opnå skattefrihed ved salg af denne ejendom ikke var opfyldt.
I SKM2023.572.ØLR kom retten efter en konkret vurdering frem til, at lejligheden havde tjent til reel beboelse efter 8 måneders ophold inden indflytning i en projektlejlighed, og hvor ejeren ikke havde anden bolig til rådighed i perioden.
Se også SKM2003.285.LSR, hvor en ejer, havde udlejet en ejerlejlighed til sin kæreste og efterfølgende flyttede ind hos denne. Efter 1 måneds fælles ophold i ejerlejligheden flyttede de begge til en anden fælles bolig. Da ejeren ikke havde haft anden bolig til rådighed under det fælles ophold, blev ejerlejligheden anset for at have tjent som bolig, og fortjenesten var derfor skattefri.

Bemærk

Opbevaring af indbo i en ejerbolig kan ikke statuere, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren.

Husstand

Begrebet "husstand" omfatter udelukkende ejerens ægtefælle og/eller mindre børn.

Fortolkningen af begrebet husstand

Den gældende opfattelse af en husstand er en fortsættelse af ældre praksis.

I en sag blev det accepteret, at en ejerbolig, som ejeren aldrig havde beboet, blev anset for omfattet af parcelhusreglen, fordi hans husstand, dvs. hans kone og børn havde boet i ejendommen i mere end 2 år. Se skd. 1974.30.251.

Fortolkningen af begrebet husstand er snæver. Det indebærer, at en fraflyttet ægtefælle stadig er at betragte som den anden ægtefælles husstand i skattemæssig henseende, så længe sambeskatningen består efter KSL § 4. Se i denne sammenhæng SKM2006.760.LSR.

Tilsvarende konkluderede Landsskatteretten i en anden sag, at en ejer kunne sælge sin andel af en ejendom skattefrit, skønt ejeren ikke selv havde beboet ejendommen. Ejendommen var beboet af medejerens fraskilte ægtefælle og ét fælles barn. Et andet fælles barn var tilmeldt folkeregisteret hos medejeren, men havde opholdt sig i længere perioder hos den fraskilte forælder, og Landsskatteretten fandt, at ejendommen dermed havde tjent til bolig for medejerens husstand. Se SKM2009.340.LSR.

I de tilfælde, hvor et forældrepar er blevet skilt eller ikke har været gift med hinanden, og hvor mindreårige børn bor sammen med den ene forælder i en bolig, der er ejet af den anden forælder, vil børnene som udgangspunkt ikke blive anset for at høre til ejerens husstand. Se SKM2004.102.ØLR, hvor en skatteyder havde solgt en ejendom, der havde været beboet af hans tidligere samlever og deres fælles børn. Ejeren havde ikke selv beboet huset, og samlivet var ophørt, før den tidligere samlever flyttede ind i huset. Landsretten fandt ikke, at børnene var en del af ejerens husstand.

Se også SKM2018.606.LSR, hvor salget af en ejerlejlighed ikke kunne ske skattefrit, da lejligheden ikke havde tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Lejligheden var købt efter samlivsophævelsen og stillet til rådighed for den tidligere hustru og fælles barn. Barnet kunne ikke anses for at være en del af hans husstand, uanset at der var fælles forældremyndighed, og at barnet som udgangspunkt opholdt sig lige meget hos begge forældre.

Studerende børn, der ikke har fælles bopæl med forældrene, ejerens forældre og eventuelle funktionærer, der bor på ejendommen, hører ikke til ejerens husstand. Se eksempelvis skd. 1980.54.215, hvor det blev udtalt, at en søn, der sammen med sin ægtefælle boede i et parcelhus, der var placeret på en landbrugsejendom, som var ejet af sønnens far, ikke var en del af ejerens husstand, fordi sønnen havde etableret sin egen husstand.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser vedrørende beboelseskravet og husstandsbegrebet.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.110.HR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Ejendom oplyst anvendt som bolig i perioden fra 1996-98, hvilket flere vidner bekræftede. Ejendommen omfattet af kapitalafkastordningen. Befordringsfradrag selvangivet med udgangspunkt i den adresse, hvor ejeren var tilmeldt folkeregisteret. Ejendommen ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans SKM2008.7.VLR
SKM2008.908.HR	Beboelseskravet. Salg af ejerboliger i form af stueetage og 1. sal i ejendom. Parcelhusreglen. Ejendom indrettet med 2 selvstændigt matrikulerede lejligheder. Ejers tilmelding til folkeregisteret vedrørte kun én lejlighed. Ikke godtgjort at den anden lejlighed havde tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig for lejlighed 2.	Tidligere instans: SKM2007.115.ØLR
SKM2007.74.HR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendommen forsøgt solgt inden indflytning. Flytning tilbage til samlever og fælles barn efter salg. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2005.414.ØLR
SKM2005.404.HR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i ca. 22 år. Flyttet fra ægtefælle til ejerbolig. Flytning tilbage til ægtefælle efter ca. 2 ½ måned. Ejerbolig sat til salg uden forsøg på at finde anden bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2004.143.VLR
Landsretsdomme
