Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at værdien af arbejdsgiverbetalte helbredsundersøgelser ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst for Selskabets medarbejdere? 
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med "nej" kan det så bekræftes, at der er tale om et gode, som Selskabet i overvejende grad har ydet af hensyn til medarbejdernes arbejde, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt? 
3. Hvis spørgsmål 1 besvares med "nej", kan det så bekræftes, at helbredsundersøgelsen skattemæssigt kan værdiansættes til en pris svarende til Selskabets omkostninger ved afholdelsen heraf?

Svar

1. Ja 
2. Bortfalder 
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Om Selskabet og medarbejdernes arbejdsforhold

Selskabet er et olieselskab, der beskæftiger sig med offshore efterforskning og indvinding af olie og gas og anden virksomhed i forbindelse hermed. Selskabet indgår i den globale X koncern, der har offshore aktiviteter over hele verden, og Selskabet er bl.a. operatør af Y-feltet i Nordsøen.

En sådan aktivitet stiller store krav til mandskab og materiel, og på den baggrund forlanger Selskabet, at samtlige medarbejdere, der i kortere eller længere perioder skal opholde sig på Selskabets offshore produktionsplatforme (herefter "platformene"), skal gennemgå en omfattende helbredsundersøgelse ved ansættelsen samt hvert andet år herefter. Som nærmere redegjort for nedenfor betyder dette, at ikke alene medarbejdere, der normalt arbejder på platformene i længere perioder, men også almindelige administrative medarbejdere, som alene besøger produktionsplatformene på ad hoc basis, skal gennemgå sådanne obligatoriske helbredsundersøgelser.

Der er tale om en farlig arbejdsplads på grund af aktiviteterne og på grund af arbejdspladsens placering. Der er en sygeplejeske og udstyr såsom hjertestarter på platformene, men ingen læge. I tilfælde af helbredsproblemer eller ulykker vil det tage 2-3 timer før en medarbejder kan komme under behandling på land, fordi der først skal rekvireres en helikopter, og idet flyveturen hver vej tager ca. 5 kvarter.

I et sådant arbejdsmiljø er det ikke kun medarbejderens eget helbred, der er i fare, hvis medarbejderen bliver syg eller får et ildebefindende. En medarbejders helbredstilstand kan have direkte betydning for de øvrige kollegaers sikkerhed, fordi alle er afhængige af hinandens præstationer på arbejdspladsen for at undgå ulykker mv. Hvis en medarbejder forårsager en ulykke på grund af et ildebefindende, kan det således have store konsekvenser for alle på platformene, fordi redningsforholdene vanskelliggøres af platformenes placering. På samme måde er der en fast procedure, der skal følges i tilfælde af ulykker, hvor hver medarbejder har en fast rolle. Kan en medarbejder ikke udfylde sin rolle af helbredsmæssige årsager, kan det have fatale konsekvenser for alle medarbejdere på platformene.

Om helbredsundersøgelsen

På grund af de særlige arbejdsforhold skal alle medarbejdere, uanset om de skal være på platformen en eller flere dage, igennem en helbredsundersøgelse. Da udgangspunktet er, at stort set alle medarbejdere fra tid til anden opholder sig offshore, foretages helbredsundersøgelsen for alle medarbejdere, herunder administrative medarbejdere, så medarbejderne straks kan sendes offshore uden at dette forsinkes af en helbredsundersøgelse. Helbredsundersøgelsen gennemføres som omtalt ovenfor ved ansættelse og herefter hvert andet år.

Selskabet har tidligere ved brev af 31. august 1998 fået tilladelse til at indhente yderligere helbredsoplysninger på medarbejderne, fordi Beskæftigelsesministeriet (dengang Arbejdsministeriet) og Helbredsoplysningsrådet anser indhentelse af helbredsoplysninger for nødvendigt af hensyn til sikkerheden ved arbejde offshore. Tilladelsen er fremsendt til SKAT.

