Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af forskellige former for erstatninger mv.

Afsnittet indeholder:

Regel
Renter i forbindelse med erstatning
Erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
Patientforsikringserstatninger
Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning
Erstatninger og godtgørelser til tidligere udsendte soldater og statsansatte
Godtgørelse for arbejdsgivers manglende underretning om vilkårene for ansættelsesforholdet
Godtgørelser for arbejdsgivers overtrædelse af arbejdstidsdirektivet
Erstatning til praktikelever
Lønmodtagernes Garantifond
Erstatninger mv. efter lov om en Cityring
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.A.3.5.2 om fratrædelsesgodtgørelser

Regel

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4-6. Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

a) en løbende ydelse eller
b) et engangsbeløb.

Hvis den, der udbetaler erstatningen, ikke er forpligtet til det, er ydelsen skattemæssigt set en gave og ikke en egentlig erstatning. Se afsnit C.A.6 om beskatning af gaver.

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL § 5.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort. Se SL § 5 og TfS2000, 326. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at det udbetalte beløb er erstatning for en retsstridig krænkelse omfattet af SL § 5, se SKM2018.479.BR. Honorar til personer, der frivilligt udsætter sig for svie og smerte, som fx forsøgspersoner eller professionelle boksere, er derimod skattepligtige. En sådan betaling har ikke karakter af en erstatning for en retsstridig krænkelse.

I SKM2017.452.SR fandt Skatterådet, at udbetaling af særlige beløb i henhold til Spørgers personalegruppes overenskomst var skattefrie. I henhold til overenskomsten, var særligt bonusberettiget personel eller dennes efterladte berettigede til et særligt beløb, såfremt den ansatte omkom som følge af en arbejdsskade eller blev afskediget fra arbejdspladsen på grund af en arbejdsskade med en varig méngrad.

Udbetaling af engangsbeløbene kunne sidestilles med engangsbeløb udbetalt efter en lovbestemt arbejdsskadesikring, der udbetales ved fx arbejdsskade, der medfører méngodtgørelse eller død.

Disse erstatninger er skattefrie, jf. statsskattelovens § 5.

Skattefritagelsen var betinget af, at der var tale om engangsbeløb, der udbetaltes på én gang.

I SKM2006.383.LSR afgjorde landsskatteretten, at advokatomkostninger i forbindelse med en retssag om erstatning for ménerstatning og erstatning for erhvervsevnetab, ikke var fradragsberettigede, fordi de vedrørte erstatningssummen, der ikke var undergivet almindelig indkomstbeskatning. Renterne af erstatningssummen blev anset for et accessorium til erstatningen.

I SKM2012.21.SR fandt skatterådet, at en godtgørelse, som spørger og arbejdsgiveren havde indgået forlig om, måtte anses for at være manglende overarbejdsbetaling og ikke en tortgodtgørelse, som anført af spørger, og den skulle derfor beskattes som løn.

Eksempel på opdelingen af erstatning

En medarbejder i en tøjbutik bliver chikaneret og siger til sidst op. Medarbejderen får en erstatning. Den del af erstatningen, der vedrører løn, er skattepligtig for medarbejderen. Den del, der må anses for at være en erstatning for tort på grund af chikanen, er skattefri for medarbejderen.

Bemærk

En engangsydelse kan ved udbetalingen blive opdelt i flere rater, uden at den i skattemæssige henseende bliver en løbende - og dermed skattepligtig - ydelse.Tilsvarende bliver en løbende ydelse, der bliver udbetalt som et samlet beløb, ikke i skattemæssig henseende et skattefrit engangsbeløb.

Eksempel på løbende ydelse betalt som engangsbeløb

En erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for tab af erhvervsevne, var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001, men blev udbetalt som et samlet beløb i 2001. Erstatningen blev ikke anerkendt som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte. Se SKM2003.525.LSR.

Renter i forbindelse med erstatning

I forbindelse med erstatninger kan skadelidte få renter fra skadestidspunktet og til betaling sker. Renter er indkomstskattepligtige som kapitalindkomst uanset erstatningens eller godtgørelsens art. Se SL § 4, litra e og PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

En erstatning for en personskade kan blive udbetalt som et samlet beløb, hvor erstatningen er tillagt renter fra det tidspunkt, hvor skaden skete og indtil udbetalingen. I så fald kan modtageren af beløbet vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, hvis Skatteforvaltningen må genoptage skatteansættelsen for de relevante år. Se LL § 5, stk. 6.

