Indhold

Dette afsnit beskriver, den skattepligtiges mulighed for valg af lempelsesmetode efter DBO eller PAL § 20, og hvordan lempelse beregnes.

Afsnittet indeholder:

Valg af lempelsesmetode
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Exemptionlempelse efter DBO
Creditlempelse efter DBO
Lempelse efter PAL § 20, jævnfør LL § 33
Nettoprincippet
Oversigt over domme, kendelse, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Valg af lempelsesmetode

Den skattepligtige kan vælge at få lempelse i PAL for skat betalt til andet land end Danmark og skat betalt til Færøerne eller Grønland efter enten

PAL § 20 eller
en DBO mellem Danmark og det pågældende land.

Lempelse efter PAL § 20 jævnfør LL § 33 sker efter creditmetoden.

Lempelse efter en DBO sker efter exemption- eller creditmetoden.

Lempelse efter LL § 33

LL § 33 er en intern lempelsesregel. Denne regel finder anvendelse, hvis der ikke foreligger en DBO mellem Danmark og den pågældende stat, eller hvis den skattepligtige ønsker lempelse efter den interne regel i stedet for efter en DBO. Se TfS2000.691, hvor en skattepligtig kunne vælge lempelsesreglen i LL § 33 frem for lempelse efter den pågældende DBO.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO´er)

Danmark har indgået en række overenskomster med andre stater for at undgå dobbeltbeskatning. Med undtagelse af den nordiske overenskomst, er der tale om overenskomster indgået mellem to stater.

De fleste overenskomster indgået mellem Danmark og fremmede stater bygger på lempelse efter creditmetoden.

Mange af de indgåede overenskomster er udformet i overensstemmelse med principperne i OECD-modeloverenskomsten. Overenskomsterne hviler på det princip, at en person alene kan være hjemmehørende i én stat (domicilstaten). Den anden stat kaldes kildestaten. Overenskomsterne fordeler beskatningsretten mellem domicilstat og kildestat.

DBO´erne er gennemført ved intern dansk ret og kan derfor anvendes direkte af skatteyderne.

Af DBO´erne fremgår, hvilke personer og skatter, som er omfattet af overenskomsten. PAL-skatten er en indkomstskat og er omfattet af de overenskomster, som Danmark har indgået.

Lempelse efter en DBO kan ske efter credit- eller exemptionmetoden. Det fremgår af den enkelte DBO, hvilken metode, som skal anvendes.

En oversigt over de indgåede overenskomster kan findes i afsnit C.F.9.2, Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Bemærk: Se også oversigt over procentsatser for kildelandets beskatning af udbytte i de danske DBO´er i afsnit C.F.8.2.2.10.3.2. Oversigten indeholder også specielle procentsatser for pensionskasser og lignende, hvis DBO´en indeholder en særbestemmelse for disse.

Exemptionlempelse efter DBO

Når der ifølge en DBO skal ske lempelse efter exemptionmetoden betyder det, at der gives nedslag i den del af den danske skat, der falder på den udenlandske indkomst.

PAL skat * udenlandsk indkomst

Samlet PAL-indkomst

Et forenklet eksempel

PAL-indtægt i udlandet 100.000

Udenlandsk betalt skat 10.000

Samlet PAL-indtægt 500.000

PAL-skat 15 pct. af 500.000 75.000

75.000 (PAL skat) * 100.000 (udenlandsk indkomst) = 15.000

500.000 (samlet PAL-indkomst)

Lempelsen for udenlandsk betalt skat udgør derfor 15.000 uanset at der kun er betalt 10.000 i udlandet.

Creditlempelse efter DBO

Når der ifølge en DBO skal ske lempelse efter creditmetoden, skal Danmark som domicilstat godkende fradrag i skatteyderens PAL-skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i udlandet. Fradraget kan ikke overstige den del af PAL-skatten, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i udlandet.

Det vil sige, at lempelse i den danske PAL-skat svarer til det mindste beløb af

den udenlandske betalte skat og
den forholdsmæssige del af den danske PAL-skat, som falder på den udenlandske indkomst.