I tilladelsen henviser Energistyrelsen til, at styrelsen med hjemmel i § 32 i bekendtgørelse nr. 711 af 16. november 1987 havde mulighed for at bestemme, at de ansatte skal lægeundersøges før og under ansættelsen offshore. Den omtalte bekendtgørelse var en bekendtgørelse til lov om visse havanlæg, lov nr. 292 af 10. juni 1981. Energistyrelsen bemærkede endvidere, at styrelsen endnu ikke havde udnyttet denne hjemmel, idet "de selskaber, der beskæftiger ansatte på havanlæg, selv har indført ordninger om helbredsoplysninger og lægeundersøgelser, som Energistyrelsen finder tilstrækkelige".

Det bemærkes hertil, at lov nr. 292 af 10. juni 1981 og bekendtgørelse nr. 711 af 16. november 1987 begge er ophævet. Til gengæld fremgår hjemlen til at fastsætte nærmere regler nu i offshoresikkerhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, § 55, stk. 1, og denne hjemmel er fortsat ikke udnyttet.

Det anføres videre i tilladelsen, at Helbredsoplysningsrådet finder, "at forholdene ved offshore arbejde kan være meget vanskelige på grund af arbejdets karakter og arbejdsstedets afsides beliggenhed. Dette indebærer, at der må tages en række særlige hensyn for at sikre sikkerhed og sundhed ombord. Det er bl.a. vigtigt at sikre, at de ansatte ombord ikke lider af smitsomme sygdomme, der vil kunne overføres til øvrige ombordværende. Ligeledes er det af afgørende betydning i evakueringssituationer, at de ansatte er i stand til at tage vare på sig selv samt varetage deres respektive opgaver, så de ikke udsætter de andre ansatte for fare. Dette gør det nødvendigt, at stille særlige krav til de ansattes fysiske og psykiske helbredstilstand."

Selve helbredsundersøgelsen af medarbejderne hos Selskabet er en undersøgelse af 2-3 timers varighed foretaget af Privathospitalet Z eller anden samarbejdspartner. Offshorelægen X X skal på baggrund af den foretagne undersøgelse godkende, at medarbejderen er egnet til at opholde sig på platformen, før medarbejderen kan sendes ud.

Spørger har til SKAT fremsendt en (anonymiseret) helbredsrapport, der er udarbejdet i 2012 og er repræsentativ for de foretagne helbredsundersøgelser. Heraf fremgår det, at helbredsundersøgelserne omfatter følgende: 

• En gennemgang af diverse oplysninger om helbredstilstand, livsstilsvaner mv. afgivet af medarbejderne selv ved besvarelse af et spørgeskema forud for undersøgelsen (side 4-5) 
• Diverse blodprøver taget med det formål at afdække referenceværdier for en række stoffer, der kan indikere en forøgelse af risikoen for diverse sygdomme samt give et billede af den generelle sundhedstilstand (side 6) 
• En fysisk undersøgelse, herunder af den almene tilstand samt af en række specifikke kropsdele (side 7-9) 
• Blodtryksmåling og hjertekardiogram (side 10) 
• Stetoskopi, dvs. undersøgelse af lunge- og vejrtrækningsfunktioner (side 10) 
• Høreprøve samt kikkertundersøgelse af ørerne (side 11) 
• Øjen- og synsstyrkeundersøgelse (side 11) 
• En fysisk test af ca. 10 minutters varighed (se dokumenterne "ubekræftet rapport" samt "Exercise ECG Summary" vedhæftet sidst i bilag 2) 

Som det fremgår, er der tale om en ganske omfattende undersøgelse, der ikke kan sidestilles med de årlige sundhedstjek af 10-15 minutters varighed, som i stigende omfang tilbydes medarbejdere i bl.a. almindelige kontorfunktioner, og har til formål at sætte fokus på den almindelige sundhedstilstand.

Ifølge det for os oplyste, gennemfører samtlige de øvrige operatørselskaber med aktiviteter i Nordsøen lignende helbredsundersøgelser for deres medarbejdere.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det gøres i første række gældende, at helbredsundersøgelsen enten (i) må sidestilles med en egentlig lovpligtig skattefri helbredsundersøgelse eller (ii) at modtagelsen af helbredsundersøgelsen har en så direkte sammenhæng med udførelsen af arbejdet for Selskabet, at den har karakter af en undersøgelse til forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Dette uddybes nedenfor ad spørgsmål 1.

