Indhold

Dette afsnit handler om indberetning for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-indkomst m.v.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
Oversigt over de enkelte arter af A-indkomst mv., der skal indberettes om
Handicaphjælper
Fleksjob
Forskerløn
Hvornår skal der indberettes
Ophævet bestemmelse om mellemmand
Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag
Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing
Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse
Ophævet bestemmelse
Bemyndigelse
Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Regel

Alle der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet visse indkomster, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Se SIL § 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 7, stk. 1, 1. pkt.

I SIL § 1, stk. 2, er det nærmere fastsat, hvilke typer af indkomst, ydelser og beløb, der skal indberettes om. Bestemmelserner en videreførelse af den tidligere SKL § 7, stk. 1, 2., pkt.

I SIL § 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes, når der skal ske indberetning efter SIL § 1. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 7, stk. 2.

Efter SIL § 3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter SIL §§ 1 og 2.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL	Gældende SIL	Indholdet af ændringer
§ 7, stk. 1	§ 1	Bestemmelsens stk. 1 fastlægger den generelle pligt til at indberette ved udbetaling eller godskrivning af A-indkomst m.v. Efter bestemmelsen skal alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet visse indkomster, hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. I bestemmelsens stk. 2 er nærmere fastsat hvilke typer indkomst, ydelser og beløb, der skal indberettes om (dette fremgår at bestemmelsens oplistede numre).
§ 7, stk. 2	§ 2	Bestemmelsen fastsætter nærmere hvilke oplysninger, der skal indberettes, når der skal indberettes efter de i § 1 nævnte indkomster.
§ 7, stk. 5	§ 3	Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter §§ 1 og 2.

Oversigt over de enkelte arter af A-indkomst mv., der skal indberettes om

Bestemmelsen er gældende for arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn og anden A-indkomst mv.

Der skal indberettes oplysninger om:

Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
- Dette omfatter beløb, der er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 1. Herudover vil indberetningspligten omfatte beløb til godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet er skattefrit for modtageren.
- Se i øvrigt kildeskattebekendtgørelsen § 18, stk. 1, nr. 1-51, der forelægger de arter af indkomster der skal indberettes som A-indkomst.
- Beløb der er gjort til A-indkomst for modtager, eller som er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for hvilken udbetaler skal foretage indberetning, fx aktionærlån. Se C.B.3.5.3.3 om Aktionærlån.
Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til såvel private som offentligt ansatte, omfattet af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. §§ 9 A, 9 B og 31, stk. 4 og 5
Godtgørelse til dækning af småfornødenheder, nævnt i ligningslovens § 9 A, stk. 4.
Skattefri ydelser som er nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, om skattefri godtgørelse af udgifter til logi, kost, småfornødenheder og befordring i forbindelse med uddannelse betalt af arbejdsgiver m.fl., uanset om beløbene er skattefrie for modtageren.
Godtgjorte udlæg - udlæg efter regning - er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og vil dermed ikke være omfattet af indberetningspligten, mens der dog vil være indberetningspligt vedrørende beløb ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, f.eks. rejse- og befordringsudgifter.
Beløb som er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, f.eks. pensioner og visse overførselsindkomster. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, hvilke andre indkomster der er gjort til A-indkomst.
Arbejdsmarkedsbidragspligtige beløb hvor det er udbetaleren, der indeholder bidraget. Reglerne for udbetalerens indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.
Beløb af den samme type, som skal indberettes vedrørende modtagere, der er skattepligtige til Danmark, når udbetalingen sker til personer, der ikke er skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2 om helholdsvis fuld og begrænset skattepligt.

Handicaphjælper

Her kan nævnes som eksempel på arbejdsgivere eksempelvis i forhold til handicaphjælpere efter serviceloven. Man kan være arbejdsgiver efter andre lovområder, bl.a. fremgår der visse situationer indenfor serviceloven, hvor du som tilskudsmodtager pålægges at agere arbejdsgiver. Der følger visse forpligtigelser med det at være arbejdsgiver, blandt andet skal arbejdsgiveren administrere udbetaling af løn til handicaphjælpere-/hjælperen, indberetning af A-indkomst, arbejdsmarkedsbidragspligt, ferie og pension mv.. Denne indberetning finder sted via eIndkomst iTastSelv. Se afsnit A.B.1.2.1.3, samt afsnit A.B.4.6 om konsekvenser ved manglende overholdelse af frister.

