Indhold

Afsnittet handler bl.a. om de situationer, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden stiller økonomisk sikkerhed for konkursboets førelse af retssager.

Afsnittet indeholder:

• Restanceinddrivelsesmyndighedens kreditorinteresser
• I hvilke situationer stiller restanceinddrivelsesmyndigheden sikkerhed?
• Hvad kan sikkerhedsstillelsen vedrøre?
• Sikkerhedsstillelsens maksimum
• Hvad lægger restanceinddrivelsesmyndighedens vægt på ved vurdering af kurators anmodning om sikkerhedsstillelse?
• Restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille sikkerhed sammen med andre kreditorer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser.

Bemærk

Skatteforvaltningens mulighed for at gøre et erstatningskrav gældende beskrives nærmere i afsnit A.D.20 Erstatningssager.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kreditorinteresser

Når en fordring overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, overdrages kreditorbeføjelserne sammen med den. Restanceinddrivelsesmyndigheden varetager derfor fordringshaveres kreditorinteresserne, mens fordringen er under inddrivelse. Når restanceinddrivelsesmyndigheden stiller sikkerhed for et konkursbos forfølgelse af krav, spiller varetagelsen af kreditorinteresserne en stor rolle. 

Restanceinddrivelsesmyndigheden vil som følge af sin rolle som offentlig inddrivelsesmyndighed ofte være blandt de største fordringshavere i et konkursbo. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil derfor i nogle situationer have en økonomisk interesse i at gøre det muligt for konkursboet at forfølge et aktiv ved at stille økonomisk sikkerhed for konkursboets omkostninger.

I hvilke situationer stiller restanceinddrivelsesmyndigheden sikkerhed?

En kurator kan anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at indestå for omkostninger til fx undersøgelse af, om der foreligger omstødelige dispositioner, anlæggelse og gennemførelse af retssager mv. Det afgørende er som udgangspunkt, at konkursboet har udsigt til en forøgelse af aktivmassen til gavn for boets kreditorer.

Hvad kan sikkerhedsstillelsen vedrøre?

Når restanceinddrivelsesyndigheden stiller en sikkerhed overfor et konkursbo, stilles sikkerheden for omkostninger, som konkursboet kan pådrage sig ved at forfølge et bestemt aktiv. Det kan fx være sikkerhed for:

• Retsafgifter
• Salærer
• Vidnegodtgørelser
• Syn- og skønsomkostninger
• Sagkyndig bistand
• Gennemførelse af anke- og kære.

Listen er ikke udtømmende.

Sikkerhedsstillelsens maksimum

Der skal altid sættes et "loft" over restanceinddrivelsesmyndighedens indeståelse, hvilket betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden altid skal angive den indeståelse, som restanceinddrivelsesmyndigheden maksimalt forpligter sig til. Dette skyldes hensynet til restanceinddrivelsesmyndighedens risiko- og budgetstyrring.

Hvis kurator når loftet af restanceinddrivelsesmyndighedens sikkerhedsstillelse, må kurator henvende sig til restanceinddrivelsesmyndigheden med anmodning om yderligere sikkerhedsstillelse. Det er ikke tilstrækkeligt, at kurator løbende oplyser om tidsforbruget forbundet med sagen i redegørelser o.l. Kurator skal fremsende en fornyet anmodning om yderligere sikkerhed, hvori kurator bl.a. skal forklare, hvorfor den oprindelige anmodnings overslag ikke kan overholdes.

Hvad lægger restanceinddrivelsesmyndighedens vægt på ved vurdering af kurators anmodning om sikkerhedsstillelse?

Inden en sikkerhed stilles, har restanceinddrivelsesmyndigheden foretaget en grundig vurdering af, hvorvidt den konkrete sag er af en sådan karakter, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille sikkerhed for boets potentielle omkostninger.

Følgende forhold er især relevante ved vurderingen af en kurators anmodning om sikkerhedsstillelse: 

• Den juridiske vurdering af sagen
• Restanceinddrivelsesmyndighedens økonomiske interesser i sagen
• Opfyldelsesudsigten
• Skatteministeriets retssagsvejledning.

Den juridiske vurdering af sagen

Restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer ved modtagelsen af en anmodning om sikkerhedsstillelse, hvorvidt man er enig i kurators vurdering af sagens juridiske grundlag. Det kan fx være hvorvidt en konkret disposition er omstødelig, eller hvorvidt en tidligere direktør har pådraget sig et erstatningsansvar. Det er afgørende at den juridiske vurdering af sagen taler for at konkursboet vil få medhold.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke er enig i kurators vurdering, skal der ikke stilles sikkerhed. 