I anden række gøres det gældende, at helbredsundersøgelsen skal anses for et gode, som Selskabet i overvejende grad har ydet af hensyn til medarbejdernes arbejde, og som derfor omfattes af bagatelgrænsen herfor, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. Dette uddybes nedenfor ad spørgsmål 2.

Spørgsmål 1

Selskabet ønsker bekræftet, at Selskabets medarbejdere i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke skal medregne værdien af arbejdsgiverbetalte helbredsundersøgelser i den skattepligtige indkomst.

1.1.1. Helbredsundersøgelsen skal sidestilles med en lovpligtig skattefri helbredsundersøgelse

Skatterådet har i SKM2012.41.SR taget stilling til en lignende problemstilling. Af SKM2012.41.SR fremgår, at "værdien af undersøgelser, der er omfattet af reglerne i arbejdsmiljølovgivning eller tilsvarende forskrifter, der forpligter eller påbyder virksomheder til deres gennemførelse, i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke kan anses for at være indtægt for de berørte medarbejdere. Tilsvarende gælder, såfremt undersøgelsen gennemføres med henvisning til vejledninger eller anvisninger fra Arbejdstilsynet".

Som anført i sagsfremstillingen ovenfor, anfører Energistyrelsen i tilladelsen til indhentelse af helbredsoplysninger, at styrelsen endnu ikke havde udnyttet hjemlem til at indføre regler herfor, fordi "de selskaber, der beskæftiger ansatte på havanlæg, selv har indført ordninger om helbredsoplysninger og lægeundersøgelser, som Energistyrelsen finder tilstrækkelige".

Baggrunden for, at lovpligtige regler ikke er blevet vedtaget, er således, at branchen selv har indført tilstrækkelige ordninger vedrørende helbredsoplysninger og lægeundersøgelser, hvorfor Energistyrelsen ikke har fundet det relevant at indføre regler på området, selvom der hele tiden har været hjemmel hertil. Når dette er tilfældet, bør branchens praksis på området sidestilles med lovpligtige regler, idet lovregler ville være blevet indført, hvis off-shore branchen ikke allerede selvstændigt havde foretaget de nødvendige tiltag.

Dette bekræftes af SKM2012.41.SR, da Skatteministeriet i sin indstilling anfører, at branchekutymer ikke i sig selv medfører skattefrihed af helbredsundersøgelser for ansatte, fordi der alene er "tale om ikke-obligatoriske retningsliner, som virksomhederne kan - men behøver ikke - at rette sig efter". Hvis Selskabet samt de øvrige operatørselskaber i Nordsøen ikke selv havde indført de nødvendige helbredsundersøgelser - eller hvis Selskabet samt de øvrige operatørselskaber måtte ophøre med at tilbyde disse fremover - må hjemlen i offshoresikkerhedslovens § 55, stk. 1 antages at være blevet henholdsvis efterfølgende at blive anvendt til udstedelse af lovkrav om lignende helbredsundersøgelser i forbindelse med udsendelse til offshorearbejde.

På den baggrund bør de foretagne helbredsundersøgelser sidestilles med lovpligtige helbredsundersøgelser og dermed med henvisning til Skatteministeriets indstilling i SKM2012.41.SR, der blev tiltrådt af Skatterådet, ikke være skattepligtig indkomst for de berørte medarbejdere i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven.

Dette underbygges yderligere af både offshoresikkerhedslovens § 55, stk. 2 og af helbredsoplysningslovens § 3, stk. 4, hvoraf fremgår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Det fremgår desuden, at udgifterne ved undersøgelserne ikke kan pålægges de ansatte.

Hvis Selskabets medarbejdere bliver beskattet af omkostningerne til afholdelse af helbredsundersøgelserne, vil de skattemæssige regler føre til, at ovenstående bestemmelser ikke fuldt ud kan overholdes. En formålsfortolkning af offshoresikkerhedslovens § 55, stk. 2 må føre til, at medarbejderne på ingen måde skal opleve nogen økonomisk belastning ved at blive omfattet af helbredsundersøgelsen, hvilket vil være tilfældet, hvis Selskabets medarbejdere beskattes af værdien af helbredsundersøgelsen.

Samlet set er det derfor vores vurdering, at Selskabets medarbejdere i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke skal beskattes af værdien af helbredsundersøgelsen, da helbredsundersøgelsen skal sidestilles med en lovpligtig skattefri helbredsundersøgelse. 

