Forsikringsejer/kontohaverEjerbegrebet anvendes udelukkende ved forsikringsordninger, medens begrebet »kontohaver« anvendes ved opsparingsordninger.
Ejer og forsikrede skal som altovervejende hovedregel være samme person, for at de særlig skattebegunstigede regler i PBL kapitel 1 kan anvendes. Samme krav stilles til syge- og ulykkesforsikringer for at de er omfattet af PBL afsnit II . For opsparingsordninger er kravet i PBL kapitel 1, at opsparingen med tilhørende renter skal tilhøre kontohaveren. For forsikringsordninger og opsparingsordninger omfattet af kapitel 1 stilles endvidere det krav, at beløb, som kommer til udbetaling medens forsikrede/kontohaveren lever, skal udbetales til denne.
At afgøre hvem der er kontohaver volder i reglen ikke nogen problemer, hvorimod det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der er ejer af en forsikring. Da der ud over ovennævnte forhold er knyttet yderligere retsvirkninger til det at være ejer, se f.eks. PBL §§ 54 og 56, gives nedenfor en omtale af ejerbegrebet ved forsikring.
 
Hvem er forsikringsejer Ved »ejer« forstås den person, som har ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at modtage samtlige forsikringsydelser, sålænge denne lever, og til at bestemme, hvem der som begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter dennes død samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der indsættes uigenkaldeligt begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren kan aftales begrænsninger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PBL § 17 omfattede tilfælde, jf. nedenfor og de i afsnit A.C.1.8 omhandlede udlodningstilfælde - mulighed for at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren, eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne forsikringen mv. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier mv.
 
Arbejdsgiveren tager forbehold PBL § 17 Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan arbejdsgiveren i henhold til PBL § 17 tage forbehold om, at bonus fra livsforsikringen helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren selv. . Efter samme bestemmelse kan arbejdsgiveren endvidere tage forbehold om, at værdien af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen mv., helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før dennes fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse. Endvidere kan arbejdsgiveren tage forbehold om, at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt, hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører tiden efter ansættelsesforholdets ophør.
Endelig kan der tages forbehold om,
  • at
Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal medregnes til dennes personlige indkomst, når arbejdsgiveren tidligere har fratrukket sine indbetalinger til ordningen, PBL § 24. Til gengæld skal der ikke betales afgift, jf. PBL § 33. Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, falder ordningen, såfremt der er tale om en livsforsikring, ind under reglerne om ordninger uden fradragsret i PBL afsnit II eller II A. Er der tale om rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, falder ordningen uden for PBL.