SKM2023.572.ØLR	Beboelseskravet. Sagerne vedrørte udover forhøjelse af personlig indkomst samt aktie- og sambeskatningsindkomst i forbindelse med salg af en lejlighed også om lejligheden kunne sælges skattefrit efter EBL § 8, stk. 1 (parcelhusreglen). Landsretten henviste til EBL § 8, stk. 1, og anførte, at det af bestemmelsens forarbejder fremgår, at også kortere beboelsesperioder vil fritage for avancebeskatning, blot der rent faktisk er tale om beboelse og ikke proforma beboelse. På denne baggrund, og da der var enighed om, at appellanten og hans ægtefælle rent faktisk havde beboet lejligheden i ca. 8. måneder, fandt landsretten, at avancen ved salget af lejligheden i juli 2014 var skattefri. Det forhold, at det måtte lægges til grund, at ægtefællerne ved indflytningen ikke havde til hensigt at tage varigt ophold i lejligheden, fordi de forud herfor havde købt en projektlejlighed i Y1-by til overtagelse i september 2014, ændrede ikke herved. Modsat byretten tog landsretten derfor appellantens påstand om nedsættelse af kapitalindkomsten til følge. Fortjeneste skattefri	Tidligere instans: SKM2022.314.BR
SKM2022.367.ØLR	Beboelseskravet. Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til EBL § 8, stk. 1, var opfyldt. Under ankesagen blev der af appellanten bl.a. fremlagt en ægtepagt og aftale ved skilsmisse, ligesom advokaten, der bistod appellanten ved skilsmissen, blev ført som vidne. Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og anførte, at det der var kommet frem for landsretten ikke kunne føre til et andet resultat. Byretten havde fundet, at flytningen til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev bl.a. lagt vægt på, at den skattepligtige i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at han - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde bevaret rådigheden over denne ejendom. Byretten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wi-fi og en lejekontrakt i London, og at der ikke var tegnet indboforsikring i lejligheden. Byretten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2021.244.BR
SKM2017.623.ØLR	Beboelseskravet. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellantens overdragelse af en ejerlejlighed var omfattet af parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 1. Appellanten købte ejerlejligheden af sin mor ved skøde af 25. april 2008 for 1.400.000 kr. Appellanten havde forud for erhvervelsen i en årrække beboet ejerlejligheden som lejer. Den 28. april 2008 indgik sagsøgeren formidlingsaftale med ejendomsmægler vedrørende salg af ejerlejligheden. Ved købsaftale underskrevet den 13. maj 2008 blev ejerlejligheden videresolgt til tredjemand for 1.895.000 kr. Landsretten fandt, at der ikke var fremkommet objektive holdepunkter for, at lejligheden blev overdraget på et tidligere tidspunkt end den 25. april 2008, hvor skødet blev underskrevet. Under hensyntagen til, at der ikke skete nogen formel gældsovertagelse i forbindelse med appellantens erhvervelse af ejendommen, at lejligheden blev overdraget til appellanten til dennes mors købspris, at appellanten indledte salgsbestræbelser umiddelbart efter erhvervelsen af lejligheden, at appellanten umiddelbart efter overdragelsen til tredjemand flyttede ind i en anden lejlighed tilhørende appellantens mor, og at realkreditlånene først blev indfriet i forbindelse med videresalget til tredjemand, hvorefter størstedelen af provenuet blev overført til en konto tilhørende appellantens far, fandt landsretten det ikke godtgjort, at appellantens beboelse på tidspunktet for hans ejerskab reelt var permanent beboelse. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans SKM2017.91.BR
SKM2015.481.ØLR	Beboelseskravet. Sagen vedrørte spørgsmålet, om et dødsbo kunne afstå en ejendom skattefrit i medfør af EBL § 8, stk. 1, idet boet gjorde gældende, at ejendommen havde tjent til bolig for afdøde i en periode på knap syv måneder. I denne periode havde afdøde med sikkerhed opholdt sig andre steder i mere end to end halv måned. De øvrige to beboere i ejendommens hovedbygning, herunder afdødes datter og en lejer, flyttede ikke ud, da afdøde flyttede ind, ligesom afdødes indbo kun i meget begrænset omfang blev flyttet. Hertil kom, at en formidlingsaftale om salg af afdødes oprindelige bolig først blev indgået da afdøde var sikret en permanent plads på plejehjem. Byretten fandt, at boet ikke havde løftet bevisbyrden for, at afdødes kortvarige ophold på ejendommen havde haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke alene har været et midlertidigt ophold. Fortjenesten ved afståelsen af ejendommen var derfor ikke skattefri, og Skatteministeriet blev frifundet. Som følge heraf tog byretten ikke stilling til Skatteministeriets synspunkt om, at ejendommen bestod af tre selvstændige boliger, og at der derfor ikke var tale om et "en- eller tofamilieshus", hvorfor avancen også af den grund var skattepligtig. Af de grunde der var anført af byretten, og da bevisførelsen for landsretten ikke kunne føre til andet resultat, stadfæstede landsretten byrettens dom, i det omfang den var anket. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2014.597.BR Den del af sagen, der vedrørte om den oprindeligt beboede ejendom samlet set opfyldte arealkravet, blev ikke anket til landsretten.
