Spørgsmål:

1. Kan spørgers produkt - multimediepakken, der består af bredbånds internetforbindelse, telefoni og digitalt tv - stilles vederlagsfrit til rådighed for medarbejderne hos spørgers kunder, der er private og offentlige arbejdsgivere, uden at det udløser anden skat for medarbejderne hos spørgers kunder end beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse efter ligningslovens § 16, stk. 12?

Svar:

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et teleselskab, der udbyder et produkt - multimediepakken - til spørgers kunder, der er private og offentlige virksomheder og organisationer. Disse virksomheder/organisationer stiller pakken til rådighed for deres medarbejdere som en del af virksomhedens/organisationens arbejdsredskabs- og vederlagspakke til medarbejderne.

Pakken er en multimediepakke, der består af en bredbåndsinternetforbindelse, telefoni og digitalt tv. Det hele er samlet i ét stik på medarbejderens privatadresse, således at medarbejderens telefonstik også fungerer til bredbåndet og tv-forbindelsen.

Pakken koster X kr. pr. måned (1. januar 2012).

Bredbåndsforbindelsen er en hurtig 20/2Mbit linje. Pakken indeholder en webdisk på 5 GB, som giver medarbejderen mulighed for backup af arbejdsrelaterede dokumenter mv., samt for lagring og overførsel mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Som en integreret del af bredbåndsforbindelsen er der mulighed for, at medarbejderen kan downloade musik fra Internettet og modtage 40 af de mest typiske tv-programmer. Disse er en blanding af programmer, der udbydes som public service-programmer og programmer, der fra medieudbyders side udbydes mod særskilt betaling.

Endelig indeholder pakken installation, udvidet service på privat- og erhvervsdelen, trådløs professionel router, sikkerhedspakke for op til 5 Pc'er, VPN klient, hvilket giver adgang til arbejdsgivers netværk overalt, en fast DHCP tildelt IP-adresse, samt adskillelse af virksomhedens netværk og husstandens internetadgang ved hjælp af MPLS teknologien.

Udgiften til yderligere valg som eksempelvis multiroom og ekstra tv-kanaler udover standardkanalerne, betales af medarbejderne af frie midler (løn efter skat) og spørgers kunders medarbejdere vil skulle afregne disse beløb direkte til spørger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker en afklaring af, hvilke skattemæssige konsekvenser det vil have for medarbejderne hos spørgers kunder, hvis disse kunder vederlagsfrit stiller pakken til rådighed for deres respektive medarbejdere.

Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 12

Da bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 12, om multimedieskat blev indført i 2008/09 fremgik det flere steder af forarbejderne til bestemmelsen, (lovforslag L 199 FT 2008-2009), at multimedieskatten også kunne omfatte adgang til download af musik eller modtagelse tv-kanaler. Således fremgår det for eksempel af bemærkningerne til L 199, pkt.2.7.2., at:

..."Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang, eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen"...

Lovgiver erkendte således i forbindelse med indførelse af multimedieskatten i 2009, at konvergensudviklingen (den fagligt anvendte tern for sammensmeltningen af kommunikations-, informations- og medieteknologier) på IT-, tele og mediemarkedet har medført, at det ikke længere giver mening at skelne mellem de forskellige former for tjenesteydelser, netværk og terminaler.

Den nugældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 12

Multimedieskatten blev afskaffet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011, samtidig med, at beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse og pc (gen)indførtes.

Ved ændringen af ligningslovens § 16, stk. 12, pr. 1. januar 2012, fremgår det af forarbejderne til lovændringen, at de goder, der omfattes af beskatning efter de gældende regler modsvarer dem, der hidtil var omfattet af multimediebeskatningen.

Således skal sådanne ydelser som musik eller tv-kanaler fortsat omfattes af beskatning efter de gældende regler i LL § 16, stk. 12. Skatteministeriet anvender da også fortsat uddrag af forarbejderne til L 199 i den juridiske vejlednings 2012-1 afsnit om definitionen af datakommunikationsforbindelser efter LL § 16, stk. 12. Af SKATs juridiske vejledning 2012-1 afsnit C.A.5.2.2 fremgår om definitionen af datakommunikationsforbindelse at:

"Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige"(Spørgers fremhævning)."