Et forenklet eksempel

PAL-indtægt i udlandet 100.000

Udenlandsk betalt skat 10.000

Samlet PAL-indtægt 500.000

PAL-skat 15 pct. af 500.000 75.000

75.000 (PAL skat) * 100.000 (udenlandsk indkomst) = 15.000

500.000 (samlet PAL-indkomst)

Den faktisk PAL-skat af den udenlandske indkomst (exemptionmetoden) udgør 15.000. Betalt skat i udlandet udgør 10.000. Der skal ske lempelse med det mindste beløb, altså 10.000.

Lempelse efter PAL § 20, jævnfør LL § 33

LL § 33 gælder alene for den skattepligtige indkomst og kan derfor ikke umiddelbart anvendes på lempelse i PAL-skatten. Ifølge PAL § 20, stk. 1, kan skat betalt til et andet land end Danmark og skat betalt til Færøerne eller Grønland fradrages i PAL-skat efter beregningsprincipperne i LL § 33.

LL § 33 er en creditlempelse. Det vil sige, har den skattepligtige betalt skat til et andet land end Danmark eller til Færøerne eller Grønland af indkomster, som medregnes i beskatningsgrundlaget efter PAL, kan vedkommende få et nedslag, der svarer til det mindste beløb af

den udenlandske betalte skat og
den forholdsmæssige del af den danske PAL-skat, som falder på den udenlandske indkomst.

Hvis Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med en stat, hvortil der er betalt skat, kan lempelsen i den danske PAL-skat ikke overstige den skat, som den fremmede stat kan opkræve ifølge overenskomsten. Se LL § 33, stk. 2.

Se oversigt over procentsatser for kildelandets beskatning af udbytte i de danske DBO´er i afsnit C.F.8.2.2.10.3.2. Oversigten indeholder også specielle procentsatser for pensionskasser og lignende, hvis DBO´en indeholder en særbestemmelse for disse.

Bemærk

Eksempelvis er der ifølge den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 10, stk. 3, litra c, jf. artikel 22, stk. 2, litra e, ikke kildeskat på udbytter til "pension funds". Efter Skatteministeriets vurdering er alle institutioner, der beskattes efter PAL §§ 6 og 7 at betragte som "pension funds". Disse institutioner kan derfor ikke tage lempelse for amerikanske kildeskatter på aktieudbytter, og skal derfor selv, i det omfang USA opkræver kildeskatter af udbytter til disse institutioner, tilbagesøge disse hos de amerikanske skattemyndigheder. Endvidere er det også muligt for visse kundeejede selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber efter en konkret vurdering, at blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen i DBO´en. Skatteministeriet er gerne behjælpelig med denne konkrete vurdering.

Et forenklet eksempel

Danmark har indgået en overenskomst med en anden stat om, at kildelandet kun kan beskatte renter med 10 pct. Den fremmede stat har efter interne regler beskattet renteindtægten med 20 pct.

PAL-indtægt i udlandet 100.000

Udenlandsk betalt skat 20.000

Samlet PAL-indtægt 500.000

PAL-skat 15 pct. af 500.000 75.000

75.000 (PAL skat) * 100.000 (udenlandsk indkomst) = 15.000

500.000 (samlet PAL-indkomst)

Den faktisk PAL-skat af den udenlandske indkomst (exemptionmetoden) udgør 15.000. Betalt skat i udlandet udgør 20.000. Der skal som udgangspunkt ske lempelse med det mindste beløb. Da kildelandet ifølge overenskomsten maksimalt må indeholde 10 pct. svarende til 10.000, bliver lempelsen i den danske PAL-skat 10.000.

Den skattepligtige kan søge den fremmede stat om at få tilbageført de 10.000, som er betalt for meget i udlandet i forhold til DBO'en mellem Danmark og den fremmede stat.

