Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for blandet benyttede biler, der indgår i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

Resumé
Fri bil
Driftsomkostninger og afskrivninger
Begrænsning i befordringsfradrag
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Resumé

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i virksomhedsordningen, skal den private kørsel beskattes efter reglerne om fri bil. Til gengæld kan samtlige afskrivninger og driftsomkostninger fragå ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat.

Fri bil

Hvis den selvstændige vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i virksomhedsordningen, skal han eller hun beskattes af den private kørsel efter reglerne om fri bil. Se VSL § 1, stk. 3, 6. pkt. og LL § 16, stk. 1 og 4.

Fastsættelsen af værdien af den private brug af goder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, sker efter LL § 16. Denne bestemmelse gælder også for personer, der har valgt at bruge virksomhedsordning.

Værdien af en fri bil i virksomhedsordningen skal fastsættes efter reglerne om værdi af fri bil til rådighed. Se LL § 16, stk. 4.

Privat kørsel i særlige køretøjer skal fastsættes til markedsværdien efter LL § 16, stk. 3. Det er fastslået af Vestre Landsret i SKM2005.307.VLR. En selvstændigt erhvervsdrivende havde to varebiler, der var særligt indrettede køretøjer. Bilerne indgik i virksomhedsordningen. Landsretten fandt, at der skulle ske beskatning af værdien af fri bil. Da bilerne var særligt indrettede, skulle beskatningen ske efter LL § 16, stk. 3, og ikke § 16, stk. 4.

En varevogn blev anset for at være specielt indrettet og dermed for at være et specialkøretøj. Varevognen var medtaget i virksomhedsordningen. Værdien af den private kørsel skulle opgøres efter LL § 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse kunne værdien af den private kørsel mellem hjem og arbejdsplads ansættes til 0 kr. Se TfS 1999, 495 LSR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.1 om værdiansættelse af den private benyttelse af biler, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver.

Et beløb, der svarer til værdien af fri bil til rådighed, skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.

Den forøgede virksomhedsindkomst fordeles efter de almindelige regler om fordeling af virksomhedens overskud, dvs. som

overførsel til medarbejdende ægtefælle
kapitalafkast
personlig indkomst
opsparing i virksomheden, eller
modregning i et eventuelt virksomhedsunderskud.

Et beløb, der svarer til værdien af fri bil til rådighed, anses samtidig for overført til den selvstændige i hæverækkefølgen efter VSL § 5, medmindre det bogføres på mellemregningskontoen.

Se også

Se også afsnit

C.C.5.2.7 om hæverækkefølgen.
C.C.5.2.6 om mellemregningskontoen.

Bilforhandlere og brugtvognsforhandlere

Der gælder særlige regler for beskatning af bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere, der privat bruger biler, der indgår i virksomhedens varelager.

Ligningsrådet vedtog den 15. august 2000 en anvisning om beskatning af privat benyttelse af biler, der indgår i varelageret hos bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere. Anvisningen er refereret i TfS 2000, 702 og indarbejdet i senere meddelelser, senest ►SKM2020.485.SKTST◄. Se også afsnit C.C.2.1.4.3 om tidligere meddelser.

Når en selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal privat kørsel i varelagerbiler beskattes efter LL § 16, jf. VSL § 1, stk. 3, 6. pkt.

En bilforhandler, der anvender virksomhedsordningen, bliver beskattet af privat benyttelse af virksomhedens varelagerbiler, uanset at han allerede bliver beskattet af en anden blandet benyttet bil, der ikke indgår i varelageret. Se SKM2006.17.VLR.

Praksis om fri bil i virksomhedsordningen

En selvstændig ville anvende en bil på hvide nummerplader i sin solcellevirksomhed. Bilen blev brugt til kørsel til revisor og bank. Skatterådet fandt, at den erhvervsmæssige kørsel var af et så underordnet omfang, at bilen alene af den grund ikke kunne anses for blandet benyttet. Se SKM2014.30.SR.