Se også

Se også afsnit C.A.11.1.3 om tidspunktet for beskatningen af renter

Se også afsnit A.A.8.2.1.2 om genoptagelse.

Erstatning efter lov om arbejdsskadesikring

Efter lov om arbejdsskadesikring betales erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Loven dækker:

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
Erstatning for tab af erhvervsevne
Godtgørelse for varigt mén
Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald
Erstatning for tab af forsørger
Godtgørelse til efterladte.

Beskatningen af de forskellige erstatninger afhænger som udgangspunkt af sondringerne ovenfor om løbende ydelser eller engangsbeløb, og hvad erstatningen træder i stedet for. I LL § 7, nr. 20 er der hjemmel til skattefritagelse af bestemte engangsudbetalinger.

Om beskatningen af de forskellige erstatninger se nærmere afsnit C.A.10.4.3.1

Bemærk

For ulykkestilfælde indtruffet før den 1. april 1978, gælder ulykkesforsikringsloven i stedet for lov om arbejdsskadesikring.

Patientforsikringserstatninger

Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, kapitel 3, kan patienter under visse betingelser få erstatning for fejlbehandling eller skader som følge af tekniske fejl ved apparatur og lignende.

Lovens kapitel 4 omhandler erstatning for lægemiddelskader.

Erstatningerne efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, kapitel 3 og 4, bliver fastsat efter lov om erstatningsansvar og kan omfatte:

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden
Godtgørelse for svie og smerte
Godtgørelse for varigt mén
Erstatning for tab af eller forringelse af erhvervsevne
Erstatning for tab af forsørger.

Om beskatningen af de forskellige erstatninger se nærmere:

afsnit C.A.10.4.3.14om patientforsikring
afsnit C.A.10.4.3.12 om lægemiddelerstatning

Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning

Der er skattefrihed for erstatninger, der bliver givet efter bekendtgørelse nr. 129 af 28. februar 2005 til forsvarets personel, der er udsendt til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Erstatninger og godtgørelser til tidligere udsendte soldater og statsansatte

Erstatninger tilkendt efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion er skattefrie efter LL § 7, nr. 20, 2. pkt. Se lov nr. 336 af 2. april 2014, § 11, nr. 2.

Godtgørelse for arbejdsgivers manglende underretning om vilkårene for ansættelsesforholdet

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sin oplysningspligt om vilkårene for et ansættelsesforhold, kan det medføre, at en lønmodtager får en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven § 6 (lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010). Denne godtgørelse er skattefri for lønmodtageren. Dette gælder også, hvis godtgørelsen er fastsat ved forlig eller efter en overenskomst og udelukkende tilsigter at dække en godtgørelse.

Hvis godtgørelsen ikke er fastsat af domstolene eller en offentlig myndighed, har skattemyndighederne mulighed for selvstændigt at vurdere, om godtgørelsen også dækker andre forhold. Se TfS 1996, 632.

Godtgørelse for arbejdsgivers overtrædelse af arbejdstidsdirektivet

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til arbejdstidsdirektivet, se lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, har den ansatte ret til en godtgørelse.

Godtgørelsen beskattes som udgangspunkt efter de samme principper som nævnt ovenfor, dvs. ud fra en konkret vurdering af hvilken type ydelse, der er tale om, herunder hvad godtgørelsen træder i stedet for.

Eksempel på beskatning af godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsdirektivet.

Hvis der er tale om en samlet udbetaling bestående af både godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsreglerne samt efterbetaling af løn for overarbejde, skal beløbet splittes op, så løndelen beskattes som A-indkomst, mens godtgørelsen er skattefri, jf. SL § 5 a. En eventuel godtgørelse for afskedigelse, foranlediget af, at man har påberåbt sig arbejdstidsdirektivets regler, beskattes efter reglerne i LL § 7 U om fratrædelsesgodtgørelse.

Om arbejdsgivers fradragsret, se afsnit C.C.2.2.2.18.