Nettoprincippet

Uanset om der sker lempelse efter en DBO eller PAL § 20, jf. principperne i LL § 33, skal nettoprincippet, som beskrevet i LL § 33F anvendes. Se de specielle bemærkninger til § 20 i lovforslag L 10 fremsat den 28. november 2007. Dette gælder for alle PAL-skattepligtige uden undtagelse.

Nettoprincippet indebærer, at den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen skal reduceres med de fradragsberettigede udgifter, der kan henføres til den pågældende udenlandske indkomst. Den udenlandske indkomst skal opgøres efter danske regler sådan, at de udgifter, der vedrører den udenlandske indkomst fragår i denne. Konsekvensen af en sådan reduktion af den udenlandske indkomst er, at nedslaget i den danske skat reduceres tilsvarende. Reglen i LL § 33F finder anvendelse uanset, om der skal lempes efter creditprincippet i LL § 33, eller om en eventuel DBO foreskriver lempelse efter exemption-, credit- eller matching-credit metoden.

Udgifterne knyttet til den udenlandske indkomst fordeler sig efter nettoprincippet på de såkaldt direkte henførbare udgifter og de indirekte henførbare udgifter, jf. LL § 33F, stk. 1 og 2. Til de direkte henførbare udgifter henregnes udgifter, hvor der består en klar sammenhæng mellem udgiften og den udenlandske indkomst. Til de indirekte henførbare udgifter henregnes udgifter, som ikke kan henføres direkte til enten den danske eller den udenlandske indkomst, og som derfor skal fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst. Se LL § 33F, stk. 2.

De fradragsberettigede udgifter, som skal reducere den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen er eksempelvis de fradragsberettigede udgifter til formueforvaltning, jf. PAL § 9, stk. 2 og fradragsberettigede renteudgifter, jf. PAL § 9, stk. 1.

Endvidere er nedsættelserne efter PAL § 10 for opsparing foretaget før 1983 at betragte som fradragsberettigede udgifter, idet nedsættelserne reducerer beskatningsgrundlaget, jf. mere nedenfor. Endvidere er nedsættelserne efter PAL § 7, stk. 2, nr. 1-10, delvist at betragte som fradragsberettigede udgifter for de pensionskasser mv. der beskattes efter § 7, idet nedsættelserne reducerer beskatningsgrundlaget.

Landsskatteretten fandt i afgørelsen, SKM2017.510.LSR, der vedrører pensionskasser, som opgør beskatningsgrundlaget efter PAL § 7, at den udenlandske lempelsesberettigede indkomst ved opgørelsen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag, ikke skal ske med fradrag for de individuelle hensættelser og direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til de enkelte pensionsopsparere. Dog skal beløb til individuelle hensættelser og direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger, og beløb, der hensættes til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og som relaterer sig til den del af opsparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983, anses for udgifter omfattet af ligningslovens § 33 F. Det er SKATs opfattelse, at udgifterne omfattet af ligningslovens § 33 F opgøres som de fradragsberettigede udgifter for ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger som nævnt og opgjort i PAL § 7, stk. 2, nr. 2-6 og nr. 8-10, samt hensættelser og direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til ordninger, der er fritaget for pensionsafkastskat, fordi pensionsopspareren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, eller er fuldt skattepligtig til Danmark, men er hjemmehørende i en fremmed stat ifølge en DBO, jf. PAL § 1, stk. 1. Udgifterne omfattet af ligningslovens § 33 F er endvidere beløb, hvormed der sker friholdelse for 82-saldo nede på den individskattepligtiges pensionsordning i beskatningsgrundlagene efter PAL § 4-4a, jf. PAL § 10, stk. 2.

Nedenstående Eksempel 2 viser lempelsesberegningen i henhold til de principper, som er fastslået i Landsskatterettens afgørelse.

Se afsnit C.G.3.3.4.5. om afgørelsen SKM2017.114.SR vedr. nettoprincippet for selskaber, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL § 8.