Denne formulering er gentaget på SKATs hjemmeside under spørgsmål og svar til virksomheder i afsnittet "sådan defineres fri telefon, computer og internetforbindelse".

Det fremgår af såvel lovforslagets generelle som specielle bemærkninger (forslagets § 1 nr. 15), at:

"Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til, og brug af internet, der af en arbejdsgiver mv. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN - en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilken teknisk løsning, der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og som er sædvanlige" (Spørgers fremhævning).

Således er der fortsat - med baggrund i forarbejderne til den tidligere såvel som til den nu gældende bestemmelse i LL § 16, stk. 12, - opstillet tre betingelser, der skal være opfyldt for, at download af musik og tv kan være omfattet af beskatningen af fri telefon:

1. Ydelsen skal være integreret i bredbåndsforbindelsen mv.
2. Ydelsen skal ikke kunne udskilles.
3. Ydelsen skal være sædvanlig.

Skatterådets afgørelse i SKM2009.787.SR

Skatterådet anerkendte i SKM2009.787.SR, at - HomeTrioWork - opfylder de to første betingelser om, at tv er en integreret del af internetabonnementet/forbindelsen, og at ydelsen ikke kan udskilles fra den samlede tekniske løsning. Skatterådet mente imidlertid ikke, at ydelsen triple-play kunne anses for at opfylde den tredje betingelse - sædvanlighedskriteriet.

Det kan om begreberne oplyses, at et bundlet abonnement er et abonnement, hvor to eller flere af tjenester - telefoni, tv og Internet - købes som en samlet pakke og et triple-play abonnement er et abonnement, hvor alle tre tjenester købes som en samlet pakke.

Skatterådet henviste i SKM2009.787.SR primært til at det af IT- og Telestyrelsens telestatistik for førte halvår 2009 fremgik, at ved udgangen af juni 2009 havde 303.000 danskere købt et bundlet abonnement, heraf havde 110.000 købet et triple-play abonnement. Til belysning af udbredelsen af bundlede produkter henviste Skatterådet til, at der med udgangen af juni 2009 fandtes 2.252.000 fastnetabonnementer, 6.945.00 mobilabonnementer, 2.050.000 internetmobilbredbåndsabonnementer, 1.295.000 mobile bredbåndsabonnementer og 606.000 IP-telefoniabonnementer, og at det samlede antal af indbyggere i Danmark pr. 1. juli 2009 var 5.519.441 personer.

Skatterådet konstaterede herefter, at andelen af danske husstande, som har internetabonnementer, der alene indeholder internetadgang og mobiltelefoni er langt større end andelen af husstande, der har internetabonnementer, som indeholder internetadgang, mobiltelefoni og tv-kanaler. Skatterådet fandt på den baggrund, at ..."det ikke var sædvanligt, at tv-pakker indgår som en integreret del af mobil- eller bredbåndsforbindelsen mv."...

Skatterådet udtalte sig i øvrigt ikke nærmere om, hvornår sædvanlighedskriteriet vil kunne blive anset for opfyldt eller hvilken målestok, der skulle anvendes ved bedømmelsen af sædvanlighedskriteriet.

IT- og Telestyrelsens telestatistik

IT- og Telestyrelsen har den 27. oktober 2011 udgivet Telestatistik - Første halvår 2011. Telestatistikken viser, at der endnu engang er sket en meget stor vækst i antallet af bundlede abonnementer, og herunder mest i antallet af triple-play-abonnementer.

• Antallet af bundlede tjenester er forøget til 764.000, og heraf udgør triple-play-tjenester 226.000.

For triple-play-abonnementer, er der således tale om en forøgelse over 12 måneder fra udgangen af 1. halvår 2010 til udgangen af 1. halvår 2011 på 27,3 pct. Stigningen i bundlede produkter er i alt ca. 21 pct. i forhold til udgangen af 1. halvår 2010. Væksten i triple-play abonnementer er således højere end væksten i øvrige bundlede tjenester.

I tilknytning hertil kan det oplyses, at der i relation til triple-play endnu engang er sket en markant udvikling i antallet af abonnementer efter det tidspunkt, hvor IT- og Telestyrelsen seneste opgørelse slutter.

