Dette afsnit beskriver kravene til oplysning om afgiftens størrelse til momsregistrerede virksomheder.
Afgiftens størrelse skal fremgå med den samlede elafgift, samt den del af afgiften, som er godtgørelsesberettiget, hvis modtageren ►er en momsregistreret virksomhed, jf.◄ xELAL § 11, stk. 1. Fakturaen skal også oplyse om størrelsen på minimumsafgiften efter xELAL § 11 cx, stk. 1, det vil sige 0,4 øre/kWh. Minimumsafgiften er alene relevant for elektricitet, som er til anden anvendelse end opvarmning af helårsboliger ►mv. for hvilke, der gælder en særlig sats for forbrug over en vis størrelse◄.
Det er fortsat den godtgørelsesberettigede virksomheds ansvar at være opmærksom på forbrug af elektricitet, hvor der ikke kan ske godtgørelse efter § 11 c, stk. 1. Det kan fx være► ◄anvendelse af el til privatforbrug eller anvendelse af el til ikke-momspligtige aktiviteter. Endvidere er der de liberale erhverv efter bilaget til elafgiftsloven, som alene kan opnå en► ◄godtgørelse for el til rumvarme mv.
Ovennævnte krav til oplysning om afgiftens størrelse gælder både for elhandelsvirksomheders og for andre elhandleres fakturering til momsregistrerede virksomheder.
Se xELAL § 7x, stk. 3, 8. pkt.
Eksempel
I gennemsnit bruger et landbrug fx 30.000 kWh årligt. Den ikke godtgørelsesberettigede andel vil udgøre 120 kr. pr. år eller 10 kr. pr. måned.
Den tilfakturerede elafgift skal opdeles således: | Eksempel: | Forbrug: 2.500 kWh. | Afgiftssats 88,5 øre pr. kWh (2016-sats) | A. | Elafgift pr. måned | 2.212,50 kr. | B. | - heraf 0,4 øre pr. kWh minimumsafgift | 10,00 kr. | C. | - heraf elafgift bortset fra minimumsafgift (88,1 øre pr. kWh i 2016) | 2.202,50 kr. | |