►SKM2016.261.VLR◄	►Beboelseskravet. Hovedspørgsmålet var, om den del af fortjenesten ved afståelse af en landbrugsejendom i 2008, som kunne henføres til et nyopført stuehus, var skattefri efter EBL § 9. Appellanten havde beboet ejendommen siden 2001, først i et gammelt stuehus, som blev revet ned og i 2008 erstattet af et nyt stuehus, og under opførelsen af det nye stuehus i en lejlighed i en tidligere driftsbygning. Da det nye stuehus var opført i 2008, flyttede appellanten efter sin forklaring ind i huset i nogle måneder, før ejendommen blev solgt. Appellanten gjorde med henvisning til ordlyden af § 9, stk. 1, 2. pkt., gældende, at han opfyldte betingelsen om, at "ejendommen" havde tjent til bolig, idet han - ubestridt - havde beboet det gamle stuehus, der var erstattet af et nyt stuehus med samme placering på grunden som det gamle, og da han havde boet i lejligheden. Landsretten tiltrådte, at det efter formålet med og sammenhængen mellem EBL § 8 og § 9 og efter forarbejderne til § 9 om, at "stuehuset (...) skal have tjent som bolig", er et krav for skattefrihed efter EBL § 9, at det nye stuehus reelt har tjent til bolig, og at det således ikke er tilstrækkeligt for skattefrihed, at grundejeren har beboet et tidligere stuehus eller en anden bolig på ejendommen. Landsretten tiltrådte desuden, at appellanten ikke havde godtgjort, at det nye stuehus reelt havde tjent til bolig for ham. Endelig tiltrådte landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at betingelserne for at bruge virksomhedsordningen var opfyldt. Fortjenesten Skattepligtig.◄	►Stadfæster SKM2015.478.BR.◄
SKM2014.770.ØLR	Beboelseskravet. To boliger. Benyttelse i ejerperioden. Sagen drejede sig om, hvorvidt ejendommen i ejertiden havde tjent til bolig for ejeren og hans ægtefælle. Byretten lagde til grund, at sagsøgeren havde afgivet skiftende forklaringer om sagens faktiske forhold i relation til hans og ægtefællens boligforhold, og pålagde derfor sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, hvorvidt den omtvistede ejendom havde tjent til bolig for ham og hans ægtefælle i perioden, hvor sagsøgeren havde ejet ejendommen. Byretten fandt ikke den skærpede bevisbyrde for løftet. Retten lagde i øvrigt også vægt på, at sagsøgeren ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordring om at fremlægge dokumentation for forbrug af el mv. for en anden ejendom, som sagsøgeren også ejede i den omtvistede periode, og som sagsøgeren gjorde gældende var ubeboet i den omtvistede periode. Landsretten stadfæstede byrettens dom og bemærkede, at den for landsretten yderligere bevisførelse ikke kunne fører til andet resultat. Fortjenesten Skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2013.573.BR
SKM2014.713.ØLR	Beboelseskravet. Tilbageflytning til tidligere bolig. Byretten havde efter en samlet konkret vurdering fundet, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han i perioden fra den 8. februar til den 3. maj 2006 reelt havde haft bolig i en ejerlejlighed. Retten lagde bl.a. vægt på, at skatteyderen både før og efter denne periode havde haft folkeregisteradresse på en husbåd, hvor han kunne bo, at hans ægtefælle og to børn i hele perioden fortsat havde folkeregisteradresse på husbåden, at ejerlejligheden i hele perioden var udlejet af skatteyderen til hans mor, at lejligheden havde et tinglyst areal på 65 m2 bestående af 2 værelser, at skatteyderen og hans familie efter moderens forklaring i retten alene skulle bo hos hende, indtil båden var i orden, og at de derefter skulle tilbage til båden. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2013.400.BR
SKM2014.648.ØLR	Beboelseskravet. Tilbageflytning til tidligere bolig. Byretten fandt efter en samlet konkret af sagens faktiske omstændigheder ikke godtgjort, at skatteyderens ophold i lejligheden havde karakter af reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidig beboelse. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2013.135.BR
SKM2012.593.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Efter kortvarigt ophold i én ejendom flytning til nyerhvervet ejendom. Salgsbestræbelser indledt kort efter indflytningen. Begrænset forbrug af el og vand. Ejendommen ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans SKM2001.167.BR
SKM2012.362.VLR	Beboelseskravet. Ejeren gjorde gældende at have beboet en ejerlejlighed. Ejeren havde dog samtidig udlejet lejligheden og påstod under sagen, at denne udlejning var fiktiv. Ejeren påstod også han måtte være skattefri af lejeindtægter da udlejningen var fiktiv. Landsretten fandt: - at indstævnte på intet tidspunkt havde været tilmeldt folkeregistret på lejlighedens adresse, - at indstævntes kæreste, der lejede lejligheden, havde været tilmeldt folkeregistret på adressen og havde modtaget boligstøtte fra kommunen, - at baggrunden for, at lejekontrakten blev oprettet, og at indstævnte fik postadresse andet sted, alene var, at kæresten kunne få boligstøtte, og - at indstævnte ikke havde betalt ejendomsværdiskat i ejerperioden. Under disse omstændigheder fandtes det ikke at være godtgjort, at indstævnte reelt havde beboet lejligheden. Indstævnte blev endvidere anset for skattepligtig af lejen i henhold til lejeaftalen, og Skatteministeriets frifindelsespåstand blev derfor i det hele taget til følge. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans SKM2011.268.BR
SKM2012.160.VLR	Beboelseskravet. En ejer havde gennem en lang årrække drevet landbrugsvirksomhed fra to landbrugsejendomme, hvoraf den ene af ejendommene havde tjent som ejerens bolig, mens den anden ejendom havde været udlejet. Ejeren erhvervede en tredje ejendom (almindeligt parcelhus), og umiddelbart herefter påbegyndte ejeren en afvikling af sin landbrugsvirksomhed. I forbindelse med afviklingen blev først den ejendom, der havde tjent som bolig for ejeren i en lang årrække, solgt. Herefter flyttede ejeren i tre måneder bopæl til landbrugsejendom nr. 2 for herefter at flytte videre til parcelhuset. Sagen angik, om avancen ved salg af landbrugsejendom nr. 2 var skattefri i medfør af EBL § 9. Landsretten fandt, at ejerens ophold på landbrugsejendom nr. 2 ikke kunne anses for andet end et midlertidigt ophold, hvorfor betingelserne for at opnå skattefrihed ved salg af denne ejendom ikke var opfyldt. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2011.319.BR.
SKM2011.563.ØLR	Beboelseskravet Salg af enfamiliehus udlagt ved arv. Ejeren og hans ægtefælle flyttede deres folkeregisteradresser til ejendommen i en 6 måneders periode, men opretholdt rådigheden over deres hidtidige bolig, som de havde beboet i en lang årrække. Ejeren købte, mens han havde folkeregisteradresse i den arveudlagte ejendom, en tredje ejendom, som han efterfølgende flyttede ind i. Landsretten anså det ikke for godtgjort, at den arveudlagte ejendom reelt havde tjent til bolig for ejeren og hans ægtefælle. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2010.725.BR.
?SKM2011.386.ØLR?	?Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Meddelt flytning til folkeregistret til tidligere erhvervet ejerlejlighed efter samlivsophævelse. Flytning tilbage til oprindelig bopæl efter 4 måneders ophold. Salgsbestræbelser indledt før indflytningen i ejerlejligheden. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.?	?Tidligere instans SKM2010.38BR ?