I øvrigt skal det fremhæves, at andre udbydere af triple-play produkter igennem det sidste års tid har haft en endnu mere markant udvikling i antallet af abonnementer end spørger har. Spørger har således i perioden relativt mistet markedsandele på triple-play markedet - men ikke desto mindre er faktum altså, at antallet af danske husstande med triple-play løsninger som helhed har undergået en væsentlig stigning.

I øvrigt har spørger følgende bemærkninger til de statistiske oplysninger fra telestatistikken om udbredelsen af fastnetabonnementer, mobilabonnementer, Internetbredbåndsabonnementer, mobile bredbånd, IP-telefoni-abonnementer og om antallet af indbyggere i Danmark, som blev refereret i SKM2009.787.SR:

• Det er vanskeligt at se, hvad oplysningen om antallet af indbyggere i Danmark har af relevans for bedømmelsen af sædvanlighedskriteriet i forhold til triple-play-abonnementer. Triple-play-abonnementer vil som udgangspunkt altid være husstands-abonnementer. Hvis sædvanlighedskriteriet skal holdes op mod det maksimale antal mulige brugere vil det derfor snarere være det betydeligt lavere antal husstande, der er relevant som målestok i forhold til den relative udbredelse (sædvanlighed) af triple-play-abonnementer frem for det totale antal indbyggere. På baggrund af de nyeste tal fra IT- og Telestyrelsen (juli 2011) og tallet fra Danmarks Statistik over antallet af husstande i Danmark pr. 1. januar 2011 (2.584.479) var det således medio 2011 næsten 9 pct. af de danske husstande, der havde triple-play.
• For både fastnet-abonnementer, mobilabonnementer, internetbredbåndsabonnementer, mobile bredbåndsabonnementer og IP-telefoni-abonnementer gælder endvidere, at alle disse abonnementer er karakteriseret ved både at have abonnenter, der er privatpersoner og abonnenter, der er virksomheder, selskaber, offentlige organisationer, myndigheder mv. Dette er en af baggrundene for, at udbredelsen af disse abonnementstyper kommer så højt op. Triple-play-abonnementer vil derimod som altovervejende hovedregel primært have markedet for husstande som relevant abonnement.
• For flere af de i afgørelsen fra 2009 nævnte abonnementstyper gælder ydermere, at de er karakteriseret ved, at den samme bruger har flere af de nævnte abonnementstyper - flere mobiltelefoner, både et internetbredbåndsabonnement og et mobil-abonnement, både et fastnetabonnement og et mobilabonnement mv. Alle kombinationer af de i afgørelsen nævnte abonnementstyper er i realiteten tænkelige og endog ofte forekommende. Også dette forhold er med til at "presse" det umiddelbare sammenligningsgrundlag til et tidssvarende triple-abonnement - der netop er karakteriseret ved at være flere tjenester samlet i ét abonnement - op i et niveau, der i realiteten ikke er retvisende og skævvrider billedet af, hvor "sædvanligt" (eller mangel på samme) triple-play-abonnementer er i forhold til alle mulige andre typer af enkelt-abonnementer. Forcen ved et triple-abonnement er netop, at man kun behøver ét samlet abonnement - frem for tre forskellige abonnementer.

Det er spørgers opfattelse, at sædvanlighedskriteriet på nuværende tidspunkt må anses for opfyldt allerede ud fra en bedømmelse af de eksisterende markedsandele af på triple-play-abonnementer.

Rapport fra den europæiske kommission af 19. maj 2010 "A Digital Agenda for Europe"

Derudover henvises til den offentliggjorte rapport fra den europæiske kommission af 19. maj 2010 "A Digital Agenda for Europe".

Rapporten påpeget behovet for initiativer indenfor det digitale område med henblik på, at de europæiske lande fremover kan opretholde og udbygge de økonomiske og sociale fremskridt. Rapporten identificerer syv essentielle indsatsområder for de europæiske lande, som rapporten vurdere, at det er nødvendigt, at der gøres noget ved, hvis Europa ikke skal sakke bagud i forhold til resten af verden, især de asiatiske lande og USA.

Et af de essentielle indsatsområder rapporten identificerer og som de enkelte lande forventes at tage de fornødne initiativer til at sørge for bliver realiseret, er behovet udbredelse af hurtige og ultrahurtige internetforbindelser. Rapporten fastlægger således en målsætning om, at alle europæere i 2013 skal have adgang til bredbånd og i 2020 skal alle europæere have adgang til meget højere internethastigheder over 30 Mbps og mindst 50 pct. af de europæiske husstande skal have internetforbindelser over 200 Mbps.