En selvstændig (medinteressent) blev beskattet af fri bil i virksomhedsordningen. På baggrund af at firmabilen var egnet til privat befordring, at interessentskabet havde betalt tillægsafgift for privat anvendelse, at firmabilen flere dage om ugen var parkeret på medinteressentens private adresse, at medinteressenten under en kontrolaktion i første omgang havde oplyst til SKAT, at firmabilen blev anvendt privat, og at medinteressenten var blevet observeret bruge firmabilen privat i et senere indkomstår, fandt retten, at det påhvilede medinteressenten at sandsynliggøre, at firmabilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Endvidere henset til, at der ikke var ført kørebog eller fremlagt anden dokumentation vedrørende firmabilens faktiske benyttelse, og at hverken medinteressentens rådighed over andre private biler i husstanden eller en fraskrivelseserklæring kunne afkræfte formodningen i sagen. Se SKM2015.31.ØLR (tidligere instans SKM2013.854.BR).

En selvstændig blev beskattet af fri bil i virksomhedsordningen. Bilen var parkeret på ejerens adresse, der også var firmaets adresse. Bilen blev brugt dagligt. Der var ikke ført kørselsregnskab, og det var ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var brugt til privat kørsel. Det var uden betydning, at der var rådighed over en privat bil, og at der var foretaget fradrag for momsen i forbindelse med købet af firmabilen. Se SKM2004.507.VLR.

Se også SKM2005.19.VLR, SKM2005.152.VLR og SKM2005.204.ØLR.

En varebil i virksomhedsordningen var ikke set på privatadressen. Husstanden havde alternative kørselsmuligheder, der kunne dække familiens kørselsbehov. Der var ikke et misforhold mellem det kørte antal kilometer og det forretningsmæssige kørselsbehov. Under disse omstændigheder havde skattemyndighederne bevisbyrden for, at varebilen var anvendt privat. Der var ikke ført bevis for, at bilen havde været brugt privat, og der var derfor ikke grundlag for at beskatte den selvstændige af værdien af fri bil. Se SKM2004.334.VLR.

En selvstændigt erhvervsdrivende drev virksomhed sammen med sin svigerfar i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Interessentskabet havde anskaffet en personbil, som havde stået til rådighed for begge interessenters husstande. Der var ikke hjemmel i LL § 16, stk. 4, til at beskatte en forholdsmæssig rådighed over bilen. Begge interessenter skulle derfor efter VSL § 1, stk. 3, beskattes af den fulde rådighed af fri bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4. Se TfS 1999, 386 LSR.

En selvstændig blev beskattet af værdi af privat benyttelse af en bil på gule plader indskudt i virksomhedsordningen. Landsretten fandt det i den forbindelse uden betydning, at der var trukket moms fra ved købet af bilen. Se SKM2004.177.VLR.

En indehaver af en virksomhed, havde leaset en varebil, der blev brugt erhvervsmæssigt. Bilen indgik i virksomhedsordningen. Den private kørsel skulle beskattes på samme måde som, hvis bilen var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Se SKM2003.344.LSR.

Driftsomkostninger og afskrivninger

Når en blandet benyttet bil indgår i virksomhedsordningen, skal den behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der er fuldt fradrag for alle driftsudgifter og afskrivninger, herunder for den private benyttelse.

Afskrivning på bilen skal ske efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler i AL §§ 11-13. Der skal dog ikke ske fordeling af afskrivningerne på den private og erhvervsmæssige brug efter AL § 11, stk. 2, 3. pkt. Hele afskrivningen kan fratrækkes i virksomhedens indkomst på en særskilt afskrivningskonto.

Begrænsning i befordringsfradrag

Når en lønmodtager har adgang til befordring mellem hjem og arbejdssted med offentlige eller private transportmidler betalt af arbejdsgiveren, skal der ske beskatning af den fri befordring, hvis han eller hun tager fradrag for befordring efter LL § 9 C, stk. 1-4 for samme strækning. Beskatningen sker efter LL § 9 C, stk. 7 ved, at lønmodtageren skal medregne et beløb, der svarer til fradraget, til den personlige indkomst

Det samme gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, der får betalt befordring af deres virksomhed.