Er det juridiske grundlag uklart, fx fordi den konkrete problemstilling ikke tidligere har været prøvet, eller fordi der er momenter, der taler både for og imod konkursboets påstand, skal denne uklarhed indgå som et vægtigt moment i restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af, hvorvidt der skal stilles sikkerhed.

Er der tale om en retssag, skal restanceinddrivelsesmyndigheden være overbevist om, at konkursboet vil få medhold i sagen, førend der kan stilles sikkerhed. Vurderingen af, om retssagen kan vindes, bør ske i et samarbejde med kurator. Hvis anmodningen fra kurator om sikkerhedsstillelse kun indeholder få eller utilstrækkelige faktuelle oplysninger eller måske ikke er nærmere eller utilstrækkeligt begrundet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden tage kontakt til kurator med henblik på dels af få yderligere oplysninger i sagen, dels at få kurators mere detaljerede og begrundede vurdering af sagens holdbarhed. 

Restanceinddrivelsesmyndighedens økonomiske interesser i sagen

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager kurators anmodning om sikkerhedsstillelse, skal det afklares, hvor stor en økonomisk interesse restanceinddrivelsesmyndigheden har i sagen. Det sker ved at sammenholde følgende oplysninger: 

• Størrelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens krav og dette eller disse kravs placering i konkursordenen
• Størrelsen af sikkerhedsstillelsen
• Størrelsen af den forventede dividende, hvis boet tilføres midler fra omstødelsessagen
• Størrelsen af de øvrige fordringshaveres krav og disse kravs placering i konkursordenen

Vurderingen af restanceinddrivelsesmyndighedens økonomiske interesse er således konkret fra sag til sag, og der kan ikke fastsætte en minimumsgrænse for hvor stor udsigten til dividende skal være, førend restanceinddrivelsesmyndigeden kan stille sikkerhed.

Aftaler om sikkerhedsstillelse

Hvis restanceinddrivelsesmyndighedens krav kun udgør en lille del af den samlede fordringsmasse i boet, kan restanceinddrivelsesmyndigheden alligevel have en økonomisk interesse i at stille sikkerhed for boets potentielle omkostninger.

Såfremt ingen af de øvrige kreditorer er interesseret i at stille sikkerheden, kan restanceinddrivelsesmyndigheden stille sikkerhed mod at få op til 50 % af et eventuelt provenu forlods. Således er det kun de resterende 50 %, der indgår i konkursmassen til fordeling blandt kreditorerne. Højesteret har ikke fundet anledning til at tilsidesætte denne fremgangsmåde. Se UfR 2017.1815 HR.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille sikkerhed som ovenfor beskrevet, hvis de øvrige betingelser for sikkerhedsstillelse er opfyldt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal nøje overveje, om sikkerheden skal stilles mod et forlods provenu. Fremgangsmåden er især tiltænkt i situationer, hvor store kreditorer, der vil få en væsentlig del af dividenden, hvis omstødelsessagen vindes, forholder sig passivt og afventende. Kurator vil skulle undersøge, om andre kreditorer vil stille sikkerhed på samme eller bedre vilkår, inden der indgås en sådan sikkerhedsstillelsesaftale med restanceinddrivelsesmyndigheden. 

Opfyldelsesudsigten

Hvis sagen vurderes at være juridisk holdbar, og hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderes at have en økonomisk interesse i den, skal det vurderes, om modparten må formodes at være i stand til at honorere det krav, som konkursboet rejser, fx i form af et idømt erstatningskrav.

Der er flere forhold, der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt modparten er i stand til at opfylde konkursboets krav. Der kan fx være tegnet en forsikring, der dækker der konkrete forhold, ligesom der kan være aktiver, der indikerer, at modparten er betalingsdygtig.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at modparten ikke er betalingsdygtig, vil det være et moment, der taler væsentligt imod at stille sikkerhed.

Manglende opfyldelse
Viser det sig, at modparten ikke kunne opfylde et idømt beløb, og yderligere inddrivelse over for domfældte opgives af kurator, kan restanceinddrivelsesmyndigheden have en interesse i at modtage en transport på domsbeløbet, for hvilket der vil være en 10-årig forældelsesfrist som følge af det særlige retsgrundlag, som dommen udgør. 