Fleksjob

Som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om reform af førtidspension og fleksjob mv. skal kommunerne fra og med den 1. januar 2013 udbetale fleksløntilskud direkte til personer i fleksjob, hvorimod kommunerne til og med den 31. december 2012 udbetalte fleksløntilskud til den arbejdsgiver, der antog medarbejdere i fleksjob. Se § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette indebærer, at kommunerne skal indberette udbetalinger af fleksløntilskud til personer i fleksjob til eIndkomst efter SIL § 1, stk. 2

Se SIL § 1, stk. 2

Forskerløn

For forskere og andre specialister skal der indgives en særlig oplysningsseddel for A-indkomst, hvis der vælges bruttobeskatning efter KSL § 48 E.

Hvornår skal der indberettes

I SIL § 2 er det nærmere fastsat, hvilke oplysninger der skal indberettes, når der skal ske indberetning efter SIL § 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 7, stk. 2.

Der skal indberettes om:

størrelsen af den samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager.
henholdsvis arbejdstagerens og arbejdsgiverens andel af beløb, som indbetales af en arbejdsgiver til en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19 eller § 56, stk. 3 eller 5, bortset fra bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dvs. arbejdsgivers indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
den del af beløb, der udgøres af feriegodtgørelse samt opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing.
størrelsen af indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønindeholdte beløb til dækning af gæld til det offentlige jf. §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse (INDOG). Arbejdsgiveren kender ikke fordelingen mellem A-skat og eventuelle lønindeholdte beløb. Derfor skal arbejdsgiveren indberette det samlede beløb af A-skat og eventuelle lønindeholdte beløb. Det betyder derfor, at der skal indberettes om størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb, hvad enten der er tale om almindelig lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller der er tale om særskilt lønindeholdelse efter reglen i § 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
den skatteperiode indberetningen vedrører. Dvs. den måned, der har skullet ske indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i.
omfang og perioder, hvor modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk skib i henholdsvis uden for begrænset fart, jf. § 2 i sømandsbeskatningsloven.
identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab, hvis en del af lønnen er indskudt heri. Identiteten vil skulle angives ved indberetning af medarbejderinvesteringsselskabets cvr-nummer. Dvs., arbejdsgiveren skal oplyse det registreringsnummer, medarbejderinvesteringsselskabet er blevet tildelt i forbindelse med registreringen.

Ophævet bestemmelse om mellemmand

Efter tidligere SKL § 7, stk. 3, påhviler indberetningspligten mellemmanden, hvis mellemmanden har udbetalt indberetningspligtige beløb. Reglen kan give anledning til tvivl med hensyn til, hvad der gælder i andre situationer, hvor udbetaling af andre indberetningspligtige beløb end løn sker via en mellemmand.

I alle disse situationer, hvor udbetalingen sker gennem en mellemmand, skal den, på hvis vegne betalingen sker, sikre sig, at indberetningen sker - enten ved at få de nødvendige oplysninger til indberetningen ved mellemmanden, eller ved at sikre sig, at mellemmanden foretager indberetningen på vegne af sig.

Dette følger generelt af indberetningspligten, idet man som indberetningspligtig ikke kan komme ud af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt, ved at benytte sig af mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. Som følge heraf videreføres reglen i den tidligere SKL § 7, stk. 3 ikke. Princippet om opretholdelse af indberetningspligt ved brug af mellemmænd ændres dog ikke.

Periodisering ved indberetning af A-indkomst, AM-bidragspligtig indkomst, A-skat og AM-bidrag

Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb, der er indeholdt heri, efter SIL § 2 skal ske ved at indberette udbetalingen af indkomsten for den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter KSL bek §§ 20-22. Se SIB § 7, stk. 1

Indberetningen af skatteperioden for A-skat og AM-bidrag efter SIL § 2, nr. 5, skal ske ved at indberette de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges AM-bidrag efter KSL bek §§ 20-22. Se SIB § 7, stk. 2

Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing

Indberetning efter SIL § 2, nr. 3, sker ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning:

1) Feriegodtgørelse.

2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling.

3) Feriefridagsopsparing.

