Spørgsmål

1. Hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug, kan den private rådighed så afkræftes, hvis medarbejderen har underskrevet en tro- og loveerklæring?
2. Kan privat rådighed over en mobil internetforbindelse afkræftes, hvis medarbejderen anvender den hjemmefra udelukkende til erhvervsmæssigt brug?
3. Kan privat rådighed over en mobiltelefon afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug?
4. Kan privat rådighed over en softwarebaseret telefon afkræftes, hvis medarbejderen under rejse i udlandet, tager den med hjem på hotelværelset/ boligen og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug?
5. Kan privat rådighed over en softwarebaseret telefon afkræftes, hvis medarbejderen under rejse i udlandet, tager den med hjem på hotelværelset/ boligen og kun anvender den til korte, nødvendige private beskeder i begrænset omfang?
6. Kan privat rådighed over en mobiltelefon afkræftes, når medarbejderen tager den med hjem, hvis medarbejderen af sin beskattede indkomst afholder udgifterne til de samtaler, som er private, mens virksomheden afholder udgifterne til de erhvervsrelaterede samtaler samt eventuelle abonnementsudgifter? Medarbejderen skal aktivt tage stilling til alle førte samtaler.
7. Kan privat rådighed over en softwarebaseret telefon afkræftes, når medarbejderen tager den med på hotellet/boligen, hvis medarbejderen af sin beskattede indkomst afholder udgifterne til de samtaler, som er private, mens virksomheden afholder udgifterne til de erhvervsrelaterede samtaler samt eventuelle abonnementsudgifter? Medarbejderen skal aktivt tage stilling til alle førte samtaler.

Svar

1. Nej, se dog sagsfremstillingen.
2. Ja, såfremt den mobile internetforbindelse kun giver adgang spørgers interne netværk.
3. Ja, se sagsfremstillingen.
4. Se sagsfremstillingen og begrundelsen.
5. Nej.
6. Nej.
7. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har medarbejdere, der anvender PC og mobiltelefon som en nødvendig, integreret del af deres arbejde. Fælles for medarbejderne er, at de udfører opgaver og projekter for kunder i ud- og indland.

Ved arbejde i indland startes arbejdsdagen normalt hjemmefra i en til jobbet indrettet værkstedsbil eller i egen bil og afsluttes hjemme. Afrapportering af dagens arbejde samt tidsregistrering foregår hos kunden eller ved hjemkomst til hjemmet. Udførelse af arbejdet foregår ofte langt fra medarbejderens bopæl og/eller tjenestested, og det er derfor, om overhovedet muligt, forbundet med et betydeligt tidsforbrug at aflevere nødvendigt udstyr på tjenestestedet.

Ved arbejde i udland startes arbejdsdagen normalt fra hotel/beboelse eller hos kunden.

Medarbejderne har normalt en bærbar PC med mobildataopkobling til firmaet samt en mobiltelefon stillet til rådighed for arbejdets udførelse. PC'en indeholder udover sædvanlige kontorprogrammer, særlige tekniske programmer relateret til arbejdets udførelse.

Al udveksling af opgaver samt teknisk korrespondance med eksperter i virksomheden såvel som kunder foregår via mobiltelefon.

Medarbejderne har underskrevet en tro- og loveerklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af mobiltelefonen.

Af spørgers kvalitetssystem fremgår det, at IKT-udstyr og -forbindelser udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt og, at der ikke må installeres private softwareprogrammer på udstyret. Virksomhedens kvalitetssystem er en samling af interne dokumenter, som beskriver skikke, regler og procedurer for arbejdet i virksomheden. Kvalitetssystemet kan opfattes som virksomhedens "love", som ved overtrædelse kan medføre påtale, advarsel eller afskedigelse. I virksomhedens kvalitetssystem er det beskrevet, at virksomhedens IKT-udstyr og datanetværk udelukkende er til erhvervsmæssig brug, ligesom det er beskrevet, at brug af Internet logges for kontrol af dette.

Brug af Internet og telefoni, herunder mobiltelefoni, logges og behandles først elektronisk, siden manuelt, så det kan sikres, at reglerne efterleves.

Al installation af software på PC'er logges og gennemgås regelmæssigt, så det sikres, at reglerne efterleves.