Se også

Se også afsnit C.A.5.14.4.3 Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mv.

Bestemmelsen i LL § 9 C, stk. 7, gælder også for blandet benyttede biler, der indgår i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 3, 7. pkt.

Indgår en bil i virksomhedsordningen, og anvendes bilen samtidig til kørsel for en arbejdsgiver, vil udbetalte kørselsgodtgørelser fra arbejdsgiveren være skattepligtige. Se nedenstående afgørelse herom.

Se TfS 1998, 142 LSR, hvor en ejer af en bil, brugte bilen til

kørsel i hans selvstændige virksomhed
kørsel for en arbejdsgiver
kørsel mellem hjem og arbejdsplads
privat kørsel i øvrigt.

Han anvendte virksomhedsordningen og havde valgt at placere bilen under virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at bilen skattemæssigt skulle behandles på samme måde som en bil, der var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Udbetalt kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren var skattepligtig. Han kunne ikke få befordringsfradrag uden samtidig at medregne værdi af fri befordring, der svarede til fradraget.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2015.31.ØLR	En interessent blev beskattet af fri bil i virksomhedsordningen. På baggrund af, at firmabilen var egnet til privat befordring, at interessentskabet havde betalt tillægsafgift for privat anvendelse, at firmabilen flere dage om ugen var parkeret på medinteressentens private adresse, at medinteressenten under en kontrolaktion i første omgang havde oplyst til SKAT, at firmabilen blev anvendt privat, og at medinteressenten var blevet observeret bruge firmabilen privat i et senere indkomstår, fandt retten, at det påhvilede medinteressenten at sandsynliggøre, at firmabilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Retten henså også til, at der ikke var ført kørebog eller fremlagt anden dokumentation vedrørende firmabilens faktiske benyttelse, og at hverken medinteressentens rådighed over andre private biler i husstanden eller en fraskrivelseserklæring kunne afkræfte formodningen i sagen.	Stadfæster SKM2013.854.BR.
SKM2006.17.VLR	En bilforhandler, der anvendte virksomhedsordningen, blev beskattet af privat benyttelse af virksomhedens varelagerbiler, uanset at han allerede blev beskattet af en anden blandet benyttet bil, der ikke indgik i varelageret.
SKM2005.307.VLR	En selvstændig var skattepligtig af værdien af fri bil, der indgik i virksomhedsordningen. To varevogne var særligt indrettede køretøjer, hvorfor beskatning af værdien af fri bil skulle ske efter LL § 16, stk. 3.
SKM2005.204.ØLR	En selvstændig blev beskattet af fri bil af en Porsche, som var indskudt i virksomhedsskatteordningen. Ud over Porschen ejede han en Golf. Porschen holdt parkeret i en garage på naboejendommen til virksomheden. Det var uklart, hvor den selvstændige boede privat. Enten var bopælen på virksomheden eller hos sin ægtefælle i hendes ejendom 500 meter fra virksomheden. Der blev i dommen lagt vægt på, at der var kort afstand fra bopælen til bilens parkeringsplads, at bilen var velegnet til privat kørsel, og at der ikke var ført kørselsregnskab.
SKM2005.152.VLR	Sagen drejede sig om beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4. En kørelærer, havde anført, at der ikke blev kørt mellem den tankstation, hvorpå hun hævdede, at bilerne "overnattede" og bopælen, og at der i øvrigt heller ikke var kørt privat. Ud fra antallet af kørte kilometer fandt Vestre Landsret det ikke sandsynliggjort, at der ikke var kørt privat i køreskolevognene.
SKM2005.19.VLR	Bevisbyrden for, at en bil, der indgik i virksomhedsordningen, ikke havde været anvendt privat påhvilede den selvstændige. Bevisbyrden var ikke løftet. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der ikke var ført kørselsregnskab.