Erstatning til praktikelever

Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om erstatning til en elev, hvis en praktikvirksomhed misligholder en aftale. Se lov om erhvervsuddannelser (lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020, § 65).

Erstatninger i henhold til erhvervsuddannelsesloven bliver fastsat ud fra dansk rets almindelige regler om erstatning. Hvis erstatningen anses for at vedrøre tabt arbejdsfortjeneste, er den skattepligtig. Dette gælder også erstatning efter erstatningsansvarsloven for tab ved forlængelse af en uddannelse. Se TfS 1997, 657 LSR. ►Se også SKM2019.345.ØLR, hvor Landsretten fandt, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, skattemæssigt skulle behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af LL § 7 U. Afgørelsen er stadfæstet af Højesteret. Se SKM2020.55.HR◄.

I SKM2014.357.BR var et beløb, udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, skattefrit, idet det blev anset som en erstatning givet som følge af en retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære og person.

Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond (LG) har til formål at sikre lønmodtageres lønkrav mv. i tilfælde af:

Arbejdsgiverens konkurs
Arbejdsgiverens død, hvis der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling
Virksomhedens ophør, hvis det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet.

Hvis visse betingelser er opfyldt, omfatter garantien krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet og feriegodtgørelse. Udlæg for arbejdsgiveren og godtgørelse for konkrete udgifter, typisk kørselsgodtgørelse efter Skatterådets satser, er ikke omfattet af garantien.

Garantien omfatter ikke den del af lønnen, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat. Arbejdsgiveren (boet) er ansvarlig for den del, der svarer til A-skatten. I forhold til lønmodtageren træder det beløb, som fonden beregner som A-skat, i stedet for kildeskat af lønnen. Se KSL § 83. Skatteforvaltningen får besked om den udbetalte løn mv. og den beregnede skat fra Lønmodtagernes Garantifond og godskriver herefter lønmodtageren for den beregnede skat.

I overensstemmelse med de grundlæggende principper for beskatning af erstatninger, er udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond beskattet på samme måde som den udbetaling, den træder i stedet for. Udbetalingen træder typisk i stedet for en almindelig løn, hvilket betyder, at udbetalingen er skattepligtig som den almindelige løn. Se afsnit C.A.3.1.1.5 Situationer, hvor arbejdsgiveren ikke betaler lønnen.

Bemærk

Godtgørelse i forbindelse med afbrydelse af arbejdsforholdet - det vil især være fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a - bliver beskattet efter reglerne i LL § 7 U.

Erstatninger mv. ydet efter lov om en Cityring

Kompensation og beløb, ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 14 b, stk. 1 og 2, i lov nr. 748 af 25. juni 2014 om en Cityring samt erstatning og beløb ydet i forbindelse med genhusning, som i øvrigt udbetales af Metroselskabet I/S i anledning af gener og ulemper fra anlægget af Cityringen, er skattefri efter LL § 7, nr. 28.

Udbetalingerne kan omfatte:

Erstatning eller kompensation for støjgener
Beløb til dækning af private personers udgifter til erstatningsbolig og flytteudgifter