Domsbeløbet vil være en civilretlig fordring, hvorfor restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder ikke selv kan foretage udlæg for kravet, der heller ikke vil kunne inddrives ved lønindeholdelse. Til gengæld vil dommen udgøre et eksekutionsfundament efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, så fogedretten kan foretage udlæg for kravet, der ligeledes vil kunne afvente en modregningsmulighed i forhold til den domfældte. 

En sådan transport er dog ikke i sig selv et mål, da inddrivelsesudsigterne ofte vil være ringe, når kurator har måttet opgive en inddrivelse. En transport vil dog være en rimelig udgang på en sag, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har afholdt udgifter i forbindelse med retssagens førelse.

Skatteministeriets retssagsvejledning

Restanceinddrivelsesmyndigheden har pligt til at følge Skatteministeriets retssagsvejledning, SKM.2018.517DEP, og de heri angivne principper for anlæggelse og førelse af retssager, idet retssagsvejledningen har karakter af en instruks. Principperne skal efterleves, uanset om restanceinddrivelsesmyndigheden er procespart i en retssag eller blot stiller sikkerhed for konkursboets omkostninger til førelse af en retssag, idet restanceinddrivelsesmyndigheden ved at stille sikkerhed for omkostningerne har direkte indflydelse på, at retssagen føres.

Det er et grundlæggende princip for Skatteministeriets førelse af retssager, at skatteborgerne ikke unødigt trækkes gennem retssager. En sag skal kun indbringes eller ankes, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det. Særlige grunde kan være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har betydelig interesse, selv om den ikke er principiel. Hvis Skatteministeriet vælger at indbringe en sag for domstolene, eller at anke en dom, skal der være en begrundet formodning om, at det vil ende med et andet resultat i sagen.

Hvis en anmodning om sikkerhedsstillelse ikke er i overensstemmelse med principperne i retssagsvejledningen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke stille sikkerheden. 

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille sikkerhed sammen med andre kreditorer

Samarbejdet med Lønmodtagernes Garantifond (LG)

LG har ofte anmeldt et krav efter konkurslovens § 95 i forbindelse med udbetalingen af nettolønnen til ansatte, der på grund af arbejdsgiverens insolvens ikke har modtaget lønnen fra denne. LG vil i disse tilfælde i forbindelse med sin anmeldelse også have beregnet Skatteforvaltningens § 95-krav, som ligeledes anmeldes på vegne af Skatteforvaltningen. 

Restanceinddrivelsesmyndigheden og LG vil i disse sager have en fælles interesse, hvilket medfører, at restanceinddrivelsesmyndigheden og LG normalt træffer en fælles beslutning om enten ja eller nej til sikkerhedsstillelse. 

Der kan laves en fordelingsnøgle ud fra størrelsen af de respektive § 95-krav. Normalt har LG en større andel, hvorfor LG typisk vil skulle stå for en større andel af sikkerhedsstillelsen end restanceinddrivelsesmyndigheden. Det kan dog tænkes, at restanceinddrivelsesmyndigheden også har anmeldt et simpelt krav (konkurslovens § 97), og det må lægges til grund, at der også vil blive udbetalt en dividende til de simple kreditorer. Dette kan betyde, at restanceinddrivelsesmyndighedens samlede udkomme vil kunne overstige LGs, hvorfor LG vil kunne have en naturlig interesse i, at restanceinddrivelsesmyndigheden derfor skal stå for en større del af sikkerheden. Ofte vil en præcis fordelingsnøgle ikke kunne beregnes i disse tilfælde. Fastlæggelse af fordelingen må derfor ske på baggrund af en aftale mellem LG og restanceinddrivelsesmyndigheden.

Hvis der er andre væsentlige fordringshavere

Er der andre væsentlige fordringshavere såsom banker og andre finansstærke fordringshavere, bør disse normalt medvirke i en sikkerhedsstillelse ud fra en fordelingsnøgle, der beregnes på baggrund af størrelsen på fordringshaverens krav. 

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor sikre, at kurator har spurgt eventuelle andre væsentlige fordringshavere, om de vil være med til at stille sikkerhed for gennemførelse af en omstødelsessag mv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteret
UfR 2017.1815 HR	Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte en aftale mellem konkursboet og en anden kreditor om betaling af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved en omstødelsessag mod et vederlag for sikkerhedsstillelsen på 50 % af det provenu, som boet ville opnå ved retssagen.