1.1.2. Helbredsundersøgelsen udgør forebyggelse af arbejdsbetingede skader

Af Skatteministeriets indstilling i SKM2012.41.SR fremgik det, at de var af den opfattelse, at internationale rutiner eller branchens anbefalinger ikke kan sidestilles med et lovpligtigt krav og at de dermed ikke i sig selv medfører skattefrihed, men derimod forudsætter, at der efter en konkret vurdering kan påvises en vis sammenhæng med arbejdet, jf. nærmere nedenfor.

Det er i Skatteministeriets indstilling forudsat, at helbredsundersøgelser pålagt medarbejdere i henhold til internationale rutiner eller branchens anbefalinger godt kan være skattefri for medarbejderne, men at disse internationale rutiner eller brancheanbefalinger ikke i sig selv kan begrunde skattefrihed. Der skal derfor foretages en konkret vurdering, idet kriteriet for skattefriheden er, der skal være en vis sammenhæng med arbejdet. Som eksempel nævnes i Skatteministeriets indstilling, at audiometri for personer, der er udsat for støjgener, vil være omfattet af skattefriheden, uanset at den pågældende ydelse modtages af medarbejderen i henhold til internationale rutiner eller brancheanbefalinger. Endvidere fremhæves det i Skatteministeriets indstilling, at eksistensen af internationale rutiner eller branche anbefalinger kan tale for, at der foreligger den fornødne sammenhæng med arbejdet.

At helbredsundersøgelser kan være skattefri for medarbejdere, uanset disse ikke pålægges i henhold til lov, bekræftes yderligere at praksis på området, hvorefter der ikke sker beskatning efter statsskatteloven, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader.

I SKM2009.332.SR, som vedrørte tand- og øjenbehandlinger forinden udsendelse af militært personel til krigszoner, blev der netop lagt vægt på, at der ikke var adgang til behandlinger under udsendelser samt at opståede problemer kunne kompromittere igangværende missioner mv. Uanset at ophold på produktionsplatforme langt fra kan sidestilles med arbejde i en egentlig krigszone, indebærer arbejdet nogen af de samme grundlæggende problemer. Ved pludselig sygdom eller ildebefindende på produktionsplatform opstår en tilsvarende risiko for forværring af medarbejderens tilstand pga. manglende mulighed for hurtig behandling samt risiko for smittefare og problemer med evakuering pga. produktionsplatformens fysiske placering.

Det skal yderligere fremhæves, at der ikke ukritisk bør sluttes modsætningsvist fra andre afgørelser vedrørende beskatning af helbredsundersøgelser, fx SKM2011.58.SR, der statuerede skattepligt for en lang række sundhedsydelser. Dette kan begrundes med, at disse mere "standardiserede" sager ikke vedrører situationer, hvor der foreligger rent arbejdsrelaterede årsager til at gennemføre helbredsundersøgelserne, hvorfor helbredsundersøgelser får privatforbrugskarakter.

I den konkrete sag har udførelsen af helbredsundersøgelsen konkret arbejdsmæssig relevans. Formålet med undersøgelsen er således at sikre, at Selskabets medarbejderes helbred er egnet til det krævende offshorearbejde, så medarbejdernes helbred ikke potentielt udgør en sikkerhedsmæssig risiko for medarbejderen selv, de øvrige medarbejdere på produktionsplatformen og for offshoreaktiviteten i bred forstand. Formålet er dermed erhvervsmæssigt begrundet og ikke - i modsætning til bl.a. SKM2011.58.SR - begrundet i Selskabets medarbejderes generelle sundhed og helbredstilstand.

Sundhedsundersøgelsens konkrete arbejdsmæssige relevans og sammenhæng med arbejdets udførelse underbygges af det forhold, at samtlige operatørselskaber i Nordsøen kræver, at deres medarbejdere gennemgår lignende helbredsundersøgelser.

