Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår reglerne om skifte af afdødes særbo bruges.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
- Når særboet skiftes i udlandet.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor skifte sker i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og hvor kun afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet efter reglerne om uskiftet bo.
Bemærk
Den længstlevende ægtefælle har ikke mulighed for at få udleveret særboet til uskiftet bo, da et særbo altid skal skiftes.
Hovedregel
Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og kun afdødes særbo skiftes, mens den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo, gælder reglerne i DBSL afsnit III, kapitel 11. Se DBSL § 67.
Bemærk
Når afdøde har
- et særeje, der skiftes, og ikke har nogen delingsformue eller
- både særeje og delingsformue, der begges skiftes ved dødsfaldet
gælder reglerne i DBSL afsnit II om skiftede dødsboer fuldt ud.
Se afsnit C.E.3 om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.
Undtagelse
Når den længstlevende ægtefælle overtager afdødes særbo efter reglerne om
- ægtefællen er afdødes eneste arving efter arveloven
- suppleringsarv i arvelovens § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4
gælder reglerne i DBSL kapitel 11 ikke.
Den længstlevende ægtefælle er i stedet skattepligtig af afdødes og dødsboets indtægter i dødsåret efter reglerne i DBSL kapitel 10 om uskiftet bo for begge dødsboer. Se DBSL § 67, stk. 1.
Se også
Se også afsnit C.E.4.2 om beskatning af den længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.
Bemærk
Når den længstlevende ægtefælle
- er afdødes eneste arving efter arveloven på grund af livsarvingers arveafkald overfor særboet og
- efter DBSL § 58, stk. 5, vælger beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II
gælder reglerne i kapitel 11.
Når særboet skiftes i udlandet
Hvis særboet er begrænset skattepligtigt, skal reglerne i DBSL kapitel 9 (begrænset skattepligtigt dødsboer) bruges. Det vil sjældent opstå, fordi begrænset skattepligt indebærer, at afdøde boede i udlandet ved dødsfaldet, og at en dansk skifteret som altovervejende udgangspunkt ikke medvirker ved skiftet.
Se afsnit C.E.3.7 om den skattemæssige behandling af dødsboer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.