,Indhold

Terminskontrakter om køb og salg af aktier og købe- og salgsretter til aktier mv. er som udgangspunkt omfattet af reglerne om finansielle kontrakter i KGL § 29, stk. 1, men er normalt undtaget fra beskatning efter disse regler. Derfor vil de normalt være omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, 4 og 6.

Gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, tegningsretter til konvertible obligationer og ret til fondsaktier, er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 4, og KGL § 30, stk. 1, nr. 2. Tegningsretter til aktier, som er omfattet af LL § 28, omfattes ikke af aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 1, stk. 4. Reglerne i ABL § 36  om skattefri aktieombytning, finder dog også anvendelse på tegningsretter til aktier omfattet af LL § 28, så disse tegningsretter kan indgå i en skattefri aktieombytning, uden at det udløser beskatning.

Se også

  • C.A.5.17.2 om købe- og tegningsretter, omfattet af LL 28.
  • C.A.5.17.2.4 om værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
  • C.A.5.17.3 om købe- og tegningsretter, omfattet af LL § 7 P
  • C.B.1.8 om finansielle kontrakter i KGL §§ 29 og 30.
  • C.B.1.8.3 om finansielle kontrakter, der ikke beskattes efter reglerne i KGL om finansielle kontrakter.
  • C.B.1.8.4.1 om modregning af tab på visse finansielle kontrakter i visse gevinster på aktier vedrørende selskaber. Se KGL § 31 A, stk. 2 og 3.
  • C.B.1.8.4.2 om modregning af tab på visse finansielle kontrakter i visse gevinster på aktier vedrørende personer. Se KGL § 32, stk. 3 og 4.