Når der som i denne sag er en konkret arbejdsmæssige begrundelse for Selskabets afholdelse af medarbejdernes sundhedsundersøgelse med henblik på forebyggelse af skader for både den enkelte medarbejder og øvrigt udsendt personel på produktionsplatformene, er det vores vurdering, at medarbejderne i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke skal beskattes af modtagelsen heraf.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares med "nej", er det vores vurdering, at godet er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

Selskabet betaler fast ca. 2.000 kr. om året pr. medarbejder for at få gennemført helbredsundersøgelserne hvert andet år. Dermed betaler Selskabet ca. 4.000 kr. pr. helbredsundersøgelse, som medarbejderne gennemgår.

Goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem modtagelsen af godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse, der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes".

Helbredsundersøgelsens sammenhæng med arbejdets udførelse er indgående beskrevet ovenfor i afsnit 1.1.2, hvortil der henvises.

Da helbredsundersøgelsen i denne sag gennemføres på baggrund af branchekutyme følger det desuden allerede af Skatteministeriets indstilling i SKM2012.41.SR, at eksistensen af internationale rutiner i sig selv kan tale for, at der er vis sammenhæng med arbejdet.

Hertil kommer, at helbredsundersøgelsen er så omfattende, at det må anses for usandsynligt, at medarbejderne ville have fået udført undersøgelsen, hvis det ikke blev pålagt af Selskabet.

Det er derfor vores vurdering, at såfremt SKAT ikke måtte være enig i, at helbredsundersøgelserne er ubetinget skattefritagne, jf. spørgsmål 1, da må helbredsundersøgelsen blive omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., idet de i overvejende grad bliver gennemført af hensyn til arbejdets udførelse.

Spørgsmål 3

Som nævnt ovenfor er Selskabets omkostninger ved helbredsundersøgelsen ca. 4.000 kr. pr. medarbejder hvert andet år.

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3 er markedsværdien den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Det fremgår yderligere af Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.A.5.1.2, at "Er der ikke tilstrækkelig grundlag for at udøve et selvstændigt skøn over et godes markedsværdi, ud over hvad arbejdsgiver har betalt for godet, kan markedsværdien ansættes til arbejdsgivers indkøbspris".

Dette suppleres af afgørelsen SKM2011.150.SR om relocation ydelser ydet til indstationerede medarbejdere. Her blev det fastslået af Skatterådet, at arbejdsgiverens kostpris kunne anvendes ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi. Det fremgår af afgørelsen, at Skatteministeriet i sin indstilling, der blev tiltrådt af Skatterådet, udtalte:

"Når medarbejderen får stillet et personalegode til rådighed i form af sparet privatforbrug, værdiansættes godet som udgangspunkt til medarbejderens forbrugsbesparelse. Den skattepligtige værdi kan således principielt fastsættes uafhængigt af arbejdsgivers udgifter til godet. Ifølge praksis fastsættes den skattepligtige værdi som hovedregel til arbejdsgivers faktiske udgift til at erhverve godet / købe ydelsen, jf. Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.5.1.2 og SKM2007.567.SR ."

Det er således anerkendt i praksis, at man ved værdiansættelsen kan tage udgangspunkt i arbejdsgiverens faktiske udgifter, hvilket konkret vil sige, at helbredsundersøgelsen, der modtages af Selskabets medarbejdere hvert andet år, kan værdiansættes til 4.000 kr. ved anvendelse af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

Det er derfor vores vurdering, medarbejdernes modtagelse af helbredsundersøgelsen skal værdiansættes til 4.000 kr.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værdien af arbejdsgiverbetalte helbredsundersøgelser ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst for Selskabets medarbejdere.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3

Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet (SKATs understregning). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter

§ 55. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdets udførelse og om helbredsundersøgelse (SKATs understregning) af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på driftsansvarlig virksomhed og entreprenør.

Forarbejder

Ovenstående - af SKAT foretagne - fremhævelse af ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. er indsat i ligningslovens ved lov nr. 1.382 af 28. december 2011 (lovforslag nr. 31 af 21. november 2011).

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget blandt andet:

2.3. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v.

Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden og sikre, at alle har lige muligheder. I dag kan patienter med en sundhedsforsikring komme foran i køen til sundhedsbehandlinger. Regeringen ønsker, at der igen skal være fri og lige adgang til sundhed og vil derfor afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Fradragsretten for selvstændige erhvervsdrivendes udgifter til egne og ægtefællers sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. foreslås også ophævet.

