Indhold

Dette afsnit beskriver skyldnerens rådighed og dennes pligter i forhold til rekonstruktøren.

Afsnittet indeholder:

  • Dispositioner af væsentlig betydning og betaling af gæld
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Regnskabsaflæggelse
  • Skyldneren har pligt til at meddele skifteretten oplysninger.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Dispositioner af væsentlig betydning og betaling af gæld

Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at undgå tab. Se konkurslovens § 12, stk. 1. Rekonstruktøren har et vist ansvar i forbindelse med rekonstruktionen og vil efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsansvar efter den almindelige culparegel, hvis han forvolder tab ved sine handlinger eller manglende handlinger. Se fx SKM2014.310.BR

Eksempler på væsentlige dispositioner er

  • større varekøb, der falder uden for den normale drift
  • salg af fast ejendom eller væsentlige maskiner og
  • nedlæggelse eller bortforpagtning af en væsentlig del af virksomheden.

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse må kun ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Se konkurslovens § 12, stk. 2. Virksomhedsoverdragelse skal derfor vedtages af fordringshaverne som led i behandlingen af et rekonstruktionsforslag.

Regnskabsaflæggelse

Skyldneren skal aflægge et regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse. Se konkurslovens § 12, stk. 3.

Skyldneren har pligt til at meddele skifteretten oplysninger

Konkurslovens §§ 100103105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og 112 gælder tilsvarende ved en rekonstruktionsbehandling. Se konkurslovens § 12, stk. 4. Det betyder at skyldneren skal give skifteretten besked om alle nødvendige oplysninger til behandling af rekonstruktionen. Se konkurslovens § 100. Hvis skyldneren ikke opfylder oplysningspligten, kan skifteretten anvende samme tvangsmidler som over for modvillige vidner. Se konkurslovens § 103. Tvangsmidlerne mod et modvilligt vidne fremgår af retsplejelovens § 178, stk. 1

Henvisningen til konkurslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at konkurslovens § 100 og § 103 anvendes på:

  • Medlemmerne af en direktion eller en bestyrelse
  • Likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab
  • Revisor
  • Personer, der tidligere har beklædt disse hverv, hvis skyldneren er et selskab, en forening eller anden organisation.

Henvisningen til konkurslovens § 105, stk. 2, indebærer, at skifteretten kan bestemme, at konkurslovens § 100 og konkurslovens § 103 også skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller organisationens nærtstående.

Henvisningen til konkurslovens § 112 indebærer, at rekonstruktøren i samme omfang som en kurator i konkurs kan anmode skifteretten om at iværksætte en umiddelbar fogedforretning om aktiver og papirer mv., der tilhører skyldneren. Der er kun tale om en kompetenceregel, som henlægger kompetencen til skifteretten, og en anmodning skal i øvrigt behandles efter retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger.

Medmindre rekonstruktøren har overtaget ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan rekonstruktøren kun efter anmodning fra skyldneren eller med skyldnerens tiltræden anmode skifteretten om at iværksætte en umiddelbar fogedforretning efter konkurslovens § 112. Skyldneren kan i tilfælde, hvor rekonstruktøren ikke har overtaget ledelsen af virksomheden, på egen hånd anmode fogedretten om at foretage en umiddelbar fogedforretning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretten

SKM2014.310.BR

Sagen angik tilsynets ansvar og forpligtelser efter de tidligere regler om betalingsstandsning.

Retten udtalte, at tilsynet skulle varetage alle kreditorernes interesser i betalingsstandsningsperioden og herunder udøve en kontrollerende funktion ved at undersøge alle væsentlige aspekter af virksomhedens forhold.  Tilsynet havde endvidere pligt til at godkende alle væsentlige dispositioner der foretoges af virksomheden under betalingsstandsningsperioden.

Der blev i betalingsstandsningsperioden ligeledes udbetalt løn, hvor der ikke var sket behørig betaling af A-skat og AM-bidrag. Tilsynet ansås for at være erstatningsansvarlig herfor.

Afgørelsen er et eksempel på, at rekonstruktøren efter omstændighederne kan ifalde erstatningsansvar efter den almindelige culparegel, hvis han forvolder tab ved sine handlinger eller manglende handlinger.