SKM2011.382.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom afstået i 2003. Diskussion om ejerperioden. Ejendommen overdraget til ejers barn og svigerbarn i 1997 og tilbagekøbt i 1998. Ejer angav overdragelsen som annulleret, og der var dermed tale om uafbrudt ejerskab. Påstand ikke taget til følge, og ejendommen ikke anset for at have tjent som bolig efter tilbagekøbet i 1998. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans SKM2009.619.BR
SKM2011.23.VLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 10 måneders ophold i ejendom. Derefter flytning tilbage til oprindelig bopæl. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2010.59.BR
SKM2010.633.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Enfamiliehus udlejet i ca. 4 år. Flytning til ejerboligen, ophold i ca. 6 uger og flytning tilbage til oprindelig bolig. Enfamiliehus ikke anset for at have tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2009.762.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejerlejlighed udlejet til barn. Egen helårsbolig udlejet under udstationering og udenlandsrejse. Helårsbolig renoveret ved lejers fraflytning. Under renoveringen 4 måneders ophold i den udlejede ejerlejlighed. Anset for midlertidigt ophold. Ejerlejlighed havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans SKM2009.253.BR
SKM2008.815.ØLR	Beboelseskravet. En ejerlejligheden havde tjent til familiens bolig i otte uger over sommeren, hvor den sædvanlige helårsbolig var udlejet og ikke til rådighed for familien. Ejerlejligheden blev sat til salg, umiddelbart efter at familien ved udlejningsperiodens ophør var flyttet tilbage til helårsboligen. Retten fandt at under omstændigheder, hvor skatteyderne kun midlertidigt og for en kort periode henover sommeren havde fraskrevet sig rådigheden over deres hidtidige bolig, havde de ikke godtgjort, at ejerlejligheden reelt havde tjent som bolig for familien, jf. EBL § 8, stk. 1. Retten lagde ved afgørelsen vægt på opholdets længde, det begrænsede indbo, der fra helårsboligen på 6 værelser var medbragt til ejerlejligheden på 2 værelser, og at salgsbestræbelser var indledt under opholdet i ejerlejligheden. Fortjeneste skattepligtig.	Tidligere instans: SKM2008.49.BR.
SKM2006.541.VLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom anvendt til udlejning. Tilmeldt folkeregisteret efter udlejningsperioden. Ejere havde rådet over flere boliger. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2006.380.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom anvendt til udlejning. Ejer havde derefter tilmeldt sig folkeregisteret på adressen. Flytning tilbage til ægtefælle på oprindelig adresse efter 5 ½ måned. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Anket, men efterfølgende hævet
SKM2006.16.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejer havde rådet over to boliger. Tilmeldt sig folkeregisteret på samme adresse før og efter knap 5 måneders ophold i ejerboligen. Ejendommen blev forsøgt solgt under opholdet. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2005.233.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig ejet af par. Parcelhusreglen. Tilmeldt folkeregisteret på samme adresse før og efter flytningen til ejerboligen. En ejer havde fået befordringsfradrag fra den adresse, som han skulle være fraflyttet. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2005.21.ØLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Tilmeldt folkeregisteret på samme adresse før og efter flytningen til ejerboligen. Ejendommen var forsøgt solgt samtidig med indflytningen. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2004.221.VLR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i knap 13 år. Tilmeldt folkeregisteret på samme adresse før og efter 2 måneders flytning til ejerboligen. Anden bolig til rådighed, hvor ægtefælle boede. Begrænset elforbrug talte imod, at ejendommen havde været bolig for ejeren. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2004.102.ØLR	Husstandsbegrebet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom beboet af tidligere samlever og fælles børn, men ikke af ejer. Børnene, der havde fast bopæl hos deres mor, var ikke en del af ejerens husstand. Fortjeneste skattepligtig.
TfS 1999, 318 ØLD	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet mere end 7 år. Istandsat. Først indflytning kort tid før salg. Anden bolig til rådighed, hvor ægtefælle boede. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
Byretsdomme
SKM2023.375.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af en fortjeneste ved salg af fast ejendom, og hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage sagsøgerens skatteansættelse ekstraordinært. Sagsøger købte ved aftale af 15. marts 2017 en lejlighed med overtagelse den 1. juni 2017 til en købspris på 2.825.000 kr. Ved aftale af 14. august 2017 solgte sagsøger lejligheden med overtagelse den 1. november 2017 til en salgspris på 4.285.000 kr. Skattestyrelsen traf den 14. juli 2021 afgørelse i sagen, hvori Skattestyrelsen ikke anså købet af lejligheden for at være med det formål, at denne skulle tjene som bolig for sagsøgeren, bl.a. henset til at sagsøgeren havde beholdt sin andelslejlighed, som denne efterfølgende flyttede tilbage i, og sagsøgeren blev beskattet af avancen ved salget af ejendommen, jf. ejendomsavanceskattelovens § 8, stk. 1. Byretten fandt det ikke godtgjort, at lejligheden havde tjent til bolig for sagsøgeren. Retten fandt også, at sagsøger i hvert fald havde udvist grov uagtsomhed, da han undlod at selvangive fortjenesten ved salget af lejligheden. Skattestyrelsen havde derfor været berettiget til at genoptage sagsøgerens skatteansættelse for 2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fortjeneste skattepligtig	Sagen er anket
SKM2017.174.BR	Beboelseskravet. Sagen handlede bl.a. om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig efter SL § 4 af lejeindtægter for udlejning af en lejlighed til sin datter, og hvorvidt sagsøgeren efter EBL § 8 var skattefri af avance ved salg af en anden ejendom. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han reelt havde boet i den solgte ejendom, hvorfor betingelserne for skattefrihed efter EBL § 8 ikke var opfyldt. Retten henså bl.a. til, at sagsøgeren i indkomståret 2003 anvendte ægtefællens uudnyttede personfradrag i medfør af PSL § 10, stk.3. En forudsætning for anvendelse heraf var, at ægtefællerne var samlevende. Herudover indgik ejendommen Y1-adresse også i sagsøgerens virksomhedsskatteordning som udlejningsejendom, hvor det er en forudsætning, at ejendommen ikke benyttes til privat bolig for ejeren jf. VSL § 1, stk.3. Fortjenesten skattepligtig