Skattefriheden gælder uanset tidspunktet for udbetalingen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2020.55.HR◄	Spørgsmålet i sagen var, om den godtgørelse, som en klinikassistentelev ved Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708) var blevet tilkendt efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af sin uddannelsesaftale, var omfattet af LL § 7 U og dermed skattepligtig. Højesteret udtalte, at LL § 7 U omfatter "godtgørelser … der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling…", og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den bl.a. omfatter godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b. Endvidere henviste Højesteret til, at det ved Højesterets dom af 19. februar 2018 (UfR 2018.1766) er fastslået, at godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b i det væsentlige kompenserer for samme forhold som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Højesteret tiltrådte derfor, at godtgørelser efter § 65, stk. 1, ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale, skal stilles på samme måde efter ligningslovens § 7 U som godtgørelser efter bl.a. funktionærlovens § 2 b. Videre udtalte Højesteret, at godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65 dermed som det klare udgangspunkt skal anses for omfattet af LL § 7 U Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og at godtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtig. Højesteret henviste herved til, at den godtgørelse, som klinikassistenteleven var blevet tilkendt, havde karakter af kompensation for bl.a. den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der skyldtes ophævelsen af uddannelsesaftalen og ikke en retsstridig krænkelse af elevens frihed, fred, ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Omfattet af LL § 7 U.	Stadfæster SKM2014.482.SR og SKM2017.383.LSR
TfS 2000, 160 HRD	En selvstændigt erhvervsdrivende fik ved en landsretsdom i 1987 tilkendt en erstatning på 400.000 kr. for tab, som han havde lidt ved to tidligere ansattes overtrædelse af en konkurrenceklausul. Erstatningen var ydet som dækning for tab af indtægter, og erstatningen var derfor skattepligtig.
Byretsdomme
SKM2018.479.BR	Spørgsmålet i retssagen var, om fratrædelsesgodtgørelsen var skattepligtig, jf. LL § 7 U, eller skattefri efter SL § 5. Retten udtalte, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at den udbetalte godtgørelse havde karakter af en godtgørelse for retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære eller person (tortgodtgørelse), og at godtgørelsen derfor var skattefri, jf. SL § 5, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Den bevisbyrde havde sagsøgeren ikke løftet, hvorfor den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse ikke var skattefri.
SKM2014.508.BR	Byretten fandt, at en engangskompensation til fiskere som følge af, at en gasledning havde beskadiget havbunden, som var fiskernes indkomstgrundlag, var skattepligtig i medfør af SL § 4, idet havet og havbunden ikke ejes af fiskerne.
SKM2014.357.BR	Byretten fandt, at en erstatning for tab af uddannelsesgode, udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, var skattefri efter SL § 5, litra a. Det tilkendte beløb kunne ikke betragtes som en erstatning for arbejdsgiverens misligholdelse, der er omfattet af LL § 7 U, men derimod som en erstatning givet som følge af en retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære og person.
Landsskatteretskendelser
SKM2014.636.LSR	En erstatning til en sygeplejerske for uberettiget afskedigelse, svarende til 3 måneders løn, kunne ikke anses for en skattefri erstatning for en retsstridig krænkelse (tort). Erstatningen var skattepligtig i medfør af LL § 7 U.
SKM2006.383.LSR	Landsskatteretten fandt, at advokatudgifter afholdt i forbindelse med en sag vedrørende erstatning for mèn og erhvervsevnetab ikke var fradragsberettigede, uanset at cirka 50 pct. af det samlede udbetalte beløb var renter. Landsskatteretten begrundede det med, at selve erstatningssummen var skattefri. Ikke fradrag for advokatudgifter, fordi erstatningen var skattefri.
SKM2003.525.LSR	En erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt samlet i 2001 var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001. Derfor var den ikke en skattefri engangsudbetaling, men en skattepligtig løbende ydelse.
