Indhold
Dette afsnit handler om udnyttelse af varm procesluft.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Opvarmning af samme rum
- Opvarmning af andre rum
- Forbrug af leveret overskudsvarme.
Regel
►Reglerne for udnyttelse af overskudsvarme af varm procesluft fremgår af GASAL § 10, stk. 11 og 12, KULAL § 8, stk. 10 og 11, og xMINAL § 11x, stk. 11 og 12.◄
Opvarmning af samme rum
Der skal ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra.
Dette gælder uanset, om nyttiggørelse er sket ved almindelig ventilation (udsugning ved anlæg monteret i loft eller væg) fra et rum, hvor der foregår en proces, eller om der er tale om et udsugningsanlæg, der er centreret omkring selve processen, men hvor der også foregår udsugning af anden varme (emhættemodellen). Det er også uden betydning, om den nyttiggjorte varme føres tilbage til det samme rum ved opvarmning af anden luft i et ventilationssystem, eller om varmen føres tilbage til rummet i væskeform, fx som radiatorvarme.
Hvis der er tale om varm luft udelukkende fra procesformål, fx varm luft ved udsugning fra selve produktionsprocessen, hvor der ikke samtidig sker udsugning af anden luft, skal der betales afgift af overskudsvarmen, hvis den i forbindelse med nyttiggørelsen gøres væskebaseret.
Opvarmning af andre rum
Hvis der er gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, fx i form af en rørføring, skal der betales afgift af overskudsvarme af den luftbaserede overskudsvarme.
Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.
Eksempel:
Elforbrug i ventilator:
Overskudsvarme: 2 * 3.000 kWh = 6.000 kWh
Omregnet til GJ (1 kWh = 0,0036 GJ):
6.000 kWh * 0,0036 GJ/kWh = 21,6 GJ
Afgift af overskudsvarme:
21,6 GJ * 51,00 kr./GJ = 1.101,60 kr. (2018-niveau)
Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft.
Hvis procesluften udnyttes ved en varmeveksler, så der er én ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det udelukkende elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.
Når beregningen sker ved at anvende metoden for 2 gange energiforbruget, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, regnes denne opvarmning af væsker i rør- og radiatorsystemer med som nyttiggjort varme efter de almindelige regler for nyttiggørelse af overskudsvarme. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.
Hvis de pågældende anlæg også transporterer luft, der ikke er omfattet af reglerne om nyttiggjort overskudsvarme, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft omfattet af overskudsvarmereglerne, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.
Forbrug af leveret overskudsvarme
►Virksomheder, der får leveret overskudsvarme fra en anden virksomhed, kan opnå godtgørelse af afgiften på overskudsvarmen efter samme regler som for den indirekte afgiftsbelastning for almindelig fjernvarme baseret på brændsler. Se GASAL § 10, stk. 14, KULAL § 8, stk. 14 og xMINAL § 11x, stk. 15. ◄