Udgangspunktet for afskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter på blandet benyttede bygninger fastlægges i AL § 19, stk. 2. Hvor en sådan udgift direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, kan hele udgiften afskrives efter AL § 19, stk. 2. Modsætningsvis indebærer AL § 19, stk. 2, at en udgift til ombygning eller forbedring, der ikke vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen, ikke kan afskrives.
►Udgifter til ombygning og forbedring, der ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den ikke afskrivningsberettigede del, kan jf. AL § 19, stk. 3, afskrives efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og bygningens samlede etageareal. Når udgifter til ombygning omfattes af AL § 19, stk. 3, fører dette ikke til, at der skabes et nyt interval for afskrivning efter § 19, stk. 1, på den oprindelige bygning. For udgifter til ombygning og forbedring omfattet af AL § 19, stk. 3, finder reglerne om opdeling af anskaffelsessummen i AL § 19, stk. 1, tilsvarende anvendelse. ◄ 
Bestemmelserne i AL § 19, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis ombygnings- eller forbedringsudgiften ønskes fradraget efter bestemmelsen i AL § 18, stk. 2, om straksfradrag.
►Bestemmelsen i AL § 19, stk. 5, er uden betydning for adgangen til at afskrive på udgifter til ombygning eller forbedring, der ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af ejendommen, idet sådanne udgifter, uanset om der er ejerboligfordeling på ejendommen eller ej, og uanset om der er aftalt nogen overdragelsessum for boligen eller ej, skal fordeles efter forholdet mellem etagearealerne.
◄Det bemærkes, at AL § 19 også fastlægger afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er anskaffet før indkomståret 1999, samt for ombygnings- og forbedringsudgifter, der er afholdt før indkomståret 1999. Det betyder,  at ombygnings- og forbedringsudgifter afholdt før indkomståret 1999 skal fordeles mellem den afskrivningsberettigede del og den ikke afskrivningsberettigede del af bygningen. Det betyder endvidere, at den del af bygningens anskaffelsessum, der kan henføres til ejerboligen, i tilfælde hvor der er foretaget en ejerboligfordeling, skal udgå af den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen for indkomståret 1999.
 
Krav til arealDer kan ifølge AL § 19, stk. 4, ikke afskrives på bygninger eller på udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, hvor mindre end 25 pct. af bygningens etageareal anvendes til afskrivningsberettiget formål, medmindre dette etageareal udgør mindst 300 m2. Procentgrænsen i den tidligere lovs § 20, stk. 1, var på 30 pct.
 
Delvis afskrivning på installationerAL § 15, stk. 3, indeholder en bestemmelse om installationer, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål. Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse for installationer, som tjener en blandet benyttet bygning, der afskrives efter  bestemmelsen i AL § 19, og hvor den ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen anvendes privat. Bestemmelsen indebærer en stramning i forhold til de tidligere regler, hvorefter der kunne ske fuld afskrivning på blandet benyttede installationer. Dette er imidlertid på linie med de øvrige blandet benyttede aktiver omfattet af loven. Installationer vedrørende blandet benyttede bygninger kan således enten være omfattet af AL § 15, stk. 2 eller 3.
►Det fulgte oprindeligt af bestemmelsen, at sådanne installationer skal afskrives særskilt og i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Afskrivningen foretages således efter samme metode som afskrivning på  blandet benyttede bygninger, dvs. der afskrives  på den del af anskaffelsessummen, der svarer til den erhvervsmæssigt benyttede del. Ved lov nr. 958 af 20. december 1999 blev AL § 15, stk. 3, imidlertid med virkning fra og med indkomståret 2000 ændret således, at blandet benyttede installationer skal afskrives efter samme metode som blandet benyttede driftsmidler, således at der beregnes afskrivning af den samlede anskaffelsessum, hvorefter der fradrages et beløb svarende til den erhvervsmæssige andel af den samlede benyttelse. Den skattepligtige kan dog vælge at benytte denne afskrivningsmetode allerede fra og med indkomståret 1999, jf. således § 21, stk. 4, i den nævnte ændringslov.
Hvis der er påbegyndt et afskrivningsforløb på en installation, der afskrives særskilt efter reglerne i  AL § 15, stk. 2, eller 3, (dette er tilfældet hvis installationen tjener en erhvervsbygning, der ikke er afskrivningsberettiget, eller som kun er delvist afskrivningsberettiget, eller hvis installationen både anvendes privat og erhvervsmæssigt, skal installationen fortsat følge sit hidtidige individuelle afskrivningsforløb, selv om både installation og bygning overgår til fuld erhvervsmæssig anvendelse.
◄Det bemærkes, at AL § 15 også fastlægger afskrivningsgrundlaget for installationer, der er anskaffet før indkomståret 1999.