Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af restskat
  • Restskattetillæg
  • Eksempel: Skatteberegning ved restskat.

Definition af restskat

Restskat er defineret i SEL § 29 B, stk. 4, 1. pkt.

Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

  • eventuel udbytteskat efter KSL § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
  • eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6 og 7.  

Restskattetillæg   

Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL § 29 B, stk. 4.

Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november dog senest den 20. november i kalenderåret efter indkomståret.

Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned dog senest 20., der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rentetilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningsmåneden.

Se også

Se afsnit C.D.10.4.11 om forrentning ved ansættelsesændringer i afsnittet om forhøjelse.

Se afsnit C.D.10.4.9.5 om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.

►Eksempel: Skatteberegning med 3. frivillig rate — restskat før 3. rate og restskat efter — indkomstår 2020◄

Selvangivne indkomst

750.995    

Indkomstskat 22 pct.

165.198    

Slutskat

165.198    

Acontorate 1 + 2 og udbytteskat i alt

100.000    

Restskat

65.198    

3. frivillig acontorate

25.000    

Fradrag 3. rate 0,9 pct.

 225    

Beregnes: frivillig rate 3. kr. 25000*0,9 pct.

3. frivillig acontorate

 24.775    

24.775    

Restskat

 40.423 

Restskattetillæg 4,4 pct.

1.778    

Restskat i alt

 42.201