Eksempel 1

En pensionsopsparer har en pensionsopsparingskonti i et dansk pengeinstitut. Ordningens PAL-skat opgøres efter PAL § 3. Til ordningen er der tilknyttet et særskilt depot, hvori der er placeret en række udenlandske aktier, hvorfra der modtages aktieudbytter, der alle er kildebeskattet med 15 procent i kildelandet.

Eksempel 1	Beskatningsgrundlag (15 pct.)
Indkomstart	Beløb	Beskatning i udlandet
Indkomst fra kilder i Danmark
Renteindtægter	90.000
Indkomst fra kilder i udlandet
Udbytter	12.000	1.800
Formueforvaltningsomkostninger	2.000
Beskatningsgrundlag før nedsættelse	100.000
Nedsættelse efter PAL 10, stk. 1	10.000
Beskatningsgrundlag	90.000
PAL-skat før lempelse	13.500
Lempelse for udenlandsk skat	1.559
Endelig PAL-skat	11.941

Det antages i det forenklede eksempel, at de udgifter, der kan henføres direkte til den udenlandske indkomst udgør 250. De indirekte henførbare udgifter udgør 1.750, som herefter skal fordeles forholdsmæssigt mellem den danske indkomst på 90.000 og den udenlandske indkomst på 12.000. Der kan således henføres 206 (12.000/102.000 * 1.750) til den udenlandske indkomst.

Nedsættelsen efter PAL § 10 medfører, at den udenlandske indkomst nedsættes med 10 procent = 1.200.

Nedsættelsen efter PAL § 10 nedsætter også udgifterne med 10 procent, hvorfor de direkte henførbare udgifter og indirekte henførbare udgifter også skal reduceres med 10 procent.

Udenlandsk brutto indkomst	12.000
Nedsættelse efter PAL § 10 (indirekte henførbare udgifter)	1.200
Direkte henførbare udgifter reduceret med 10 pct.	225
Indirekte henførbare udgifter reduceret med 10 pct.	185
Udenlandsk nettoindkomst	10.390

Lempelsen for den i udlandet betalte skat bliver herefter:

Den i udlandet betalte skat, jf. PAL § 20, stk. 1, jf. LL § 33, stk. 1, 1. pkt. = 1.800

Dog maksimalt, jf. PAL § 20, stk. 1, jf. LL § 33, stk. 1, 2. pkt. = 13.500 * (10.390/90.000) = 1.559

Eksempel 2

En pensionskasse i henhold til PAL § 1, stk. 2, nr. 1 har i indkomståret haft et skattepligtigt investeringsafkast i henhold til PAL § 7, stk. 1 på 1 mia. kr., heraf er de 60 mio. kr. er udenlandske aktieudbytter, hvoraf der er indeholdt 9 mio. kr. i udenlandsk kildeskat. Samtlige udenlandske aktieudbytter er uden undtagelse beskattet med 15 pct. i kildelandet, hvorfor lempelsesberegningen i nærværende eksempel for overskuelighedens skyld er foretaget samlet. Vedrørende udenlandske indkomster fra forskellige lande og udenlandske indkomst, hvorpå der er indeholdt kildeskat med forskellige procentsatser, henvises der til afsnit C.G.3.3.4.1.

3 mio. kr. ud af de 9 mio. kr. er udbytteskat indeholdt i USA (udbytter = 20. mio.). Pensionskassen har hensat 800 mio. kr. som rente mv. til dækning af forpligtelser over for pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger som nævnt i PAL § 1, stk. 1, jf. PAL § 7, stk. 2, nr. 1 og nr. 7. Endvidere har pensionskassen hensat 100 mio. kr. til ikke pensionsafkastskattepligtige ordninger fratrukket efter PAL § 7, stk. 2, nr. 1-10, og til hensættelser, der relaterer sig til opsparing foretaget før 1. januar 1983.