Udbredelsen af hurtige og ultrahurtige internetforbindelser understøttes af triple-play-produkter, idet afviklingen af tv-signalet forudsætter meget hurtige internet-forbindelser.

Rapporten belyser i øvrigt flere aspekter af relevans for bedømmelsen af "sædvanlighedskriteriet" (oversat til dansk):

• Vedrørende konvergensudviklingen konstaterer rapporten: . 4, at..."Udviklingen og udbredelsen af hurtige netværk har i dag en tilsvarende revolutionerende indflydelse som udviklingen og udbredelsen af elektricitet og bedre infrastruktur i transportsektoren havde for hundrede år siden. I forbindelse med den fortsatte udvikling i elektroniske produkter til forbrugerne udviskes grænserne mellem de digitale enheder. Serviceydelserne integreres og bevæger sig fra det fysiske plan og over i en digital verden, globalt tilgængelig på enhver enhed, det være sig en Smartphone, Tablet, PC, digital radio eller et HD (højopløseligt) tv. Det er planen, at i 2020 vil elektronisk indhold og anvendelsesmuligheder næsten udelukkende blive leveret digitalt online"...
  - og s. 9: ..."De udfordringer, der opstår på baggrund af sammensmeltningen af teknologier (konvergens) bør adresseres i forbindelse med en gennemgang af offentlige politikker, herunder i forhold til skat"...
  s. 31; ..."Således bør regeringerne tage skridt til at undgå alle unødvendige tekniske forhindringer, for eksempel anvendelsesmuligheder som kun fungerer i bestemte teknologiske miljøer eller med bestemte enheder"...
• Vedrørende behovet for øgede hastigheder:
  s. 6;..."Der er behov for at gøre mere for at sikre udrulningen og udbredelsen af bredbånd, med stadigt stigende hastigheder, til alle, både gennem faste og trådløse teknologier og i forhold til at understøtte investeringer i de nye, ultrahurtige og konkurrencedygtige Internet netværk, som vil være fundamentet i den fremtidige økonomi"...
  s. 19;..."Europa har behov for vidt udbredte og konkurrencedygtige hurtige og ultrahurtige adgange til Internettet. Europa 2020 Strategien har understreget vigtigheden af udbredelsen af bredbånd med henblik på at fremme social integration og konkurrencedygtigheden i EU. Strategien har bekræftet målet om at kunne levere bredbånd til alle europæere i 2013 og søger at sikre, at i 2010, vil alle europæere have adgang til meget hurtige internethastigheder over 30 Mbps, og mindst 50 pct. af de europæiske husstande vil abonnere på internetforbindelser over 100 Mbps"...

Konklusion

Efter spørgers opfattelse kan man samlet konkludere, at triple-play løsninger er under hastig udrulning på globalt, europæisk og dansk nationalt plan og på nuværende tidspunkt har en sådan udbredelsesgrad også i Danmark, at man nu også må anse sædvanlighedskriteriet for opfyldt.

Udover den markante udbredelse kommer, at antallet af udbydere af triple-play løsninger også er steget kraftigt. Hvor der i 2009 alene var få udbydere af triple-play løsninger, er der i 2012 mange udbydere eksempelvis TDC, DanskBredbånd, DLG, Stofa, Telia, Waoo.

Konkluderende må

1. den store stigning i antallet af abonnementer på 27 % set i forhold til 1. halvår 2010,
2. den store udbredelse på markedet set i forhold til traditionel PSTN telefoni (13, 6 %) og set i forhold til andre bundlede ydelser (29,5 %),
3. og de mange andre udbydere på markedet, samt 4) den lange tids- flere års - udbredelse på markedet,

samlet set medføre, at sædvanlighedskriteriet er opfyldt.