SKM2002.651.LSR	Sagen vedrørte en erstatning for et tab som følge af, at en revisor havde beregnet genvundne afskrivninger forkert i forbindelse med skatteyderens påtænkte salg af fast ejendom. Landsskatteretten fandt, at den udbetalte erstatning var skattepligtig, efter SL § 4, litra e, fordi erstatningen var kompensation for det rentetab skatteyderen havde lidt ved ikke at opnå den likviditet, revisoren havde beregnet. Det medførte større skattebetaling da ejendommen blev solgt i 1995 og ikke på et senere tidspunkt. Retten lagde vægt på, at der var tale om et aktiv med et latent skattekrav, som under alle omstændigheder ville blive udløst, når ejendommen blev solgt.
SKM2001.536.LSR	En godtgørelse på 25.000 kr. udbetalt som erstatning for manglende partshøring til en række medarbejdere i Told/Skat i forbindelse med overflytning til et nyoprettet kontrollørkorps blev anset for skattefri. Udbetalinger i en periode med forlænget opsigelsesvarsel til overenskomstansatte medarbejdere med henblik på at sidestille disse med tjenestemandsansatte blev anset som løn og ikke som fratrædelsesgodtgørelse. Disse udbetalinger var skattepligtige.
TfS 2000, 326	En funktionær ansat i en socialforvaltning fratrådte sin stilling som følge af sygefravær og uoverensstemmelser med arbejdsgiveren. Hendes fagforening opnåede efter forhandling, at hun efter omstændighederne fik en godtgørelse på 109.716 kr. udbetalt ved fratrædelsen. Beløbet blev overvejende anset for omfattet af den dagældende LL § 7 O om fratrædelsesgodtgørelse, men det kunne efter forholdene anerkendes, at et skønsmæssigt beløb på 20.000 kr. kunne anses som godtgørelse for svie og smerte samt tort. Godtgørelse var primært fratrædelsesgodtgørelse, men mindre beløb var godtgørelse for svie og smerte.
SKM2001.281.LSR	En kompensation tilkendt af Højesteret til en funktionær i forbindelse med fratræden var for den del, der lå ud over godtgørelse efter funktionærlovens regler, skattefri som kompensation for tort. Ved udmålingen af beløbet havde Højesteret henset til, at der forelå mangler ved sagsbehandlingen i kommunen i forbindelse med afskedigelsessagen.
TfS 1997, 657 LSR	Efter en færdselsulykke fik skadelidte en erstatning for "andet tab". Landsskatteretten lagde til grund, at erstatningen reelt var kompensation for skadelidtes tab af indkomst på grund af ulykken. Erstatningen var derfor skattepligtig.	Se evt. også TfS 1989, 179 LSR og TfS 2000 942 LSR
Skatterådet
SKM2019.502.SR	Skatterådet bekræfter, at en kompensation på 25.000 kr. for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2 er skattefri. Spørger var i en tidsbegrænset ansættelse, og af Østre Landsrets præmisser fremgår, at ansættelsens ophør i den foreliggende sag ikke kan sidestilles med afskedigelse. Kompensationen er givet i forbindelse med, at spørger ikke blev tilbudt yderligere ansættelse. Efter en konkret vurdering er den derfor ikke givet i forbindelse med fratræden af stillingen. Den må derimod anses som en kompensation for den ikke-økonomiske skade, spørger har lidt. Da kompensationen er givet som et engangsbeløb for en krænkelse af spørgers ret til ligebehandling, har den ikke karakter af en indtægt. Kompensationen er derfor skattefri efter principperne i statsskatteloven.	Se også afsnit C.A.3.5.2.2
SKM2018.595.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at når Ligebehandlingsnævnet havde fastslået, at spørger var blevet udsat for direkte forskelsbehandling under selve ansættelsen, bl.a. på grund af alder og derfor blev tilkendt en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens §§ 2 og 7, var godtgørelsen skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, litra a. Ansættelsen var ikke ophørt og godtgørelsen blev dermed ikke udbetalt i forbindelse med fratræden af stilling, og blev derfor ikke anset for en fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 U.
SKM2017.452.SR	Skatterådet bekræftede, at udbetaling af særlige beløb i henhold til Spørgers personalegruppes overenskomst var skattefrie. I henhold til overenskomsten, var særligt bonusberettiget personel eller dennes efterladte berettigede til et særligt beløb, såfremt den ansatte omkom som følge af en arbejdsskade eller blev afskediget fra arbejdspladsen på grund af en arbejdsskade med en varig méngrad. Udbetaling af engangsbeløbene kunne sidestilles med engangsbeløb udbetalt efter en lovbestemt arbejdsskadesikring, der udbetales ved fx arbejdsskade, der medfører méngodtgørelse eller død. Disse erstatninger er skattefrie, jf. SL § 5. Skattefritagelsen var betinget af, at der var tale om engangsbeløb, der udbetaltes på én gang.
SKM2015.682.SR	En arbejdsgiveren havde ved et cykelprojekts opstart oplyst medarbejderne om at deltagelsen i cykelprojektet ikke havde skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Skatterådet kunne ikke bekræfte at arbejdsgiverens dækning af medarbejdernes merskat, der var opstået som følge af deltagelsen i cykelprojektet, havde karakter af en skattefri erstatningsydelse.
