I årene 1998-2002 har der fundet almindelig vurdering sted hvert år pr. 1. januar. I forbindelse med den ændring af vurderingsorganisationen, der blev gennemført i 2002, er intervallet mellem de almindelige vurderinger blevet udvidet til 2 år, jf. VUL § 1, 1. pkt., samtidig med, at vurderingsterminen er blevet ændret fra den 1. januar i vurderingsåret til den 1. oktober i vurderingsåret, jf. VUL § 2, 1. pkt.

Vurdering i to tempi Den almindelige vurdering sker fra og med 2003 i to tempi, således at ejerboliger vurderes i ulige år og andre ejendomme vurderes i lige år. Ejerboliger er vurderet den 1. oktober 2003 og vurderes derefter hvert andet år, jf. VUL § 1, 2. pkt. Andre ejendomme vurderes den 1. oktober 2004 og derefter hvert andet år, jf. VUL § 1, 3. pkt. Skatteministeren fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejerboliger og andre ejendomme, jf. VUL § 1, 4. pkt. Det er sket ved Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 om, hvilke af landets faste ejendomme, der vurderes i ulige år, og hvilke der vurderes i lige år, se B.1.  Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. august 2007 og har virkning fra og med 1. januar 2008. Bekendtgørelse nr. 128 af 3. marts 2003 ophæves samtidigt.

Ejendommens faktiske og retlige tilstand og prisforholdene på vurderingstidspunktet skal lægges til grund ved ansættelsen. Det fremgår af VUL § 2, 2. pkt. Ved bedømmelsen af prisforholdene pr. 1. oktober anvendes de af told- og skatteforvaltningen senest indsamlede oplysninger om salgsprisen for sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning af prisniveauet til den 1. oktober, jf. VUL § 39, stk. 3, se A.1.

Hvor ejendommens driftstilstand efter ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes ejendommen dog efter årets middeltilstand, jf. VUL § 12. For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter VUL § 33, stk. 1, sidestilles hermed, gælder det endvidere, at ansættelsen af grundværdien skal foretages efter jordens tilstand lige efter høst, jf. VUL § 14, stk. 3, se B.3.3.