SKM2017.39.BR	Beboelseskravet. Skatteyderen købte i 2009 ejendommen af sin mor for en købesum på 2.252.500 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 procent. Ejendommen bestod på det tidspunkt af tre lejligheder og havde været udlejet til forskellige lejere. Lejemålene blev efterfølgende opsagt og de tre lejligheder sammenlagt til to. Skatteyderen havde siden 2003 boet sammen med sin kæreste i hendes andelslejlighed. Han flyttede sin folkeregisteradresse til ejendom den 16. februar 2009 og flyttede den tilbage igen til sin kærestes adresse den 1. februar 2010. På det tidspunkt ventede kæresten deres første barn, der blev født i maj. Retten lagde til grund, at ejendommen, havde karakter af et "håndværkertilbud", og at der ikke var indlagt fjernvarme, ligesom der var bad i et uopvarmet rum i kælderen. Skatteyderen havde forklaret blandt andet, at han flyttede ind, fordi han ønskede at bo der, og at han ville istandsætte ejendommen, hvorefter han håbede, at hans kæreste også ville bo i ejendommen. Retten lagde efter skatteyderens forklaring til grund, at han ikke indhentede lånetilbud med henblik på at sikre finansiering til ombygningen og ikke rådede over anden form for finansiering til ombygningen i den periode han efter sin forklaring boede i ejendommen. Der blev bortset fra nedrivning af nogle vægge/køkken ikke foretaget nogen ombygning eller istandsættelse af ejendommen. Der blev i perioden ikke betalt ejendomsværdiskat, og der blev ikke tegnet nogen indboforsikring. Ved formidlingsaftale underskrevet den 17. februar 2010 satte han ejendommen til salg for 4,5 mio. kr., og den blev solgt den 12. maj 2010 for 4.250.000 kr. Efter en samlet vurdering af ovennævnte omstændigheder har skatteyderen ikke godtgjort, at han reelt havde bopæl på ejendommen i den periode, hvor han var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Den omstændighed, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at skatteyderen i et vist omfang havde opholdt sig i ejendommen, at der blev flyttet diverse møbler ind på 1. etage, og at der havde været et vist elforbrug, førte ikke til, at han måtte anses for reelt at have taget bopæl på adressen. Fortjenesten skattepligtig.
SKM2013.96.BR	Beboelseskravet. Retten fandt ikke, at ejeren havde løftet bevisbyrden for, at den omhandlede ejendom reelt havde tjent til bolig for ham. Retten lagde bl.a. vægt på, at ejeren i hele den omhandlede periode havde udnyttet ægtefællens bundfradrag ved beregning af mellemskatten, jf. PSL § 10, stk. 3, og at ejeren i perioden havde bevaret et kontor/arbejdsværelse på ægtefællens oprindelige bopæl. Fortjeneste skattepligtig.	Sagen blev anket til Østre Landsret, men efterfølgende hævet.
SKM2012.443.BR	Beboelseskravet. Retten fandt det ikke godtgjort, at en ejendom havde tjent som reel permanent bolig for ejeren. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2012.348.BR	Beboelseskravet I forbindelse samlivsophævelse med sin hustru i maj 2005 erhvervede sagsøgeren en ejerlejlighed, som han straks flyttede ind i. Sagsøgeren flyttede allerede i oktober 2005 tilbage til sin hustru på den oprindelige bopæl. Retten fandt på baggrund af de afgivne forklaringer, at sagsøgeren havde haft uoverensstemmelser med sin hustru i den angivne periode i 2005, og at erhvervelsen af ejerlejligheden var sket med henblik på at have en bolig i tilfælde af samlivsophævelse. Efter en samlet vurdering af karakteren af sagsøgerens kortvarige ophold i ejerlejligheden, herunder et lavt el- og varmeforbrug, fandt retten imidlertid, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at hans ophold havde haft karakter af en reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2012.171.BR	Beboelseskravet. Sagsøgeren gjorde gældende, at hun havde løftet bevisbyrden for, at hun på grund af en samlivsophævelse med sin kæreste havde flyttet ind i ejerlejligheden med henblik på varigt ophold og salget af ejerlejligheden derfor var omfattet af skattefritagelsen i EBL § 8, stk. 1. Retten fandt efter en samlet bedømmelse, at sagsøgeren ikke med den sikkerhed, der kræves for at blive skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 1, havde bevist, at det ikke var muligt for hende at flytte tilbage til hendes kæreste på den fraflyttede ejendom. Sagsøgeren havde derfor ikke bevist, at ejerlejligheden var bestemt til hendes permanente beboelse. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2012.126.BR	Beboelseskravet. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren og dennes ægtefælles ophold i den af sagen omhandlede ejendom havde haft karakter af reel beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og betingelserne for at kunne afstå ejendommen skattefrit efter EBL § 8, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Fortjeneste skattepligtig.	Sagen er anket til landsretten, men anken er hævet den 27. september 2013.
SKM2011.659.BR	Beboelseskravet. Salg af helårshus. Ejendommen blev ikke anset for at have tjent som bolig for ejerne, da de alene flyttede folkeregisteradresse i 10 uger til ejendommen, hvorefter de flyttede tilbage til deres hidtidige bolig, som de havde opretholdt rådigheden over. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at de havde underskrevet en formidlingsaftale med henblik på salg af den hidtidige bolig, idet aftalen var usædvanlig og ikke ansås for at være et udtryk for reelle salgsbestræbelser. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2011.504.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ikke reel beboelse med henblik på varigt ophold. Flytning fra oprindelig bolig til ejendommen for en periode på 6 måneder. Tilbageflytning til oprindelig bolig igen. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2011.268.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerlejlighed. Parcelhusreglen. Ejerbolig oplyst beboet af ejeren i 10 måneder, skønt lejligheden var udlejet, og lejer modtog boligsikring. Ejer tilmeldt folkeregisteret på anden adresse. Efter vidneforklaringer blev ejerlejligheden anset for at have tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.