Det er således spørgers opfattelse, at omhandlede pakke må anses for omfattet af de nye regler om beskatning af fri telefon, herunder datakommunikation, i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011, og at spørgers kunder derfor kan stille multimediepakken vederlagsfrit til rådighed for de respektive virksomheders og organisationers medarbejdere, uden at det udløser anden skat for medarbejderen end skat af fri telefon, herunder datakommunikation efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Spørger har derudover indsendt høringssvar til Skatteministeriets indstilling:

"...I SKM2009.787.SR tog Skatterådet stilling til, at tv-delen var en integreret del af HomeTrioWork-abonnementet som ikke kunne udskilles. Skatterådet fastslog således, at HomeTrioWork opfyldte to af de tre betingelser som både efter den dagældende og den nugældende lovgivning og forarbejder stiller for, at tv kan anses som en integreret del af et internetabonnement/forbindelse og dermed opfattet af personalegodebeskatningen i ligningslovens § 16, stk. 12, (tidligere betegnet multimedier og nu betegnet som fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse).

Skatterådet fandt dog, at HomeTrioWork-abonnementet ikke på det tidspunkt på baggrund af den daværende udbredelse af produkttypen kunne anses for sædvanlig.

Skatteministeriet lægger i sin indstilling op til et negativt svar med begrundelsen om, at omhandlede produkt ikke kan anses som sædvanligt.

Spørger vil derfor gøre opmærksom på, at der siden spørger indgav anmodning om bindende svar, er blevet offentliggjort en opdateret statistik fra Erhvervsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen). Statistikken dækker andet halvår 2011 og viser endnu engang en markant stigning i udbredelsen af bundlede tjenester, herunder især i udbredelsen af triple-play tjenester.

Til illustration af udviklingen på området kan spørger således opdatere det oversigtsskema som fremgår af Koncerncentrets indstilling:

	1. halvår 2009	1. halvår 2010	1. halvår 2011	2. halvår 2011
Bundlede tjenester i alt	303.000	632.000	764.000	829.000
Heraf triple-play	110.000	177.000	226.000	274.000

Som det også fremgår af Erhvervsstyrelsens seneste rapport har der alene fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011 været en stigning i antallet af bundlede tjenester i alt på 18.3 % og heraf en udvikling i triple-play produkter på 32, 8 %.

Det betyder med andre ord, at udbredelsen af bundlede produkter som helhed stier markant og at udbredelsen af især triple-play produkter til de danske husstande er i hastig udvikling.

En udbredelse af triple-play produkter til 274.000 husstande som de seneste offentliggjorte tal fra Erhvervsstyrelsen viser, kan vel næppe med nogen rimelighed anses som udsædvanlig. Et produkt, der er udbredt til 274.000 husstande må efter enhver almindelig standard og sprogbrug anses som sædvanligt.

Spørger fastholder på den baggrund, at omhandlede pakke må anses for omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon, herunder datakommunikation i ligningslovens § 16, stk. 12..."

Ved høringssvar i forbindelse med seneste udkast, har spørger oplyst, at spørger ikke er enig i nærværende indstilling, hvorfor ovenstående bemærkninger og argumentation fastholdes. Der er således ikke yderligere bemærkninger til den fornyede indstilling.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, om spørgers kunder, der er private og offentlige arbejdsgivere, vederlagsfrit kan stille omhandlede multimediepakke til rådighed for deres medarbejdere, uden at det udløser anden end beskatning end beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse efter ligningslovens § 16, stk. 12.

Lovgrundlag

Af bemærkningerne i lovforslag L 199 af 22. april 2009 til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 12, (multimediebeskatningen), fremgår det af pkt.2.7.2:

"Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

Selv om LL § 16, stk. 12 er blevet ændret som følge af afskaffelsen af multimediebeskatningen, har disse bemærkninger fortsat betydning for definitionen af, hvad der forstås ved en datakommunikationsforbindelse.

Efter afskaffelsen af multimedieskatten har ligningslovens § 16, stk. 12 følgende indhold:

Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

"Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

• medarbejdere beskattes af telefon, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren for privat brug. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. om året (2012), jf. LL § 16, stk. 12. 1. pkt.
• Hvis en arbejdsgiver stiller en computer til rådighed for en medarbejder til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf ikke beskattes, jf. LL § 16, stk. 13.
• En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. LL § 16, stk. 12, 3. pkt.

Lovændringen har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Loven skal skabe mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil.

Praksis

I SKM2009.787.SR bekræfter Skatterådet, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og Internet indgår i en pakkeløsning, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af tv-pakken skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af fri telefon og Internet jf. ligningsloven § 16, stk. 12.