Indkomstart	Beskatningsgrundlag	Beskatning i udlandet
Indkomst fra alle andre kilder end den lempelsesberettigede udenlandske indkomst (dansk indkomst)	940.000.000
Udenlandsk lempelsesberettiget indkomst	60.000.000	9.000.000
Afkast i alt, jf. PAL § 7, stk. 1	1.000.000.000
Formueforvaltningsomkostninger, jf. PAL § 9, stk. 2	- 5.000.000
Beløb hensat til PAL-skattepligtige ordninger, jf. PAL § 7, stk. 2, nr. 1 og nr. 7	-800.000.000
Beløb hensat til ikke-PAL-skattepligtige ordninger og 82-saldo, jf. PAL § 7, stk. 2, nr. 1-10 og § 10, stk. 2	-100.000.000
Beskatningsgrundlag i alt	95.000.000
PAL-skat	14.535.000
Lempelse for udenlandsk skat	5.410.080
Endelig PAL-skat	9.124.920

Ifølge den dansk-amerikansk DBO skal pensionskassen ikke betale udbytteskat på udbytter modtaget fra amerikanske selskaber. Pensionskassen skal derfor tilbagesøge disse udbytteskatter, og de er derfor i det følgende lempelsesberegningen uvedkommende. Den udenlandske lempelsesberettigede indkomst ændres derfor fra 60 mio. kr. til 40 mio. kr. og den udenlandske skat ændres fra 9 mio. kr. til 6 mio. kr. "Dansk indkomst" ændres som følge heraf fra 940 mio. kr. til 960 mio. kr.

Af formueforvaltningsomkostningerne på 5.000.000 kr. kan 500.000 kr. direkte henføres til den lempelsesberettigede udenlandske indkomst og 1.000.000 kr. kan henføres direkte til den danske indkomst. De indirekte henførbare udgifter udgør herefter 3.500.000 kr., som skal fordeles forholdsmæssigt mellem dansk indkomst og udenlandsk lempelsesberettiget indkomst. Der kan således henføres 140.000 (40.000.000/1.000.000.000 * 3.500.000) til den udenlandske indkomst.

Beløbene, der kan fradrages efter PAL § 7, stk. 2, nr. 1-10, medfører at det samlede afkast efter PAL § 7, stk. 1 nedsættes med 90 % (900 mio. kr. ud af 1 mia. kr.). Det er imidlertid kun en delmængde af fradragene, som skal betragtes som udgifter omfattet af ligningslovens § 33 F.

Beløbene, der kan fradrages efter PAL § 7, stk. 2, nr. 1-10, til ikke PAL-skattepligtige ordninger eller som friholdes, idet beløbene kan henføres til opsparingen foretaget før 1. januar 1983 (i alt 100 mio.), kan ikke ensidigt henføres til enten den danske indkomst eller den udenlandske indkomst, hvorfor de skal fordeles forholdsmæssigt mellem den danske indkomst og den udenlandske indkomst, jf. ligningsloven § 33 F, stk. 2.

Der kan således henføres 4.000.000 (40.000.000/1.000.000.000 * 100.000.000) til den udenlandske indkomst.

Lempelsesberettiget udenlandsk bruttoindkomst	40.000.000
Direkte henførbare formueforvaltningsomkostninger	500.000
Indirekte henførbare formueforvaltningsomkostninger	140.000
Indirekte henførbare fradrag efter PAL § 7, stk. 2, nr.1-10 og PAL § 10, stk. 2	4.000.000
Lempelsesberettiget udenlandsk nettoindkomst	35.360.000

Lempelsen for den i udlandet betalte skat er herefter:

Den i udlandet betalte skat, jf. PAL § 20, stk. 1, jf. LL § 33, stk. 1, 1.pkt. = 6.000.000 kr.