SKM2011.212.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejer af andelsbolig. Ejerlejlighed erhvervet ved samlivsophævelse. Efter 5 måneders ophold tilbageflytning til oprindelig bopæl. Ejerlejligheden ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2010.565.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Delvis istandsættelse, flytning og ca. 5 måneders ophold i ny bolig inden tilbageflytning til tidligere bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2010.493.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ca. 4 måneder langt ophold i ejendommen. Kortvarig bopæl hos forældre før og efter opholdet i ejerboligen. Ejendommen anset for anskaffet med henblik på varigt ophold. Fortjeneste skattefri.
SKM2010.485.BR	Beboelseskravet. Salg af anpartslejlighed. Parcelhusreglen. Salgsbestræbelser indledt kort efter erhvervelsen. Angivelse af kærestes adresse i forbindelse med køb af anden fast ejendom. Anpartslejligheden ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2010.168.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 4 måneders ophold i ejerlejlighed. Ejendommen var forsøgt solgt før indflytning. Anden bolig til rådighed. Ejerlejligheden havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2010.38.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 9 måneders ophold i ejendom. Ejendommen forsøgt solgt efter 6 måneders ophold. Anden bolig til rådighed under hele opholdet. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2009.632.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejet i knap 5 år. Renoveret af ejer og børn. Flytning fra fælles bolig med ægtefælle til ejendommen. Ejendommen forsøgt solgt 6 måneder efter indflytning. 12½ måneds ophold i ejendommen. Derefter 7 måneders ophold hos søn før flytning tilbage til ægtefælle. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.
SKM2009.619.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Solgt til søn og svigerdatter. Tilbagekøbt og ejet i ca. 5 år. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2007.872.BR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendommen var forsøgt solgt inden tilmelding til folkeregisteret. Efter 3 måneders ophold flytning tilbage til tidligere bopæl. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
Landsskatteretskendelser
►SKM2024.322.LSR◄	►Beboelseskravet I et bindende svar havde Skattestyrelsen ikke bekræftet, at klagerens fortjeneste ved salg af ejendommen adresse Y1, By Y1 var skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 1. Ved købsaftale af 26. juli 2015 havde klageren i lige sameje med B købt ejendommen Adresse Y1, By Y1, af boet efter klagerens afdøde mor. Ejendommen var et almindeligt parcelhus. Hensigten med købet af huset i By Y1 var, at det skulle danne rammen om Bs og klagerens samliv, når de skulle pensioneres. B var registreret med adresse på ejendommen i By Y1 i perioden 26. september 2015 til 15. maj 2021. Parret var sammen de fleste weekender og på hverdage, hvor B havde fri fra sit arbejde. Samværet foregik i By Y1 og i København. Under Bs orlover i 2008 og 2013 arbejdede B på københavnske hospitaler i henholdsvis tre og fem måneder, hvor B og klageren boede sammen i klagerens lejlighed i København Derudover havde parret gennem årene været sammen i alle ferier og på helligdage. Parret solgte huset ved skøde af 8. juni 2021 i forbindelse med, at parret var ophørt med at være kærester i januar 2021. I den periode, hvor B og klageren ejede huset i By Y1, bidrog de begge med indbo i huset og delte udgifterne hertil. Klageren brugte sine fridage i By Y1, hvor han havde en tæt omgangskreds, herunder sin søster, der boede lige ved siden af huset i By Y1. I perioden marts 2020 til januar 2021, hvor parret ophørte med at være kærester, opholdt klageren sig langt hovedparten af tiden i huset i By Y1. Klageren havde oplyst, at han i perioden 19. marts 2020 til 11. januar 2021 samlet tilbragte 169 dage i By Y1. I perioden arbejdede han hjemmefra i By Y1 kun afbrudt af arbejdsmæssigt nødvendige ophold i København. Efter en samlet, konkret bedømmelse af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at klageren havde godtgjort, at huset i By Y1 i henhold til EBL § 8, stk. 1, reelt havde tjent som bolig for ham i ejerperioden. Under de anførte omstændigheder kunne det ikke føre til et andet resultat, at klageren i forbindelse med købet af den nye bolig i By Y1 i 2015 ikke opsagde lejemålet i København og efterfølgende også - af arbejdsmæssige årsager - i perioder opholdt sig dér. Tilsvarende gjaldt den omstændighed, at klageren i hele perioden var registreret med folkeregisteradresse på lejemålet i København. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens bindende svar fra "Nej" til "Ja".◄
►SKM2024.236.LSR◄	►Beboelseskravet Klagerens forældre havde købt lejligheden den 15. august 2010 for 1.515.000 kr. Forældrene udlejede lejligheden til klageren, der boede i den i perioden 1. september 2010 - 25. august 2018. Klagerens kæreste flyttede ind i lejligheden i 2014. Klageren købte lejligheden af sine forældre den 27. december 2017 med overtagelse senest den 1. april 2018 for 1.725.000 kr., hvilket svarede til den offentlige ejendomsvurdering med tillæg af 15 %. Den 26. marts 2018, det vil sige inden den seneste overtagelsesdag den 1. april 2018 ifg. købsaftalen, blev en ejendomsmægler kontaktet med henblik på salg af lejligheden. Klageren indgik den 30. marts 2018 formidlingsaftale med mægleren, hvorefter lejligheden skulle udbydes til salg for 3.695.000 kr. Ved købsaftale af 13. april 2018 købte klageren og kæresten en anden ejendom med overtagelse den 1. august 2018 for 3.775.000 kr. Aftalen var betinget af, at klageren fik solgt lejligheden. Lejligheden blev solgt til tredjemand den 6. juni 2018 for 3.250.000 kr. Landsskatteretten fandt at over for dette forløb forelå der ikke oplysninger, der godtgjorde, at klagerens køb af lejligheden fra hans forældre den 27. december 2017 for en væsentlig lavere pris, end han videresolgte lejligheden for mindre end et halvt år efter til tredjemand, skete med henblik på, at lejligheden herefter reelt skulle tjene som bolig for klageren, og at købet ikke blot skete i et forsøg på at undgå beskatning af den betydelige fortjeneste. Oplysningerne om, at det var forventningen, at klageren og hans kæreste skulle bo i lejligheden i en længere periode, men at klageren satte lejligheden til salg af frygt for en boligboble, og at han som følge af naboens salg for 3,7 mio. kr. ønskede at se, hvilke salgsmuligheder der var for hans lejlighed, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. Fortjeneste Skattepligtig.◄
