Ny praksis

SKM2018.5.VLR vedrører den situation, hvor der produceres elektricitet og varme på en fælles turbine, der tilføres og drives af damp, hvor dampen er baseret på forbrænding af brændsler i forskellige forbrændingsenheder. Denne situation er her betegnet T_Fælles.

SKM2018.5.VLR bevirker, at opgørelsen af afgifter for anlæg opbygget som T_Fælles skal ændres, idet den samlede mængde indfyrede brændsler i forbrændingsenhederne skal anses for at være fyret i kombination i ét anlæg ved opgørelsen. 

Det vil i den forbindelse være uden betydning, at der udtages varme og/eller elektricitet fra en forbrændingsenhed m.v., inden den resterende energi føres til den fælles turbine. I en sådan situation, skal anlægget forsat betragtes om ét anlæg ved opgørelsen af afgifterne. Det vil endvidere være uden betydning, hvilke forskellige brændsler der fyres med.

Praksisændringen har betydning for opgørelse af afgiftspligtige mængder efter kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven.

Nedenfor er den nye praksis illustreret med et beregningseksempel.

For så vidt angår opgørelse af tillægsafgift ved affaldsforbrænding samt opgørelse af CO₂-afgifter ved forbrænding af såvel affaldsbrændsel som andre CO₂-afgiftspligtige energiprodukter, informeres der yderligere om konsekvenser m.v. af den ny praksis i de følgende delafsnit a-c.

a. Tillægsafgift ved affaldsforbrænding

Ved opgørelse af tillægsafgiften sondres der efter de nugældende regler bl.a. mellem virksomheder/kraftvarmeværker, som i) ikke har og ii) har tilladelse til udledning af CO₂. Der er tale om tilladelser i henhold til lovgivningen om CO₂-kvoter på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område.

Der er kun tale om tilladelser, som omfatter værkets affaldsforbrændingsanlæg og eventuelle andre enheder. Hvis fx affaldsforbrændingsanlægget ikke er omfattet af en tilladelse, mens der er andre forbrændingsenheder i T_Fælles, som er omfattet af en tilladelse, opgøres tillægsafgiften ud fra, at virksomheden ikke har en tilladelse til udledning af CO₂.

i.                    Ingen tilladelse til udledning af CO₂

Når virksomheden ikke har tilladelse til udledning af CO₂, sondres der ved opgørelsen af tillægsafgiften tillige mellem virksomheder, der har I) i tilstrækkeligt omfang har installeret røggaskondensator i anlægget, og II) ikke i tilstrækkeligt omfang har installeret røggaskondensator i anlægget.

I Røggaskondensator-regel, jf. KULAL § 5, stk. 10

Virksomheder, der opfylder betingelser i forbindelse med installation af røggaskondensatorer i anlægget, skal opgøre tillægsafgiften efter KULAL § 5, stk. 10.

Virksomheder, der har anlæg opbygget som T_Fælles, skal efter praksisændringen opgøre tillægsafgiften efter denne bestemmelse ud fra, at anlægget skal betragtes som ét anlæg.

Det fremgår af § 5, stk. 10, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis der er installeret mindst en enkelt røggaskondensator på anlægget, og røggaskondensatorvarmen udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at der er installeret en røggaskondensator i forbindelse med affaldsforbrændingskedlen. Røggaskondensatoren kan i stedet være installeret i forbindelse med en anden forbrændingsenhed, forudsat at varmen fra røggaskondensatorer udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden.

II Ingen røggaskondensator-regel, jf. KULAL § 5, stk. 8.

Virksomheder, der ikke har installeret røggaskondensator, eller hvis røggaskondensatorer efter den ny praksis ikke er omfattet af KULAL § 5, stk. 10, skal opgøre tillægsafgiften efter § 5, stk. 8. 

ii. Tilladelse til udledning af CO₂

Hvis en virksomheds affaldsforbrændingsanlæg har tilladelse til udledning af CO₂, opgøres tillægsafgiften efter de nugældende regler efter stk. 5 eller stk. 6 i KULAL § 5.

Anvendelse af enten stk. 5 eller 6, afhænger af, om virksomheden er et centralt kraftvarmeværk et decentralt kraftvarmeværk. Fælles for begge bestemmelser er, at der ved opgørelsen af tillægsafgiften tages udgangspunkt i det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde affald. Herfra fratrækkes den del af energiindholdet i affaldet, der medgået til produktion af elektricitet, og som opgøres efter KULAL § 7, stk. 1.

Affaldsforbrændingsanlæg opbygget som T_Fælles skal i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften efter stk. 5 eller 6, anses som værende ét anlæg efter praksisændringen.

Anlæg, som har tilladelse til udledning af CO₂, men som ikke opgør det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde affald, skal opgøre tillægsafgiften, som om affaldsforbrændingsanlægget ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. KULAL § 5, stk. 5, 4. pkt., og § 5, stk. 6, 5. pkt.

b. CO₂-afgift ved affaldsforbrænding

Kraftvarmeværker med anlæg opbygget som T_Fælles skal ved opgørelsen af CO₂-afgift ved affaldsforbrænding anses som ét anlæg.

