Indhold

Dette afsnit beskriver, om restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, der er under insolvensbehandling.

Afsnittet indeholder:

Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion
Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion

Rekonstruktion kan ske i form af en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Se mere om tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse i afsnit G.A.3.4.3.2 Indholdet af en rekonstruktion.

Under forebyggende- og almindelig rekonstruktionsbehandling er individualforfølgning mod skyldneren som udgangspunkt udelukket. Der er dog fortsat adgang til en række individuelle fyldestgørelsesskridt i aktiver, hvor der er tilbageholdsret, håndpant eller tilsvarende. Se konkurslovens § 12 c, stk. 3 og 4. Derudover kan der foretages lønindeholdelse i skyldners lønindkomst, da lønindeholdelse ikke hindres af rekonstruktionsbehandlingen og ikke kan omstødes i en senere konkurs.

En påbegyndt lønindeholdelse kan således fortsætte efter indledning af en rekonstruktion, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Det samme vil gælde i forbindelse med forebyggende rekonstruktion. Dette uanset om skifteretten træffer bestemmelse om fyldestgørelsesforbud eller ikke.

Se mere

Se mere om rekonstruktion i afsnit G.A.3.4.2 Forebyggende rekonstruktion og G.A.3.4.2.1 Indledning af forebyggende rekonstruktion.

Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der tilfalder ham under konkursen. Se konkurslovens § 32. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen. Se konkurslovens § 33. Det vil sige, at der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Lønindeholdelse før konkursdekretet er afsagt

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden og anmode om en revurdering.

Lønindeholdelse efter konkursdekretet er afsagt

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt, og mens konkursbehandlingen foregår, idet skyldners indtægter efter dekretets afsigelse ikke indgår i konkursmassen. Se konkurslovens § 33 og UfR 1983.252.ØLR. Den anmeldte restance skal i disse tilfælde nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

Se mere

Se mere om konkurs i afsnit G.A.3.4.4 Konkurs.

Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Gældssanering er en samlet ordning for al skyldnerens gæld, der kan eftergives helt eller delvist ved skifterettens kendelse om gældssanering.

Lønindeholdelse i perioden mellem ansøgning om gældssanering og gældssaneringskendelse

I perioden fra skyldner indgiver ansøgning om gældssanering, og indtil skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage lønindeholdelse. Herefter skal restgælden dækkes ved den fastsatte dividende. Se betænkning 957, s. 151. Dvs. at lønindeholdelsen både kan iværksættes, fortsættes og reguleres under gældssaneringssagens behandling.

Højesteret har fastslået, at sådanne lønindeholdte beløb ikke kan omstødes efter konkurslovens § 72 eller § 74. Højesteret fandt desuden ikke, at forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Se UfR 1987.755/2.HR.

Ved indledning af gældssanering, kan afdragsordninger, der hidtil har været overholdt, heller ikke opsiges eller omstødes, idet de som udgangspunkt ikke vil anses for utilbørlige dispositioner. Se TfS 1996,304.BR, hvorefter en frivillig betalingsaftale, efter hvilken skyldner skulle afdrage et beløb svarende til det beløb, som kunne været blevet lønindeholdt, ikke kunne omstødes. Betalingsordninger, der beløbsmæssigt ikke går ud over, hvad der ville kunne ske lønindeholdelse for, må således anses for at være uomstødelige, da der ikke er tale om en utilbørlig disposition. Se konkurslovens § 74.

Lønindeholdte beløb skal fratrækkes i anmeldelsen om gældssanering, så der kun beregnes dividende af restgælden. Det lønindeholdte beløb skal ikke fragå i dividenden, da dette ville svare til, at lønindeholdelsen blev omstødt. Se UfR 2001.2143.VLR.

Lønindeholdelse efter gældssaneringskendelsen

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse kun foretages for fordringer, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen, og for forfaldne afdrag (dividendebeløb) på baggrund af kendelsen.

Lønindeholdelse, modregning og anden inddrivelse kan efter gældssaneringskendelsen ikke foretages for de fordringer, der er sikret ved uomstødeligt udlæg eller anden pantesikkerhed, og som derfor i det omfang pantet ved dets realisation dækker fordringen, falder uden for gældssaneringen. Se konkursloven § 199, stk. 4. Dette skyldes, at det ikke kan siges med sikkerhed, hvor stor en del af den pantesikrede fordring, der bliver dækning for i pantet, så længe pantet ikke er realiseret.

Se mere

Se mere om gældssanering i afsnit G.A.3.4.5 Gældssanering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR 1987.755/2.HR	Højesteret har fastslået, at Skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under behandling af gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter konkurslovens §§ 72 og 74, se konkurslovens § 221, da lønindeholdelse ikke var omfattet af § 72 og § 74, og da forarbejderne til gældssaneringsloven ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at lønindeholdelse også vil kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Dog er det ligeledes Gældsstyrelsens opfattelse, at overholdte betalingsordninger skal søges fastholdt.
Landsretten
UfR2001.2143.VLR	Landsretten fandt, at den dividende, som var beregnet i Skifterettens kendelse, svarede til, at kreditors lønindeholdelse under gældssaneringssagen blev omstødt. Lønindeholdelse er ikke omfattet af konkurslovens omstødelsesregler, og forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering giver ikke grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Dividenden skulle derfor alene beregnes af kreditors fordring på tidspunktet for gældssaneringskendelsens afsigelse.	Det er således Gældsstyrelsens opfattelse, at en lønindeholdelse frem til afsigelse af gældssaneringskendelse ikke nedsætter Gældsstyrelsens dividende.
UfR 1983.252.ØLR	En skyldner, hvis bo var under konkursbehandling, tog lønnet arbejde og opnåede senere tvangsakkord i konkurs. Skattevæsenet havde anmeldt en fordring i boet og lod foretage lønindeholdelse hos skyldner. Østre Landsret fandt, at Skattevæsenet ikke kunne pålægges at fraskrive sig de dækninger, som lovligt var blevet opnået ved lønindeholdelsen. Skyldner var forpligtet til at betale Skattevæsenet akkorddividende af et beløb, opgjort således: gælden pr. konkursdekretets dato uden yderligere renter og med fradrag af indeholdt løn.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at en påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden og for krav, der ikke er omfattet.
Byretten
TfS 1996.304.BR	Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af konkurslovens § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at: De frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for Betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse Afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at betalinger modtaget ved en frivillig afdragsordning efter en konkret vurdering ikke er omstødelige efter konkurslovens § 74.