►SKM2024.185.LSR◄	►Beboelseskravet Klageren og hans samlever købte lejligheden af klagerens mor den 29. januar 2018 for 2.000.000 kr. Klageren havde oplyst, at han og samleveren efter overtagelsen af lejligheden overvejede at købe nabolejligheden. Den 26. februar 2018 indgik klageren og hans samlever derfor en formidlingsaftale med et ejendomsmæglerfirma om salg af lejligheden. Formidlingsaftalen var gældende i 4 måneder, og lejligheden blev sat til salg for 3.195.000 kr. Da lejligheden ikke blev solgt, valgte klageren og hans samlever at blive boende i lejligheden efter udløbet af formidlingsaftalen. Den 6. oktober 2018 blev lejligheden på ny sat til salg ved et andet ejendomsmæglerfirma også for 3.195.000 kr. Klageren havde oplyst, at årsagen hertil var, at samleveren var gravid, og at de derfor ønskede mere plads. Den 27. februar 2019 blev lejligheden solgt til tredjemand for 2.900.000 kr. med overtagelse 1. august 2019. Klageren og hans samlever erhvervede ved købsaftale den 23. marts 2019 en anden ejendom Under disse omstændigheder anså Landsskatteretten det for godtgjort, at lejligheden havde tjent til reel beboelse for klageren i hvert fald i perioden efter, at lejligheden blev taget af boligmarkedet. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse. Fortjeneste skattefri.◄
►SKM2024.138.LSR◄	►Beboelseskravet Salg af ejerlejlighed overdraget til +/- 15 pct. efter gaveafgiftscirkulæret. Klagerens mor havde købt lejligheden i november 2009 for 800.000 kr. med henblik på, at klageren skulle bebo lejligheden. Klageren boede i lejligheden i perioden 15. januar 2010 til 1. november 2018. Den 3. maj 2018 havde klagerens mor anmodet om bindende svar på, om lejligheden uden gaveafgiftsmæssige konsekvenser kunne overdrages til klageren for en pris i intervallet 731.000 kr. til 989.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Henset hertil sammenholdt med, at klageren den 6. august 2018 videresolgte lejligheden til tredjemand for 1.580.000 kr., lagde Landsskatterettens flertal til grund, at klageren og hans mor i maj 2018 var klar over, at lejligheden kunne sælges med en betydelig fortjeneste i forhold til moderens købspris på 800.000 kr. i november 2009, herunder også at lejligheden havde en betydelig højere markedsværdi end 989.000 kr., hvortil klageren erhvervede lejligheden den 7. maj 2018. Klageren videresolgte lejligheden den 6. august 2018, det vil sige ca. tre måneder efter erhvervelsen fra sin mor, for 1.580.000 kr. Fire dage senere erhvervede klageren og hans ægtefælle en anden ejendom. Under disse omstændigheder fandt Landsskatterettens flertal, at klagerens erhvervelse af lejligheden den 7. maj 2018 var begrundet i ønsket om at undgå ejendomsavancebeskatning af den betydelige fortjeneste ved videresalget af lejligheden, og at dette søgtes opnået ved overdragelsen af lejligheden til klageren, herunder ved ydelse af en afgiftsfri gave til klageren fra moderen. Da klagerens erhvervelse af lejligheden således var begrundet i at undgå avancebeskatning, havde klageren ikke godtgjort, at lejligheden i hans korte ejertid reelt tjente til bolig for ham eller hans husstand, jf. EBL § 8, stk. 1. Det kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at ejendomsmægleren havde oplyst, at det var ham, der kontaktede klageren om et salg, og at klagerens og ægtefælles nye ejendom angiveligt ikke blev fremvist til klageren inden salget af lejligheden. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. Fortjeneste skattepligtig. ◄
SKM2018.606.LSR	Husstandsbegrebet Salg af ejerlejlighed kunne ikke ske skattefrit, da lejligheden ikke havde tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Lejligheden var købt efter samlivsophævelsen og stillet til rådighed for den tidligere hustru og fællesbarn. Barnet kunne ikke anses at være en del af hans husstand, uanset at der var fælles forældremyndighed, og barnet som udgangspunkt opholdt sig lige meget hos begge forældre. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2017.662.LSR	Husstandsbegrebet Landsskatteretten fandt, at klagerens salg af en ejerlejlighed, der havde været beboet af klagerens søn, som på indflytningstidspunktet var 16 år, ikke var omfattet af parcelhusreglen, idet sønnen ikke kunne henregnes til klagerens husstand. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2016.277.LSR	Beboelseskravet Landsskatteretten fandt ikke, at en ejendom, der var erhvervet som en udlejningsejendom, og som var udlejet ved erhvervelsen, hvor der ikke var betalt ejendomsværdiskat i ejertiden, og hvor der var tale om en forholdsvis kort periode på 6 ½ måned, hvor klager havde opholdt sig på ejendommen, kunne anses for omfattet af parcelhusreglen i EBL § 8. Fortjeneste skattepligtig
SKM2013.194.LSR	Husstandsbegrebet En studerende datter på 24 år, der på tidspunktet for ejerens erhvervelse af en lejlighed i England allerede boede i landet kunne ikke anses for medlem af ejerens husstand i EBL § 8, stk. 1s forstand.
