Hvis den skattepligtige ved tilbagekøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver, der er opbygget af rentebonus, som svarer til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes årligt et beløb til det skattepligtige afkast. Beløbet svarer til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.
PAL § 4 a, stk. 3 vedrører pensionsordninger i de danske pensionsinstitutter, der har aftalt en anden afkasttilskrivning end den, der følger af kontributionsbekendtgørelsen og pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter.
Ufordelte bonusreserver er
- ufordelte midler, herunder kollektivt bonuspotentiale og
- ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, som ikke er udloddet til forsikringstagerne.