åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.B.2. Fradrag for udgifter ved arbejde i udlandet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
 
Ved arbejde i udlandet kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og logi, befordring, fagligt kontingent, A-kassebidrag og efterlønsbidrag ►efter de samme regler som gælder ved arbejde i Danmark.◄►Indtil 31/12 1999 gav Ligningsrådet en særlig anvisning for fradrag for arbejde i udlandet, det såkaldte udlandssatsfradrag (svarende til satsen for skattefri rejsegodtgørelse) og udlandsstandardfradrag (svarende til satsen for eksportmedarbejderfradraget). Udlandssatsfradraget blev fortrinsvis brugt af personer, der ikke opfyldte reglerne om skattefri rejsegodtgørelse/fradrag i ligningsloven, og udlandsstandardfradraget af personer, der ikke kunne anses for eksportmedarbejdere. Anvisningerne for disse fradrag i TSS-cirkulære nr. 1999-07 fandt anvendelse til og med d. 31/12 1999. Ligningsrådet har ikke anvist fradrag for 2000, og med ophævelsen af TSS-cirkulære nr. 1999-07 er der således ikke længere mulighed for at tage udlandssatsfradrag og udlandsstandardfradrag. Såfremt man er på rejse eller er eksportmedarbejder i ligningslovens forstand, kan de tilsvarende fradrag i ligningsloven som nævnt lige ovenfor anvendes.
 
De nærmere regler for fradrag ved arbejde i udlandet fremgår af A.F.◄ Hvad angår fradragenes behandling ved skatteberegningen henvises til afsnit D.C.3.
 
Arbejdsgivernes ElevrefusionVedrørende spørgsmålet om, hvorvidt diverse tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion i forbindelse med elevers praktikophold i udlandet kan anses for indkomst optjent i udlandet, og dermed kan indgå i beregningerne for fradrag ved arbejde i udlandet, henvises til TfS 1999, 584.
 
Ved lov nr. 452 af 10. juni 1997 er der gennemført en række ændringer af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, jf.TSS-cirk. 1997-20.
 
For perioden 1/1-31/3 1999 gælder TSS-cirk. 1998-35, jf. nærmere nedenfor under D.B.2.1 - D.B.2.2.
 
For perioden 1/4-31/12 1999 gælder TSS-cirk. 1999-07 (se dog nedenfor vedrørende lovforslag L 88). Med virkning fra 1/4 1999 foretages bl.a. følgende justeringer:
 
- Der indføres en fælles godtgørelsessats for alle lande. Den fælles sats svarer til den hidtidige sats for Danmark. Satsen indføres frem til år 2001 ved gradvist at nedsætte de satser for udlandet, der er højere end den fælles sats.
 
- Særreglerne for fagforeningsfunktionærer, tillidsmænd og handelsrejsende bortfalder.
 
- Udgifter til logi kan kun dækkes skattefrit efter regning.
 
- Udgifter ved endagsrejser uden overnatning kan kun dækkes skattefrit efter regning.
 
- Der indføres en tidsbegrænsning på tre måneder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i Danmark og på seks måneder, hvis arbejdsstedet er i udlandet. Se TSS-meddelelse nr. 642 af 6. juli 1999 om afbrydelse af 3/6-måneders-grænsen i LL § 9, stk. 5.
 
- 28-dages reglen om nedsættelse af satserne bortfalder.
 
L 88Ved lovforslag L 88, fremsat 4/11 1999, foreslås det, med virkning fra 1/4 1999, at perioden, i hvilken standardsatsen kan anvendes til godtgørelser eller fradrag, forlænges til 12 måneder, og at der genindføres en standardsats til dækning af udokumenterede logiudgifter. Standardsatsen foreslås fastsat til 100 kr. pr. døgn.