I SKM2010.179.SR bekræfter Skatterådet, at virksomhedens medarbejdere vil blive beskattet af værdien af en alarm, der indgår i en pakkeløsning med mobilt bredbåndsabonnement, som indkøbes af virksomheden. Skatterådet bekræfter videre, at værdien af alarmen skal beskattes som øvrige personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 1 udover multimediebeskatningen af det mobile bredbåndsabonnement.

Begrundelse

Omhandlet pakke består af en bredbånds internetforbindelse (datakommunikationsforbindelse), telefoni og digitalt tv. Fra 1. januar 2012 er multimediebeskatningen ophævet. Nu beskattes fri telefon med et beløb på 2.500 kr. (2012), jf. LL § 16, stk. 12, 1. pkt. En arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse beskattes ikke særskilt, hvis medarbejderen beskattes af fri telefon, jf. LL § 16, stk. 12, 1. pkt. Både telefoni og datakommunikationsforbindelse i pakken er således omfattet af beskatningen af fri telefon. Spørgsmålet er herefter, om tv-pakken i pakken også kan omfattes af beskatningen af fri telefon, fordi den anses for at være en del af en datakommunikationsforbindelse, eller om den skal beskattes særskilt.

Afgrænsningen af hvad en datakommunikationsforbindelse er, svarer til den hidtidige afgrænsning i forhold til multimediebeskatningen. Ved en datakommunikationsforbindelse forstås:

• En adgang til og brug af internet, eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke afgørende, hvilket teknisk løsning der er valgt. Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser.
• Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
• Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige. Andre ydelser end internetadgang - eksempelvis "gratis" download af musik eller tv-kanaler er også omfattet hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

I SKM2009.787.SR nåede Skatterådet frem til, at betingelserne om, at tv-pakken var en integreret del af HomeTrioWork-løsningen, der ikke kunne udskilles, var opfyldte. Spørger oplyste, at ydelserne var teknisk bundlet, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at hastigheden på tv-delen og bredbåndsforbindelsen falder, når telefonidelen bruges, og at hastigheden på bredbåndsforbindelsen falder, når tv-delen anvendes mv. Medarbejderen kunne ikke købe tv-delen separat, da det ikke var teknisk muligt at levere denne form for tv-signal uden den tilhørende bredbåndsforbindelse. Det er ikke blevet oplyst, at der i den nuværende sag skulle være sket tekniske ændringer af omhandlede løsning, som kan ændre på vurderingen af, at tv-pakken er en integreret del. Skatteministeriet lægger derfor til grund, at betingelserne også er opfyldte i denne sag, således at tv-pakken må anses at være en integreret del af triple-løsningen.

Skatteministeriet finder dog, ligesom i SKM2009.787.SR, ikke, at tv-pakken opfylder betingelsen om, at den er sædvanlig.

I den forbindelse skal Skatteministeriet bemærke, at hvad der er "sædvanlige ydelser" omfattet af abonnementsudgifterne til Internet, er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området.

Spørger har til støtte for at der foreligger en "sædvanlig ydelse" sammenlignet udbredelsen af tripelplay-løsninger i 2009, hvor Skatterådets traf afgørelse i SKM2009.787.SR, med antallet af tripelplayløsninger i 2011:

	1. halvår 2009	1. halvår 2010	1. halvår 2011	2. halvår 2011
Bundtlede tjenester i alt	303.000	632.000	764.000	829.000
Heraf triple play	110.000	177.000	226.000	274.000

Spørger har anført, at det fremgår af Erhvervsstyrelsens seneste rapport at der fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011 har været en stigning i antallet af bundlede tjenester på i alt 18,3 % og heraf udvikling i triple-play produkter på 32,8 %. Det betyder at udbredelsen af bundlede produkter som helhed stiger markant og udbredelsen af især triple-play produkter er i hastig udvikling

En udbredelse af triple-play produkter til 274.000 husstande kan vel næppe med nogen rimelighed anses som usædvanlig. Et produkt der er udbredt til 274.000 husstande må efter enhver almindelig standard og sprogbrug anses som sædvanlig.