Det fremgår endvidere:

3.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås at ophæve skattefriheden i ligningslovens § 30 for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggende behandling og præmien for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Adgangen til at yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af sundhedsudgifterne ophæves også herved. Fradragsretten for selvstændig erhvervsdrivende for sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. i ligningslovens § 30 A ophæves på samme vis.

Det vil betyde, at arbejdsgiverens betaling af en medarbejders private sundhedsbehandlinger m.v. eller præmie på sundhedsforsikring til dækning heraf fremover vil være skattepligtig indkomst for medarbejderen. Det gælder både, når betalingen sker som led i en generel ordning, og når arbejdsgiveren betaler for enkelte medarbejderes behandling.

For så vidt angår sundhedsforsikringer, bliver en medarbejder således skattepligtig af den præmie, som arbejdsgiveren betaler, men ikke af de behandlinger m.v., som forsikringsselskabet efterfølgende afholder udgiften til. Medarbejderen skal beskattes af værdien af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har afholdt udgiften, og der således er erhvervet ret til forsikringsydelsen.

Forslaget medfører også, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. bliver arbejdsmarkedsbidragspligtige. Samtidig vil kildeskattebekendtgørelsen og bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven blive ændret, så de pågældende goder gøres til A-indkomst, og arbejdsgiverne får pligt til at indberette særskilt til indkomstregisteret om goderne.

Ydelserne undtages fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder. De er derfor ikke skattefrie, selv om de sammen med andre goder fra arbejdsgiveren m.fl. ikke overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. undtages derimod ikke fra bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 5.500 kr. (2012). Som hovedregel vil arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. dog ikke kunne henføres til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, men vaccination af nøglemedarbejdere er et eksempel på en undtagelse, der godt kan henføres til denne bagatelgrænse. Der tilsigtes således ingen ændring på dette punkt.

Formuleringen »arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. samt arbejdsgiverbetalt præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v.«, der bruges i både ligningsloven, arbejdsmarkedsbidragsloven og kildeskatteloven, tilsigter dels at ramme den samme type behandlinger, medicin m.v., der nu er omfattet af ligningslovens § 30, og for hvilke skattefriheden foreslås ophævet, dels andre sundhedsbehandlinger som f.eks. behandlinger med rent kosmetisk sigte og behandlinger for tandlidelser. Ud over arbejdsgiverens direkte betaling og betaling gennem forsikring, omfattes også arbejdsgiverens refusion af udgifter til en medarbejders egen sundhedsforsikring samt den rentebesparelse, som en medarbejder opnår ved, at arbejdsgiveren yder den pågældende et helt eller delvist rentefrit lån til dækning af udgifterne til en behandling.

For selvstændig erhvervsdrivende betyder forslaget, at de ikke længere kan fradrage ydelser, der vedrører dem selv. Det samme gælder for udgifterne til sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud.

Der vil fortsat være skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, da hjemmelen følger af statsskattelovens mangeårige praksis. Arbejdsgiverbetalte sundhedstjek vil også være skattefri for medarbejderen, hvis de opfylder betingelserne for at kunne anses som personalepleje (SKATs understregning).

Det foreslås endvidere at fastholde skattefriheden for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, da disse former for behandlinger anses for at være et naturligt led i en virksomheds overordnede medarbejderpolitik. Reglerne herom videreføres i samme form som hidtil i ligningslovens § 30 og § 30 A, bortset fra § 30, stk. 6, hvor der også gives skattefrihed for udgifter til medicin eller andre rusmidler eller rygeafvænning til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende, da der ikke ses at være særlige grunde til at stille denne gruppe anderledes, end de øvrige grupper nævnt i § 30, stk. 6.

Ydelserne, der kan være omfattet af bestemmelserne i §§ 30 og 30 A, kan være, at arbejdsgiveren afholder udgiften til behandling direkte, eller refunderer medarbejderen udgiften, som medarbejderen selv har afholdt. Arbejdsgiveren kan også vælge at tegne en forsikring, der dækker udgiften, eller refundere medarbejderen udgiften til en tilsvarende forsikring, som medarbejderen selv har tegnet. Endeligt kan arbejdsgiveren yde medarbejderen et helt eller delvist rentefrit lån til at betale behandlingsudgiften med.