Se SIB § 7, stk. 3

Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig. Se SIB § 7, stk. 4

Indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse

Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom. Se SIB. § 7, stk. 5

Ophævet bestemmelse

Den tidligere SKL § 7, stk. 4, videreføres ligeledes ikke. Af den tidligere regel fremgik det, at Skatteforvaltningen kunne pålægge en indberetningspligtig at afgive nærmere angivne oplysninger til Skatteforvaltningen vedrørende en person, der havde fået udbetalt løn m.v., når personen ophørte med at være skattepligtig her i landet.

De oplysninger, en indberetningspligtig kunne pålægges at afgive til Skatteforvaltningen, var oplysninger om størrelsen af de udbetalte eller godskrevne beløb til den pågældende i tiden fra kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør, herunder oplysning om størrelsen af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Årsagen til at reglen ikke videreføres er, at Skatteforvaltningen vil kunne anmode arbejdsgivere om de oplysninger der er omfattet af reglen, efter SKL § 61.

Bemyndigelse

Skatteministeren kan efter SIL § 3, fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter SIL §§ 1 og 2. For ydelser, der udbetales efter indtjeningsperiodens udløb, kan skatteministeren fastsætte regler om, for hvilken måned indberetningen skal ske.

Bemyndigelsen er udnyttet i §§ 1 og 2 i skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB), jf. bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., som senest ændret ved bkg nr. 1508 af 15. juni 2020 der træder i kraft 30. oktober 2020. Bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 trådte i kraft den 1. juli 2020, og ophæver den tidligere bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v., og dertil hørende ændringer i bekendtgørelse nr. 730 af 2. juli 2019.

Bemærk at SIB § 1, stk. 9 har en senere ikrafttrædelsesdato.

Bemærk SIB §§ 13, stk. 1, 3. pkt., og 13, stk. 7, har virkning for offentlige myndigheders mv. udbetalinger af pension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt., der er i overensstemmelse med pensionsvilkårene der påbegyndes den 1. juni 2020 eller senere.

Bemærk SIB §§ 13, stk. 2, nr. 9 og 10, og § 22, stk. 2, nr. 11 og 12, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2019 eller senere.

Bemærk SIB § 46 har virkning for indberetninger vedrørende juli 2020 eller senere.

Bemærk SIB § 49 har ikke virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2020. For sådanne indberetninger finder § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 om skatteindberetning m.v. anvendelse.

Bekendtgørelse om skatteindberetning mv.

Der er i SIB §§ 1 og 2, fastsat fælles regler for ide indberetningspligtige samt nærmere bestemmelser for kongehuset og det diplomatiske korps mv.

Efter SIB § 1 følger det, at indberetningspligtige efter SIL §§ 5, 6, 11 a-14, 15 a-19, 24-26, 29 a-32, 42, § 43, stk. 1, eller §§ 44-46 og indberetningspligtige efter SIB §§ 8-10 eller §§ 13-25 skal senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden foretage anmeldelse herom til Skatteforvaltningen.

Anmeldelsen sker elektronisk efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning eller foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos Skatteforvaltningen.

Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for anmeldelse til registrering Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksomhed, hvorefter Skatteforvaltningen træffer afgørelse om registrering.

Ved anmeldelsen skal den indberetningspligtige give oplysning om:

1) Navn, adresse og hjemstedskommune.

2) Den indberetningspligtiges cvr-nummer. Har den indberetningspligtige ikke et cvr-nummer, oplyses SE-nummer.

3) Dato for indberetningspligtens indtræden.

4) Karakteren af indberetningspligten.

Er den indberetningspligtige hverken registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, foretages en registrering i et af disse registre.

Efter registreringen sender Skatteforvaltningen et registreringsbevis indeholdende de registrerede oplysninger til den indberetningspligtige.

Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af indberetningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den indberetningspligtige give Skatteforvaltningen skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen er sket, eller fejlen er konstateret. Skatteforvaltningen fremsender herefter et nyt registreringsbevis. Ved ophør af indberetningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.

Ændring af registrering efter stk. 7 kan undlades ved midlertidigt ophør af indberetningspligten, mod at den indberetningspligtige for de pågældende perioder indberetter til Skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette.