SKM2004.507.VLR	En selvstændig blev beskattet af fri bil. Bilen indgik i virksomhedsordningen. Virksomheden og den private bopæl lå på samme adresse. Bilen blev parkeret på adressen. Den selvstændige havde dagligt kørt i bilen. Der var ikke ført kørselsregnskab. Det var ikke sandsynliggjort, at bilen ikke havde været brugt til privat kørsel. Det var uden betydning, at han havde rådighed over en privat bil, og at der var foretaget fradrag for momsen i forbindelse med købet af firmabilen.
SKM2004.334.VLR	En varebil var indskudt i virksomhedsordningen. Bilen var ikke set på privatadressen, og husstanden havde alternative kørselsmuligheder, der kunne dække familiens kørselsbehov. Der var ikke et misforhold mellem det kørte antal kilometer og det forretningsmæssige kørselsbehov. Under disse omstændigheder fandt retten, at skattemyndighederne havde bevisbyrden for, at varebilen var anvendt privat. Da et sådant bevis ikke var ført, var der ikke grundlag for, at beskatte værdien af fri bil.
SKM2004.177.VLR	En selvstændig blev beskattet af værdi af privat benyttelse af en bil på gule plader indskudt i virksomhedsordningen. Det var uden betydning, at momsen var trukket fra ved købet af bilen.
Landsskatteretskendelser
SKM2005.438.LSR	Skattemyndighederne havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var kørt privat i biler på gule plader. Der skulle derfor ikke ske beskatning af fri bil.
SKM2003.344.LSR	En leaset varebil indgik i virksomhedsskatteordningen. Beskatningen af indehaverens private kørsel i bilen skulle ske på samme måde, som hvis bilen var stillet til rådighed af en arbejdsgiver.
TfS 1999, 495 LSR	En varevogn i virksomhedsordningen, blev anset for at være specielt indrettet og dermed for at være et specialkøretøj. Værdien af den private kørsel skulle opgøres efter LL § 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse kunne værdien af den private kørsel (kørsel mellem hjem og arbejdsplads) ansættes til 0 kr.
TfS 1999, 386 LSR	En selvstændig drev virksomhed sammen med sin svigerfar i interessentskabsform. Den selvstændige brugte virksomhedsordningen. De boede på hver sin ejendom og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en personbil, som havde stået til rådighed for begge interessenters husstande. Der var ikke hjemmel i LL § 16, stk. 4 til at foretage en forholdsmæssig beskatning af rådigheden over bilen, når den havde stået til rådighed for mere end en person i rådighedsperioden. De skulle derfor begge beskattes af rådigheden af fri bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4.
TfS 1998, 142 LSR	En selvstændig var ejer af en bil, der blev brugt til kørsel i hans selvstændige virksomhed, kørsel for en arbejdsgiver, kørsel mellem hjem og arbejdsplads og privat kørsel i øvrigt. Bilen indgik i virksomhedsordningen. Bilen skulle skattemæssigt behandles på samme måde som en bil, der var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Udbetalt kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren var skattepligtig. Skatteyderen kunne ikke foretage befordringsfradrag uden samtidig at medregne værdi af fri befordring med et beløb, der svarede til fradraget.
TfS 1997, 788 LSR	Ved opgørelsen af fortjenesten ved salg af en blandet benyttet invalidebil, der indgik i virksomhedsordningen, skulle den del, der var betalt med skattefrit tilskud efter bistandsloven medregnes til klagerens anskaffelsessum for bilen.
Skatterådet
SKM2014.30.SR	En selvstændig ville anvende en bil på hvide plader i sin solcellevirksomhed. Bilen blev brugt til kørsel til revisor og bank. Skatterådet fandt, at den erhvervsmæssige kørsel var af et så underordnet omfang, at bilen alene af den grund ikke kunne anses for blandet benyttet.	Stadfæstet af Landsskatteretten d. 16. juni 2014.