§ 72 indeholder de særlige regler, der gælder ved anvendelsen af reglerne i DBSL kapitel 3 ( §§ 3-6), se afsnit B.B.1 og kapitel 5 (§§ 19-33), se afsnit B.B.3 på de uskiftede boer, der skiftes fuldstændigt i den efterlevende ægtefælles levende live.

Boets indkomst - § 72, stk. 1

Efter § 72, stk. 1, består boets indkomst alene af gevinst og tab ved udlodning af boets aktiver til andre end den efterlevende ægtefælle. Reglen har sammenhæng med reglen om, at den efterlevende ægtefælle også ved skifte umiddelbart ved dødsfaldet skal beskattes efter de almindelige regler også for så vidt angår formuen, jf. afsnit B.B.5.3 om § 42, stk. 2.

§ 72, stk. 2

Ifølge § 72, stk. 2, gælder der som udgangspunkt samme skattefritagelsesregel for de uskiftede boer som for dødsboer, der umiddelbart omfattes af lovens afsnit II, jf. § 6, se afsnit B.B.1.5.

Flere boer

Hvis den førstafdøde ægtefælle efterlod sig et fuldstændigt særeje, skal såvel det uskiftede bo som særboet kunne rummes inden for beløbsgrænserne i § 6, stk. 1. For begge boers vedkommende regnes der med værdierne i boopgørelsen eventuelt med tillæg af værdierne i en tillægsopgørelse, jf. § 6, stk. 3.

Efterlevende ægtefælles arv af førstafdødes særeje

Det bestemmes i § 72, stk. 2, 4. pkt., at i det omfang det uskiftede bo omfatter arv, som den efterlevende ægtefælle har modtaget af førstafdødes fuldstændige særeje, skal sådan arv ikke medregnes til beholdningen i det uskiftede bo ved afgørelsen af, hvorvidt beløbsgrænserne er overholdt.

Ingen skattemæssig mellemperiode i ikke skattefritagne boer - § 72, stk. 3

I § 72, stk. 3, er det bestemt, at et bo, der ikke er skattefritaget efter § 6, kun skal beskattes af indkomst som nævnt i § 72, stk. 1, dvs. gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde end den efterlevende ægtefælle, jf. i øvrigt nedenfor afsnit B.C.3.4 om beskatning af den efterlevende ægtefælle.

Bestemmelsen udgør herved en fravigelse af bestemmelsen i § 19, stk. 2 (afsnit B.B.3.2), hvorefter boet normalt beskattes af indkomsten i hele bobeskatningsperioden, som består af både mellem- og boperiode. I disse boer er der således ingen skattemæssig mellemperiode, jf. også henvisningsbestemmelsen i § 71, stk. 3, hvor §§ 7-18 (afsnit B.B.2), der omhandler beskatning af mellemperioden, når boet er skattefritaget, ikke er medtaget.

Ét bofradrag - § 72, stk. 4 og 5

§ 72, stk. 4 og 5, omhandler bofradrag. Den almindelige regel i § 30, stk. 2, se afsnit B.B.3.5.1, hvorefter bofradragets størrelse afhænger af boperiodens længde, gælder ikke, idet der i stedet tildeles ét fradrag med et grundbeløb på 34.050 kr. Beløbet, der er i 1987-niveau, reguleres efter PSL § 20, jf. § 72, stk. 5. Herved bliver bofradraget 62.300 kr. i 2009.