De nugældende regler om opgørelse af CO₂-afgift ved affaldsforbrænding fremgår af xCO2AL § 5, stk. 2 og 3x. xCO2AL § 5, stk. 2 og 3x omfatter henholdsvis virksomheder, som har tilladelse til udledning af CO₂, jf. x§ 5, stk. 2x, og virksomheder som ikke har tilladelse hertil, jf. x§ 5, stk. 3x.

Der er alene tale om tilladelser til udledning af CO₂, der omfatter affaldsforbrændingsanlæg. Hvis affaldsforbrændingsenheden er omfattet af en tilladelse til udledning af CO₂, vil § 5, stk. 2, finde anvendelse, mens § 5, stk. 3, finder anvendelse, hvis det ikke er tilfældet. Det har således ingen betydning for opgørelsen af CO₂-afgift ved affaldsforbrænding, hvis virksomheden har eller ikke har andre enheder end affaldsforbrændingsenheder, som er omfattet af en tilladelse til udledning af CO₂.

c. CO₂-afgift ved kraftvarmeværkers forbrænding af andre CO₂-afgiftspligtige energiprodukter

Der ydes efter de nugældende regler i xCO2AL § 7, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 4, nr. 1x afgiftsfritagelse eller godtgørelse for afgiftspligtige varer efter gas-, mineralolie og kulafgiftsloven, som anvendes til fremstilling af elektricitet på kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO₂. Andele af afgiftspligtige varer medgået til elektricitetsfremstilling opgøres efter KULAL § 7, stk. 1, GASAL § 8, stk. 2 og xMINAL § 9, stk. 2x.

Opgørelsen af afgiftsfritagelsen og godtgørelsen efter xCO2AL § 7, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 4x, nr. 1, vil for anlæg opbygget som T_Fælles skulle ske ud fra, at anlægget betragtes som ét anlæg.

xCO2AL § 7, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 4, nr. 1x finder kun anvendelse for kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning af CO₂.

Anvendelse eller ej af bestemmelserne vil afhænge af, om den enkelte forbrændingsenhed, hvori der indfyres CO₂-afgiftspligtig gas, kul eller mineralolie, er omfattet af en tilladelse til udledning af CO₂ eller ej. Dvs. såfremt fx en forbrændingsenhed i T_Fælles ikke er omfattet af en tilladelse til udledning af CO₂, hvorimod værkets anden forbrændingsenhed i T_Fælles er omfattet af en tilladelse, vil bestemmelserne kun finde anvendelse i forhold til afgiftsopgørelsen for denne anden forbrændingsenhed.

Eksempel på opgørelse af affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og gasafgift efter den ny praksis

Nedenstående eksempel viser opgørelse af affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og gasafgift efter den ny praksis.

Der er i eksemplet tale om et decentralt kraftvarmeværk, som både producerer elektricitet og varme på basis af henholdsvis affaldsbrændsel og gas, der forbrændes i hver sin forbrændingsenhed. Kraftvarmeværket omfatter bl.a. en affaldsfyret kedel og en gasturbine. Anlægget er opbygget med en fælles dampturbine/generator som ovennævnte T_Fælles. Det vil derfor være omfattet af den ny praksis.

Værket har en røggaskondensator, og der sker ingen bortkøling af varme. Værket har tilladelse til udledning af CO₂ for affaldsforbrænding, men opgør ikke affaldets faktiske energiindhold i forbindelse med dets udledning af CO₂.

Nedenstående tegning viser opbygningen af kraftvarmeværket i eksemplet:

Af tegningen fremgår, at affaldskedlen forbrænder affald og producerer damp.

Anlægget omfatter endvidere en gasturbine. Gasforbruget G1 kendes.

Gasturbinen producerer elektricitet og damp. Elektriciteten fra gasturbinen leveres direkte til forsyningsnettet og måles særskilt ved E1. Udstødningsgassen fra gasturbinen udnyttes i en sammenhængende udstødningskedel, som producerer damp.

Damp fra både affaldskedlen og gasturbinens udstødningskedel ledes via en fælles dampskinne til en fælles dampturbine. Den fælles dampturbine producerer elektricitet og varme, som leveres direkte ud på forsyningsnettet. Elektriciteten fra den fælles dampturbine måles ved E2, mens varmen fra dampturbinen måles ved E3.

Der er indsat en røggaskondensator i forbindelse med affaldskedlen. Varme, der leveres fra røggaskondensatoren til forsyningsnettet, måles ved E4.