Dog maksimalt, jf. PAL § 20, stk. 1, jf. LL § 33, stk. 1, 2. pkt. =

14.535.000 * ( 35.360.000/95.000.000) = 5.410.080 kr.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2017.510.LSR	Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til spørgsmålet om opgørelsen af pensionskassens/selskabets lempelse for betalt skat i udlandet. Landsskatteretten fandt, at ordet "udgifter" i ligningslovens § 33 F i henhold til lovbestemmelsens forarbejder og efterfølgende administrativ og domstolspraksis omfatter samtlige udgifter, der bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse. Dette gælder, selv om fradraget er sket med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller særlig lovhjemlet fradragsbestemmelse. Efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder fandt Landsskatteretten, at der for hver udgift må foretages en konkret vurdering af, om udgiften kan anses for at vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst. Er der ikke foretaget en sådan konkret vurdering, eller falder vurderingen ud til, at udgiften ikke kan anses for alene at vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst, skal udgiften fordeles efter det forhold, som er anført i § 33 F, stk. 2, jf. SKM2016.309.VLR. Da hensættelserne fratrækkes ved opgørelsen af det skatteafgiftspligtige PAL-grundlag, fandt Landsskatteretten at der generelt er tale om udgifter i medfør af ligningslovens § 33 F. Landsskatteretten ændrede dog SKATs afgørelse, således at den udenlandske lempelsesberettigede indkomst ved opgørelsen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag ikke skulle ske med fradrag for de individuelle hensættelser til de enkelte pensionsopsparere. Landsskatteretten stadfæstede dog SKATs afgørelse for så vidt angår beløb, der hensættes individuelt til ikke pensionsafkastskattepligtige ordninger og beløb, der hensættes individuelt til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og som relaterer sig til den del af opsparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983. Hensættelserne efter de nævnte bestemmelser anså Landsskatteretten for udgifter omfattet af ligningslovens § 33 F i overensstemmelse med praksis efter dagældende pensionsafkastbeskatningslov. Landsskatteretten var afslutningsvis enig med SKAT i, at såkaldte 0-udbytter og udbytter fra lande, hvor der er tilbagesøgningsret, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den udenlandske lempelsesberettigede bruttoindkomst, der skal reduceres til en nettoindkomst.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2017.510.LSR

Ved afgørelsen tog Landsskatteretten stilling til spørgsmålet om opgørelsen af pensionskassens/selskabets lempelse for betalt skat i udlandet.

Landsskatteretten fandt, at ordet "udgifter" i ligningslovens § 33 F i henhold til lovbestemmelsens forarbejder og efterfølgende administrativ og domstolspraksis omfatter samtlige udgifter, der bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse. Dette gælder, selv om fradraget er sket med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller særlig lovhjemlet fradragsbestemmelse.

Efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder fandt Landsskatteretten, at der for hver udgift må foretages en konkret vurdering af, om udgiften kan anses for at vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst. Er der ikke foretaget en sådan konkret vurdering, eller falder vurderingen ud til, at udgiften ikke kan anses for alene at vedrøre den danske eller den udenlandske indkomst, skal udgiften fordeles efter det forhold, som er anført i § 33 F, stk. 2, jf. SKM2016.309.VLR.

Da hensættelserne fratrækkes ved opgørelsen af det skatteafgiftspligtige PAL-grundlag, fandt Landsskatteretten at der generelt er tale om udgifter i medfør af ligningslovens § 33 F.

Landsskatteretten ændrede dog SKATs afgørelse, således at den udenlandske lempelsesberettigede indkomst ved opgørelsen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag ikke skulle ske med fradrag for de individuelle hensættelser til de enkelte pensionsopsparere. Landsskatteretten stadfæstede dog SKATs afgørelse for så vidt angår beløb, der hensættes individuelt til ikke pensionsafkastskattepligtige ordninger og beløb, der hensættes individuelt til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og som relaterer sig til den del af opsparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983. Hensættelserne efter de nævnte bestemmelser anså Landsskatteretten for udgifter omfattet af ligningslovens § 33 F i overensstemmelse med praksis efter dagældende pensionsafkastbeskatningslov.

Landsskatteretten var afslutningsvis enig med SKAT i, at såkaldte 0-udbytter og udbytter fra lande, hvor der er tilbagesøgningsret, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den udenlandske lempelsesberettigede bruttoindkomst, der skal reduceres til en nettoindkomst.