Spørger har et såkaldt dedikeret adgangspunkt til brug for mobildatatrafik. En mobildataforbindelse er en dataforbindelse, som etableres via det mobile datanetværk v.h.a. 2G-, 3G- eller "Turbo-3G"-netværk, som også bruges til normal mobiltelefoni. Forbindelse etableres via et særligt modem indeholdende et SIM-kort, som udelukkende kan anvendes til datatrafik (og altså ikke mobilopkald).

Virksomheden anvender et såkaldt "dedikeret APN". Dette er et logisk opkoblingspunkt hos mobiloperatøren, som ikke giver adgang direkte til Internettet, men udelukkende til virksomhedens datanetværk. Virksomheden kan således selv afgøre, hvilke Internettjenester - om nogen - den mobile dataforbindelse skal give adgang til. Dermed kan det gøres teknisk umuligt for medarbejderen at koble sin PC på Internettet via denne forbindelse, hvorimod virksomhedens interne tjenester og datanetværk/databaser fortsat kan anvendes og dermed muliggøre normalt arbejde for udearbejdende medarbejdere.

Medarbejdere, som rejser i udlandet, har på deres bærbare PC desuden installeret en softwarebaseret telefon, som er tilsluttet virksomhedens interne telefonsystem, på samme vis som normale bordtelefoner.

En softwarebaseret telefon er et telefonapparat, som i stedet for at stå på skrivebordet, findes i "virtuel" form på PC'en som et softwareprogram, som er koblet op på virksomheden telefoncentral via datanetværket, på samme måde som en normal telefon er det via en kobberledning. Ved at forbinde et  headset med ledning til PC'en, kan der altså føres samtaler med andre medarbejdere og personer udenfor virksomheden. Opkald fra softwareprogrammet sker med samme telefonnummer som telefonen på skrivebordet og opkald sker til normal billig indenlandsk fastnettakst, uanset placering. Telefonen kan ikke opfattes som værende mobil, da den kræver en PC og et headset. Den er derfor egnet udelukkende til brug, hvor medarbejderen har sin PC med sig. Telefonen kan ikke sende SMS/MMS og kan ikke gå på Internet men kan udelukkende bruges til at foretage telefonopkald med.

Hovedparten af virksomhedens medarbejdere tager regelmæssigt på tjenesterejser som en del af ansættelsesforholdet. Det kan f.eks. være 1) en inspektør, som arbejder offshore i en længere periode, 2) en konsulent, som rejser indenlandsk for at løse en kortere opgave, 3) en ingeniør, som rejser til udlandet for at deltage i et større projekt, 4) en underviser, som rejser indenlands eller udenlands for at forestå undervisning eller 5) en tekniker, som rejser indenlands eller udenlands for at forestå support af interne eller eksterne kunder. Fælles for dem alle er, at adgang til virksomhedens datanetværk og IT-systemer er afgørende for at de kan udføre deres arbejde.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har forståelse for, at privat anvendelse af firmabetalte goder skal beskattes men har samtidig et behov for at sikre, at medarbejderne kan passe deres arbejde uden yderligere økonomisk konsekvens (beskatning), såfremt der ikke sker privat anvendelse af firmabetalte multimedier.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang, den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for en ansat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse

Spørgsmål 1.

Hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug, kan den private rådighed så afkræftes, hvis medarbejderen har underskrevet en tro- og loveerklæring?

Såfremt medarbejderen tager PC'en med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over PC'en, hvilket fremgår af LFB 2009-05-18 nr. 199 (L 199):

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

(...) "Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen (SKATs fremhævning). Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Når der er tale om en pc, er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er rådighed over den til privat anvendelse, som det fremgår L 199. En tro- og love erklæring er således ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen.

Såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen, så kan formodningen afkræftes, jf. L 199:

"Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen."

Det er således bl.a. en betingelse for, at man kan afkræfte formodningen for privat rådighed, at vedkommende ikke uden unødigt besvær kan enten hente multimediet på arbejdspladsen inden afrejsen eller aflevere det igen på arbejdspladsen.

Forarbejderne omtaler ikke, hvornår der nærmere foreligger en sådan situation, ligesom der ikke findes afgørelser på spørgsmålet.

Det må imidlertid afhænge af en konkret vurdering i den enkelte situation, hvorvidt betingelsen om, at multimediet ikke kan afleveres på arbejdspladsen uden unødigt besvær, er opfyldt. Der kan efter SKATs opfattelse bl.a. lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold.

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads.