Skattefriheden i forbindelse med en forsikringsordning for behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, gælder alene en præmiebetaling for disse behandlinger. Har arbejdsgiveren tegnet en forsikringsordning, som dækker behandlinger for sundhedsydelser generelt, herunder også ydelser til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, vil der efter forslaget kun være skattefrihed for den del af præmiebetalingen, som kan henføres til den enkelte medarbejder som betaling til dækning af ydelser til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning.

Virksomhedernes fradragsret bliver ikke påvirket af forslaget, og der vil i samme omfang som hidtil være fradrag for sundhedsydelser som driftsomkostninger.

Det fremgår yderligere:

3.3.1. Gældende ret (SKATs bemærkning: Her gengives gældende ret indtil ikrafttrædelsen af nærværende lov nr. 1.382 af 28. december 2011)

3.3.1.1. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. (SKATs bemærkning: Afsnit 3.3.1.1. gengives alene i uddrag)

Udover de nævnte muligheder for skattefrie arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser kan arbejdsgiveren efter statsskattelovens mangeårige praksis betale for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, uden at medarbejderen skal beskattes heraf (SKATs understregning). Her skal der dog være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. F.eks. vil lægebehandling være skattefri, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelsen af sit arbejde. Arbejdsgiverens betaling af forebyggelse for at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægelsesapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde med løft, skub osv., vil også være skattefri for medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, der skal dække behandlingen af medarbejdernes arbejdsbetingede skader og sygdom, er medarbejderne ikke skattepligtige af den præmie, som arbejdsgiveren betaler.

Endeligt er der også mulighed for, at arbejdsgiveren kan betale for de såkaldte sundhedstjek, der foregår på arbejdspladsen som led i den generelle personalepleje, uden at medarbejderne skal beskattes heraf. Det kræver dog, at sundhedstjekket ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi og ikke er så omfattende, at der reelt er tale om en helbredsundersøgelse (SKATs understregning)

Det fremgår endeligt:

Til nr. 10

Det foreslås at undtage arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v., samt den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Værdien af den arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandling m.v. skal således ikke medregnes ved beregningen af, om beløbsgrænsen i bestemmelsen er overskredet. Det sikres herved, at f.eks. en arbejdsgiverbetalt præmie på en medarbejders sundhedsforsikring ikke vil udgøre en så stor del af beløbet i bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., at det vil medføre, at beløbsgrænsen bliver overskredet, således at medarbejderen ikke kan få de andre, mindre personalegoder, som bestemmelsen sigter på, skattefrit.

Praksis

I Den Juridiske Vejledning 2014-1 findes under afsnit C.A.5.15 et referat af afgørelsen SKM2012.41SR.

Det fremgår af afgørelsen blandt andet:

Skatteministeriet skal fremhæve, at værdien af undersøgelser, der er omfattet af reglerne i arbejdsmiljølovgivning eller tilsvarende forskrifter, der forpligter eller påbyder virksomheder til deres gennemførelse, i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke kan anses for at være indtægt for de berørte medarbejdere.

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse at de af spørger iværksatte obligatoriske helbredsundersøgelser kan sidestilles med en lovpligtig helbredsundersøgelse, som i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke kan anses for at være indtægt for de berørte medarbejdere. Der henvises herved til ovennævnte afgørelse SKM2012.41SR.

Det anførte gælder, uanset at den i § 55, stk. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter anførte hjemmel ikke er udnyttet til at fastsætte nærmere regler om helbredsundersøgelser af de ansatte før og under ansættelsen.

Det er herved SKATs opfattelse at indførelse af disse "nærmere regler" har været anset for ufornøden, idet aktørerne beskæftiget med nærværende offshore aktiviteter af egen drift har indført de fornødne obligatoriske rutiner til at imødekomme hensigten bag nævnte § 55, stk. 1.

SKATs opfattelse støttes af det af spørger anførte om:

"Energistyrelsen bemærkede endvidere, at styrelsen endnu ikke havde udnyttet denne hjemmel, idet "de selskaber, der beskæftiger ansatte på havanlæg, selv har indført ordninger om helbredsoplysninger og lægeundersøgelser, som Energistyrelsen finder tilstrækkelige".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 bortfalder herefter.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.