SKM2009.606.LSR	Beboelseskravet. Salg af enfamiliehus. Ejendommen havde skiftet karakter til en landbrugsejendom. Ejendommen havde ikke tjent som bolig efter ændringen. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2009.340.LSR	Husstandsbegrebet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i lige sameje af ægtepar. Kun beboet af den ene ægtefælle på grund af separation og skilsmisse. Ejendommen havde tjent til bolig for et fælles barn, skønt barnet var tilmeldt folkeregisteret hos den anden ægtefælle. Barnet blev samtidig anset for en del af den anden ægtefælles husstand. Fortjeneste skattefri.
SKM2007.398.LSR	Beboelseskravet. Salg af blandet benyttet ejendom med to lejligheder i form af selvstændige huse og en erhvervsdel. Parcelhusreglen. Ejer og ægtefælle boede i det første hus. Kortvarig flytning til andet hus og derefter flytning tilbage til det første hus. Det andet hus havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2006.760.LSR	Husstandsbegrebet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejerlejlighed beboet af ejerens fraseparerede ægtefælle. Da samlivet ikke var ophævet i skattemæssig henseende, tilhørte ægtefællen ejerens husstand. Fortjeneste skattefri.
SKM2003.285.LSR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Udlejet til kæreste. Ejer boede sammen med sin kæreste i én måned. Parret flyttet til ny fælles bolig. Ejendom tjent som bolig for ejer, fordi der ikke var rådighed over anden bolig samtidigt. Fortjeneste skattefri.
SKM2002.672.LSR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i knap 6 år. Udlejet til barn og dennes familie. Ophold i huset i to perioder under udlejningen. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2002.594.LSR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i ca. 10 måneder. Ejendommen var forsøgt solgt før angivet indflytning. Ikke forsynet med hårde hvidevarer. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2001.584.LSR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet i mere end 13 år. Udlejet til forælder indtil dennes død. Tilmelding til folkeregisteret kort før salg. Anden bolig til rådighed, hvor ægtefælle boede. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
TfS 1988, 612.LSR	Husstandsbegrebet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom beboet af ejerens datter og dennes ægtefælle. Derefter af søn og dennes ægtefælle. De voksne børn var ikke en del af ejerens husstand. Fortjeneste skattepligtig.
Skatterådet
SKM2019.235.SR	Beboelseskravet. Skatterådet afviste, at Skatteankenævn (…) afgørelse, var åbenbar ulovlig. Klageren havde anmodet SKAT om bindende svar på om salg af 2/3 af klagerens ejendom kunne sælges skattefrit til klagerens søn og datter. Skattestyrelsen havde svaret "NEJ". Skatteankenævnet ændrede Skattestyrelsens afgørelse til et "JA". Et flertal på fem medlemmer fandt, at klageren er omfattet af reglerne i EBL § 8, stk. 1, idet klageren på mødet oplyste, at han tog bopæl på ejendommen, og han samtidigt ikke havde haft adgang til den ejendom, hvor hans ægtefælle boede. Et mindretal på fire medlemmer fandt, at klageren havde haft adgang til adressen, hvor klagerens ægtefælle boede, og derfor ikke kunne sælge ejendommen skattefrit, til trods for at klager havde boet på adressen og betalt skat til den kommune hvori ejendommen er beliggende. Fortjeneste skattefri
SKM2009.710.SR	Beboelseskravet Salg af supplerende bolig. Andelsbolig planlagt anvendt i forbindelse med beordret udstationering. Fortjeneste skattefri.
SKM2008.40.SR	Beboelseskravet Flere boliger - parcelhusreglen. Ejerlejlighed udlejet til datter. Opsigelse og beboelse af ejerne/forældrene, som også havde en anden bolig til rådighed. Fortjeneste skattefri.
SKM2007.939.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom ejet af ægtepar og udlejet til barn. Opsigelse af lejeaftalen. Indflytning og beboelse i knap 5 måneder. Ingen anden bolig til rådighed. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.
SKM2007.856.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ægtefælle til afdød ejer havde ikke boet i ejendommen. Ægtefællen succederede i ejerens skattemæssige status. Ægtefælles salg var omfattet af parcelhusreglen, fordi ejendommen havde tjent som bolig for ejer. Fortjeneste skattefri.
SKM2007.703.SR	Beboelseskravet. Eventuelt salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom uden bopælspligt endnu ikke anvendt som bolig. Først stillingtagen til skattefritagelse efter ophold i ejendommen har fundet sted.	Se lignende sag: SKM2007.913.SR
SKM2007.700.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom anvendt af ejers ægtefælle i forbindelse med studier. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.
SKM2007.691.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom uden bopælspligt anskaffet og anvendt som fritidsbolig. Derefter anvendt som bolig. Ejendommen havde tjent som bolig. Fortjeneste skattefri.
SKM2007.337.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ejendom udlejet til ejernes barn kort efter anskaffelsen. Fremlejet fra barnet til ejerne i 6 måneder. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Afgørelsen tager desuden stilling til, om en ejerbolig kunne anses for at udgøre en fritidsbolig. Se omtalen under afsnit (C.H.2.1.15.1)
SKM2007.132.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. Ingen bopælspligt og ingen tilmelding til folkeregisteret. Anden bolig til rådighed. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.
SKM2006.729.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 4 måneders flytning til ejerbolig. Derefter flytning tilbage til tidligere bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Afgørelsen er speciel derved, at Skatterådet ændrede en skatteankenævnsafgørelse.
SKM2006.727.SR	Beboelseskravet. Salg af ejerbolig. Parcelhusreglen. 2 måneders flytning til ejerbolig. Derefter flytning tilbage til tidligere bolig. Ejendommen havde ikke tjent som bolig. Fortjeneste skattepligtig.	Afgørelsen er speciel derved, at Skatterådet ændrede en skatteankenævnsafgørelse.