Når en arbejdstager ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om en tjenesterejse i skattemæssig forstand.

SKAT har ikke herved taget stilling til, hvorvidt de ansatte medarbejdere i spørgers virksomhed kan anses for at være på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmålet besvares med nej, se dog sagsfremstillingen vedrørende tjenesterejser.

Spørgsmål 2.

Kan privat rådighed af en mobil internetforbindelse afkræftes, hvis medarbejderen anvender den hjemmefra udelukkende til erhvervsmæssigt brug?

Det fremgår af L 199, at dataforbindelser er omfattet af multimediebeskatningen:

"Nærmere bestemt foreslås multimediebeskatningen at omfatte følgende goder: (...)

- Datakommunikation via en internetforbindelse - det vil sige en adgang til og brug af internet, der stilles til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN- en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Endvidere omfattes engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Abonnementsudgifterne til internetadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet. Internetabonnementer i dag kan indeholde andre ydelser end internetadgang - eksempelvis »gratis« download af musik eller tv-kanaler. Hvis sådanne ydelser er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og må anses for sædvanlige, anses de for omfattet af multimediebeskatningen."

(...) En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning."

Såfremt medarbejderen tager den mobile internetforbindelse med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over den mobile internetforbindelse, se L 199 ovenfor om rådighedsbegrebet.

Der gælder den samme formodningsregel for så vidt angår mobile internetforbindelser, der medbringes på bopælen, og derfor er det meget vanskeligt at bevise, at der ikke er privat rådighed.

Imidlertid har spørger oplyst, at den mobile internetforbindelse kun giver adgang til virksomhedens interne netværk, da virksomheden anvender et såkaldt "dedikeret APN". Dette er et logisk opkoblingspunkt hos mobiloperatøren, som ikke giver adgang direkte til Internettet, men udelukkende til virksomhedens datanetværk.

Virksomheden kan således selv afgøre, hvilke Internettjenester - om nogen - den mobile dataforbindelse skal give adgang til. Dermed kan det gøres teknisk umuligt for medarbejderen at koble sin PC på Internettet via denne forbindelse, hvorimod virksomhedens interne tjenester og datanetværk/databaser fortsat kan anvendes og dermed muliggøre normalt arbejde for udearbejdende medarbejdere.

SKAT finder, at formodningen for privat rådighed er afkræftet, såfremt den mobile internetforbindelse kun giver adgang til spørgers interne netværk.

SKAT skal bemærke, at såfremt der også bliver stillet en PC til rådighed, vil arbejdstageren blive beskattet af privat rådighed over et multimedie, se ovenfor spørgsmål 1.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 2 besvare med ja, såfremt den mobile internetforbindelse kun giver adgang til spørgers interne netværk.

Spørgsmål 3.

Kan privat rådighed af en mobiltelefon afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug?

Såfremt medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over den, se L 199 ovenfor om rådighedsbegrebet.

Spørger har oplyst, at det er nødvendigt for arbejdets udførelse og færdiggørelse, at medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem.

Der fremgår følgende af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug."

Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
• Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
• Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Spørger har oplyst, at der vil blive udarbejdet en tro- og loveerklæring, samt at der vil blive ført kontrol med, at mobiltelefonen kun benyttes erhvervsmæssigt. De har endvidere oplyst, at mobiltelefonen er nødvendig for arbejdets udførelse, da arbejdstagerne skal stå til rådighed for spørger samt vil have behov for telefonen for at kunne færdiggøre arbejdet hjemme.

Derfor kan den private rådighed over mobiltelefonen afkræftes.

SKATs indstilling

SKAT skal indstille til, at spørgsmål 3 besvares med ja, se sagsfremstillingen.

Spørgsmål 4.

Kan privat rådighed over en softwarebaseret telefon afkræftes, hvis medarbejderen under rejse i udlandet, tager den med hjem på hotelværelset/ beboelsen og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug?

Såfremt medarbejderen tager den softwarebaserede telefon med hjem på bopælen/beboelsen el. lign.., er der en formodning for, at der er privat rådighed over den, se ovenfor L 199 om rådighedsbegrebet.

Da spørger har oplyst, at man kan få opkaldslister fra en softwaretelefon, kan den private rådighed i princippet afkræftes, hvis den ansatte underskriver en tro og loveerklæring, og arbejdsgiveren fører kontrol med, at den rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.

