Skal der udstedes tro- og loveerklæring og foretages kontrol for at undgå multimedieskat, hvis en mobiltelefon, der er spærret for private opkald, hjemtages?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for spørgsmålet er, at spørger i forbindelse med den nye multimedieskat ikke ønsker at anvende tro- og loveerklæring og kontrollere medarbejdernes telefonsamtaler. I stedet ønsker spørger at gøre brug af spærringer, der hindrer privat brug af mobiltelefoner. En abonnent kan få telefonselskabet til at spærre en telefon således, at den kun kan benyttes erhvervsmæssigt. For spørger vil det sige kun til spørgers egne numre og evt. også til entreprenører, som spørger kontraherer med. Telefonen kan således ikke bruges privat.

Det er derfor væsentligt for spørger at vide, om det i sådanne tilfælde er muligt at undgå multimedieskat uden anvendelse af tro- og loveerklæring og efterfølgende kontrol.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Henset til, at mobiltelefonen kun kan anvendes erhvervsmæssigt, mener spørger, at den må falde helt uden for området for multimediebeskatning.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang, den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse

Når en mobiltelefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over den, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug."

Spørger har oplyst, at mobiltelefonerne er indrettet således, at det er teknisk umuligt at foretage opkald eksternt, bortset fra til entreprenører, som spørger samarbejder med. Mobiltelefonerne kan således kun benyttes til at ringe internt i spørgers virksomhed eller til på forhånd kendte, faste entreprenør, og ikke til at foretage private opkald.

SKAT finder derfor, at spørger ved at afskære arbejdstagerne fra at ringe eksternt på betryggende vis har løftet formodningen om, at de har stillet mobiltelefonen til privat rådighed for arbejdstagerne.

Formodningen, for at arbejdstagerne har privat rådighed over mobiltelefonen, er dermed afkræftet, hvorved rådighed over denne type mobiltelefon ikke skal beskattes.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.