SKM2014.475.SR	Skatterådet bekræftede, at en erstatning for et mistet seniornedslag og tilkendte sagsomkostninger var skattefri.
SKM2014.186.SR	Skatterådet bekræftede, at godtgørelse for ophavsretskrænkelse vedrørende ikke-økonomisk skade, der er ydet med hjemmel i ophavsretslovens § 83, stk. 3, ikke er skattepligt for modtageren af godtgørelsen. Skattefri i medfør af SL § 5.
SKM2013.465.SR	Skatterådet bekræftede, at den skattepligtige del af A's erstatning efter påkørsel alene udgøres af den del af erstatningen, der udgør tabt arbejdsfortjeneste. Selv om beløbet først blev udbetalt som et engangsbeløb i 2012, er der tale om en udbetaling, som dækker løbende ydelser fra februar 2008 til oktober 2012. Beløbet skal beskattes i 2012, idet der ikke skal tages hensyn til, at erstatningen efter engelske regler er beregnet på baggrund af nettoindkomsten efter skat.
SKM2013.464.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Danmark ikke har hjemmel i kildeskatteloven til at beskatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (engangsbeløb) samt evt. anden skattepligtig erstatning (engangsbeløb) i forbindelse med personskade i 2008 opstået før skattepligtens indtræden til Danmark - uanset at erstatningen først endegyldigt er fastsat efter skattepligtens indtræden til Danmark (retserhvervelse). A mente, at beskatningsretten til en erstatning principielt omfattes af den dansk/engelske dobbeltbeskatningsaftale, art. 21, hvorved beskatningsretten er henlagt til bopælsstaten (Danmark), men da der er tale om en indkomst, der udspringer af en ulykke, før A er blevet skattepligtig til Danmark, så kan Danmark - uanset evt. udskudt retserhvervelsestidspunkt efter danske regler - ikke påberåbe sig en beskatningsret efter dobbeltbeskatningsaftale, idet Danmark ikke var hverken kilde- eller bopælsland på tidspunktet for ulykken. Dette kunne Skatterådet ikke bekræfte.
SKM2013.336.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at en erstatning, som A blev tilkendt ved en svensk domstol i forbindelse med et trafikuheld i Sverige, er skattefri, hvis den udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb.
SKM2013.250.SR	Skatterådet fandt, at den del af invalidepensionsbeløb fra The United Nations Joint Staff Pensions Fund, der krone-for-krone svarer til arbejdsgiveren FN UNICEFs indbetalinger på i alt US$ xxx er skattepligtig indkomst for spørgeren. Skatterådet finder dernæst, at den del af erstatningen for erhvervsevnetabet, der udbetales som en løbende ydelse er skattepligt efter statsskattelovens § 4. Dette gælder også for den del af erstatningen for tab af erhvervsevne, der er tilkendt som en løbende ydelse, men opsummeret for en bestemt periode og udbetalt som en samlet sum. Endelig finder Skatterådet, at den erstatning for varig funktionsnedsættelse og ydet som et engangsbeløb er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.
SKM2012.618.SR	Skatterådet bekræftede, at erstatning fra arbejdsgiver i anledning af en arbejdsskade, kan udbetales skattefrit, idet erstatningen fra arbejdsgiver må anses at træde i stedet for den skattefri erstatning medarbejderen kunne have fået fra en erhvervsrejseforsikring, såfremt skaden var blevet anmeldt korrekt.	Se tilsvarende SKM2014.509.SR om erstatning for manglende forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom.
SKM2012.94.SR	Skatterådet anså forsikringsudbetalinger til dækning af kontingentindbetalinger til a-kasse og fagforening som en løbende ydelse af ubestemt varighed og derfor skattepligtig for medlemmet. Se SL § 4.
SKM2012.21.SR	Skatterådet anså en godtgørelse for at vedrøre manglende overarbejdsbetaling, og ikke tortgodtgørelse, og den skulle derfor beskattes som løn. Skattepligtig løn.
Ligningsrådet
SKM2004.376.LR	Ligningsrådet fandt, at der skulle ske beskatning af et kulancemæssigt beløb på 90.000 kr., som en a-kasse ville udbetale til et medlem, fordi kassen fejlagtigt havde skabt en forventning hos medlemmet om, at han opfyldte betingelserne for optjening af en skattefri præmie efter lov om fleksibel efterløn. Det var imidlertid ikke a-kassens fejlagtige opfattelse, der havde medført, at medlemmet ikke var berettiget til den skattefri præmie. Medlemmet var gået på efterløn inden for de første to år efter modtagelsen af efterlønsbeviset, hvilket betød, at retten til optjening af den skattefri præmie bortfaldt. Der var derfor ikke opstået et tab (den skattefri præmie) som følge af a-kassens forkerte oplysninger.