Men da softwaretelefonen ikke kan fungere uden PC'en, forudsætter afkræftelsen af rådigheden af den softwarebaserede telefon, at formodningen for privat anvendelse af PC'en også kan afkræftes, se herom i svaret på spørgsmål 1.

For så vidt angår medarbejdere på tjenesterejse, skal SKAT henvise til svaret på spørgsmål 1 vedrørende tjenesterejse samt gøre opmærksomt på, at da der er tale om en telefon, skal den ansatte i denne situation have underskrevet en tro og loveerklæring om, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at den rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.

Multimediebeskatningen på 3.000 kr.( 2010-niveau) omfatter alle multimedier, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for arbejdstageren, derfor vil der ikke tilkomme arbejdstageren yderligere beskatning, hvis både computeren og softwaretelefonen omfattes af multimediebeskatningen.

SKATs indstilling:

SKAT skal indstille til, at svaret på spørgsmål 4 besvares med se sagsfremstillingen og begrundelsen.

Spørgsmål 5.

Kan privat rådighed over en softwarebaseret telefon afkræftes, hvis medarbejderen under rejse i udlandet, tager den med hjem på hotelværelset/ boligen og kun anvender den til korte, nødvendige private beskeder i begrænset omfang?

Da rådigheden over den softwarebaserede telefon, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt vil blive beskattet, se svaret på spørgsmål 4, vil en softwarebaseret telefon, der bruges til korte, nødvendige private beskeder i begrænset omfang blive beskattet.

SKAT skal endvidere gøre opmærksom på, at det fremgår af L 199:

"Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke."

Dette betyder, at en medarbejder på tjenesterejse, i skattemæssig forstand, også vil blive omfattet af multimediebeskatningen, såfremt den softwarebaserede telefon benyttes privat.

SKATs indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med nej.

Spørgsmål 6.

Kan privat rådighed over en mobiltelefon afkræftes, når medarbejderen tager den med hjem, hvis medarbejderen af sin beskattede indkomst afholder udgifterne til de samtaler, som er private, mens virksomheden afholder udgifterne til de erhvervsrelaterede samtaler samt eventuelle abonnementsudgifter? Medarbejderen skal aktivt tage stilling til alle førte samtaler.

Det fremgår af L 199, at:

"Det foreslås, at den skattepligtige værdi ikke nedsættes med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Efter de gældende regler om beskatning af fri telefon kan husstandens privat afholdte udgifter til telefon fratrækkes i den skattepligtige værdi. Dette princip videreføres ikke."

Når det således fremgår af bemærkningerne til loven, at den skattepligtige værdi på 3.000 kr. (2010-niveau) ikke kan nedsættes med den skattepligtiges egenbetaling for råderetten, kan der som det mindre i det mere ikke være tale om, at den private rådighed over mobiltelefonen kan afkræftes ved, at medarbejderen afholder udgifterne til de samtaler, der er private.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med nej.

Spørgsmål 7.

Kan privat rådighed af en softwarebaseret telefon afkræftes, når medarbejderen tager den med på hotellet/beboelsen, hvis medarbejderen af sin beskattede indkomst afholder udgifterne til de samtaler, som er private, mens virksomheden afholder udgifterne til de erhvervsrelaterede samtaler samt eventuelle abonnementsudgifter? Medarbejderen skal aktivt tage stilling til alle førte samtaler.

Det fremgår af L 199, at:

"Det foreslås, at den skattepligtige værdi ikke nedsættes med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. Efter de gældende regler om beskatning af fri telefon kan husstandens privat afholdte udgifter til telefon fratrækkes i den skattepligtige værdi. Dette princip videreføres ikke."

Når det således fremgår af bemærkningerne til loven, at den skattepligtige værdi på 3.000 kr. (2010-niveau) ikke kan nedsættes med den skattepligtiges egenbetaling for råderetten, kan der som det mindre i det mere ikke være tale om, at den private rådighed over mobiltelefonen kan afkræftes ved, at medarbejderen afholder udgifterne til de samtaler, der er private.

Endvidere kan en softwarebaseret telefon ikke fungere uafhængigt af en PC, og eftersom arbejdstageren vil blive beskattet af rådigheden over PC'en, vil softwaretelefonen falde ind under beløbet på 3.000 kr. (2010-niveau).

SKATs indstilling:

SKAT indstiller til, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling med den ændring, at spørgsmål 4 besvares med se sagsfremstillingen og begrundelsen.