Regel

Der skal betales en afgift af forsikringspræmier vedrørende lovpligtige ansvarsforsikringer for motorkøretøjer. Se x§ 1 og § 3, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.vx.

Det er forsikringsselskaberne, der skal beregne og indbetale afgiften.

Forsikringsselskaberne kan i øvrigt forhøje præmien med afgiften over for forsikringstageren, som ikke alene af den grund kan opsige forsikringsaftalen. Se xANSAL § 16x.

Lovgrundlag

Reglerne om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. står i xlovbekendtgørelse nr. 2153 af 14. december 2020x.

Loven om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. forkortes i denne vejledning til xANSALx.

Historik

Afgiften trådte i kraft den 1. juli 1975.

Afgiften blev indført som en præmieafgift.

I 1996 blev reglerne om præmieafgift suppleret med en minimumsafgift, som skulle sikre, at den samlede årlige afgift var proportional med de faktiske erstatningsudbetalinger vedrørende skader forvoldt af motorkøretøjer.

Afgiftsreglerne er løbende blevet justeret, herunder afgiftsniveauet. De nugældende satser har været uændrede siden 2003.

Ved lov nr. 1888 af 29. december 2015, § 2, er der foretaget mindre sproglige justeringer i loven, og reglerne vedrørende repræsentanter for udenlandske virksomheder er delvist ændret. Se herom i afsnit E.A.6.3.3.