Spørger har endvidere anført, at der er sket en markant stigning i antallet af udbydere af triple-play løsninger. Hvor der i 2009 alene var få udbydere af triple-play løsninger, er der i 2012 mange udbydere eksempelvis, TDC, DanskBredbånd, DLG, Stofa, Telia, Waoo.

Efter Skatteministeriets opfattelse kan 274.000 tripleabonnementer stadig ikke anses at være sædvanligt, ej heller selvom man ser disse abonnementer i forhold til antal husstande og ikke i forhold til indbyggertal, og ej heller selvom stigningen af disse abonnementer udgør ca. 35 % i forhold til 2010.

Skatteministeriet har endvidere lagt vægt på, at antallet af bundtlede abonnementer, hvor der alene indgår 2 multimedier stadig udgør langt den overvejende andel af disse tjenester, idet disse for 1. halvår 2011 udgør 538.000 abonnementer og dermed over det dobbelte af tripleabonnementerne.

Den omstændighed, at duoabonnementerne på pt. 538.000 abonnementer både kan vedrøre private som virksomheder medfører, efter Skatteministeriets opfattelse ikke, at 226.000 tripleabonnementer ud af den samlede danske husstand på ca. 2.584.479 ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar 2011, kan anses som sædvanligt. Det er således alene omkring 8 pct. af de danske husstande, der har triple-play, og ca. 21 % af de danske husstande, der har duo-play-abonnementer.

Uagtet at de 226.000 tripleabonnementer pr. 1. halvår 2011 nu er steget til 274.000 i andet halvår 2011 medfører dette, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke at de 274.000 tripleabonnementer ud af nu 2.593.553 husstande pr. 1. januar 2012 således bliver sædvanligt. Det er stadig alene omkring 11 % af de danske husstande, der har triple-play, og 21 %, der har duo-play-abonnementer.

Spørger anfører tillige, at der nu er flere udbydere af triple-play produkter i Danmark, og at disse har opnået en større markedsandel end spørger. Dette medfører efter Skatteministeriets opfattelse ikke i sig selv en sådan ændring, at triple-play produkter kan anses for at være sædvanlige, idet også disse udbyderes andel af triple-play produkter må anses at indgå i den samlede statistik fra IT- og Telestyrelsen over det samlede antal triple-play produkter i Danmark i første halvår 2011.

Videre bemærkes, at flere udbydere på markedet tillige udbyder abonnementer, hvori tv-pakker ikke indgår. Hovedparten af de solgte abonnementer indeholder ikke tv-pakker, og tv-pakker er således heller ikke i den forstand en sædvanlig del af abonnementerne.

Skatteministeriet skal endvidere bemærke, at som det fremgår af L 199 af 22. april 2009 pkt. 2.7.2, så skal der være tale om "gratis" musik og tv-kanaler, hvis det skal anses for at være en del af datakommunikation via en internetforbindelse og derved omfattet af den nugældende LL § 16, stk. 12. Når tv-kanalerne således skal være "gratis", må det forstås som, at der skal være tale om mindre tillægsydelser. Det fremgår af de faktiske oplyser, at Tv-pakken, omfatter "41 af de bedste digitale tv-kanaler", tv-guide samt mulighed for at leje film. I de første tre måneder får man også spole- og optagefunktion med gratis. Blandt tv-kanalerne i pakken kan nævnes TV3, Kanal 4, Eurosport, Discovery, MTV m. fl. Hos et andet firma - Z, der udbyder tv-pakker, fremgår det af deres hjemmeside, at en tv-pakke koster fra 169 kr. (21 kanaler) - 399 kr. (58 kanaler) om måneden alt inklusiv.

Tv-pakken i omhandlede produkt har således et sådan omfang og værdi, at den ikke kan anses for at være en mindre tillægsydelse. Tv-pakken kan derfor ikke være omfattet af "gratis" tv-kanaler, som nævnt i forarbejderne til L 199, og den vil derfor heller ikke være omfattet af definitionen af datakommunikationsforbindelse. Tv-pakken kan således også af denne grund ikke være omfattet af LL § 16, stk. 12, og skal derfor beskattes særskilt.

Endelig er EU rapporten, efter Skatteministeriets opfattelse, alene en hensigtserklæring, som EU gerne ser medlemslandene arbejde hen imod. Den kan, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om Tv-pakken er omfattet af LL § 16, stk. 12.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.