Efter SIB § 1, stk. 9 skal frivillige indberettere efter SIL § 20 eller SIL § 43, stk. 2, senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til Skatteforvaltningen. Reglerne i stk. 2 og 4-8 finder tilsvarende anvendelse, idet aftaler om indberetning ved anvendelsen af disse regler sidestilles med indberetningspligt.

Reglerne i SIB § 1, stk. 9 har virkning fra 1. januar 2021, og bekendtgørelse nr. 927 af 26 juni 2018 om skatteindberetning m.v. finder fortsat anvendelse til og med 31. december 2020.

Efter SIB § 2 følger det, at der ikke skal foretages indberetning om:

1) Kongen og dennes ægtefælle.

2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

3) Dødsboer efter de under nr. 1 og 2 nævnte personer.

Der skal ikke indberettes om:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation.

2) Diplomatisk anmeldte personer, der er i besiddelse af det af Udenrigsministeriet udstedte identitetskort for diplomater (rødt kort).

3) Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved herværende diplomatiske repræsentationer, når de pågældende ikke er danske statsborgere.

Et grønt identitetskort udstedt af Udenrigsministeriet anvendes til dokumentation for status efter stk. 2, nr. 3.

Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på det diplomatiske personales samt det administrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og ikke er danske statsborgere.

Stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse ved indberetning efter SIL §§ 18, 19 eller 29, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2020.333.LSR	Sagen omhandlede et selskab, der havde etableret en bonusordning med sine medarbejdere, hvor medarbejderne kunne vælge at få udbetalt bonus som A-indkomst eller anvende bonus til indkøb af diverse goder. Skattestyrelsen havde i forbindelse med en kontrol i selskabet konstateret, at selskabets piloter, stewardesser og teknikere ud over deres faste løn, havde optjent en produktionsbonus. Ordningen med produktionsbonussen blev indført i selskabet i 2005. Landsskatteretten fandt, at den indgåede aftale/ordning skulle behandles efter reglerne om lønomlægning. Ved lønomlægning forstås ordninger, hvor løn i goder finansieres ved en nedgang i medarbejdernes almindelige kontantløn eller ændring af andre dele af lønnen, dvs. hvor en del af kontantlønnen bliver lagt om til løn i goder. Landsskatteretten lagde vægt på, at aftalen/ordningen medførte en ændring/nedsættelse af medarbejdernes løn. Såfremt ordningen ikke var indført, ville den optjente bonus, skulle udbetales gennem skattepligtige udbetalinger (yderligere løn). Da ordningen indebar, at medarbejderne havde haft krav på at blive kompenseret for kontantlønnedgangen krone-for-krone, indikerede det, at nedgangen ikke var reel. Ordningen fremstod dermed som en opsparing af ubeskattede midler, hvilket er i strid med retserhvervelsesprincippet og kildeskattelovens regler om indeholdelse. Da anskaffelsen af disse goder var sket efter, at de ansatte havde erhvervet ret til bonusbeløbene, fandt Landsskatteretten allerede af denne grund, at der også i disse tilfælde var tale om A-indkomst, hvor der burde have været indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46, stk. 2. Betingelserne for lønomlægning fandtes ikke opfyldt. Der var således pligt til at indberette hele den udbetalte bonus til eIndkomst som A-indkomst for indkomståret 2015 og 2016. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
SKM2020.331.LSR	Sagen omhandlede et selskab der havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten bemærkede, at når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Arbejdsgiveren har oplysningspligt herom, jf. dagældende skattekontrollovs § 7. Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning. I sagen var bilen af arbejdsgiveren ved en lejekontrakt stillet til rådighed for den ansattes private kørsel, hvilket er omfattet af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, den ansatte skulle derfor beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 med fradrag af egenbetalingen i form af den betalte leje. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, hvor den ansattes betaling endvidere var foretaget før a-skattetræk. Det forhold, at Skatterådet i 2011 havde truffet to afgørelser om, at ansatte i leasingfirmaer i de forelagte tilfælde ikke skulle beskattes af fri bil, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at selskabet havde stillet fri bil til rådighed til privat benyttelse til selskabets ansatte. Selskabets ansatte skulle derfor beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil blev for den ansatte reduceret med den egenbetaling, af beskattede midler, som den ansatte har betalt for råderetten. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.