Der er for en afgiftsperiode (måneden) målt følgende værdier:

G1 - gasforbrug (Andre brændsler): 300 GJ

E1 - produceret elektricitet fra gasturbine: 50 GJ

E2 - produceret elektricitet fra dampturbinen: 100 GJ

E3 - produceret varme fra dampturbinen: 600 GJ

E4 - produceret varme fra røggaskondensator: 100 GJ

Affaldsvarmeafgift

På grundlag af de faktiske oplysninger om værket skal affaldsvarmeafgiften opgøres efter KULAL § 5, stk. 3, 2.-3. pkt.

Afgiftsgrundlaget er herefter følgende:

Tillægsafgift

Anvendelse af KULAL § 5, stk. 6 samt stk. 8 eller 10.

Da værket ikke opgør det faktiske energiindhold i affaldet i forbindelse med udledningen af CO₂, skal tillægsafgiften opgøres ud fra de regler, der gælder for virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO₂, jf. KULAL § 5, stk. 6, 5. pkt. Dermed skal tillægsafgiften enten opgøres efter KULAL § 5, stk. 8, eller stk. 10. 

Hvis varmen fra røggaskondensatoren udgør mindre end 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet, skal stk. 8, anvendes, mens stk. 10 skal anvendes, hvis varmen udgør 7 pct. eller mere.

Røggaskondensatorens varme i forhold til anlæggets samlede energiproduktion af varme og elektricitet:

Da røggaskondensatorens varme udgør mere end 7 pct. af anlæggets samlede energiproduktion, skal KULAL § 5, stk. 10 anvendes, hvilket vises nedenfor.

Tillægsafgift efter KULAL § 5, stk. 10

Tillægsafgiften kan enten opgøres på grundlag af varmeproduktionen (V-formel, divisor 1,2) eller elproduktionen (E-formel, divisor 0,67).

Til beregning af tillægsafgiften efter V-formlen eller E-formlen skal følgende tre værdier først kendes:

• Energiindholdet i affaldet, E_affald,
• varmeproduktionen fra affald, E_varmeaffald og
• elektricitetsproduktionen fra affald, E_{elektricitet affald}.

i.                    Afgiftsgrundlag efter V-formel:

ii.                  Afgiftsgrundlag efter E-formel:

Af ovenstående fremgår, at V-formlen giver det mindste afgiftsgrundlag. V-formlen er altså den mest fordelagtige metode for værket til opgørelse af dets afgiftspligtige mængde.

Gasafgift

Gasafgiften opgøres på baggrund af reglerne om afgiftsfritagelse i GASAL § 8, stk. 2 for gas, der er anvendt til produktion af elektricitet. Mængden af varer/gas, der er anvendt til produktion af elektricitet, opgøres enten på grundlag af varmeproduktionen (V-formel) eller elproduktionen (E-formel).

Til brug for opgørelsen efter V- og E-formlen beregnes den del af den producerede varme og elektricitet, der kan henføres til et gasforbrug, idet værdierne i beregningerne for affald foran anvendes.

Produceret varme fra gas, E_{varme gas}:

i.                    Afgiftsgrundlag efter V-formel

Kraftvarmeværket kan dog højest opnå afgiftsfritagelse for en gasmængde til elproduktion svarende til en elvirkningsgrad på 0,35. Denne højeste tilladte fritagelse beregnes således E_{el gas} /0,35 = 50 GJ/0,35 = 143 GJ. Det ses, at afgiftsfritagelsen svarende til nævnte 104 GJ ikke overskrider den højest tilladte afgiftsfritagelse.

Værket kan således opnå afgiftsfritagelse for en gasmængde svarende til nævnte 104 GJ, og afgiftsgrundlaget udgør fortsat nævnte 196 GJ efter V-formlen.

ii.                  Afgiftsgrundlag efter E-formel

Af ovenstående fremgår, at V-formlen vil være den mest fordelagtige metode til opgørelse af værkets afgiftsfritagelse samt afgiftspligtige mængde. Dvs. kraftvarmeværket vil kunne opnå afgiftsfritagelse for en gasmængde til elproduktion svarende til 104 GJ, mens der skal svares gasafgift af en gasmængde til varme, der svarer til 196 GJ.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2018.5.VLR	Sagens spørgsmål var, hvorvidt H1 ved beregning af affaldsvarmeafgift, tillægsafgift og CO2-afgift skulle anses for at fyre med en kombination af afgiftspligtigt affald og gas, således at der i afgiftsmæssig henseende er tale om ét kraftvarmeanlæg, eller om selskabet ikke kunne anses for at fyre med en kombination af afgiftspligtigt affald og gas og derfor i afgiftsmæssig henseende skulle betragtes som to kraftvarmeanlæg. Landsretten tiltrådte, at kraftvarmeværket i afgiftsmæssig henseende skulle betragtes som ét anlæg, der fyrede med en kombination af afgiftspligtigt affald og gas.	Landsrettens dom stadfæster byrettens dom. Se SKM2017.217.BR Skattestyrelsen har udsendt styresignal SKM2020.109.SKTST om konsekvenserne af dommen.